Facelifts er sværere i bilernes verden end i menneskers.

Det kom jeg til at tænke på efter at en læser kommenterede til tankerne og trivialiteterne om Ford Orion forleden, og antydede at det kunne betyde noget for vores anskuelse af et bildesign hvad det oprindeligt kom ud af. Det er ærligt talt ikke noget jeg har tænkt over før – men det gjorde jeg nu. Og som også beskrevet i Orion-artiklen er den i virkeligheden lidt mere end et facelift af en Escort, da den jo gik fra at være en hatchback til at være en sedan. Ikke helt en kønsskifteoperation, men lidt derhenad.

Den første Fiesta var skarp, moderne og velproportioneret. Det senere facelift udvandede det hele.

Men indenfor kategorien facelifts (på biler) var der ved min nærmere eftertanke ikke ret mange, der egentlig repræsenterede et fremskridt. For bare at blive i Escortverdenen (igen: Bilernes) så skrev jeg jo faktisk også, at jeg så klart foretrækker den første. Og det samme gælder faktisk Fiesta, Taunus og Sierra også – og især Scorpio, hvis vi lige skal have den med.

Dette er en af de pæneste vinkler, jeg nogensinde har set den faceliftede Scorpio fra. Men det er meget værre i virkeligheden, siger jeg bare.

Det gælder dog også alt muligt andet. Ja, selv de biler, hvor den oprindelige udgave blev så udskældt, at producenten så sig tvunget til at lave et facelift. Som eksempelvis Fiat Multipla, der blev noget som mobbet med sin særegne front. I dag er det imidlertid originalen jeg vil spå størst chancer for at opnå anseelse som en klassiker – mens den faceliftede kan anses som et misforstået knæfald for den uforstående pøbel. Det er åbenbart også galt.

Så er det altså meget nemmere med menneskers facelift: Et lille nøk hér og et lille klip dér, så er vi nogenlunde tilbage ved udgangspunktet. Serie 1, kunne vi kalde det? Apropos dén benævnelse, så er der vel også eksempler på fremskridt – men de er få og ofte fortsat omdiskuterede. Og nej, jeg tænker ikke Jaguar E-type fra Serie 1 til Serie 2, for det er indiskutabelt. Men hvad med XJ6? Jeg kan ærligt talt bedre lide Serie 2 og Serie 3’s linier.

Men igen: Det kan diskuteres. Der findes også mennesker, der bedre kan lide Pamela Anderson før hendes facelift. Det første. Har jeg hørt. Der er vist flere serier her end nogen model hos Jaguar, men jeg vil mene, at hun også fortsat sælger bedre, og det er da også værd at tænke over.

God weekend

Claus Ebberfeld

Det bliver aldrig til noget …

Tekst og fotos Michael Sehested Lund

“Det bliver aldrig til noget …” Sådan sagde min kæreste, da jeg fortalte hende, at min ambition var at få en Jaguar XK140 ud at køre igen, inden årets køresæson slutter. Hun tilføjede dog, at det næppe vil ske, før mit kørekort udløber. Det er trods alt en opblødning i forhold til “aldrig” – men stadig længere væk end køresæsonens afslutning. Vi indgik derfor et væddemål, og alt tyder på, at hun vinder …

Men hvad er det egentlig med den Jaguar XK140? Har jeg nu anskaffet endnu en bil – ovenikøbet en engelsk en af slagsen? Nej, det har jeg ikke. Stikordene er “frivillig” og “faderskab”. Det må jeg hellere forklare nærmere.

Udover selv at have en klassiker (og måske en kommende klassiker) i garagen er jeg omgivet af historiske biler på Sommer’s Automobilmuseum, hvor jeg er frivillig som kustode/vejleder – eller hvad det nu hedder. Jaguar XK140’eren indgår i samlingen og er et meget fint eksemplar. Den er endda indregistreret, men har et problem: Bremserne svigter af og til – cirka én ud af 20 gange. Og det er jo én gang for meget! Fejlen ligger efter sigende i bremsehovedcylinderen, hvilket næppe er et stort problem for en kender. Alt sammen flere gode argumenter for at få løst problemet, så XK-motoren kan blive startet op, og de nærmeste omgivelser fyldt med vellyd. “Faderskab” betyder her, at en frivillig påtager sig ansvaret for en bestemt bil og sørger for, at den holdes kørende. Vi ved jo, at stilstand er noget af det værste, gamle biler kan udsættes for.

Et andet argument er, at museets 1955 Jaguar XK140 OTS (Open Two Seater) med C-Type-topstykke fylder 70 år i år. Den fortjener sgu da at fejre fødselsdagen med en tur på vejen! C-Type-topstykket er i øvrigt hentet fra Jaguar C-Type – en forløber til D-Type, som begge vandt Le Mans. D-Type er nok mest kendt, men Sommer’s har én af hver. Konkret betyder C-Type-topstykket større ventiler, så motoren kan trække mere luft og benzin ind – med en højere ydelse til følge.

