Er to- og tre-ejersbiler bedre end en-ejers?
Der er som bekendt intet der slår originalitet i vores klassiske bilhobby. Altså i form af urørte, urestaurerede, ulakerede biler med lave kilometertal. I hvert fald målt på deres attraktivitet overfor de mest seriøse bilsamlere. Og éen ting, der yderligere bidrager til sådannes begejstring er hvis nævnte bil også kommer direkte fra den oprindelige ejer: Så bliver det bare ikke bedre.
En seriøs bilsamlers hal.
Men jeg hørte forleden en interessant teori om, at det med ejerantallet ikke nødvendigvis er optimalt: Ræsennomentet gik på, at det ofte er den oprindelige ejer, der undervejs som årene går springer over hvor gærdet er lavest og sætter forkerte radio i, forkerte fælge, bruger uoriginale reservedele og så videre – mens det til gengælg var anden, tredie eller fjerde ejer, der igen begyndte at give bilen opmærksomhed og i bedste fald kærlighed.
Jeg har tænkt lidt over det, men tror faktisk aldrig jeg har haft en klassiker, hvor ejerhistorien overhovedet var fuld og mig bekendt – så kan ikke selv og ud fra egne erfaringer bedømme om der er hold i teorien. Men jeg tror der kunne være noget om det, og at idealet måske i virkeligheden er noget med at finde en bil fra en anden eller tredie ejer, der til gengæld har haft den i lang tid: Og ikke mindst selvfølgelig lagt arbejde, penge, knowhow og ikke mindst kærlighed i den undervejs.
Eller hvad siger I andre erfarne klassikerejere derude: Er enejers bare de bedste?
Claus Ebberfeld
Denne Alvis har efter sigende kørt 400.000 miles ved samme ene ejer, som købte den fra ny. Det er i hvert fald en god historie.
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Ugens grafik
VW Golf – en dundrende succes blev til for 50 år siden
Af Michael Sehested Lund
Foto Volkswagen fotoarkiv
I 1974 for 50 år siden, blev VW Golf præsenteret for publikum som afløser til VW Type 1, der havde været en kæmpe succes for VW. Inden VW Type 1 havde Ford T været verdens mest producerede bil, men den blev slået med længder. Meget stod på spil, for VW var kommet for sent i gang med at lave en afløser til Type 1. Der havde været en stor tøven, for ikke at sige modvilje, mod at gå i gang med noget nyt, for hvem vovede at slagte hønen, der lagde guldæg? Dette er naturligvis ikke en holdbar strategi, og da alt jo har sin tid, var der ingen vej udenom!
Også i denne fortælling kan vi endnu en gang nyde det store privilegium, vi har her på ViaRETRO, nemlig at kunne se det hele i bagklogskabens klare lys, stort set. Som en skrækslagen hare, der flakser rundt i lyskeglen fra bilens lygter i natten, uden at kunne undslippe, gør vi det samme med de historiske kendsgerninger. VW Golf blev så stor en succes, at det næsten ikke er til at fatte: 38 millioner eksemplarer er der til dato produceret. Ikke af helt den samme bil, Golf I, som blev introduceret i 1974, men af de forskellige generationer, der kom til undervejs, hvor vi nu er nået til Golf VIII. Men hver gang sørgede VW for, at den nye generation havde tydelige karakteristika fra den forrige generation i sig, så den udgående model ikke med et slag virkede håbløst gammeldags.
Det er næsten overflødigt at nævne det, men en VW Golf er en hatchback, der bl.a. i den 5-dørs udgave har en meget karakteristisk bred C-stolpe, som går igen fra generation til generation.
Da VW Golf fyldte 40 år, var chefredaktøren ude med en omtale, og det er helt tydeligt, at han ikke er den største Golf-fan. Der er simpelthen for meget hr. og fr. kakkelbord over den. Det er der så også, men VW Golf er snarere klasseløs. Den har gennem årene kunnet stå parkeret foran både palæet og lejekasernen, uden at virke malplaceret. Betragtningen går naturligvis på udseendet, men det gælder også måden en VW Golf kører på. VW Golf er en bil, man bare sætter sig ind i og kører. Alt sidder hvor det skal og fungerer som forventet. Jeg har gennem mit arbejdsliv kørt i utallige udlejningsbiler, hvor der i flere har været underlige oplevelser undervejs, men aldrig i en VW Golf – det har næsten været som at komme hjem og virkelig rart efter mange timers flyvning. Men apropos hjem, så har jeg aldrig ejet en VW Golf. Forklaringen skal nok søges ovre i chefredaktørens afdeling.
