Register

13 − 5 =

A password will be e-mailed to you.

Det er nok en Toyota Hilux, der rammer mine pickupdrømme bedst.

Jamenaltså, kan man få piller mod det her?!? “Pickup” og “Drømme” som sammensat ord er jo på mange måder lidt som “Ged” og “Sex”. Ja, det er endda lige før man kan sige, at de to sære cocktails kunne være relaterede! Og jeg er selv lidt skræmt over, at pickuppen bliver ved med at spøge i mit baghoved, men det startede jo immervæk med en fed een af slagsen, nemlig den Peugeot 504 pickup fra sidste uge.

Efter sigende kan sådan en 504 pickup laste 1,2 tons på ladet – det er alligevel mange blandemaskiner. OG sand til dem.

Da jeg stadig har mine to blandemaskiner at transportere og fortsat ikke har købt en pickup, så har min ubevidste del af hjernen mens jeg sov arbejdet videre med pickupspørgsmålet, og uden at orientere mig (altså den bevidste del af mig – en mindre del, skal det siges…) valgt at pege på Toyota Hilux.

Om noget understreger det jo den menneskelige hjernes vidunder, for selvom mit bevidste jeg vil karakterisere den beskrevne proces som en slags venstrehåndsarbejde, så er svaret ikke uden evner. Michael Lund kommer herunder ind på begrebet “de daglige slidere” i sammenhæng med Årets Bil, men i dén definition er de jo målrettet normalfamilien med 2,2 børn og 14.500 (eller noget) kilometer om året efter Deutsche Industrie Norm. Amatørbiler, med andre ord.

En anden rød pickup. For professionelle. Omend den i dag faktisk også kunne appellerer til en “niórmal” entusiast. Se uddybningen af begrebet normal længere neden i dagens prædiken…

Slidere, det er dem de professionelle bruger – og så er vi tilbage på sporet: Os der kører med blandemaskiner – ogøhhh, især dem der gør det hver dag. Og nogle nætter. Javist er Peugeot berømte for deres meritter og popularitet i Afrika – men ligeså er Toyota på de kanter. Og på de mere hjemlige breddegrader huske vi vel alle, hvordan Top Gear i et særligt destruktivt afsnit aktivt forsøgte om de KUNNE slå en Hilux ihjel? Det kunne de ikke.

OK, det har intet med normal brug endsige normal kritisk journalistik at gøre – men der ER bare noget om snakken: Toyota Hilux er en arbejdshest. Det er jeg så ikke, men mon ikke det netop hjælper med en Hilux, så? Udfra devisen “gå aldrig ned på udstyr”, eksempelvis.

Meget apropos det mantra har jeg således lagt mig fast på, at min skulle være af den tredie generation. Ikke nødcvendigvis fordi det er den bedste (for det ved jeg foruroligende nok intet om…), men fordi jeg bedst kan lide dét design. Hvis man da kan kalde det for design, for nogen El Camino er det jo ikke. Ikke desto mindre kan jeg lide den. Måske endda især som pickup. Og så skal det være i den tredie generation. Hvorfor sådan een er på min lange liste over biler jeg skal eje engang.

Jeg vil ikke sige at jeg kan forklare det. Udover det med de to blandemaskiner. Og lidt andet skrammel. Måske det sidste i virkeligheden er forklaringen? Få vogntyper egner sig som pickuppen til at man smider vilkårligt skrammelting op i ladet – og så er de allerede halvvejs væk.  Er det i virkeligden min underbevidsthed, der prøver at fortælle mig, at jeg skal rydde op?

I mængden af store spørgsmål men få svar og ikke mindst tvivlsomme drømme vil jeg citere den kendte danske sexolog Sten Hegeler: “Det normale har vide grænser”.  Et citat, der altid giver mig mere ro i maven og andre steder, når jeg synes der er rigeligt uro i jernet.

God normal weekend

Claus Ebberfeld

klub_viaretro_sticker1

ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.

Som medlem får du:

  • Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
  • det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
  • adgang til alt på ViaRETRO
  • rabat på udvalgte varer
  • garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
  • samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.

devider2

Der skal stå pris i en Ugens Fund-annonce, men ellers…

…siger jeg bare, at den her er møgfed:

Der står godt nok 123456 kroner i overskriften, men er det ikke sådan noget man skriver for netop ikke at skrive en pris? Eller er han komme til at skrive en adgangskode til noget vigtigt? Den er uden afgift, men dels kan den vel ikke været ret stor, dels afhænger det samlede regnestykke af bilens pris.

