Medlem ViaRETRO

Maserati 222 står for todørs serie to og to liters motor

Frederick Forsyth: Sjakalen – en klassiker, Michael. I den første filmatisering kører Sjakalen for øvrigt rundt i en fed Alfa Giulia Cabriolet, som han på et tidspunkt står og maler om i haven, for at sløre sine spor….
Underholdende Pegaso artikel for øvrigt…

Og det var den elegante Edward Fox, der i 1973 spillede Sjakalen.

@morten-rasch , man skulle tro du havde læst ViaRETROs Matiné Nr. 222, hvor forklaringen står:

Weekend Matiné Nr. 222

Sjakalen er VIRKELIG en klassiker og Edward Fox er brilliant i rollen. Jeg har læst bogen og set filmen flere gange – pragtfulde begge to.

Nej Claus men var /er vildt forelsket i Biturboerne og har læst alt jeg kunne komme over omkring dem men venlige mennesker der har erfaring med dem har på det kraftigste advaret mig mod at anskaffe en . Det skulle ikke undre mig om jeg trods advarsler kunne finde på at anskaffe en i så fald en Black der også har det flotteste interiør .

Pegaso – stort ja tak. Lækre sager, der oser klasse og stil. Tiltrak så også en del personer der ikke ligefrem var født med disse egenskaber, men det kan jo siges om flere andre biler. Fik de overhovedet bygget over 100 af dem?

Bi-Turbo – nej tak. Maserati var i et sort hul, og det bærer modellen på næsten alle måder præg af. Når den kører er det fint, og når den ikke gør……… Den jeg havde et forhold til for mange år siden, bekræftede i hvert fald alle fordomme.
Billig i indkøb, dyr i vedligehold – hvilket gør udvalget af klamphugger biler stort.

@skaanning , jeg tror faktisk det var Retro Classics selv, der opfandt begrebet neoklassikere – jeg skrev om det her: https://viaretro.dk/2018/03/neoklassikere-youngtimernes-overmaend/

Biturbo: Altså, der er da andre Maserati jeg hellere vil have – men alle andre end Biturbo er jo meget dyrere. Og jeg KAN virkelig godt lide Biturboerne.

3200 GT er heller ikke helt gal, men altså – den har da ENDNU større potentiale for store omkostninger end den gamle Biturbo?

3200 GT = neo-klassiker..?

Det er helt tydeligt, at @claus-ebberfeld ikke giver op på den Maserati Bi-Turbo og en dag, dukker han helt sikkert op i en. Den mest rammende sangtekst jeg kan komme på er George Harrison’s “Got My Mind Set on You”:

I got my mind set on you (synges fire gange)
But it’s gonna take money
A whole lot of spending money
It’s gonna take plenty of money
To do it right, child

og sådan fortsætter det …

Men Claus giver også bonus-informationen på Alfa GTV6, tænk at den kunne erhverves for lige under €20k. Jeg hører allerede den søde musik for mit indre øre fra Busso V6’eren …

Sjakalen skal helt klart være i den første udgave med Edward Fox i rollen. Som research til artiklen streamede jeg selv filmen fornylig, og jeg tager meget gerne Alfa Giulietta Spider’en – dog helst i en anden farve, men sjakalen maler den jo også om …
Apropos streaming, læste jeg i avisen den anden dag, at der – ved streaming af en film af gennemsnitlig længde – brændes energi af henne på et datacenter, nok til at opvarme 2 liter vand til kogepunktet. Så i stedet for at ligge i dagevis på sofaen gennem uger/år og streame film, kan man ligeså godt tage ud i den virkelige verden og køre en tur i klassikeren 🚗💨

Uha, den sangtekst, @michael-s-lund : Sådan skulle det da nødig være. Men ja, det har bestemt en hel del at gøre med, at jeg bare gerne vil have en Maserati, og længere er den sådan set ikke.

Apropos energiforbug ved streaming, så er det en stor synder, og jeg hørte i ugens løb at cirka 10% af hele Danmarks energiforbrug går til forskellige former for internet og at internet på verdensplan nu står for mere CO2 end flytrafikken. Begge dele lyder komplet utroligt i mine øren.

Men min konklusion var omtrent den samme som Michaels: Mens man polerer, reparerer eller kører i sin klassiker bruger man jo ikke internet.

Nej, @soeren-w , jeg mener ikke Maserati 3200 GT er en neoklassiker – jeg vil kalde den en youngtimer. Men det er jo lidt svært, når der ikke er nagelfaste definitioner på nogen af delene.