Netop 1955 Jaguar XK140’eren er fra det første produktionsår, hvor den afløste forgængeren XK120 fra 1948, som var bilen, hvor Jaguar virkelig tog et tiger- eller rettere et jaguarspring. XK120 var på alle måder en nykonstruktion udviklet med William Heynes i spidsen, og her XK-motoren debuterede.
Behøver jeg at nævne, at Sommers Automobilmuseum også har en 1953 XK120 stående? Den er en Fixed Head Coupé – en meget smuk bil, der i coupé-udgaven tilmed har noget engelsk herreværelse over sig i kabinen, da det polerede valnød jo her sidder velbeskyttet.

Til gengæld trykker alderen dog lidt i XK120 og de efterfølgende XK140- og XK150-modeller. Selvom motoren i XK140 blev rykket en smule frem i bilen, hvilket blandt andet skabte bedre kabineplads, er rattet stadig en stor “kringle”, der kræver lidt teknik ved ind- og udstigning. Min egen metode er at lægge højrebenet lidt skråt op på sædet, når jeg sætter mig ind – det fungerer glimrende. På højrestyrede modeller gælder det selvfølgelig venstrebenet.

En del af det ovenstående er måske udenomssnak, selvom jeg jo i indledningen nævnte, at jeg står til at tabe et væddemål. Men Jaguar-samlingen på Sommer’s Automobilmuseum fortjener at blive fremhævet. Den består ikke bare af de her nævnte Jaguar-modeller, der indgår også andre i samlingen, som kan besigtiges ved et besøg på museet.

Derfor tilbage til XK140 OTS med bremseproblemet, hvor jeg rækker ud i det digitale plenum og håber, at der sidder nogle Jaguar-connaisseurs derude, som kender til bremsehovedcylinderen i XK140 og ved, hvordan den skal fixes (jeg tager gerne selv et stykke værktøj i hånden).
Det håber jeg på, for det vil passe mig fint ikke at tabe væddemålet til min kæreste. Ved at vinde, kan jeg desuden invitere hende med på en prøvetur i bilen, mens Sommer’s Automobilmuseum får endnu en bil, der kan bruges i det populære ”Kør med i en klassiker” arrangement.

Sommer’s Automobilmuseum
Nærum Hovedgade 3
2850 Nærum

Ugens Fund: 1988 Audi 100 2,2 til 37.500 kroner

“Fremragende bil som man kun bliver glad af at kører i! Fantastisk lyd fra den 5 cylinder motor!”. Ja, de indledende ord er fra sælgeren selv, men jeg tror på ham. Dels var den tredie generation af Audi 100 faktisk en fremragende bil (den blev Årets Bil i Europa i 1983) og dels lyder den femcylindrede motor faktisk endnu bedre, når den som i denne udgave ikke er turboladet. Synes jeg. Og tror, at den kombination ville gøre mig glad for at køre i den.

Også selvom modellen ikke er køreglad som sådan, for dét var 100’eren ikke kendt for: Den havde motoren langt fremme, og næsetungheden forhindrede at den kunne være noget køredynamisk vidunder. Til gengæld er det et lækkert design (igen: Synes jeg…), der var absolut førende indenfor de tidlige firseres aerodynamikkapløb.

Apropos den tidligere snak om facelifts herover: Som 1988’er er denne faktisk faceliftet – men det var primært i interiøret og teknisk (herunder rustbeskyttelse: En god ting!), og derfor er den i mine øjne for en gangs skyld ikke det ringere valg end den første serie.

Flot vogn. Pænere end en Orion!

Og til 37.000 kroner mener jeg også den er et godt bud på en familieklassiker, der har lidt fremtid for sig: Med et kilometertal på 214.000 er den ikke kosher for rigtig seriøse samlere, men trenden er overordnet set positiv for den slags biler, og da den er ægte veteran er ejerskabet i de faste omkostninger ikke slemt og totaløkonomien kan blive ganske fornuftig også. Som dansk fra ny er den i sagens natur måske mest relevant for danskere også.

Hvis den er så god som den lader til at være? Se den godt efter, for i det prisleje her kan uforudsete omkostninger hurtigt ødelægge det samlede regnestykke.

Redaktøren fandt den selv (i sin søgen efter en bil med træk, for det har den her også). Find annoncen hér: Audi 100 2.2

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Ugens Foto: To serie 1’ere

Ugens Tip: Historisk Weekend på Ring Djursland

Jeg ved godt, at der foregår noget stort på Sjælland, men det kunne jo være man synes det er langt væk – eksempelvis for en jyde. Så kunne man jo i stedet køre ud på det smukke Djursland (og der kan også være langt for nogle, men området er som bekent spækket med dejlige køreveje, så når man først er der…) og lægge vejen forbi Danmarks ældste aktive racerbane. Ikke mindst fordi den i denne weekend har jubilæum og fejrer det med historisk race på programmet. Alle de danske historiske klasser plus opvisning med nogle spektakulære racere – hvem elsker ikke lyden af en Lola Can-Am?

For at det ikke skal være løgn koster en billet kun 150 kroner for hele weekenden. Jeg skal kommentere og glæder mig afsindigt. Ses vi?

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.