Den firecylindrede bygning til det sekscylindrede mærke BMW.
Jeg var i München de sidste par dage, og på en af tilbageturene til byen kørte jeg via motorvejen ind i byen lige forbi BMW berømte firecylindrede hovedkontor. En bygning, der for mig altid har været lidt skæv, da jeg forbinder mærket med deres fine sekscylindermotorer – især i den lille 3-serie – mere end noget andet.
Det skyldes selvfølgelig dens alder, for den – stadig i dag – futuristiske bygning blev påbegyndt i slutningen af tresserne og stod færdig i 1972. Dengang havde BMW godt nok også en meget fin sekscylinder – ja, den var faktisk helt ny i 2500-modellen i 1968 – men dén model var så eget overklasse og BMW-mærket i øvrigt også stadig så forholdsvist lille, at man ikke så dem så meget i Danmark da jeg voksede op.
Hovedsælgeren var 02-serien og dén var altid firecylindret så forbindelsen var faktisk god nok. Og dem så man. Faktisk havde en nabo en 2002 Tii, men dengang jeg begyndte at interessere mig rigtigt for biler, så var den allerede en gammel model. (Hvilket i dag ville have været en god ting! Men dengang startede min interesse med nye biler, så tilgiv mig).
Derfor var min største BMW-øjenåbner en 320/6, den første 3-serie med den lille sekscylindermotor M20, der dels var en pragtfuld motor – og dels var en af de meget få mindre biler (den tilhørte vel teknisk set den såkaldte øvre mellemklasse? I hvert fald havde en kammerats ikke decideret velhavende storebror ret hurtigt fået sparet sammen til sådan en, og jeg var begejstret for dens gangkultur og klang – og at sådan en lille bil overhovedet kunne fås med seks cylindre var i høj grad med til at definere 3-serien.
Dén metalgrønne E21 320/6 blev indgangen til alt BMW for mig – og er forklaringen på hvorfor jeg den dag i dag ser BMW som dem med de sekscylindrede. Især i 3-serien – uanset variant, faktisk, for BMW har holdt fast i succesformlen lige siden.
Senere på dagen kunne jeg ikke finde min egen bil på en parkeringsplads. Indtil jeg kom i tanke om, at jeg ikke var kørende i Alpina, men havde lejet en bil. Så jeg var glad, da jeg kom ud til lufthavnsparkeringen, satte mig ind i de komfortable sæder og startede min egen vellydende M20’er op: Jeg var hjemme igen og seks cylindre skal min 3-serie have.
Good weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Motoren, som aldrig blev til noget og manden bag
Tekst Michael Sehested Lund
Arkivfotos Citroënët (www.citroenet.org.uk)
I artiklen XM VS. SM: CITROËNDUEL TIL FORDEL FOR MODERNISMEN, var emnet oppe igen, når det kommer til store Citroëner, at de aldrig fik motoren de fortjente. Undtagelserne var delvis Citroën SM (delvis fordi SM var en bil i egen ret), men fremfor alt: Citroën XM. Det sidste er vel lidt kontroversielt, fordi det var under Peugeot-ejerskabet. Peugeot var jo det ene blad i trekløveret (de to andre var Renault og Volvo), som bragte os PRV-motoren.
For hvad lå der egentlig bag, at de store Citroëner aldrig fik motoren, de fortjente? Mente Citroën, at der ikke var grund til at ændre noget, der allerede fungerede eller hvad? Vi er jo flere inkl. chefredaktøren, som mener, at biler i den større klasse fortjener minimum 6 cylindre.
Ved at dykke nærmere ned i det, viser det sig, at der faktisk blev arbejdet på sagen under udviklingen af DS-modellen, og ret beset fandtes forgængeren Traction Avant i en 6-cylindret udgave (15 Six), som dog var sjælden.
Men inden vi går videre med motordetaljerne, er det oplagt med en kort introduktion til manden bag. Igen var der tale om en italiener, ingeniøren Walter Becchia, som havde startet sin arbejdskarriere hos FIAT, men siden kom til Frankrig, hvor han blev ansat hos den franske gren af Sunbeam-Talbot-Darracq.
Walter Becchia var ikke fan af Mussolini-regimet i Italien og blev senere Fransk statsborger. I slutningen af 1930’erne havde Citroën fået øje på hans evner, og i 1941 lykkedes det Citroën at få ham ansat. På det tidspunkt var Citroën i gang med udviklingen af 2CV, og en vigtig detalje var motoren. Der fandtes allerede et forslag, men Walter Becchia gik til opgaven på sin egen måde; resultatet blev den 2-cylindrede luftkølede boksermotor. Efter sigende blev han inspireret af boksermotoren på en BMW R12 motorcykel, som tilhørte Flaminio Bertoni – det var derfor jeg skrev ”Igen var der tale om en italiener… ”. Flaminio Bertoni behøver som den ansvarlige for designet af Traction Avant, 2CV, DS mm., næppe nogen nærmere præsentation, især ikke for citronisterne.
