Jeg forsmår den omsiggribende brug af ordet unik og foretrukker varienter over temaet “virkelig, virkelig, virkelig, virkelig sjælden”. Men selv mange gentagelser af det rækker ikke her: Den er faktisk ægte unik.
Det betyder, lige for Arveprins Knud, at der kun er lavet den ene. Unik, simpelthen. Nu er enhver Cisitalia sjælden efter moderne forhold, da mærket kun levede i få år og i dag er mest kendt for 202’eren, der med sit Pininfarinakarosseri blev udstillet på Museum of Modern Art i New York i 1951 – som forløber for den i dag kendte og elskede klassiske lukkede coupéform. Men da var det allerede næsten for sent.
Cisitalia 202
Dagens bil er fra 1952 og var tænkt som noget, der måske kunne blive stort: Et samarbejde mellem Cisitalia, Ghia og Ford. Ghia er ikke Pininfarina og opdraget var også en bil, der kunne sælges i Amerika, og det giver for en halvtredserkreation som denne nødvendigvis en masse chrom ude foran. Og andre steder. Men det giver også en Ford V8 frem for den spage (omend tunede) Fiat rækkefirer i de oprindelige, og så kan jeg leve med meget. Det kunne Ford dog ikke, for efter evalueringen af coupéen her var det åbenlyst for bønnetællerne, at den ville blive for dyr at producere – og derfor forblev den unik. Og blev solgt året efter.
Cisitali 808XF Prototype
Utroligt nok har prototypen ikke bare overlevet, men er også blevet restaureret tilbage til fordums storhed. Undervejs har den mistet sin automatgearkasse til fordel for en manuel – men det er lige som jeg ville ønske mig den selv. Og ja, hvis andre ønsker sig sådan een her, så kunne det faktisk være blevet virkelighed i sidste uge: Bilen var til salg på onlineplatformen Bring-a-Trailer og hammeren faldt i fredags på 280.280 amerikanske dollars (find linket her: Cisitalia 808XF).
Nuvel, det er rigtigt mange penge. Men når man tænker over HVOR specielt det her lige er, så er det faktisk slet ikke urimeligt: Man skal mindre se det som en amerikansk halvtredsercoupé med V8-motor, men mere som et designsymbol for hele guldalderen for bildesign: Cisitalia 202 var den bare coupéfacon med (motor-)sportslige overtoner, men 808XF-prototypen her var måske forløberen for “den personlige luksuscoupé”, som senere blev et kæmpe markedssegment. Den var bare for tidligt ude.
At den blev valgt fra i sin tid skyldes næppe designet, for det er faktisk meget vellykket (synes jeg?): Selvom prototypen er designet af Ghia, så hænger dens udtryk godt sammen med forgængeren fra Pinin Farina, og det kunne måske være blevet meget godt det hele. Hvilket i Cisitaliatermer godt nok ikke siger så meget, da selv deres mest populære model er lavet i meget færre antal end diverse moderne Ferrari og Porsche særudgaver i begrænset oplag.
Og den her er som sagt i en helt anden liga igen: Unik. Og så bliver det jo ikke bedre, vel? Jeg synes den nye ejer gjorde et rigtigt godt køb her, og hvis han læser disse linier skal han bare vide, at han er velkommen i Klub ViaRETRO: Rigtigt klassiske, rigtigt smukke og rigtigt sjældne biler ser vi bare SÅ gerne, og der må gerne komme flere af dem i 2025. Og dén her var nok nærmest Ugens Fund også!
Eller hvad siger I, kære læsere?
Virkelig (gange 5!) spændende bil i meget flotte farver. Og de hjul….de er bare SÅ lækre!
Den er megaflot, tænk at den er fra 1952!
Enig, prisen er der ikke noget at sige til.
Men jeg er glad for jeg blev lukket ind i Klub ViaRETRO inden adgangskravet blev sat så højt!
Krav og krav, @ole-wichmann: Nu er der jo rigtigt meget, der kan fungere – jævnfør ViaRETRO-mottoet om at enhver klassiker er bedre end ingen klassiker. Men når det er sagt, så har sjældenhed altid haft sin egen appel i min bog. Og her bliver det ikke bedre!
Hjulene havde jeg egentlig ikke lagt meget mærke til, @skaanning, men nu du siger det kan jeg godt se at de er med til at fuldende dens rene design (rene, bortset fra fronten…). Og måske endda trække nogle tråde over til amerikansk bilkultur også? For med sin lave taglinie ligbner den jo næsten en top-chopped coupé!
A beautiful and elegant car – except for the very unsubtle front treatment. I hope the new owner uses it and shows it in public at least occasionally.
Vidunderlig bil, den 808XF. Men der var Ford slet ikke, som Claus skriver. Alligevel ville Ford have en coupé, og endte med to nogle få år efter: Thunderbird og Continental Mark II.
Selvom bønnetællerne forsagede 808XF, gik det alligevel galt for dem med Continental Mark II – den blev en gedigen fiasko, uagtet at Continental Mark II var meget mere amerikansk i det.
Fin bil, men motoren passer ikke til bilen.
Se nu bare hér, en 8V made in Italy :-)
https://mailchi.mp/e32d7ae56e3c/1953-siata-8v-balbo-berlinetta?e=e68c3960ea
Dusinvare, @alfahahn – slet ikke unik! Men klart nok også fin. Hvilken der er pænest kan man nok diskutere længe, men jeg vil nu stadig pege på prototypen her, 808XF.