Viser 15 indlæg - 256 til 270 (af 383 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #127800
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Jeg vil gerne ønske læserne godt nytår, tak for Jeres interesse og kommentarer.
    Jeg tror vi er mange der glæder os til den nye sæson.

    Julen er primært blevet brugt på at holde ferie med familien. Jeg har dog kunnet snige mig ud i garagen en gang i mellem og har således fået spartlet samlingen på bagskærmen, hvor det nye bundstykke et svejset på. Den forreste inderskærm blev også gået efter. Jeg begyndte at kradse løs undervognsbehandling af et par steder, og så greb det om sig. Jeg kom derfor lige til at skrabe al undervognsbehandling af hele inderskærmen, så den til sidst stod i sin originale musegrå grundmaling. De gode nyheder er, at der kun var lidt overfladerust et par steder, hvor undervognsbehandlingen havde givet slip. Men der var ingen behov for svejsning, hvilket faktisk er sjældent på en MGB. Det må have gjort en forskel, at den tydeligvis har fået rustbeskyttelse adskillige gange, og på et tidspunkt har fået monteret inderskærme foran. Inden det blev hård frost i garagen, nåede jeg at give panel og inderskærm 2 lag 2-komponent grunder. Jeg har brugt marinegrunder, der skulle kunne bruges i saltvand og forhindre osmose. Det må være noget af det stærkeste, og så er det billigere end 2K autolak. I dag var frosten for hård til at min lille varmeblæser i garagen kunne gøre en forskel, så jeg valgte at køre i hobbyklubben. Jeg fik malet panel og inderskærm med grøn 2K autolak. Mens lakken tørrede fik jeg fabrikeret en ny vange til donkraftsbeslaget og svejset den på, så det blev en produktiv dag.
    Det var i øvrigt en positiv oplevelse at køre i klassikeren i frostvejr, meget hyggeligt. Jeg kunne næsten få lyst til at få en helårsklassiker.
    Når jeg kører uden venstre forskærm mangler der jo en forlygte. Jeg kommer derfor i kontakt med en masse venlige og hjælpsomme medtrafikanter, der i solidaritet blinker til mig for at fortælle mig at jeg mangler et lys.
    Nu ved jeg hvorfor der er så mange der kører i franske biler med defekte pærer, det er fordi de er ensomme!

    #127892
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Det er skuffende at se, når folk ikke laver arbejdet ordentligt. I det spritnye Classic & Sportscar viser en af journalisterne, at han har fået lavet rust i det samme panel som jeg lige har skiftet. Hans bageste hjørne ser ud til at have været endnu mere rustent end mit. Alligevel vælger han kun at få lavet den bageste del og endda proffessionelt med efterfølgende professionelle lakering.
    Hvis den bageste del er så rusten, hvorfor skulle den forreste så ikke også være rusten? Min erfaring siger mig, at når man går i gang, an man lige så godt lave det ordentligt.
    Det sker desværre at der hoppes over hvor gærdet er lavest, mit panel havde også fået lavet lokale reparationer tidligere, kunne jeg se.
    Men som journalist på et anset klassiker magasin, der bl.a. skriver om concour restaurerede superbiler, ville jeg ikke udstille mit fusk for hele verden…

    Attachments:
    #128438
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Så er MGen samlet så meget at den kan køre igen. Da der er salt på vejene blev det kun til en lille tur ned ad villavejen. Nyd det nye panel…

    #128871
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    MGens bagklap har haft en rustboble på størrelse med en fem-krone på den øverste vinduesramme. Da det boblede under lakken kom det helt sikkert indefra. Metallisk kirurgi var derfor nødvendigt. Da jeg fik bagklappen afmonteret og gummilisten fjernet, kunne jeg se på bagsiden at ombukningen var angrebet på et 20 cm langt stykke. Rust er altid værre end det umiddelbart ser ud. Der var derfor ikke anden udvej end at skære det rust befængte stykke ud og svejse nyt stål i.
    Herefter blev det malet grønt, og jeg mangler nu kun at montere bagklappen igen. Det kommer nok til at drille lidt, da gummilisten klemte så meget at den skulle have lidt vold for at få hængslerne ud.

    #129095
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Nå så kom bagklappen endelig på plads efter megen besvær. Det er altid et spørgsmål om metode. Jeg havde afmonteret hængslerne inde i bilen, og det var kropumuligt at få bagklappen ind p.g.a. gummilisterne.
    Til sidst skruede jeg hængslerne af bagklappen og skruede dem fast til bilen. Så lagde jeg bagklappen på plads og skruede hængslerne på inde fra bilen. Nemt – så ved jeg det til næste gang.

