Strips er geniale!

Jeg har aldrig rigtigt tænkt over det før, men det gjorde jeg så efter nylig en “reparation” med strips.

Ordet er i anførselstegn, for det er ikke en rigtig reparation, selvfølgelig – så skulle jeg have brugt gaffatape, ikkesandt? Ja, vi er klart ovre i kategorien nødreparation! Ikke desto mindre virkede det, og min lyddæmper på MR2’eren hænger nu mere lige end før. Hvoraf man kan høre, at den stadig ikke helt er der. Og hvorfor dét er tilfældet kommer jeg nmåske tilbage til, når jeg engang får sat den anden (medfølgende) udstødning på. Faktisk undrede det mig, at der var een med – men nu giver det mere mening.

Det er sådan nogle her jeg mener:

Hvorom alting er, så brugte jeg strips. Eller kabelbindere – hvad I nu kalder dem. En nylonting, som man vikler om noget om låser ved at stikkede en fortandet del ind i et hoved, der ligeledes er fortandet – og så er det låst sammen. Oprindeligt designet til at samler kabler i fly, således går historien – og det giver god mening, da kabelbindere faktisk er forrygende gode til at samle kabler sammen.

Imidlertid findes de i flere størrelser og kvaliteter, og jeg har igennem årene samlet en masse af dem – og brugt ganske få: Det er ligesom tomatpuré noget man bare skal have på lager. Jeg brugte så de kraftigste jeg havede til udstødningen, og da det er helt ude i enden bliver det ikke varmere end at det ser ud til at holde helt fint. Nylon har sine begrænsninger, men det her er ikke een af dem.

Måske kan man få den her tekst som T-shirt? Eller manchetknap.

Og så slog det mig: Hvor er det egentlig et genialt stykke mekanik! Så genialt, at jeg sprugte mig selv, hvem der mon har opfundet det? Ja, den almindelige historie på internettet er, at det er Maurus Logan fra firmaet Thomas & Betts, der i 1958 patenterede kabelbinderen. En fascinerede dyb research i diverse patenter igennem tiden (som jeg fandt et andet sted på internettet, men ikke lavede selv – jeg brugte bare et par strips, rolig nu…) afslører imidlertid, at en række franske patenter fra Kurt Wrobel i 1955 og 1956 med en vis grad af troværdighed kan siges også at have opfundet en kabelbinder.

Sådan virker den i dag mest udbredte nylonstrip.

Ingen af dem var dog ligesom dem jeg brugte, men lidt mere komplicerede og nogle af dem endog todelte. Hvor jeg jo synes det virkelig geniale er enkelheden i den velkendte udgave som jeg brugte – som åbenbart først kom endnu senere. Nej, hvor er den genial! Og skal man virkelig fuske, så kan man endda sætte flere af dem sammen. Det er virkelig tegn på storhed, når man kan bruge noget forkert – og så det stadig virker.

Den omfattende research jeg fandt på oprindelsen ligger i form af en Youtube-video, og jeg vil tro, at den også kan bruges i stedet for at tælle får. Til dels fordi historien henimod den færdige kabelbinder foregår i mange så spring henover diverse forhindringer. Faktisk vil jeg hellere se denne video end tælle får! Og det tip er hermed givet videre:

Det kan selvfølgelig også være, at jeres tid er bedre anvendt ved rent faktisk at stripse et-eller-andet sammen? Det skal jeg ikke være dommer over – men det er i hvert fald et genialt stykke nylon, der kan bruges til rigtigt mange ting. Nogle af dem efter bogen og andre lidt mere alternative. Men som sagt: Jeg dømmer ikke efter nu selv at være “Certified Zip Tie Technician”…

charset=InvalidCharsetId