På indbydelsen fra Club Italia stod der “Tag en rød sportsvogn fra din samling og mød op til klubfotografering på militærflybasen Cameri”.
En god start. Dog skulle valget af bil godkendes på forhånd af bestyrelsen. Club Italia er en lille eksklusiv bil klub med cirka 70 italienske bilelskende medlemmer og en af stifterne er såmænd Mauro Forghieri. Jeg må nive mig selv i armen at jeg som dansker er blevet medlem – af tilfældighedernes vej, men stolt er jeg.
Jeg har to røde italienske biler. Den ene dog en Fiat Panda 4×4 og den går jo ikke ind under kategorien sportsvogn. Nærmere tværtimod, måske. Så valget faldt naturligt på min Lancia Fulvia Sport Zagato fra 1966 og den blev godkendt.
Men jeg bor jo i Danmark så lidt planlægning måtte der til og jeg skulle rejse alene, så planen blev at køre med Autozug fra Hamborg til Lörrach, en lille by i trekantområdet mellem Tyskland, Frankrig og Schweiz. Sådan blev det, så en torsdag eftermiddag drog jeg mod Hamborg og toget.
Autotoget er en gammel kending af mange danskere, men for god ordens skyld kommer her en lille beskrivelse: Man kører til Altona Bahnhof i Hamborg og pålæsningen af bilerne foregår mellem 19-21 om aftenen, hvorefter toget afgår ved titiden. Så er man fremme i Lörrach ved ellevetiden dagen efter, hvorefter der kun er cirka 400 kilometer til Torino. Altså en kilometerbesparelse på cirka 800 km, som man så kan vælge at køre på ryggen med lukkede øjne samt lidt rødvin i blodet.
Men for de læsere der er børn af Tornerose kan jeg fortælle af komforten og bredden af sengene er ikke tilegnet dem: Vognene er gamle og lugten i kupéen lige så, men jeg har prøvet det før så forventning glæde var skruet ned.
Og så skal man også være socialt anlagt, for hvis man ikke vælge en kupe for sig og betaler den højere prisen for den, så er prisen for en billig soveplads lagt an på, at man skal sove med 4 andre i en fremskreden aldre. Min kupe var såmænd med hyggelige mennesker og til mit held var det den nedre køje jeg skulle sove i.
Jeg fik noget søvn – men ikke det store, for der er lyde og bevægelsers hele natten i toget. Om morgenen får man en flad kop kaffe og et styk brød med marmelade. Men jeg var jo lidt forberedt og havde købt en chokoladecroissant, yoghurt og en juice på togstationen i Hamburg, så alt var godt for mig – på nær kaffen.Aflæsningen af bilerne tager cirka tre kvarter min og derefter er man en fri fugl igen. Jeg fortsatte mod syd gennem Schweiz og bilen opførte sig eksemplarisk. Jeg havde ikke gjort de store ting mekanisk før turen, for jeg stolede på bilen og der var både olie og vand på. Mine forberedelser af bilen i år var derimod ompolstring af sæderne og seler i bilen.
Første del af turen er jo gemmen Schweiz og jeg bliver pludselig ramt af synet gemmen min forude og mit lyriske gen løb pludselig af med mig:
Smukke Schweiz Europas elskerinde
Ørnen svæver højt i mellem bjergene
De grønne bjerge møder den store blanke blå sø
Jeg ser små lystige både med hvide sejl, jeg har svært ved at holde øjne på vejen
Jeg kysser Schweiz på kinden og lover hende snarligt gensyn,
inden jeg køre over bjergene for at besøge andre skønheder …
Jeg når frem til delmålet ved femtiden om eftermiddagen og overnatter i Novara, den anden største by i Piemonte efter Torino. Jeg orientere mig efter indtjekning efter en benzinstation med håndvask og aftaler på tegnsprog med vaskefolkene jeg komme næste morgen kloken otte med bilen. Efter mange timer uden bevægelser i benene går jeg rundt i byen og mødes senere med et andet Club Italia medlem og får noget god mad og vin.
Næste morgen kommer jeg til benzinstationen med håndvask og støvsugning. Det er meget almindeligt i Italia og man skal ikke snyde sig med den oplevelse for 10 Euro. Vasketeamet lyste helt op denne morgen da de så bilen og roste den til skyerne og jeg lappede alt i mig og de gjorde deres ypperligste og den fremstod så fin bagefter. Bilen og jeg er nu klar til at møde op til klub foto i Club Italia, så jeg kørte mod Camerimilitærbase denne morgen, ikke helt sikker på hvad ventede mig.
Det var lidt tåget denne morgen, men jeg fandt mødestedet uden foran flybasen og jeg ankom som en af de første. Præsidenten for klubben tog i mod mig med ordene “Du er en helt for Club Italia da du har kørt så lagt for at være med i dag du er en ægte Club Italia”. Oh boy! Det var rørende at blive mødt på den måde en tidlig morgen langt hjemmefra.