@skaanning , jeg har været i arkiverne og nærlæse en pamflet om begrebet Neo Classics, som jeg medbragte fra Retro Classics.

Heri skriver de blandt andet følgende som et bud på en overordnet definition:
“Die Jungen unter den Klassiker: Sie sind elegant, selten, oft PS-stark und in aller Regel äusserst Kostspielig”og uddyber definitionen således:

“Bei den Neo Classics handelt es sich um Sammler- und Manufakturfahrzeuge, Einzelstücke und Automobile bis 20 Jahre. Neo Classics sind die modernen Klassiker, die Emotionen wecken und Sammlerherzen höher schlagen lassen. Sie sind aus dem Welt der historischen fahrkultur nicht mehr wegzudenken.”

Videre lyder det på bagsiden af publikationen:
“Aus der einstigen Nische ist mittlerweile ein bedeutender Wachstumsmarkt geworden. Wegen mangelnder Authentizität vom Oldtimer-Publikum lange Zeit eher milde belächelt, haben sich die Neo Classics inzwischen einen festen Platz in der Klassiker-Landschaft erobert, Auch die Verjüngerung der Oldtimer-Szene insgesamt trägt zu diesem Trend zu”.

Arrangørerne Retro Classics begyndte først for nyligt at promovere det her Neo Classics og de har faktisk registreret navnet som et varemærke. Men som jeg skrev i min rapport fra deres hovedmesse i Stuttgart i foråret: “Neo Classics-området var ufokuseret og det virkede som om de ikke selv helt vidste hvad det skulle være.”

Herunder et billede fra Neo Classics-området i Stuttgart 2018. Døm selv.

@njal-h-fredhave , sortfodsskinken kan man godt blive forfalden til, men det spanske køkken har jo meget andet godt at byde på.
Vinen er Castilleros fra Calvente, der kommer nede fra Andalusien. Der er tørt og varmt, men Calvente ligger oppe i bjergene. Castilleros er lavet på Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah og var “husets vin” hos “El Bulli”, inden de lukkede ned. Calvente har også Guindalera, der ligeledes er en blandingsvin, hvor en af druerne er Tempranillo, hvis der skal være en spansk drue med. Castilleros har en dansk forhandler Nowa Wine https://www.novawine.dk/calvente i Nibe.

Njal H Fredhave Du kan starte med at gå i Netto og købe en Baron de
ley Riserva lavet på tempranillo druen super vin til prisen der er ca 65kr. MVH Morten

Tak, @skaanning . Ja, entydigt er det jo ikke, men det hjælper da på forståelsen.

Den med underopdeling af youngtimers havde jeg ikke hørt før, og jeg betragter helt klart en Boxster som en youngtimer. Og det gør jeg nok mange år endnu. Men det er der jo heller ikke noget forkert i – det er da bedre end bare at være en “brugt bil”.

Forvirringen med neoklassiker blev total for mig, da jeg opdagede at man i sin tid i halvfjerdserne har brugt samme betegnelse om moderne biler, der er skabt i et retrobillede – som eksempel Excalibur og Panther.

Men jeg er enig: Nej, nye ting kan ikke være klassikere. Så jeg tror helt lavpraktisk du har ret i, at det handler om at sælge billetter. Til flere deltagere, publikummer og sponsorer også. Og en lille smule at lefle for producenterne endda, måske.

Ugens fund var et endnu bedre fund for 18 måneder siden.. :) Jeg vil som E23 ejer dog stadig mene at bilen er et fund!

Ugens fund: BMW 728i – E23

@petersen , godt fundet! Det er en investeringsbil :-).

For så vidt er jeg enig med @jakob356 i at trærattet ikke rigtigt passer i det sorte sobre indre af en E23, men det er jo hurtigt skiftet.

Jeg kan se, at bilen faktisk ikke er solgt endnu, selvom Fabebookannoncen nu er opdateret med, at bilen blev Ugens Fund på ViaRETRO. Der er håb endnu. Jeg kan faktisk godt lide, at den er manuel.

Fin grøn Montecarlo – den gad jeg godt eje!

Jeg har været betaget af Pegaso siden jeg engang i 60’erne lånte bogen Berømte Biler på Havndal skoles bibliotek. Der var en side med to billeder af Pegasoer. Særligt den lyseblå var fantastisk. Nu har jeg selv bogen, og det er ikke fordi jeg glemte at aflevere den.