Sælger skriver således: Urørt Hiace Lh51 2.4D fra 1985,3 ejer fra ny, Nysynet/veteran synet. Og jeg elsker den.

Annoncen er her: Toyota Hiace. Tak for tip til Niels Vegger.

devider2

Årenes Biler

Tekst: Michael Sehested Lund

Forleden deltog jeg i et arrangement, hvor kandidaterne til Årets Bil 2026 blev præsenteret. Lad mig straks præcisere: Det skal ikke handle om dem, men mere om ”Årets Bil” gennem tiden, der går tilbage til 1969. Og forventer man at finde Ferrari eller Rolls-Royce på listen, kan man roligt stoppe her. Det handler om familiebiler (de daglige slidere) og Value-for-Money-modeller – en disciplin, der altid har været mere udtalt i det afgiftsplagede Danmark end længere nede i Europa. Alligevel rummer listen gennem årene nogle overraskende og interessante valg.

Jeg lægger ud med en tabel over Årets Biler fra 1969 til og med 1991 – som jo lige om lidt bliver veteran for den sidstes vedkommende.

1970’erne:

1969: Ford Capri

1970: Fiat 128

1971: Citroën GS

1972: Fiat 127

1973: Audi 80

1974: Fiat 126

1975: VW Golf

1976: Simca 1307/1308

1977: Ford Fiesta

1978: Alfa Romeo Giulietta

1979: Fiat Ritmo

 

1980’erne:

1980: Opel Kadett 1.3

1981:Ford Escort 1.3 L

1982: VW Polo

1983: Ford Sierra

1984: Fiat Uno

1985: Opel Kadett

1986: Ford Scorpio

1987: Peugeot 309

1988: Peugeot 405

1989: Fiat Tipo

 

 

1990’erne:

1990: Renault 19 GTX

1991: Nissan Primera

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valgene i 1970’erne bekræfter, at årtiet var Fiats guldalder, der siden klingede af og endte med den sørgelige virkelighed, det er i dag. Fiat var gode til små og mellemstore biler; de leverede god værdi for pengene. Succesen fortsatte med Uno i 1980’erne og med Punto i 1990’erne – sidstnævnte er dog ikke med i denne oversigt.

Et sjovt valg var egentlig den, som indledte det hele i 1969, nemlig Ford Capri. Hvad var grunden? Ford Capri var et europæisk forsøg på at gentage Ford Mustang-succesen i USA: en sportsligt udseende bil til (måske især) familiefaren, med motorer fra 1,3 til 3 liter slagvolumen. Apropos volumen: 1,6-liters-udgaven var volumensælgeren i Danmark – 1,3’eren var trods alt for meget et får i ulveklæder.

Foto Ford

Jeg husker, at faren til en af mine skolekammerater netop havde en Ford Capri 1,6. Samme år blev billedpornoen frigivet i Danmark, og kort efter nåede han karrierens tinde som pornogrosserer. Familien flyttede fra sovebyen Birkerød til Charlottenlund, og jeg aner ikke, hvad der afløste Capri’en.

Blandt 1970’ernes vindere står Citroën GS i 1971 som et godt valg, mens VW Golf i 1975 sad lige midt i skiven. Anderledes med Simca 1307/1308 i 1976 – en bil, der bag det pæne ydre gemte på en elendig kvalitet inklusiv »sømkassemotoren«. I den anden ende finder vi Alfa Romeo Giulietta i 1978, ”Lille Julie”, afledt af transakselbilen Alfetta. En bil, der – måske med undtagelse af Citroënen – stikker helt af fra de øvrige.

Foto Stellantis Media

Foto VW arkiv

Foto Wikipedia

Foto Alfa Romeo brochure

I 1980’erne var mange Årets Bil-vindere konkurrenternes svar på VW Golf. Ford og Opel kom med forhjulstrukne udgaver af Escort i 1981 og Kadett i både 1980 (D-modellen) og 1985 (E-modellen), mens Peugeot markerede sig med 309 i 1987 og 405 i 1988. Men ærlig talt: At vælge Peugeot 309 som Årets Bil i 1987 virker besynderligt – medmindre juryen kun havde GTi-versionen i tankerne.

