-
Indlæg
-
Tusind tak for det Soeren – det er meget vaerdsat! ;-)
Tjaa… jeg maa jo bekende at jeg ikke lige faar logget paa forum saa tit som jeg gerne vil.Claes, Ib Erik, Claus, Jacob og alle andre som maaske kunne vaere interesseret, mon ikke jeg burde oprette en traad om traditionerne for Nippon faelge under “Japanske Maerker”? Jeg skal se hvad jeg kan finde frem til jer… ;-)
Som jeg naevte sidste gang jeg omdaterede denne traad med et enkelt billede, saa har jeg ogsaa haft gang i lidt smaa-projekter med Trueno’en.
Foerst og fremmest saa havde en tidligere ejer vaeret liiiige gavmild nok med undervognsbeskyttelsen, saa baade paneler og de nederste hjoerner af bagskaermene lige bagved baghjulene var godt smurt ind i tykt sort rustbeskytter. Koent saa det ikke ud, og jeg synes i saerdeleshed at det sorte nederst paa bagskaermene aendrede paa bagpartiets linjer paa en lidt uheldig maade. Det var noget af en arbejde, men jeg gik i gang med at fjerne beskyttelsen i et forsoege paa at finde den hvide lak frem igen. Nu er det jo trods alt en 37 aar gammel bil, saa uanset at den fremstaar umaadeligt fint, saa skete der selvfoelgelig det at jeg fandt frem til tre smaa rustbobler som netop var ved at kigge frem – omend de endnu ikke var brudt igennem lakken. Der var een paa hvert panel under doeren hvor der en samling paa panelerne, og den sidste sad og lurede aller nederst paa hoejre bagskaerm bagved baghjulet. Aev.
Men i stedet for at sidde og tude over det, jamen saa kunne jeg jo ligesaa godt komme i gang med at udbedre det foer det kunne naa at udvikle sig yderligere. Saa jeg fik slaebet omraaderne lidt ned, og saa roeg Trueno’en over til en lakerer i Yuen Long som har et fint omdoemme. Jeg maa sige at han imponerede, for han matchede lakken helt perfekt, og uanset hvilket lys og fra hvilken vinkel man ser paa bilen, saa er det absolut umuligt at se den mindste farveforskel, paa trods af at jeg endte med at faa omkring de nederste 20 cm lakeret hele vejen rundt om bilen.Her er frontpanelet:
Venstre panel set bagfra:
Nederst paa bagskaerm og bagpanel:
Hoejre panel set forfra:
Og saadan her fremstaar alle fire skaermkanter:
Dernaest blev panelerne rustbeskyttet indeni gennem hulerne til alu-listen som skal sidde paa panelerne.
Nu mangler jeg bare at finde nye plastik klips til at saette i hulerne saa jeg kan montere de to alu-lister igen. Det har vist sig at vaere lidt af en udfordring, men et eller andet skal jeg nok finde paa…Saa var jeg ogsaa blevet lidt traet af nummerpladerne paa Trueno’en.
Nummeret “RW 4360” var fra 2007, hvor Trueno’en blev importeret til Hong Kong. Dertil var selve pladerne af den der haeslige moderne reflekterende plastik type, ligesom dem der bruges i England nu om dage. Det duer altsaa bare ikke til en klassiker.
Saa jeg investerede i et nyt nummer som er korrekt ift en 77’er i Hong Kong, og saa lykkedes det mig at finde et lille firma som stadig kan fremstille nummerplader i metal, som det naturligvis hoerer sig til paa en klassiker.Se det duer da noget bedre:
Dertil synes jeg det originale rat var baade lige lovlig stort og tyndt til en fraek lille coupe. Det saa heller ikke synderligt sporty ud, og saa kan jeg nu engang bedre lide at holde om laeder end jeg kan plastik.
Ebay er min ven, og det lykkes hurtigt at finde et tidstypisk Momo rat til en fornuftig pris. Laederet var lidt toert da rattet ankom, men adskillige behandlinger med Meguiars laeder pleje, og nu er laederet igen bloedt og behageligt at holde paa. Jeg mangler blot lige at koebe lidt farve, saa det igen kan faa en dyb sort glans, men det kommer.
Nu er der en fin tradition blandt japansk bil tuning og motorsport for at bruge baade Momo og Nardi rat, men jeg ville stadig gerne lige goer en ekstra indsats for at holde fast i det japanske.