Der var faktisk endnu mere om Pegaso i samme bog.

@kjeld-jensen , fedt med de gamle bilbøger, som var fyldt med tegninger i stedet for fotos. Det gav noget helt særligt især for de sjældne bilers vedkommende – brændstof til fantasien. Jeg kan se drengen for mig siddende med bogen foran sig i drømme på det lokale bibliotek.
Jeg gik ind og kiggede på mine egne bøger og genfandt bogen “Classic Cars of the 1950’s and 1960’s af Michael Sedgwick, som også har mange tegninger. Ved et billede af en Pegaso står der: “We are a poor country,” said Pegaso’s chief engineer Wilfredo Ricart, “and therefore we must make jewels for the rich.”

Helt enig

Gamle tegninger lavet af tegnere, der kunne deres håndværk.

Kjeld Jensens billeder af tegninger er lavet af en dansker:

Verner Hancke, der var uddannet på tegneskoler og reklamebureauer i København.
Medarbejder ved Politikens Forlag . Har tegnet utrolig meget og var utrolig dygtig.
Jeg har den bog Kjeld Jensen lånte på biblioteket. Jeg fik den – og det var en ære at få den. Den er fyldt med fantastiske tegninger.

Jo – jeg fik den …

Og med påskrift fra Verner Hancke selv – derfor en særlig ære…

” Man er kun dreng een gang! ”

Det var sgu´ flot den dag – og jeg er sgu´meget glad for bogen…

God aften

Det er også en fin bog. Jeg fandt min på et loppemarked, så vidt jeg huske, og måtte straks købe den, da jeg kunne huske den. Den blev udgivet i 1962 på Politikens Forlag, og første oplag var på 12.000 stk.

En XJ6 serie 1 i sølv har altid været cool i mine øjne, måske fordi jeg har haft en i Matchbox udgave som dreng?
Bilen her ser generelt pæn ud, men ser ud til at have en meget mat venstre fordør? Og så frygter jeg altid hvad sådan en gang forkromede skærmkanter skjuler? Og kølergitteret foran er fra en V12. Det originale serie 1 er pænere men sjældent at finde i god stand.
Prisen er der som sådan ikke så meget at sige til, men det er deromkring de ligger, så kig på flere, og køb den absolut bedste…
JAGmann har også sin til salg, et lige så godt ugens fund:

Tror aldrig jeg har kørt i december – men MK IX skulle i dag på vinterkoloni – da der opstod uforudset garagebehov…

@soren-w, sjovt – synes V12 grillen er så meget mere elegant.
Med manuelt gear er særlig SI med 2” karb ret let til bens…

Hov, @soren-w : Jeg havde ikke set JAGmanns XJ6 er sat ned? Og det er jo en af de biler, der er noget så sjældent som originalt original. Udmærket tip for de XJ6-løse også.

Nu foretrækker jeg selv automatgear i de her biler, men som @lars-t-madsen også skriver, så er en tidlig XJ6 med manuelt gear faktisk en noget anden køreoplevelse. Ikke på en ubehagelig måde!

R5 havde plast (glasfiber) kofangere 72… Chevrolet Corvette, IFA/Trabant, Lotus, Citroen var fremme med fiber karrosser i 50erne…

@kim, du redder dagen. Når det nu ikke kan blive den “quatrelle”, så kunne det måske gå med en R5 “cinq” i første generation. Bunden er jo i princippet det samme, og jeg har altid syntes godt om R5 – måske man skulle finde en TS-model …
Men ellers havde Citroën Visa i den første udgave også en god plastnæse mm.

Laber farve til den Visa, @michael-s-lund ! Men næppe original. Så en Dyanne i næsten samme farve til træffet i Ribe sidste sommer. Lækkert vogntøj.
Den runde Ritmo…ak, ja. Køn er den ikke, og køredynamisk må den være lige så spændende som en kolossal opvask søndag morgen med tømmermænd.
Med årene er jeg kommet til at holde af mange af de glemte hverdagsbiler, og et stykke hen ad vejen, er det takket være Viaretro og måske mest @claus-ebberfeld, som gentagne gange hiver netop den slags biler frem. Og tak for det. Men Ritmo (og også Daihatsu Charade – sorry, Ebberfeld) er biler, der understreger pointen om, at biler ikke pr. natur bliver fede, blot fordi de er gamle. Men det er jo subjektivt….