Foto Ford

Foto Stellantis Media

Foto Stellantis Media

Foto Stellantis Media

Foto Stellantis Media

En anden Årets Bil-vinder fra 1980’erne er Ford Scorpio i 1986. Scorpio var en bil i den større klasse – lige bilen for en sparekassedirektør – og dermed lidt anderledes end de øvrige. Hvorfor vandt den? Svaret er, at den havde ABS-bremser som standard. Den slags sikkerhedsfeatures var på det tidspunkt noget, man ellers skulle over i en Mercedes S-klasse for at få.

Foto Ford

De Årets Bil-vindere fra 1990’erne jeg har valgt at tage med i denne omgang, er Renault 19 GTX fra 1990 og Nissan Primera fra 1991 – hvor sidstnævnte bliver veteran i 2026. Begge har det tilfælles, at de går i ét med tapetet. Hvad der drev juryen, som bestod og består af journalister fra den danske motorpresse, til at kåre Renault 19 er lidt subtilt, mens argumentet for at vælge Nissan Primera var mere klart: Nissan Primera var den første japanske bil, der var udviklet primært til det europæiske marked og blev bygget i Storbritannien. Nissan Primera blev ved kåringen til Årets Bil 1991 samtidig den første japanske bil til at vinde titlen i Danmark, men det blev den ikke mere spændende af.

Foto Renault arkiv

Foto Nissan arkiv

Jeg har engang haft en Nissan Primera som lånebil, mens jeg ventede på, at min første Saab skulle blive klar til levering. Det bedste man kunne sige om Primera’en var, at belønningen ved at kunne sætte sig bag rattet i Saab’en blev så meget større!

devider2

Ugens video: Turbo

Nu var tilbageblikket på Renaults Formel 1-turboracer fra 1983 ganske populært forleden, så lade os bare tage een sæson mere tilbage og se en film fra de italienske konkurrenter. Renaults problem var jo, at de ganske vist var først med turboladning i denne omgang af sporten – men da konkurrenterne først opdagede, at det faktisk virkede, så satte de hurtigt efter. Og Ferrari var nogle af de bedste, ligesom C126’eren i de forskellige varianter faktisk var en ret smuk racer.

Sådan her så det ud i ægte 1982-stil:

devider2

Ugens Fund: 1981 Ford Capri 2.3 V6 til 85.000 kroner

Uuuuuha, efter den lange gennemgang af årenens biler, hvoraf nogle af den ER ret intetsigende, så gør det endnu mere godt at vælge et Ugens Fund, der blev solgt som “Bilen du altid har lovet dig selv”: Den smækre Ford Capri. Det er helt konkret bilen herunder:

Faste læsere vil nok straks genkende et træk (og nej, det er ikke ludertrappen…), der altid hjælper på et Ugens Fund: Interiøret i denne bil er jo bare skønt! Men nok så vigtigt er det, at resten af Caprien faktisk også ser ganske stram ud, og at den ikke virker særligt modificeret – en skæbne, der jo overgik mange af dem. Sælger skriver ikke ret meget, men  “ingen rust, fin alle steder, Veteransynet, skal ikke synes” rækker et stykke af vejen.

Den er som så ofte den første Capri, der er mest eftertragtet som klassiker…

Jeg er langt fra ekspert i modellen, men jeg mener faktisk ikke der fandtes en RS i 2,3-udgaven – klogere Caprikendere må gerne uddybe her. Eventuelle købere bør også lige sætte sig ind i, om Caprien er født som 2,3’er, da den via Fords byggeklodssystem kunne fungere godt med mange forskellige motorer og var nem at opgradere.

…men jeg har altid godt kunne lide den opdaterede MkIII med de dobbelt forlygter. Ja, den blev dengang den var ny kritiseret for at være gammeldags, men det ser jeg i dag som klassiker nærmere som en fordel!

2,3’eren er ikke et kraftværk af en motor, men den er tilstrækkelig, og har ikke mindst den herligste boblende motorlyd. Og så er al mekanikken stabil og ikke dyr at holde kørende, så jo: DETTE Ugens Fund virker til at ville kunne levere megen klassikerfornøjelse for hele familien mange år frem.