YES! Utroligt nok saa fandt jeg frem til en NOS og tidstypisk hornknap fra TOM’s, som er et meget beroemt tuningsfirma for Toyota med stolte motorsports traditioner paa aller hoejeste niveau. Det er vel naermest som Alpina for BMW eller Abarth for Fiat. Det var jo netop det som der skulle til. Den var ganske vist ikke billig, men trods en pris langt over hvad jeg havde betalt for rattet, saa maatte jeg bare eje den…Det var netop dette ‘look’ som jeg droemte om, og det bedre greb om rattet samt den mindre diameter har ogsaa gjort Trueno’en endnu mere underholdende at koere.
Mens jeg tog billede af Trueno’ens nye rat, kunne jeg heller ikke lade vaere med at side og nyde de fede kegle-formede glas som daekker de to hoved instrumenter. Skoen detalje…
HeHe… og noegleringen er i oevrigt ogsaa nyindkoebt.
Man skal aldrig gaa ned paa accessories… ;-)Den seneste forkaelelse som Trueno’en har faaet, kom sig af at jeg naturligvis maatte skille mig af med de sorte stafferinger nederst paa siden da jeg fik lavet lakarbejdet. Det generede mig dog ikke saa meget, for lidt detektiv arbejde havde afsloeret at de alligevel ikke var originale, og det duer jo ikke for selveste Hauptkommissar von Das Original Polizei… ;-)
Paa ebay har jeg ogsaa fundet et par gamle japanske brochurere paa Trueno’en, saa ud fra billederne der i fik jeg et firma ovre paa Hong Kong oeen til at producere et saet nye og korrekte stafferinger. Ved samme lejlighed besluttede jeg mig for at det ville pynte med lidt farve, i stedet for at koere det hele i hvid or sort.Hvad synes I om det nye ‘look’…??
Naeste projekt gaar paa at friske hele undervognen op med nye gummiboesninger, nye stoeddaempere og nye fjedre. Ved samme lejlighed vil jeg saenke den en anelse, hvortil jeg allerede har inkoebt nye spiral fjedre til forakselen som saenker 25mm. Jeg mangler blot at finde de sidste gummiboesninger til bagakselen, og saa skal jeg finde ud af ogsaa at saenke den tilsvarende paa de bagerste bladfjedre. Glaeder mig allerede… :-)
Jeg bliver simpelthem erotisk opstemt af den bil!
Fede billeder indefra, husker også de der kegleformede glas, med den sorte top, fra mine første biler, og klistermærket på ratstammen, og knappen til at udløse nøglen.
Det var jo næsten igår jeg sad der (altså i ca 90, og igen i ca. 95).Tak for roserne Kai… ;-)
Saa er der ogsaa en traad oppe dedikeret udelukkende til JDM alufaelge:
Hvis det har jeres interesse, saa lav jer en god kop mokka og saet i hvert fald en time af til af fordybe jer i emnet… :-D
God idé, Anders !
Men nu har jeg jo heldigvis de smukkeste originalfælge til Honda’en :-)Sidder her og er lidt bitter på sælgeren af Preluden, som sagde at der var nye bremseklodser hele vejen rundt.
Venstre forbremse udviklede pludselig en grim slæææ(iii)bende lyd og da jeg tager et kig på det, er klodserne slidt helt ned til metallet under bremsebelægningen !!!
Det er så en smule bøvlet, da mit værktøj ligger 200km væk og jeg har monsterproblemer med, at få trykket stemplet ind… :-(Og selvfølgelig elsker jeg din beretning om din skønne Trueno.
Nu endda endnu smukkere !
(Du skulle lige ha’ fikset et klistermærkesæt til Claus ;-) )Ib Erik
Det er måske fordi bremsekaliberen hænger at klodsen er slidt ned?
På forbremser bruger jeg en simpel skruetvinge til at presse stemplet tilbage. Det kan vel ikke være sådan at Hondaens forkaliber skal drejes tilbage ligesom en bagkaliber på en 156?Undskyld jeg glemte jo helt trådens egentlige formål, at rose 02Anders ;-).
Den er utrolig flot den Trueno, den står knivskarpt som en ny bil. Selv om jeg ikke er specielt meget til Japanere, kunne jeg godt forestille mig at bakke den ud af min garage.
