Det var et feriemøde på den Romantische Strasse, og hvad kan en ferieflirt ikke blive til, når man har uro i jernet?
I årevis har jeg drømt om at køre på en af Tysklands mest berømte landevejsruter, den såkaldte Romantische Strasse, og på anden etape denne sommerferie blev det endelig til noget. Jeg blev ikke skuffet: Ruten blev opfundet i halvtredserne og kan vel sammenlignes med de danske margeritruter, men er et halvlokalt fænomen fra floden Main ved Würzburg og omkring fire hundrede kilometer sydpå.
Romantische Strasse blev opfundet omtrent da denne DKW var ny og Tyskland begyndte at få overskud nok til at tage på bilferie.
Det betyder det hele er godt sydpå og mens landevejene er klassiske tysk svungne og kurvede og bakkede i landskabet, så er de mange landsbyer og seværdigheder ruten går igennem eller forbi nærmest franske eller sågar italienske i deres sydlandske stemning.
Det hele kan bestemt anbefales: Vi var (selvfølgelig) igen i Alpina, der er noget nær perfekt på den slags veje. Asfalten er ikke altid for god, og en velafstemt undervogn med lidt øje på komfort vil helt klart være bedst – og det har Alpinaen jo. Stort bagagerum, så man kan købe vin ind (ligesom i Alsace, ikkesandt? Jo, Franken er jo også vinland) har den også.
Men det den ikke har et et tag, der kan tages af.
Alpina på Romantische Strasse og man aner, at asfalten her er ringe og kurven meget åben. Mange steder må man køre hundrede kilometer i timen, og de åbne stykker er dermed sjove at køre mens de langsomme er smukke. Meget fin kombination til den rigtige bil.
Og så havde vi et stop i Rothenburg an der Taube og dér holdt en sølvgrå Mercedes-Benz SLK med taget oppe. Men på denne lille Mercedes er taget som bekendt et “Vario-Dach”, som fuldt elektrisk kan klappes helt ned hvormed bilen bliver en fuldgyldig cabriolet. Og, slog det mig – en elegant en af slagsen.
Hmm. Er SLK ikke en meget fin lille Mercedes-Benz?
Altså i forhold til, at den har et klapbart stålfoldetag. Jeg amuserede for mig selv lidt over, at oplevelsen her var helt parallel til den i Strassbourg nogle dage tidligere, hvor jeg mødte en Peugeot 206 CC, men idéen med kombinationen af en coupé og cabriolet ER jo besnærende – og der er vel ingen tvivl om at Mercedes-Benz løste opgaven langt bedre end Peugeot? Altså bedømt ud fra det rent visuelle design: Nogle af ulemperne ved et sætte sig imellem de to stole er der nemlig også: Proportionerne på bilen er specielle.
Javist ville jeg da foretrække en “Pagode”, men den får man jo ikke for hundrede tusinde kroner. Og mens jeg ikke synes SLK’eren vinder nogle deciderede skønhedskonkurrencer for sit design, så er den bestemt ikke ueffen.
Men i modsætning til Peugeotens pickup-look over bagvognen synes jeg SLK’ens proportioner fungerer: Den er på en-eller-anden måde for kort i taglinien og for høj i hoftelinien (altså ligesom Peugeoten), men den slipper bedre afsted med det og det virker mere bevidst at den har fået et lidt massivt udtryk – som man vel kan kalde muskuløst, hvis man er meget flink. Lettere overvægtig tysk, hvis man er knap så flink.
Dobbelte powerbuler, havde SLK fra starten af i hjelmen. Og nogle af dem endda også power under den!
Det korte af det lange er, at jeg kunne lide den, som den stod der i Rothenburg a.d.T. og lignede en bil i fin original stand. Modellen kom frem i 1996 og jeg har hører at dens firecylindrede kompressermotor med 193 heste går ganske godt. Selvfølgelig har den firebenede konstruktion ikke Alpinaens melodi, men man kan jo ikke fået det hele, vel? Manuelt gear skal den have, naturligvis – i hvert fald på disse veje.