På den tekniske side var og er VW Golf stadig en bil med motoren foran på tværs med forhjulstræk (udgaver med 4-hjulstræk kom til senere). Ovenfor skrev jeg, at VW var kommet for sent i gang, men ikke nok med det, de var også dårligt hjulpet. Helt tilbage fra starten havde der været en tæt kontakt med det VW, der groede op af asken efter 2. Verdenskrig og ingeniørbureauet Porsche. En ung Ferdinand Piëch var projektleder hos Porsche for projektet EA266, som var en centermotorbil, hvor motoren en 4-cylindret rækkemotor lå under bagsædet. På positivsiden talte, at det var en vandkølet OHC, men for en familieslæde var hele konceptet en joke. Det var for pokker ikke en bil, der skulle køre på Le Mans!
Et andet koncept var EA276, som i det mindste havde den 4-cylindrede boksermotor med luftkøling og træk på forhjulene foran a la Citroën GS. Den blev (heldigvis) heller ikke til noget, redningen lå et helt andet sted …
For i Ingolstadt lå Audi, som VW havde erhvervet som Auto Union fra Daimler Benz. Det VW-ejede Audi overtog efterfølgende NSU i Neckarsulm. Her var der gode takter, som jeg var inde på i Weekend Matiné Nr. 513 i ”Audi 50 bliver 50”. Jeg var også inde på, at der på den tid var gennemtræk i chefkontoret – det tror pokker, når chefen, Kurt Lotz, kunne støtte et projekt som EA266! Den nye chef i stolen hos VW var Rudolf Leiding, en tidligere VW-medarbejder, der var blevet sendt til Audi i Ingolstadt for at få styr på den nyerhvervede virksomhed. Her stiftede han bekendtskab med, hvad udviklingsafdelingen under ledelse af Ludwig Kraus arbejdede med, og snart var han overbevist om, at det var sådan teknikken i en afløser til VW Type 1 skulle være. Derfor er undervognen med dens MacPherson fjederben foran og compound aksel bagi så ens i VW Golf I og Audi 50. VW Golf I er større end Audi 50 og på designsiden valgte VW at satse på Giorgetto Giugiaro – dette var projektet, der ikke måtte fejle … resten er historie!
På Motorsiden debuterede VW Golf I med en motor på 1,1 liter, der siden voksede over 1,3 og 1,5 til 1,6 liter. Den sidste kom til at danne basis i den første GTi fra 1976. Hvor mange biler kan præstere at lægge navn til hel bilklasse? Og ikke nok med det, kom mange af konkurrenternes peppede udgaver med indsprøjtning i klassen også til at hedde GTi!
Senere kom både en cabriolet-udgave og en sedan for de mere konservative, Jetta, til. Cabriolet-udgaven kom til at køre meget længe, da den Golf I baserede cabriolet fortsatte fra 1979 frem til 1993 og sprang Golf II over, som ses nedenfor.
Den næste cabriolet var baseret på Golf III, og det samme gjaldt den første stationcar-udgave, Variant.
Golf III var også den første Golf med 6 cylindre, VR6, som var en snævervinklet V-motor, hvor VW gik Lancia lidt i bedene. Jeg vælger også at slutte med Golf III, fordi afløseren Golf IV først kom i 1997.
Jeg vil runde af med lidt u-ViaRETROsk spekulation over, hvor lang tid VW Golf har tilbage i sig, for der er nogle tegn på, at enden nærmer sig. Et er, at bilkøberne i dag vil have SUV’er i stedet for hatchbacks, en trend VW selv følger. Et andet er ren eldrift, hvor VW har valgt at kalde modellerne ID. efterfulgt af et nummer. Og der findes faktisk en elektrisk hatchback i Golf-størrelse kaldet ID.3.