Den røde stribe er flot og giver noget pang effekt. Men så synes jeg også det skal stoppe, så det ikke kommer til at se ud som om du har for meget tid og holder for meget af bilen, hvis du forstår hvad jeg mener.
En af mine venner havde en gang en Morris Marina på originale (ikke replika) sorte nummerplader. Han var så glad for den at han overvejede at sætte trådfælge på den. “Nu stopper du” sagde jeg…Hvordan kan Originalpolizei egentlig forsvare at skifte rat??
Ikke helt passende at blande dette link ind i Trueno, men jeg tror at du, Anders, labber alt omkring japanerbiler i dig. Her er et spændende syn på nogen af dem, i usa, for længe siden.
@ Ib Erik, jeg er helt og aldeles enig! Din Preludes originale alufaelge er super cool, og maa bestemt ikke udskiftes med noget ‘aftermarket’. Surt til gengaeld med bremserne. Jeg kan sagtens forstaa din frustration over saelgeren, men lad det ikke holde dig tilbage fra at komme ud og nyde din laekre 80’er Nippon coupe… ;-)
@ Ole, mange tak for dine venlige ord! Det er pudsigt, for der er efterhaanden en del som ellers ikke er til japser biler, som alligevel er faldet for Trueno’ens asiatiske charme. Jeg ved ikke rigtigt om det bare er fordi den er saa sjaelden og saerligt i Europa er saa ukendt?? Eller er det maaske fordi Trueno’en i modsaetning til flere af dens ellers mere populaere og storsaelgende japanske soeskende, rent faktisk har sin helt egen identitet i stedet for a proeve at efterligne et konkurerende produkt fra USA eller Europa??
Jeg er nu alligevel glad for at du talte din kammerat fra at montere traadfaelge paa hans Marina!! :-D Og bare rolig, helt saa slemt vil det naeppe gaa med min Trueno. Faelgene vil dog snart blive udskiftet med et andet saet, men det vil i hvert fald i mine oejne vaere et skift i den rigtige retning, da jeg gaar fra de alt for moderne og store 15″ faelge og ned i stoerrelse til et seat tidstypiske 13″ faelge – endda af japansk herkomst i stedet for de engelske som pt sidder under skaermene. Du faar forhaabentlig snart mulighed for selv at doemme… ;-)
Hmmm… ja, hvordan kan jeg som Original Polizei retfaerdiggoere et rat som ikke er produceret af Toyota selv?? Det her bliver vist en laengere forklaring, og jeg er godt klar over at der her bliver tale om gradboejninger og personlige praeferencer.
Tjoo… men jeg har vel sagtens brugt de senste 20 aar + paa at gaa fanatisk op i hvad som er originalt og hvad som ikke er det. Jeg tror faktisk at begrebet “Das Original Polizei” startede da nogle af mine bilbuddies begyndte at kalde mig det for mange aar siden. Jeg havde i hvert fald aldrig hoert det foer de doebte mig det. :-) Og jeg maa jo erkende at jeg finder en abnorm glaede og tilfredsstillelse i detektivarbejdet, der ligger i at finde frem til smaa besynderligheder som hoerer til en bestemt raekke stelnumre. Jeg har eksempelvis netop brugt adskillige timer i loebet af den sidste uge paa at grave lidt yderligere bevis frem omkring unikke smaadetaljer, som hoerer til min 66’er BMW 1600-2, og som allerede med 67’er modellerne forsvandt fra produktionen. Men alligevel maa jeg ogsaa erkende, at jeg absolut intet har imod tidstypisk ‘aftermarket’ udstyr, saa laenge det er moderat og praeget af god smag. Et eksempel: Ole, hvad siger du til en helt tidlig Mini Cooper 1275 S med dobbelt tanke og hele balladen?? Fed bil ik? Hvad saa med at montere et ligesaa tidligt og super sjaeldent saet Restall sports stole, som blev produceret specielt til Mini’en? Det er jo ikke originalt vel, men i mine oejne goer det altsaa kun Cooper’en baade mere interessant og ogsaa mere vaerd. Jeg vil personligt aldrig laere at forstaa et saet store 17″ alufaelge monteret paa en tidlig Manta A, og endnu vaerre bliver det naar en praegtig E-type faar motor, hjulophaeng, bremser, servostyring, klimaanlaeg og fartpilot fra en eller anden moderne plastik-Jag!! Naar jeg koerer klassisk bil, saa er det for at leve mig tilbage til en bedre og forgangen tid, og for til fulde at nyde koereglaeden som den var dengang vores elskede klassiske biler var nye. Alt det forsvinder jo naar man sviner sin klassiker til med moderne
teknik og udstyr. Men ligesom et saet laekre Restall sports stole i en Mini Cooper S eller et saet fraekke Cromodora faelge paa en Fiat 124 Spider kun bidrager til fornemmelsen og oplevelsen af en anden tid, saa foeler jeg personligt ogsaa at mit gamle Momo laederrat har sin plads i min Trueno.