@michael-s-lund der en 1. generation 652cc Visa til salg i DBA, mere rustikt bliver det næppe. luftkølet 35hk bokser og varmgalvet karrosse. og den rigtige plastfront. Jeg ved fra pålidelig kilde at den lille bokser kan tunes til 90hk, eller udskiftes med en BMW bokser på 1200cc..som så kan tunes til 154hk.. https://www.dba.dk/citroen-visa-11-benzin/id-1046026622/

Jeg synes bestemt ikke den første Ritmo var grim, og er faktisk ret vild med de frække detaljer som @michael-s-lund så fint dissekerer i sin kulturanalyse: De indlagte forlygter, de runde dørhåndtag, fælgene. Faktisk synes jeg de tre facelift af modellen gang på gang udvandede de oprindelige frække design. Jeg havde jo en Ritmo 100S (come on, @skaanning , den VAR da fed!?!) i en smuk metalrød, men må indrømme at jeg altid ønskede en af de tidligere i en funky halvfjerdserfarve.

Fremragende reklamevideo for Ritmoen, i øvrigt!

Jeg er fan af bauhaus design, Dieter Rahms og efterfølgende den farveglade og lidt mere svungne men stadigvæk minimalistiske Verner Panton. Og derfor er jeg også fan af den oprindelige Ritmo. Den åbenlyse blanding af plast og metal og runde og kantede linier som Michael så udemærket beskriver gør Ritmoen speciel selvom det er en konventionel hatchback. Jeg husker at jeg som stor teenager var til Ritmo premiere med min far hos den lokale “Poul-FIAT” i Faaborg, hvor vi fik en prøvetur i en blå udgave. Det var en fed oplevelse. Vi bør alle bruge de næste 10 år på at finde en perfekt Ritmo Mk. 1 til gemmerne. Når den bliver 50 kommer priserne til at eksplodere, ligesom Jaguar XJ6 :-)

Jeg solgte FIAT i min tidligere karriere – dog efter Ritmo tiden. Til gengæld kom de nogen gange i bytte på det store antal Tipo der blev solgt i staren af 90’erne.
Der var seks års garanti mod rustgennemtæring på FIAT dengang, og sådan en Ritmo kunne inden for denne garanti lige nå at få udskiftet alle fire døre – for anden gang.
Resten af bilen var som regel heller ikke noget værd, og langt størstedelen af dem der blev byttet ind, blev prissat til et sæt måtter, en større radio, eller lignende.
Det eneste der reelt var noget værd, var mekanikken – resten af bilen var simpelt hen noget utroligt skrammel af meget ringe kvalitet.
Men den første havde et design der ikke er overgået i den bilklasse, men som desværre blev mere og mere udvandet med diverse facelifts.
Jeg tror dog aldrig at den nogensinde ligefrem kommer til at eksplodere i pris………..

Jeg er meget enig i de seneste kommentarer:

1.
Jeg er selv ret vild med FIAT Ritmo, men det skal klart være en af første generation, da den fik “poleret kanterne af” og vel er et af de værste eksempler på, hvordan det oprindelige koncept kan udvandes.

2.
Den falder helt i tråd med tidens stil, der videreførte funktionalismens enkle former i nye materialer og pangfarver.

3.
Priserne på første generation skal nok gå op, når folk får øjnene op for den og pga. af sjældenhed (jeg finder kun een af første generation inde på mobile.de – en 125TC Abarth til €23,5k, hvis det ikke skal være cabriolet’er).

Selv stiftede jeg for første gang bekendtskab med FIAT Ritmo i første generation under et “dannelses-besøg” som ung studerende på Louisiana i Norsjælland, hvor der var en særudstilling for moderne brugskunst – det eneste jeg husker er FIAT Ritmoen, der var en af udstillingsgenstandene og i samme blå farve som på et af billederne.

Jeg elsker den originale Ritmo Mk1 med dens funky design. Sidst i 80’erne købte jeg en orange 65hk med grå kofangere. Efter at jeg havde skiftet nederste halvdel af karosseriet malede jeg den koksgrå, det var hipt dengang, i dag havde jeg beholdt den i orange.

Tak til Søren for at nævne min XJ6. Efter at jeg har sænket prisen til vinterniveau er interessen stor!

Hvis jeg starter løvblæseren op kl. 06 om morgenen, bliver jeg formentlig hurtig skudt efter. Nabobilerne vil nok også bande over udført arbejde.