I starten af 1950’erne gik udviklingsarbejdet af Citroën DS i gang, og ganske vist, var de franske bilproducenter hæmmet i forhold til større motorer af det franske beskatningssystem, men alligevel var en motor med 6 cylindre under overvejelse. Manden i spidsen var Walter Becchia, og da han allerede havde 2CV-motoren på samvittigheden, fortsatte han i ’boksersporet’. Resultatet blev en 6-cylindret boksermotor, der som prototyper blev bygget i hhv. en luft- og vandkølet udgave.
6-cylindret luftkølet bokser
6-cylindret vandkølet bokser
Slagvolumenet var på 1,8 liter, med en ydelse på 64 hk. Motoren var en stødstangsmotor, og det var den luftkølede udgave, som var den foretrukne på grund af lavere vægt og fremfor alt lavere kostpris. Alligevel blev den droppet, fordi vægten stadig var for høj, og ydelsen imponerende heller ikke. Grunden til det med vægten spillede så meget ind, skyldtes, at motoren skulle placeres foran forakslen som i 2CV. Dette i modsætning til forgængeren Traction Avant, og som DS endte med at blive, nemlig front-centermotor biler.
Walter Becchia havde også en finger med i spillet i forhold til den 4-cylindrede motor, som endte i Citroën DS. Motoren var på 1,9 liter og baseret på blokken fra Traction Avant. Som mange andre franske motorer, var den med udskiftelige våde cylinderforinger. Til gengæld blev der udviklet et nyt topstykke i aluminium med skråtstillede ventiler, som muliggjorde sfæriske forbrændingskamre. Der var således tale om en ’hemi-motor’, ikke med overliggende knast-aksel/aksler, men med stødstænger. Dette var også noget Peugeot benyttede sig af. Senere øgedes slagvolumenet i den ’gamle’ Traction Avant blok, og krumtappen kom til at ligge i 5 hovedlejer fremfor 3. Så noget skete der da …
Eksemplet med den 6-cylindrede boksermotor viser, at der faktisk fra starten af under udviklingen var tænkt en ny motor ind med det rette antal cylindre, men at det ikke blev til noget af de beskrevne årsager. Sådan fortsatte det i årene frem, hvor Citroën arbejdede bag kulissen med forskellige prototyper: 2-taktere, V-motorer, overtagelsen af Maserati og ikke mindst Comotor samarbejdet med NSU, som handlede om Wankelmotoren. Bortset fra Maserati V6’eren endte det hele blindt, i forhold til at lave en passende motor til en stor Citroën. Citroën stræbte højt og fejlede den ene gang efter den anden. Det var først efter Peugeot overtog, at der for alvor kom en passende motor til en stor Citroën.
Som en lille krølle på historien hører det med, at Citroën jo sagtens kunne få noget ud af boksermotor princippet. Jeg behøver blot at nævne den 4-cylindrede luftkølede boksermotor, som var en glimrende motor, der gjorde udmærket fyldest i den mindre GS-model.
Ugens Foto
Billeder stammer fra et modemagasin og jeg kan ærligt talt ikke genkende hvilken bil der er tale om. Men det er et dejligt bagsæde.
Ugens Fund: 1973 Ford Granada V6 til 60.000 kroner
Og den er brunmetal med brunt interior. Derfor! Nej, alvorligt talt er der jo også her tale om en lækker motor i en bil til en særdeles overkommelig pris: Fords Køln-V6’er har den skønneste boblende lyd og går også rigtigt godt. Ikke så godt som en BMW M20, naturligvis – men bilen er også billigere, så skal vi ikke bare sige tingene passer sammen?
Nogle af dem, i hvert fald: For en 1973 Ford V6 i brunmetal med brunt interiør kan ikke gøre meget forkert i min verden. Men det kan en ejer ved at sætte upassende fælge på – og dem på nogle af billederne er helt ovre i den kriminelle kategori. Men originalfælgene med navkapsler følger med, og så passer pengene igen.
Eller – for apropos original: Jeg er i tvivl om lakfarven nu også er det, men det kan man jo undersøge. Samtidigt med den rust, der står i annoncen ikke er der. Til gengæld er der andre ting at lave, for bilen er åbenbart et ikke helt afsluttet projekt. Forsædet er ikke pænt, og det kan godt gå hen og blive et problem med stoffet eller brugte sæder i bedre stand? Det bør man måske også lige undersøge på forhånd.