Med så mange producerede VW Golf må der være flere af jer derude, der ligesom mig har haft oplevelser med den, har haft en og måske lige nu er ejer af en …
Mens vi spekulerer over det, ønskes VW Golf et vel fortjent tillykke med de 50 år!
Ugens Fund: 1971 MGB GT til 84.000 kroner
Ja, det er farven der gør det! Og originaliteten, som jeg kan bedømme den: Her ser simpelthen ud til at være af klassikerverdenens helt store til salg i den allerbedste farve til modellen – ikke til at stå for, siger redaktøren, der er i sit romantiske hjørne denne weekend.
Det er velkendt, at MGB er en af verdens mest producerede sportsvogne og dermed ikke scorer ret højt på sjældenhed – eller for den sags skyld ren og skær skørhed (briterne kalder det nogle gange selv for “bonkers factor”), men til gengæld kan den så meget andet. Jeg vil faktisk vove at påstå, at man selv den dag i dag kan bruge en MGB som den eneste bil og året rundt. Hvis man vil.
Ugens Fund er i den sammenhæng hjulpet af, at det er den lukkede udgave GT med bagsæde og bagklap. Dermed er den faktisk også mere sjælden end den åbne udgave, men det er så en anden snak og et irrationelt argument i sig selv. Hvilket måske er relevant alligevel, da ethvert foretagende om at købe en klassisk bil vel er irrationelt? Nå, det var en tangent.
Hvorom alting er: I varm gul lak står her en MGB GT, der lader til at kunne være bil for resten af livet – til dem der ønsker det. Andre kan måske vælge at nyde den gule brite et par somre eller to. Uanset hvad er jeg sikker på, at man bliver glad i bøtten hver gang man går hen til den elegante sportsvogn i den smukke farve. Eller hvad siger I?
Tak for tip til Ole Sørensen. Find annoncen her: 1971 MGB GT
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens spørgsmål: Hvad ville du gøre?
Man kan dårligt genkende den, men bilen på billedet herunder er en meget berømt Ferrari 512 – som jeg allerede har skrevet om længere oppe i teksten. I de blå og gule farver gjorde den racerbanerne især i Amerika usikre i de 1971. At den også gjorde kørerne usikre er en anden historie, men i korte træk blev den kendt som en af de mest uheldige Ferrariracere nogensinde.
Herunder er den således vist efter en nødreparation under Daytonas 24 timers løb i 1971. Gaffetapen holdt utroligt nok og den sluttede på en samlet tredieplads. Men det er heller ikke dét, sagen her handler om. Men derimod det meget hypotetiske spørgsmål: Hvis man nu overtog bilen efter dette løb som bilentusiast, samler, investor eller kommende racerkører – skulle man så lade den være som den så ud herunder, kampskadet og det hele? Eller skulle man renovere den, så det flotte Sunoco-sponsorat på Ferrariens ligesmå smukke former kommer til deres ret igen?
Da jeg altid er gået efter “Lavt kilometertal” på mine klassikere, er de fleste af dem også en ejers, men har ikke oplevet den beskrevne “ligegyldighed” med bilen.
Min Aston hentede jeg din tidligere ejer i Tyskland, og det var imponerende at se hvor mange følelser han havde i bilen “hans første Aston” :-)
.. og Golf ? – jeg blev den anden dag spurgt om hvilken bil, af de mange med 60.000-70.000 om året på landevejen jeg havde haft, der havde været den bedste ?
Svaret var nemt, VW Golf 7, da jeg afleverede den efter 265.000km kørte den stadig som en ny bil. Som den ene af køkkenbilerne i husstanden har Pia også en Golf 7 (40-års jubilæumsmodel), den kører trods sine 10år og 100.000km stadig som en ny bil.