Tak for tip til Ole Sørensen. Find annoncen hér: Ford Capri

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

devider2

Apropos Kraftwerk:

devider2

Og et bonusfund: 1970 Peugeot 204 til 48.000 kroner

For det første ser man ikke en 204 Berlina ret tit – og for det andet slet ikke een, der har fået så meget kærlighed som den her åbenbart har. Jamen, se lige billederne af motorrummet og undervognen!

Her skriver sælger lidt mere:

God stand, undervogn og motor ny renoveret gennem de sidste 10 år. I lakken står den ikke perfekt. Ingen rust i undervognen samt er den i gode mekanisk stand. Et ekstra sæt fælge medfølger.

Og så overraskelsen: Den er også uden afgift. Jeg har ikke mulighed for lige at se efter nu, men jeg tænker virkelig ikke det kan være ret mange basseører for en 1970 1,1 204 – 5.000? Næppe så meget. Om basisbilen kan koste 48.000 kroner er jeg faktisk lidt i tvivl om, da markedet jo ikke ligefrem skriger efter den her slags biler. Men den er dælme charmerende, sjælden og lyder som een man straks kan køre i.

Altså til foråret, hvis man gerne vil beholde undervognen så pæn som den er…

Tak for tip til Claus Nielsen. Annoncen er her: Peugeot 204

devider2

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.

14 kommentarer

  1. Tony Wawryk

    An interesting look at the Cars of the Year, thank you Michael. There are many Car of the Year awards these days, and since you don’t specify which particular one you have written about – I’m guessing it’s a Danish award – I thought it would be interesting to compare your list with the winners of the European Car of the Year, voted for since 1964 by journalists from a number of magazines – currently Auto (Italy), Autocar (UK), Autopista (Spain), Autovisie (Netherlands), L’Automobile (France), Stern (Germany) and Vi Bilagare (Sweden), who meet , coincidentally, in Denmark.
    Below are only the differences between the list in Michael’s article and the Car of the Year list – there’s quite a few, perhaps most notably the Mercedes 450SE for 1974 and Porsche 928 for 1978 – still the only sports car to win this accolade – and there are more what you might call prestige cars in the list – the Rover 3500, Citroën CX, Audi 100, Opel Omega – as opposed to more regular family cars.
    1969 – Peugeot 504
    1974 – Mercedes 450SE
    1975 – Citroën CX
    1977 – Rover 3500
    1978 – Porsche 928
    1979 – Simca Chrysler Horizon
    1980 – Lancia Delta
    1982 – Renault 19
    1983 – Audi 100
    1987 – Opel Omega/Vauxhall Carlton
    1988 – Peugeot 405
    1989 – FIAT Tipo
    1990 – Citroën XM
    1991 – Renault Clio
    Wikipedia has a comprehensive article on this – including the cars that finished 2nd and 3rd as well as the points each car was awarded. It makes an interesting read, I think – European Car of the Year – Wikipedia

    Svar
  2. Claus Ebberfeld

    Jeg forstår det faktisk ikke selv, @jesper! :-) Men nogle gange bliver jeg bare revet med. Og ærligt talt synes jeg Hilux har et dejligt råt funktionalistisk design. Uden at være pæn som sådan, selvfølgelig.

    Svar
  3. stefan

    Jeg har haft ret mange biler. men aldrig en SUV eller pick up. Nu stiger interessen, men priserne gør, at det ikke er sket endnu.. Jeg ville rigtig gerne have C1500 ss454, eller en El camino/Ranchero fra 70’erne. Det virker bare som en ret åndsvag biltype…

    Svar
  4. Henning Hjorth

    Pick Up! Et godt ord! Havde i mange år en Pick Up som nummer 2 bil efter min Lotus Europa Special! (ja, sådan en ligner vel også en Pick Up!)
    5 stk Mini Pick Up og en enkelt Ford Ranchero GT ( den med 351 Cleveland motoren)! Den sidstnævnte kunne både lave hjulspin og bruge meget benzin!
    Fik langt om længe sparet sammen til en Range Rover (verdens bedste bil!) Så var der ikke længere brug for en Pick Up!