Men den brune bisse her lader til at være et fint kanvas at bygge videre på. Mere passende fælge kan give det et rigtigt lækkert periode-diskolook, og hvem kan ikke lide det?
Tak for tip til Claus Nielsen. Find annoncen hér: Ford Granada V6
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Sikke en farvepragt af biler neden for BMWs hovedbygning. Sådan en pragt ser man i dag kun ved vejkantens “pluk selv blomster”. Eller, til dels, ved et veterantræf.
Helt enig, @sbla, og det var een af årsagerne til at jeg valgte dét biilede (fra BMW Group Classics arkiver): Bare lækkert.
Sådan så det desværre ikke ud længere, dér lige i omegnen af firecylinderkomplekset. Faktisk mødte jeg beskæmmende få rigtige klassiske biler på denne tur. Men synes jo ikke rigtigt jeg kan tillade mig at brokke mig, da jeg jo heller ikke selv var i klassiker :-(
Nu nævner du Claus, at du mødte beskæmmende få klassiske biler på turen.
Er jeg den eneste der har oplevelsen af, at der er færre og færre som kører i deres klassiske biler nu om dage? Jeg var ude at lufte begge mine i weekenden og kørte i over fire timer i perfekt kørevejr… jeg så kun tre ligesindede!
Jeg kan jo se til træf, at der stadig er masser af biler rundt omkring, men jeg synes de seneste år, at jeg kun ser dem til træf.
Det er noget jeg har spekuleret over, for jeg synes det er gået ned ad bakke de sidste cirka fem år.
Er det et lokalt problem eller har andre tænkt det samme?
Jeg ser slet ikke ret mange klassiske biler, med en lokal undtagelse af der ligger en klub for amerikaner biler på bestkanten af Herning, men jeg kører trods alt en gang imellem i weekender på Hovedvejen mellem Herning og
Esbjerg eller på Tingvejen Som går derfra mod Skive.
Lidt off topic men fordi sidst jeg så en samlet flok var det veteranlastbiler sidste sommer, og i efteråret en gammel Scania alene kører ind på motorvejen ved Tørring. Jeg gik forbi Biblioteket og læste i Veteranposten. Deri er en artikel om en omtalt organisation, jeg kan ikke huske hvilken, som fik meldinger fra ejere af veteranlastbiler som pludselig modtog varsling om opsigelse af deres veteranlastbilsforsikring. Så nu ville organisationen i dialog med forsikringsselskaberne om, hvad der ligger til grund for denne pludselige handling.
Jeg kører ikke så meget lige nu da mit forsikringsselskab opkaldt efter en jysk by har præciseret at jeg ikke må køre i bilen hvis jeg handler undervejs eller tager den på arbejde en dag om måneden. Jeg kan simpelthen ikke se det skulle have nogen indflydelse på min kørsel eller risiko for skader om målet er strand, mark eller skov eller at jeg kører ind efter havregryn eller besøger min arbejdsplads sålænge det ikke er min primære bil eller kun sker en gang om måneden. Hvilke selskaber forsikrer jeres biler?
@lars-d, det er den slags dumme dekreter, der kan få det værste af civil ulydighed op i mig. “Jamen, jeg købte skam ikke ind, da jeg fik Bilka-bulen på parkeringspladsen: Jeg stjal varerne! Var der mere I ville?”
Det overrasker mig lidt, hvis det er den jyske by lige under næsen… For Aros skriver på deres hjemmeside:
“Der er ingen begrænsninger i anvendelsen, andet end at dit køretøj ikke må bruges som dagligt transportmiddel.
Så tag endelig veteranbilen på arbejde på en god solrig sommerdag, eller når du handler ind på vejen hjem, og sig ja til at hente naboens datter til konfirmationen.”
Og derudover er der intet km-loft, for det kan variere meget fra år til år, hvor meget man kører, afhængigt af vejret.
Er det en anden jysk by?
Veteranforsikring Danmark under Thisted Forsikring
https://www.veteranforsikringdanmark.dk/app/uploads/2020/11/Veterankoeretoejsforsikring-04062018-1.pdf
Se side 2, punkt 1, afsnit 4.
Hvad hvis det primære formål er at køre en tur i det gode vejr, og hvis det sekundære formål er at købe ind?
Ja, lidt længere nordvest sikkert.
Jeg har Aros og var positivt overrasket over at der ikke var nogen begrænsninger.