Så det kan godt være det ikke er hipt at køre Golf, men det virker :-)
God weekend herfra – en weekend hvor vi i morgen kører på en uges ferie til Sverige i Morgan :-)
VW Golf 1
En fantastisk tysk indkøbsvogn, der mageligt kan slå andre franske, italienske og engelske modeller, jeg også har truffet bekendtskab med….kvadratisk, praktisk, god…
Jeg har haft oplevelser med en VW Golf i halvfjedserne, firserne, halvfemserne og igen i ti´erne…med en GTI.
https://www.motorsporten.dk/news.asp?aid=49938&title=Oresund+Rally+-+Stjerneparade+i+Oresund+Rally
Golfen på billedet havde en kilometertæller, der havde rundet mere end 440.000 km…som om det skulle være noget ;-)
Jeg er helt enig, ugens fund har en af de bedste farver til MGB. Jeg ledte selv efter en i den farve, da jeg købte min MGB GT. Jeg var ude at kigge på en “Bronze yellow” GT, men den var i for tvivlsom stand, trods farven. Jeg endte med en grøn!
Når man ser en Golf 1 i forhold til de andre prototyper valgte de vist rigtigt. Den er meget stilren og nu ikonisk. Det kan godt være de nye Golfer kan køre mange km og føles som en ny bil, men det er der også mange andre nye biler der kan. Min Renault Laguna med 290K km f.eks. Men imponerende som Golfen har udviklet sig som model (uden at blive til SUV) og har lagt navn til en bilklasse.
Om det er en en-ejer eller en fire-ejer er ikke så vigtigt for mig. Men begynder vi at tale 15 ejere eller noget, kan jeg blive lidt nervøs. Med så mange mennesker ind over må der alt andet lige have været mange forskellige “takes” på, hvordan bilen skulle håndteres. Brugte dele? Nye og dyre dele? Kørsel hele året? Garage-dronning? Kørt heftigt? Kørt roligt? Inkompetent hjemmemekaniker eller det modsatte Etc etc. Der er risiko for en kludetæppe-bil, når så mange kokke har arbejdet på tingene med hver deres filosofi.
Det optimale for mig er vel 3-4 ejere over de måske 40 år. Det er betryggende, at folk har beholdt bilen længe. For det vidner om kærlighed til bilen og dermed god pleje. Jeg lægger også stor vægt på fyldig dokumentation. Det siger meget om en ejers nænsomhed og entusiasme, at alle regninger osv er gemt sirligt i en mappe. For nogle år siden solgte jeg en bil med ca. 200 sider dokumentation. Køber lagde ikke skjul på, at netop det faktum var medvirkende til, at han købte min bil og ikke en anden.
Så samlet set vil jeg nok hellere købe en bil, der har været ejet af nogle få, trofaste entusiaster end en bil, der har haft samme ejer i 40 år. De første mange, mange år har den pågældende bil sandsynligvis bare været et ligegyldigt køretøj med tilhørende omsorgssvigt og “spring over hvor gærdet er lavest”- løsninger. Noget der (måske) kan hævne sig i længden.
Anyway, der er vel ingen færdigpakket sandhed i det her spørgsmål…hver bil er sin egen sag.
I forhold til pris må jeg slutte af med at sige, at jeg personligt ikke betaler ekstra på baggrund af, at bilen kun har haft en ejer. Helt på samme måde som jeg heller ikke betaler mere, hvis har haft en kendis-ejer. Komplet ligegydigt for mig….
Hvor dejligt med en fordomsfri artikel om Golfen. Jeg plejer kun at have skuldertræk til overs for folk der elsker at nedgøre bilen, de har ofte aldrig haft en eller kørt i en, men hader tanken om at have en folkebil. Når jeg spørger dem til hvilken anden model der er lige så tidløs, veldesignet og kører godt kommer de med underlige modeller der højst lever et par år og går i glemmebogen, men det kan jo også være en forretningsplan.
Jeg elsker min Golf 7 den ser godt ud fra alle vinkler og kører fint med 150 hk og DSG gear til mit kørselsmønster. Selvfølgelig deler så udbredt en model vandene men jeg ser stadig tidligere udgaver i gadebilledet med unge mennesker i, der holder dem i imponerende stand, med flotte fælge og helt stringent udseende.
Designet på dem er så dejligt enkelt og glat med helt lige taglinie og stort vinduesareal langt fra tidens mode med små bag- og sideruder. Designet er den type der med små ændringer kan fornyes løbende og aldrig virker som en forældet model.