Men FIAT Ritmo 1 var og er jeg vild med.
Dejligt design.
I det ydre, for i det indre er det ganske forfærdeligt kedeligt.
Hvilket desværre er tilfældet for langt de fleste biler i perioden 1970’erne til 1990’erne (ikke at alle derefter kunne mestre noget ergonomisk og flot).
Det meste var sort plast, hos nogle garneret med diverse grå kulører og skulle det være lidt anderledes, så nogle brune farver.
Der var ganske få som kortvarigt turde benytte røde og blå farver, men bønnetællerne har nok fået kvalt den slags løssluppenhed.
Havde Ritmo dog blot bevaret sit formgivningsmæssige mod indendøre.

300CE – endnu en af de biler jeg har ejet. En fantastisk cruiser – eneste minus var at der ikke var plads i højden med kombinationen 193cm og soltag.

@ClausEbberfeld, det ville være en glimrende ide at erhverve en Biturbo. Jeg er stor fan af alle modeller, især Karif. Jeg har stadig min Shamal, men den, som kører bedst, er Ghibli GT (efter modelår 1997). Man skal bare huske, at en Biturbo ikke er en Mercedes-Benz eller BMW, men hvis man behandler dem ordentligt, får man masser af glæde og fantastiske køreoplevelser.

Utoligt, at man for 70k kan få så fin en bil som den MB 300. Virkelig flot bil, som der åbenlyst er lagt penge i.
Kunne godt være fristet, men det er ikke en biltype, jeg pt. har behov for.

Tak for støtten i ånden, @ben :-)

Jeg kunne for så vidt skrive ligesom @skaanning, at en Biturbo ikke er en bil jeg pt har behov for. Men heldigvis handler det ikke om behov.

Det værste er nærmere, at en bil mere vil være STIK imod min hensigtserklæring i indledningen…

Forstår godt, at du studser over ordet “behov”, @claus-ebberfeld. For det er naturligvis et grimt i forhold til spændende biler. Når jeg alligevel bruger det, er det udelukkende for at bilde mig selv ind, at jeg har en rest af rationalitet tilbage. Det lykkes ikke videre godt, mener min kone…

@skaanning, apropos Mercedes brugtpriser, så uploaded High on Cars for få dage siden en video hvor de prøvekører en E500 (W211) med ALT i udstyr, som de har fundet hos en forhandler til sølle 75.000,-. Noget af en herrevogn til de penge, men problemet her er sikkert at driftomkostningerne kan blive ubehageligt store, hvis det forkerte går i stykker.

@ben du har dig hermed en ny fan. De biler du har er i mine øjne Guds velsignede køretøjer, som jeg har beundret i bilrevyen tusind gange og i virkeligheden alt for få. Tak for at bruge dem her i DK. Håber at se dem i virkeligheden en dag!!

Du har ret, @westmus. Det lyder billigt, men det lyder på samme tid også potentielt dyrt.
Personligt tog jeg dog hellere Ungens Fund. Ikke kun fordi den er ældre, men også fordi den vellykket i designet.
MB har skudt skævt mange gange rent designmæssigt de senere år, synes jeg.

@claus-ebberfeld åbner for en interessant debat, når han skriver: “Prøv engang at se Biturbo som en moderne udgave af Alfa Romeos legedariske Bertone-coupé, så giver det bedre mening, ikke?”.
Jamen, hvad så med Alfa Romeo GTV6 med den fine Busso V6-motor? Bliver den virkelig trumfet af en lille 90 grader, 2 liter V6’er med to “hårtørrere”, bare fordi der er en trefork på køleren?

@michael-s-lund – god pointe Michael. Jeg tager Alfaen til hver en tid. Den er smukkere, og jeg vil tør køre i den…

Busso-motoren i Alfa GTV 2.5 V6 er en pragtmotor, helt enig, @michael-s-lund . Men resten af bilen har jeg aldrig syntes var en værdig efterfølger til Bertonecoupéen og i mine øjne trumfer den lille Maserati derfor den store Alfa eftertrykkeligt. I de tidlige årgange var Maseratien med 180 heste faktisk ikke meget hurtigere, men det ændrer sig dog med tiden – og den nævnte 222 her er noget hurtigere.

Hvis det altså skulle betyde noget: Jeg foretrækker den primært for dens stil. Og nåja, treforken – verdens bedste bilmærke. Næsten helt objektivt!