Efterhånden som vi blev samlet ude foran kom militærpersonalet og politiet frem – ikke i første omgang for at snakke biler, for sikkerheden skulle være i top og vi blev tjekket og derefter kørt i kortege ind på basen, hvor vi selvfølgelig blev opdækket hele dagen.
Før selve opstillingen til fotoet gik snakken og der blev kigget på andre medlemmers biler. Nogle af dem havde ikke kunnet begrænse valget til een rød sportsvogn da deres samling husede flere, der alle var selvskrevne røde italienske sportsvogne, så jeg tænkte at jeg vist ikke var den eneste helt her. Men jeg havde en fantastisk dag og var faktisk godt tilfreds med at køre så langt for et foto.
Det er det herunder, så kig selv på det og bedøm bilerne, klubben og om det var umagen værd:
Det lyder som en fantastisk tur Keld, og i en dejlig bil.
Da jeg boede i Schweiz for år tilbage, benyttede jeg flere gange Autozug fra Lörrach til Hamborg, det var ideelt, da vi boede få km fra Lörrach.
I julen 2001 var vi i Danmark med Autozug. Den dag vi skulle hjem, havde jeg glemt at tjekke vejrudsigten. Så da vi kørte fra København mod Hamborg begyndte det at sne. Jeg måtte køre 110 i overhalingsbanen i en Jaguar med baghjulstræk. Hvis vi ikke nåede toget i Hamborg, var alternativet 800 km motorvej i snestorm.
Trods ihærdig indsats i ydersporet, kom vi lidt for sent til toget, men alle var forsinkede, så vi kom med og fik Jaguaren bugseret op på togvognen. Aldrig har jeg været så glad for Autozug. Selv om det ikke er super komfortabelt, så havde vi egen kupé, og jeg vil hellere drikke øl på toget end køre motorvejr i snevejr.
Så vi har gode minder om Autozug.
Måske skulle vi snart prøve det igen…
Som nogen har skrevet det flere gange før her på sitet: Så kør dog i de klassiske biler….
Min søn Jakob og jeg havde fornøjelsen at blive begavet med en magnum Champagne nede i Monaco, under fører mødet til det Father & Son rally vi deltog i rundt i bjergene omkring Monte Carlo, for at være den bil der havde kørt længst for at deltage….
Er der nogen der skal til Spa Classic i Maj 2024?
Tak for en god beretning om en spændende tur, Keld !
Det beviser endnu en gang, at klassiske biler skal bruges!
Målet helliger midlet!
Vi har også prøvet biltoget fra Hamburg Altona nogle gange!
Men efter at DB har solgt ruten Hamburg-Lörrach til en privat udbyder,” Urlaubs-Express “, er standarden faldet betydeligt i form af gamle, nedslidte og beskidte togvogne, samt en forlænget rejsetid!
Jeg kan derimod anbefale ÖBB, Österreiches Bahn. De kører blandt andet fra Hamburg Altona til Innsbruch, som jo også er et godt startsted for en Italienstur! Man har jo så heldigvis en valgmulighed med at køre over Passo di Stelvio . Det kan absolut anbefales!
Hilsen Henning Hjorth
Fin historie – har jo taget turen….
Man er ligesom “mere med”, når man er gået så meget igennem for at nå frem.
Vi skal få kørt endnu mere mens vi stadig må.
Spændende arrangement og flot beretning. Jeg er misundelig! Vi må snart en tur sydpå i en af de klassiske biler.
Fantastisk fortælling, føler mig inspireret. 2024 bliver et godt år for køreture, er jeg sikker på. Måske vil jeg prøve at hænge på bag Michael til Spa :-)
Sikken en tur Keld. Det er længe siden jeg har haft en rød sportsvogn. Måske det er ved at være tiden igen?
Looks like it was a very nice trip in an exceptionally cool car, although I’m not sure about the train…sounds like it could use some investment. And what a great club to be a member of! My own major road trip for 2024 is already in the calender for June – a re-run (with route variations) of my “Back to my Roots” trips previously done in my BMW 2002 and Mercedes C123, this time in my 911T. Am already excited about it!
@Keld, det glæder mig at se, at du var i godt selskab – i form af Bertonen du holder ved siden af :-)
En fantastisk tur lyder det til.
Og sikke et resultat.
Og ja Italienere er skønne og gæstfrie når man kører langt i en italiensk bil for at deltage i deres begivenheder.
Jeg har i et par år kørt til James Bond Quantum of Solace træf i Italien hvor en større gruppe Alfa 159 entusiaster mødes på lokationer fra filmen, kører nogle timers køretur og får en masse god lokal mad. (Man er også Velkommen i en passende Aston Martin hvis det er)
@tony-wawryk, planlægningen af de kommende ture er også en stor del af fornøjelsen, nemlig!