Jeg håber modellen lever videre så skal jeg have en igen istedet for de kønsløse elbiler der fylder gaderne ( skrev jeg lige det, så får jeg på puklen af den golfhadende chefredaktør) jeg køber ikke en ID3, den mangler Golfens attitude og andre bilmodeller siger mig ikke så meget. Kvadratisch, praktisch, gut
Med hensyn til enejers bil er jeg lykkelig for at min Elan kun har haft en ejer siden 1966, udførligt dokumenteret i fakturaer igennem 50 år. Fantastisk at have bestillingspapirerne fra da Egon bestilte bilen i Norfolk med ekstraudstyr, hardtop og rallylygter. Som ejer nr to er det mig der laver alle unoderne på bilen haha.
Mange kilometer giver billig kørsel
Mine erfaringer med mange km.
1989 VW Golf GTI 16 V udgave 2: 218.000 km købt fra ny!
1993 VW Golf GTI 16 V udgave 3: 228.000 km købt fra ny!
1997 Audi A3 1,9 T: 453.000 km købt fra ny!
2005 VW California T5: 552.000 km Købt med 22.000 km på tælleren
2002 Mini Cooper S : 301.000 km købt med 48.000 km på tælleren
2006 Alfa Romeo GT 3,2 : pt. 232.000 km købt med 151.000 km på tælleren
De tre første købt fra ny, de 3 seneste købt brugt. Eneste motorproblem var hos Mini`en hvor jeg havde glemt at kigge efter oliestand.
Det virker som om biler i dag har mange km i sig, især hvis de bliver brugt flittigt. Audi`en og California`en med turbo og Mini`en med kompressor. Alle bilerne har vist sig at være meget billige at køre i og med meget lille afskrivning pr. Km.
Min første bil var en Golf 1
Har haft forskellige model 1-2-3 i mine yngre år. Også en VR6
Har beholdt en Golf, som “ekstra” hverdagsbil – en R32, sort 5 dørs med manual gear med en super lyd fra 3.2 6 cyl
Det er en keeper 😀
Hej, hvornår åbner CHGP tilmeldingen?
God weekend :-)
Kommentarerne afspejler meget godt, at VW Golf er og har været en velfungerende dagligbil. Det passer også med mine egne oplevelser.
Til gengæld hørte jeg en interessant udlægning for nylig, nemlig at en bils driftssikkerhed og holdbarhed har meget med ejerne at gøre. Nogle bilmodeller bliver i mange tilfælde købt af ejere, der ikke går op i hvad bilen indeholder under huden og vedligeholdelse. Det er måske forklaringen på, at @ole-wichmann ikke oplever problemer med sin Renault, selvom den har mange km på klokken …
Ingen tvivl om at VW ramte bullseye med Golf og at de har været dygtige til at fastholde stilen.
@mslund: Jeg er heller ikke i tvivl om at ejerne betyder meget for en bilmodels omdømme. Jeg har arbejdet sammen med en flok ingeniører (er selv en slagsen), hvor 3 ud af 4 Audi/VW-biler skulle have ny DSG-gearkasse inden for en kort periode (+ en enkelt turbo). Nogle biler var gamle nok til at ejernes selv betalte de omkring 50.000,- for operationen, og efterfølgende lovpriste de stadig deres fantastiske tyske produkter som om det bare var en naturlig del af serviceplanen.
Dem jeg kender der kører fransk har modsat en tendens til at fylde sociale medier med beklagelser, hvis et viskerblad piver eller bilen ikke vil køre mere efter kun 2.000 km med lys i advarselslampen for partikelfilter…
Michael nu får du det til at lyde som om det er mere overraskende at min Renault kører som en ny bil end hvis det havde været en Golf. Jeg har kun kørt de sidste 50K i den, den var tilkørt da jeg købte den. Jeg har aldrig haft en tysk bil ( undskyld Porsche), men har kørt i primært engelske og italienske biler. Der er mange fordomme omkring Alfa Romeo (rust og eksploderende tandremme) og Jaguar (man skal have to, fordi en altid er på værksted). Men jeg har aldrig haft alvorlige problemer med mine, det er mit indtryk at jeg har haft færre problemer end bekendte med biler fra VW gruppen. Præcis som Leo siger. Vær kritisk, kør Britisk! Viva Italia!