Afløseren for Bertone Coupe – som jo korrekt var Alfetta GT – er jo designet af en og samme person.
I sin oprindelige udgave fungerer designet helt fint, men hvor Bertone Coupe gennem hele sin lange produktionsperiode bevarer respekten for det oprindelige design, så smadrer Alfa fuldstændig, med indførelsen af plastikkofangere og grimme plastikpaneler, det oprindelige meget harmoniske Alfetta GT design.
Rigtigt ærgerligt, men desværre meget symptomatisk for hvad der gik galt da ’80’erne – det mørke årti – ramte for alvor.

Hæ, debatten er i gang. Min yndlings biltype er egentlig den klassiske gran touring bil med motoren foran (med det meste bag forakslen) og træk på baghjulene (sagt af en mand med en hækmotor bil …). Lige netop på det punkt er Maserati godt med og ligger derfor også højt på “mærkeskalaen” hos mig.
Til gengæld mener jeg, at Maserati under “de Tomaso æraen” i sin historie nok var så langt fra sin “finest hour”, som det var muligt. Biturboen var et spændende dyrere alternativ til BMW E30, som den på mange punkter også lagde sig tæt op af, men kvaliteten var katastrofalt ringe i modsætning til den tyske stangvare.

Alfa Romeo havde derimod allerede i 1972 lagt ud med sin transaxle Alfetta, der på det tidspunkt, efter min mening, var en værdig efterfølger til 105/115-modellerne. Konceptet fik da også en meget lang levetid, og der skulle gå helt til 1976, før Porsche med sin 924 transaxle fulgte efter.
Giugiaro coupéens design holder stadig efter min mening, og i udgaven med Busso V6’eren under hjelmen, er der tale om en langt bedre bil end en Maserati Biturbo. Sådan en kunne jeg godt overveje som supplement til hækmotor bilen …

Den der Opel GT har aldrig rigtigt sagt mig noget. Det er som om proportionerne er lidt forkerte, den er for smal. Det får den til at se højere ud end den er. For mange svulstige former på en for lille bil…? Skulle det være en Opel, (og det skal det nok ikke) så mener jeg at Mantaen er langt mere harmonisk, også selvom den har et bagsæde…

Giugiaro er verdens største bildesigner, @klaus-r , og har lavet så ufatteligt mange fine ting, at det er til at blive helt ør over. Men i både hans histories og Alfa Romeo-sammenhæng indtager “Bertone-Coupéen” en særstatus, der vel nærmest kan sammenlignes med 911’s status i Porschesammenhæng.

I det lys er Alfetta GT-sammenligningen med 924 helt på sin plads, @michael-s-lund . Det afspejles jo også fint i priserne, selvom jeg har på fornemmelsen af gode Alfetta GT’er om noget er MERE sjældne end Bertone-coupéer.

Jeg er helt enig i at Biturbo-æraen var Maseratis mindst stolte periode overhovedet. Men som @ben var inde på, så arbejdede de trods alt videre på sagen, og de nyere af slagsen blev bedre – helt klart dog uden at være fejlfri.

Biturboens design er i øvrigt lavet internt hos Maserati, men stærkt inspireret af Quattroporte III – som stammer fra Giugiaros pen.

I mine øjne er den første Biturbo fra 1981 rent visuelt fuldt ud på højde med Alfetta GT, mens Maseratien vinder klart, hvis vi sammenligner den med den senere plastikinficerede GTV6 2.5.

Jeg synes dog ikke sammenligningen er helt fair overfor Alfa, da Maseratien var væsentligt dyrere fra ny.

Alle rationelle argumenter falder dog for mit vedkommende helt til jorden i forhold til det simple faktum, at jeg bare gerne vil have en Biturbo, mens jeg ikke vil have en tilsvarende Alfa :-).

Jeg er helt enig i, at Alfa Romeo Bertone-Coupéen er et ikon, som Alfetta GTV’en ikke kommer til at slå.
Men tider skal henrulle og tilsvarende komme, jeg behøver bare at nævne BMW E30 3-Serie. For ikke så få år siden var det en bil, en klassikerentusiast helst ikke ville ses i, men bare se i dag …
På samme måde med plastificering, hvis man ikke forlods skal afskrive et pænt antal 80’er biler. Jeg vil mene, at den faceliftede Alfetta GTV hang fint sammen med det øvrige Alfa modelprogram fra den tid, f.eks. 75- og 90-modellerne.
Som jeg ser det, var 80’erne årtiet, hvor udvendige dele i plast vandt indpas i biler. I mange designs gjorde man en dyd af at vise det nye materiale – og måske især i biler fra syd for Alperne, der jo havde et rustimage at kæmpe imod …
I modsætning til i dag, hvor man ikke ser det samme behov for at fremhæve materialerne, men hvor alt: Aluminium, stål og plast fremstår i samme farve.

