To samlere i Paris havde satset på henholdvis Ferrari og Maserati.
Og her kunne man jo godt tro, at det var ham med Ferrari, der havde satset på rødt. Men nej: Det var ham med Maserati. Historien udspiller sig i Paris i disse dage, hvor en håndfuld biler fra hver af de to samlere er til salg hos det franske auktionshus Artcurial. Den ene sælger sine Maserati, der alle er røde og den anden sine Ferrari, der alle er sølvmetallic.
Begge to er egentlig små fine samlinger, jeg beundrede længe bilerne og tænkte også en del over sammentræffet. En sammenligning er nærliggende. Ja, man kan endda spørge: Hvem vinder?
Som bekendt er Maserati mit yndlingsbilmærke, og både Merak, Bora, Indy og Khamsin skulle alle være mere end velkomne i min garage. Skønne, skønne biler – omend jeg aldrig ville gå efter en rød og da slet ikke fire af dem på een gang. Men sådan er der så meget: En passioneret Maseratientusiast må han have været, og sådan nogle kan ikke være dårlige mennesker.
Khamsin’en havde blå stofsæder – lækkert.
Ferrarientusiasten havde på sin vis satset ligeså entydigt, men havde valgt en atypisk kulør til sine italienske hingste – og det er mere populært end rødt. Dernæst klarer hans valgte mærke sig forrygende nærmest uanset hvordan man ser på det – mens det modsatte til en vis grad kan siges om Maserati. Det sidste forstår jeg stadig ikke, må jeg indrømme – men det hjælper desværre ikke det hæderkronede mærke, at jeg drømmer om dem. Mens andre køber Ferrari op i vildskab.
Men ikke så lækkert som dette: Sølv med rød er klassisk. Bilen skulle være ex-Michael Schumacher.
Så jeg er sikker på, at Ferrarientusaisten vinder dette spil. På den økonomiske side, altså. Øhja, faktisk på mange andre måder også: Tolv cylindre slår selvfølgelig både otte og seks! Og en Ferrari “Daytona” er nu engang den herre-GT jeg alligevel ville være nødt til at have som supplement til min Maserati A6G 2000 Zagato, så enkelt er det bare: Fuldstændigt vidunderlig bil.
Men ingen af Ferrarierne bliver billige (måske lige undtaget 365 GTC/4’eren, der var den dårligste af dem), hvorimod samtlige Maseratier nok vil skuffe ejeren med deres salgspriser. Den anden side af medaljen er så, at de måske vil glæde deres nye ejere? Det håber jeg: Enhver klassiker er bedre end ingen klassiker, og hellere en billig Maserati end ingen Ferrari!
Og jo, det findes faktisk, billig-Maserati: Indyen herunder blev om tirsdagen solgt for godt 50.000 Euro. Verde Pino over Senape læder. Noget nær perfekt. Altså ikke bilen – omend den heller ikke var dårlig. Farvekombinationen. Bevares, den var heller ikke original. Men det ville jeg være ligeglad med: For mig er det her et drømmespec. Jeg ville ganske vist aldrig turde købe den uden at have prøvekørt den. Grundigt. Og selv da med en vis angst.
Men jeg tør godt drømme om den. Og hvis priserne fortsætter med at falde, så skal det nok også lykkes engang.
Allerede den herover vil jeg mene var et udmærket fund. Hvis I er uenige, så send gerne jeres meget bedre forslag ind til Ugens Fund-redaktionen på ugensfund@viaretro.dk, hvor vi som sædvanligt udvælger det bedste og giver videre i Weekendens Matiné i morgen. Hvor jeg kan love, at der kommere meget mere fra Retromobile – og dét både over og under niveauet for bilerne i denne artikel.
Hellere en billig Maserati end ingen Ferrari!
Utroligt slogan…
@ole-wichmann, vi tager lige et bestyrelsesmøde om det kan blive ViaRETROs nye officielle slogan :-)
For år tilbage oplevede jeg på Bella Italia Nyborg en kommende køber af en Indy foretage en kort prøvetur inden køb….med en aftalt pris på 99.000 euro blev der ikke noget ud af den handel….prøveturen forløb på ingen måde som forventet. Jeg deler Claus’s passion for Maserati – men det er et hajfyldt hav at bevæge sig i. Virkelig god historie om at satse det hele på rødt.
Hvis din historie er FÅ år tilbage, @jens-ole-petersen, så understreger det jo netop Maseratis lynhurtige tab af købernes gunst.
Det er en historie fra 2019 – det var en tilsyneladende perfekt Indy…men…
Det slogan holder 100%
Vi overvejer det stadig, @Kai-bach-andersen…