Jeg fik trillet lidt i weekenden i København og nordpå, så en del veteraner så synes de bliver luftet. Men med 16-1700 km i snit om året, må en del bruge det meste af tiden i garagen 🤷🏼♂️
On my recent long trips to Germany I have also been disappointed by the small number of classics I’ve encountered along the way – you would think that on a 3,000km round trip in June I would see a decent number of classics, but sadly not. Weekends here in the UK I often see a few being driven locally, usually on their way to an event, I presume. I tend to drive mine any time, really – to the shops, to the tennis club…I was very surprised to read of the insurance restrictions that @lars-d mentions – the standard for classic cars here is usually (though not always) a limited mileage of e.g 3,000 or 5,000 miles per year, and “Social,, Domestic and Pleasure” use i.e not commuting to and from work, or any kind of business use, but that’s it. If you just want to go for a drive, go ahead!
Tak for kommentarerne til forsikringsspørgsmålet. Der er Thisted forsikring ikke Aros. De begrunder det med den billige pris og tillader derfor kun hobbykørsel uden handel eller vandel. Hvis man vil køre på arbejde eller købe en kage undervejs betragtes det ikke som hobbykørsel og så mener den flinke dame at jeg skal tegne en normal bilforsikring og acceptere to årligt syn da forudsætningen for otte års syn er at bilen kun bruges til hobbykørsel. Den har jeg ikke hørt før men måske er det rigtigt og så er det jo de andre selskaber som tolker loven anderledes. Udfordringen med Aros og måske andre er at man skal flytte alle forsikringer over til dem og så stiger prisen med mange tusser i forhold til det jeg har i dag. Så enten kører jeg kun langs markveje om søndagen eller laver social ulydighed. Bare ærgeligt hvis det giver problemer den dag Lotusen mod forventing kører ligeud i et sving.
Det er meget dårligt formuleret på deres hjemmeside.
“Er du over 30 år gammel, kan du tegne en enkeltstående Veteranbilforsikring, hvilket betyder, at vi ikke kræver, at du flytter dine øvrige forsikringer over til Aros Forsikring. Ejer du en veteranmotorcykel eller en klassisk bil eller motorcykel, er det dog påkrævet, at du har både en Indboforsikring og en almindelig Bilforsikring hos os.”
Du kan få forsikret en veteranbil, uden at flytte de andre forsikringer men ikke en veteranmotorcykel eller klassisk bil. Jeg spurgte om de dermed mente youngtimers – og ja det gør de. Er bilen 35+ år behøver du ikke at flytte andre forsikringer.
Så jeg har mine veteranbiler forsikret hos Aros og mine øvrige forsikringer er ved et andet selskab.
Jeg har en brugsveteranforsikring fra Alm Brand/Nordisk Veteran, som tillader mig at køre til købmanden eller tage bilen på arbejde en gang imellem. Den koster så det dobbelte af den restriktive version, som I andre beskriver, men det synes jeg er pengene værd !
@lars-d, så vidt jeg ved er du ikke i branchen for “handel og vandel” med kager. Og derfor må det være hobby, hvis du i din Lotus kører forbi OG laver et stop hos en bager og køber en kage – i modsætning til hvis du bare kører forbi en bager. Det er en latterlig udlægning af Thisted Forsikring, og hvis du betragter det som civil ulydighed at stoppe og købe din kage – ja, så stemmer jeg for civil ulydighed og du har mine varmeste velsignelser. Det kan jo også blive FOR firkantet, og det er tilfældet her.
Hvis de insisterer foreslår jeg, at du tager bagning op som din hobby, hvormed du kan forsvare et stop hos bageren igen – “I ville have hobbykørsel, ikke sandt, Frue?”Eventuelle fortsatte problemer derefter klarer du så let med at klaske en lagkage i hovedet på den uforstående.
Jeg er glad for I tager det fra den morsomme side, men det er jo alvorligt nok for os alle, hvis vi tror vi er godt forsikret, men ikke får dækning på grund af fortolkninger af teksten når uheldet er ude.
Jeg er nu blevet klogere på Aros da de ringede mig op i dag og jeg sagde at jeg var blevet oplyst af venner at man godt kan have en veteranforsikring hos dem uden at skulle tegne andre. De svarede at det KUN passer hvis bilens fastsatte værdi er under 200.000 kr er den over kræver Aros at alle forsikringer samles hos dem. Min Lotus har jeg sat til 300.000kr derfor skal jeg flytte alle forsikringer over ellers ingen forsikring.
Jeg tænker disse ting må være vigtige for os alle eller også bøjer selskaberne deres egne regler fra person til person eller bil til bil? Lige nu betaler jeg ca 1900 kr årligt hos Thisted.