@soren-w helt enig, Opel GT fremstår meget smal, men det gælder mange af samtidens biler, hvor man helt bogstaveligt kørte skulder mod skulder.
Selvom jeg nok heller ikke skal have en Opel, ville jeg selv rykke lidt frem i tiden og tage den nævnte Kadett C GT/E eller en Ascona B 2.0E eller 400 …

Mht til Opel var mine første to biler Opel ascona b 2,0. Den ene en original 2,0 e sport… den ville jeg gerne have haft i dag. De var aldrig std i og med den fantastiske CIH motor kunne tåle en masse uden at det kostede en bondegård. Mht Opel Gt har jeg aldrig forstået en kopi, der var originalen (Corvette C3) underlegen på alle måder. Efterhånden nærmer priserne endda hinanden.,

Uhhmmm…Maserati. Skulle det være en ældre, så skulle det være en 430 fra start 90´erne. Et klassisk velbalanceret design med brugsværdi, og så i en helt rigtig størrelse…lidt lige som min Alfetta;) Desværre ville en 430 Bi-turbo nok være en lidt for stor udfordring for mig…på flere områder.
Jeg vil ønske for Maserati, at de i dagens program, havde valgt at placere Ghiblien i en størrelse som BMV 3-serie, selv om også denne efterhånden er ved at være lidt rigeligt voluminøs. Ghiblien er blandt nye biler min drømmebil nr. 1 lige nu…især med det seneste 2018 Facelift. Nå ok, det er der måske så ikke så meget retrosnak over, men I får alligevel lige et billede af også dagens Ghibli;)

Kommer her….

Maserati Ghibli er en ægte klassisk GT-bil – to døre, coupe, tilstrækkelig motorkraft, og et passende bagagerum til en god forlænget weekend.
Det der forfærdelige sedan skrummel der i dag kaldes for Ghibli, er rendyrket blasfemi og voldtægt af modelnavnet. Så svært kan det da ikke være at finde på et nyt navn!!!

Og så lige et billede af en rigtig Ghibli

Jeg siger bare: “Taxi”
Jeg nyder dagligt at køre i en bil der er tegnet af mesteren Giugiaro, og mindes om det når blikket falder på det diskrete Giugiaro skilt på forskærmen.
Jeg er enig i at Alfa Romeo Bertone Coupé er et nærmest ikonisk design. Men jeg foretrækker efterfølgeren GT i den tidlige udgave, der står knivskarpt i sin kileform, næsten som en fattigmands Maserati Khamsin. Den er allerede på vej frem, men bliver en MEGA klassiker.
Biturbo derimod er for mig blot en kedelig BMW klon, men det er charmen ved den.

Tjaeee visse vasse. Ville nu gerne eje en 2018 Ghibli, og en 430. ;)

Jaja, misforstå mig nu ikke, for jeg synes da også Alfetta GT er en fin bil. Rent designmæssigt dog klart mest i sin tidlige rene udgave. De senere synes jeg jo @michael-s-lund karakteriserer meget godt i sætningen:

” Jeg vil mene, at den faceliftede Alfetta GTV hang fint sammen med det øvrige Alfa modelprogram fra den tid, f.eks. 75- og 90-modellerne.”

For det siger efter min mening indirekte en hel del om Alfas deroute i firserne :-)

Opel GT og bagageplads. Der kan nu godt ligge en voksen mand bag sæderne i sådan én. Har prøvet nogle gange tilbage i de glade 80’ere. Det skal helst ikke være over store afstande – men det kan lade sig gøre:>).
Er ellers ikke meget for sådan en Opel GT. Standard er det en meget uinspirerende lyd der kommer fra motoren – levede med lyden da jeg i et par år kørte en 10 år gammel Rekord 1900 tilbage i midt-80’erne – vildt uinspirerende!

Er det ikke en Biturbo som står til salg i Virum på Kongevejen (Haugaards auto) ?

Havde jeg pengene, havd jeg taget sådan en Biturbo/222 foran alverdens Mercedes og Bmw’er.
Dels fordi den er milevidt flottere og mere maskulint designet, dels fordi det ikke lige så meget er den “stangvare” alle andre bare automatisk vælger.