Nummerpladen afslører, at bilen var lokal fra Rothenburgområdet, og endelsen SL200 har ejeren nok ventet lidt på at kunne få fat i. Sølvgrå ville ikke være mit første valg, men kombineret med det røde interiør virker den faktisk meget klassisk Mercedes-Benz, må jeg indrømme.
Bevares, til alle de nævnte sammenligningerne med Peugeot 206 CC hører, at prisen er meget højere – både fra ny og i dag.
Men når det er sagt: SLK’en nærmer sig trediveårsalderen og er dermed i den fase, hvor nogle ser den som en gammel brugtvogn og andre som en kommende klassiker – og man kan få den til meget rimelige priser. Og så køre en dejlig tur på Romantische Strasse med den. Jo, det virkede som en god idé, dér ved mødet i Rothenburg – hvad tænker I?
Som så ofte med nyere biler er interiøret det svage punkt: Jeg er ikke begejstret for SLK’erens kabine, men med lidt farve på hjælper det – omend udtrykket uundgåeligt er meget halvfemserne.
Jeg har altid synes det var flot klaret af SLK, at kunne slippe afsted med at have samme form på lygter og kølergitter, som på en bil, “alle” synes er verdens grimmeste:
Jakob jeg er ikke helt enig, jeg synes ikke at fronten på SLK ligner Scorpio ret meget. Jeg kan godt lide SLK i den første udgave og kunne godt se mig i en. MEN JEG HAR ALDRIG HAFT EN TYSK BIL!
I øvrigt var det vel bagenden der var værst på Scorpio. Bilmagasinet beskrev det legendarisk: “En for stor røv i et par for små tangatrusser”.
Er SLK ikke for lille til en voksen mand, og dermed i frisør segmentet?
JAGmann som jeg husker citater, var det “En bagerpige med en for stor røv i et par for små tangatrusser” – men måske er det bare min fantasi, der spiller mig et puds?
For ikke at vildlede folk med GPS: Byen hedder Rothenburg ob der Tauber
Rothenburg is lovely, have visited it a few times. As for the SLK, I have to admit I prefer the later versions, they look sportier to my eyes, though the original is pretty enough.
Hmm, du har et øje for det, @jakob356 – men igen: På SLK virker lygterne som om de er med vilje – og på Scorpio var det hele lidt smidt sammen af en blind mand. Plus at bagenden er værre endnu – jeg husker citatet med tangatrusserne tydeligt. Ligesom alle danske vil gøre, når de ser een i dag.
@soren-w, jeg slog det op og SLK er tredive centimeter kortere end Alpinaen – så jo, det er en lille bil. Men den slags elsker jeg jo. Størrelsen har i min optik dog intet med frisørbetegnelsen at gøre, og med 193 kompressorheste er den hurtigere end Alpinaen.
Men at den ikke er en rigtig sportsvogn, det er en anden sag: Det var heller ikke meningen fra Mercedes’ side, og er også historisk set rigtigt nok – for det var hverken Pagoden eller Bobby Ewings R107 heller ikke. Mercedes lavede bare ikke sportsvogne! Og min pointe er også, at man på Romantische Strasse måske er bedre stillet med en bil, der ikke er kompromisløs sport. For det er ikke det ruten handler om – så kan man køre til Nürburgring i stedet…
Danke sehr, @grayleader – det hedder byen nemlig. Og @tony-wawryk: We’ll be back :-)
For mig har det altid været en über frisørslæde. Mest fordi jeg kendte en i Aahus som har/havde en og som ellers ikke interesserede sig for biler, men mente den var en sportsvogn. Han var stor og det lignede lidt Gogge i jakkesæt.
Bilen er jo ikke grim men har i mine øjne lidt feminint fokuhilla over sig.
Han tog fejl, @lars-d: SLK er ikke en sportsvogn.
Dermed er den heller ikke en frisørslæde, mener jeg – medmindre frisøren har misforstået temaet ligesom din store bekendte.