Men bevars, andre har naturligvis ret til et andet syn paa emnet…@ Kai, ganske spass artikel. Tak for at dele. :-)
Sjovt nok har jeg paa det seneste netop gaaet og droemt om en japansk stationcar. De fleste vil uden tvivl synes den bare er pivgrim, men jeg er faktisk faldet pladask for det absurde design af den store Toyota Crown 2600 Custom (MS63). Jeg skal gerne indroemme at den jo ikke just er koen, men den skiller sig i hvert fald ud…!!
Saadan en bliver dog naeppe nem at finde! Og jeg burde nok ogsaa hellere spare pengene sammen, hvis jeg da ellers nogensinde skal have en chance for at udleve min evige Alfa Romeo Montreal droem…
Jeg synes faktisk at den Toyota Crown 2600 Custom ser herre-godt ud !
“Bumsen på næsen” er i dette tilfælde designet af C-stolpen og det efterfølgende lastrum.
Man skal finde en farve, som “kamouflerer” C-stolpen.
Bilens front er jeg til gengæld helt vild med.
Vovet og elegant og særegen, og jeg har en eller anden fornemmelse af, at der har siddet en Japansk designer og været forelsket i Engelske Shooting Brake’s…
har lige opdaget, at den også findes i coupe og 4-dørs sedan udgave, og efter at ha’ tygget lidt på det, må jeg indrømme, at jeg egentlig bedst kan li’ varevognudgaven…
Ubetinget i guld/bronze-farver !!!Hold da op! Det havde jeg ikke set komme Ib Erik. Jeg plejer gerne at staa mutters alene med min varme foelelser for MS63. Rart at have en lidelsesfaelle… ;-)
Netop fronten synes jeg ogsaa er saa fantastisk unik med sin lille terrasse. Faktisk synes jeg det duer vildt godt. Indroemmet saa kunne C-stolpen godt have vaeret mere vellykket, men til gengaeld er det underspillede hoftesvaj ganske vellykket, og saa er jeg ogsaa helt pjattet med bagpartiet paa den store Wagon, hvor de formfulde baglygter integreres i det store koksgraa plastikpanel. Ingen tvivl om at dette var et yderst vovet design i 1971, hvor Toyota nok turde lidt mere end de andre i kraft af at deres Crown i flere aar havde vaeret den bedst saelgende bil i sin klasse i Japan.
Og selv mht farver er vi helt enige, for min maatte netop godt vaere en dyb bronze metallic. :-)
I oevrigt saa synes jeg nu ogsaa ganske godt om coupe udgaven MS75, men skulle jeg have en Crown Coupe, saa blev det forgaengeren MS55, som er ligesaa stilren som dens efterfoelger var bizar…
I er ikke alene ;-)
Denne kan jeg nu også godt lide, helt fra første til sidste model.
http://en.wikipedia.org/wiki/Toyota_CenturySådan noget her imponerer mig altid: Production of the Century began in 1967 and the model received only minor changes until a redesign in 1997.
Centurien er mig desværre lige voluminøs nok for mig, Kai.
Men sådan har jeg det generelt med limousiner. Jaguarerne dog for det meste undtaget :-)
Men den vil være skøn at møde på landevejen.Men MS55’eren er altså flot stram.
Som 4 dørs sedan.
Har noget Cortina mk2 over sig…
Jeg vil tillade mig en mild 30-40 mm sænkning, men så er den altså også lækker.
Da jeg kategorisk og aldeles ikke er til hvid, må jeg lige spekulere over farven :-)
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.