    Svar
  5. Claus Ebberfeld

    Ha, @henning-hjorth, du er afsløret: Med både en Mini pickup OG en Ranchero GT i din forhistorie er du en ÆGTE bilentusiast :-). Med min aktuelle dagsform indenfor bildrømmerier peger jeg p.t. på Minien – faktisk ganske snild.

    Svar
  6. Bisgaard

    Jeg synes også man mærker stigende interesse for klassiske pickups og også varevogne. En varevogn kan blive rigtig fed med den rette udsmykning, et godt eksempel er ViaRETRO Volvo’en. Min Fiat 238 har også fået speciel udsmykning, og jeg garanterer at den giver thumb-ups overalt. Desuden er den utrolig praktisk til mange ting, den har jo stor varerum og 43 vilde heste.
    Tilbage til pickup’erne. Jeg er med på at der findes mange fine tyske, franske og japanske modeller. Men jeg kan ikke lade være med at vende tilbage til de amerikanske. Se lige denne skønne Dodge, som lige dukkede op på FB marketplace:

    https://www.facebook.com/groups/801527533248072/posts/25688355764138571/

    Svar
  7. Skaanning

    Sådan en gammel pickup….? Mere en sjov tanke end en god ide. Der går for meget Bøffen fra Olsenbanden i det, synes jeg.
    Meget skidt kan (bør) siges om Simca 1307/8, men selv om jeg var en meget lille dreng dengang, så husker jeg interiøret i den 1307 min far kortvarigt ejede. Orange-brun wanna-be velour over det hele. Det var fedt.
    Nissan Primera….bilen man endte med, når den sidste dråbe passion for livet var fordampet…
    Når jeg dør, og kommer i Helvede, tænker jeg, at Lucifer byder mig velkommen med et lumsk smil, og siger, at jeg frit kan vælge mellem 2 af firmaets biler. En Primera og en Mitsubishi Carisma.
    Jo, jo, han har skam tænkt på det hele!

    Svar
  8. Claus Ebberfeld

    Lækker, lækker vogn, @bisgaard. Men sælger skriver at den “kører som en moderne bil”, og så er det ikke noget for mig! Farven på karosseriet er lækkert, men sæderne dertil er næsten endnu bedre. Beige og grøn? Fedt. Og der er allerede lagt en halmballe bagi, så man ikke behøver bekymre sig om dét…

    Svar
  9. Michael Sehested Lund

    @tony-wawryk : The article states that the jury members behind the Car of the Year over the years were Danish motoring journalists. It also notes that it is about family cars (the daily workhorses) and Value-for-Money models – a discipline that has always been more pronounced in tax-burdened Denmark than further down in Europe and that makes a big difference.

    Svar
  10. Tony Wawryk

    @mslund yes, I realised afterwards it was a Danish-specific award, but couldn’t see the name of it. Maybe I didn’t express myself very well, but it was because the Danish award focused on a particular type of cars that I thought the contrast with the European award was interesting.

    Svar
  11. Sander Bonde Larsen

    @ce Her skiller man sig ud. Prisen taler imod. Hjemme havde vi, efter Hanomag med knæklad 2x Mazda B1800 pickup malet hvid over den lysere Volvo blå som blev brugt på skilte og flag i 80’erne. Det kunne stadig gå at køre med læsset autotrailer efterspændt uden BE kort. Var det kortere ture lokalt var det med tov. Jeg havde min første tur som 12-13 årig. Det blev givet mig et råd som var vigtig “‘Det er dig som skal bremse mig nede ved t-krydset.

    https://www.autoscout24.de/angebote/fiat-argenta-2-5-pick-up-diesel-silber-78b5011b-b3f4-4f0d-8155-63b4ab1359bc?source_otp=t10&ap_tier=t10&source=listpage_search-results&boosting_product=none&relevance_adjustment=organic&applied_boost_level=t10&boost_level=t10

    Svar
  12. Claus Ebberfeld

    Indrømmet, DÉN er speciel! Har aldrig nogensinde set sådan en før, og helt uden nogen særlig grund (udover måske navnet) har jeg altid godt kunne lide Argenta. Meeen til 15.000 Euro bliver den måske ikke lige Ugens Fund :-)

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.