For alle dem der åbenbart drømmer om en Alfa Romeo GTV 6 er der en til salg på en onlneauktion hér: https://vavato.com/nl/?utm_source=Website+contacts&utm_campaign=000a1f6150-EMAIL_CAMPAIGN_2018_11_19_08_30_COPY_01&utm_medium=email&utm_term=0_b079693c05-000a1f6150-67554361#!/auctions/5ba3bcbdcaa43/lots/17

Det er en 1981 eks-amerikaner, der står godt træt – og bør blive rigtigt billig.

Jeg tror bare jeg drømmer videre om en Biturbo.

@lundgreen – Forproduktion til Shamal? Er det ikke Ghibli du mener?

Arh den 16 cylindredeCoventry Climax var vel strengt taget ikke bokser.. Men nærmest to flade V8 i forlængelse med kraftudtag “mellem blokkene”, lidt i stil med den løsning Porsche kom frem til med motoren i 917, og modsat BRM der stablede to flade V8 ovenpå hinanden. IMP var iøvrigt rimelig aerodynamisk for sin samtid, så aerodynamisk at Mogens H Damkier måtte have fat i regnestokken, hvorefter han måtte give Rootes ret. Den lå på 0.38 sådan ca. Han var mindre begejstret for den overstyrende tendens den havde.

@torben man skal bare huske, at hvis den er på lange synsintervaller må den ikke bruges erhvervsmæssigt og kun lejlighedsvis (hvad det så lige dækker?). Og nej, inden diskussionen om forsikringsbetingelser starter, så er det lovtekst uanset forsikring. hvis den skal bruges som “almindelig” bil, så skal den på 2 års syn.

I vore dage er pedalbilerne blevet eldrevne og synes man, at junior rigtig skal forkæles, er der mulighed for at få en bil med benzinmotor fra f.eks. firmaet http://juniordreamcars.com, der har flere modeller på programmet. Tror selv jeg snupper Porsche 911-udgaven, der ligesom den ægte har luftkølet hækmotor. Med lidt held kan selv farmand skrue sig ned i den https://youtu.be/9g9C5CQDFgk

@kim, som du skriver var Mogens H. Damkier ikke så begejstret for hækmotor layoutet i Hillman Imp ved prøvekørslen i 1963 i Skandinavisk Motor Journal.
Det var iøvrigt også Damkier, som i SMJ nr. 7 fra 1965 i artiklen “Coventry Climax tager værdig afsked med bilsporten” kaldte den 16-cylindrede motor for en bokser. Så hermed en kildeangivelse til dagens artikel.
Jeg burde have kigget på snittegningen, hvor man ser, at to modstående stempler er koblet til samme søle og dermed er en V-motor efter definitionen, i stedet for bare at citere Damkier.

@michael-s-lund jeps han gør det allerede på side 482 i artiklen om CC.. :-D Jeg synes umiddelbart at grundideen med den 16 cylindrede egentlig var god nok, Porsche brugte et lignende layout på den 12 og 16 cylindrede 917 motor. Modsat det helvede BRM H16 tilsyneladende var :-D

@michael-s-lund tak for endnu en grundig, indsigtsfuld og velformuleret artikel. Som sprognørd er det en fornøjelse at læse dine ting, og som bilnørd er det ditto.
Du strejfer ofte forbi den kulturhistoriske ramme en given bil blev født og levede i, og det givertit et ekstra aspekt i forhold til at forstå bilens skæbne både dengang og nu.
Også den ting skal du have ros for.
Mvh Lars Skaanning

Tusind tak for de rosende ord, det er med til at gøre det til en glæde at fortsætte skriveriet.
En af glæderne ved at være med i ViaRETRO er, at der er meget højt til loftet, hvor skribenter, kommentatorer og læsere går til det fælles samlingspunkt – bilerne – med så mange forskellige vinkler i en form, der passer godt til bloggen som medie.
Nogle har arbejdet professionelt med biler det meste af deres liv, og sidder inde med en enorm viden.
Andre, som mig selv, har det meste af livet haft bilerne som en stor interesse – kørt i dem, læst om dem mv.
Samtidig er jeg kulturhistorisk interesseret, som du nævner. Til det er bilerne fremragende markører for lige netop den tid, de er fra: Mode, konjunktur, landet/verdensdelen de er fra (fra før vi fik verdensbiler) osv.
Selvom bilen – vel i det meste – er et stykke teknologi, har der siden begyndelsen været lagt en betydelig indsats på design og farver, der spejler ejerens smag og status.

Hov, jeg fik ikke sat ind, at svaret er til @skaanning !