    Da jeg skulle have forskærmen af, var jeg nødt til at afmontere afdækningen i fodbrønden. Den er lavet af masonit betrukket med kunstlæder og smuldrede nærmest imellem fingrene på mig. Jeg er ikke den store tilhænger af masonit, der ikke er vandfast og smuldrer allerede efter 46 år! Jeg købte derfor en 0,8 mm aluplade og brugte den gamle masonitplade som skabelon. Derefter limede jeg sort kunstlæder på med kontaktlim. Jeg synes selv det ser godt ud og glæder mig til at få den monteret!

    #129103
    Anders Bilidt
    648 Indlæg

    Fortsaet endelig det gode DIY arbejde… ;-)

    #130437
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Der har været en duft af forår de sidste par dage. Jeg har derfor gået og puslet med at få monteret forsædet. Da jeg oprindelig monterede skålsædet valgte jeg den nemme løsning og borede 4 huller. Det holder naturligvis ikke i længden, så jeg har nu fået sædet monteret på de originale skinner, så det kan justeres frem og tilbage. Derefter fik jeg monteret sikkerhedsselerne. Når man smider de oprindelige bolte væk, så er det heldigt at have et par nye på lager i reservedels puljen.
    MGen var derfor køreklar, og jeg kunne under en kort testtur konstatere at den kører fint, hold op hvor jeg glæder mig til 15. Marts.
    Nu er os med gamle biler jo sådan en slags masochister, så da solen i dag for alvor havde bebudet at foråret er på vej, rykkede jeg forruden ud af bilen. Det er en opgave jeg har skubbet foran mig i nogen tid. Jeg skulle have forruden ud for at lave rust i højre A stolpe, men jeg tænkte at lidt varmere vejr ville gøre det nemmere at arbejde med gummilisterne.
    Da jeg har købt en ny gummiliste, startede jeg med at skære gummi listen op ved siden af kromlisterne, så jeg kunne pille dem ud uden at bøje dem for meget. Herefter var det nemt at få ruden ud, da den gamle gummiliste nærmest faldt fra hinanden.

    #130443
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Efter afmontering af ruden, skulle skaderne besigtiges. Heldigvis er det kun den famøse højre A-stolpe der skal repareres, og som forventet er der mest rust i det nederste hjørne. På den nederste kant henover bilen og det modsatte hjørne er der kun beskeden overfladerust der bare skal slibes ned og males godt. Resten af ruderammen er meget fin og rustfri.
    Rust er altid værre end det ser ud, men jeg ikke med et der venter mere end en halv dags rustarbejde. Vi må se…
    For at komme til at slibe og svejse uden at beskadige kromlisten på tagrenden, måtte den afmonteres. Det gøres ved at bore popnitterne ud.

    #130632
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Da jeg kækt proklamerede at der nok kun var en halv dags arbejde med at repare rustskaderne i højre A-stolpe, burde jeg have vidst bedre. RUST ER ALTID VÆRRE END DET SER UD. Der var nærmere et halvt døgns arbejde, 10,5 timer helt præcis. A-stolpen var helt rustet igennem forneden og tagrenden var også moden til udskiftning. Det blev der en lille film ud af…

    #130634
    holmen
    456 Indlæg

    Ser fandme godt ud -må snart ud og skrue og køre og nyde landevejen

    #130639
    Soren W
    390 Indlæg

    Og fik du forruden monteret, eller er det i another afsnit..?

    #130641
    Ole Wichmann
    815 Indlæg

    Nej ruden er ikke monteret endnu. Først skal ruderammen males grundigt. Det må også godt blive lidt varmere igen inden jeg skal bakse med gummilisten. Det siges at være et meget drilsk job, så det afsnit skal nok blive godt.

    #130670
    Madirazza
    21 Indlæg

    Godt arbejde!

    Dejligt at se, at du både har mod og evner til DIY arbejde:-)

    #130677
    Peter Vang
    45 Indlæg

    Som kleinsmed ville jog også godt turde, men ja, godt gået Ole….
    No Trailer Needed og Home Budget Racing (bare jeg kunne tage mig sammen :-D

    #130710
    Madirazza
    21 Indlæg

    Du har sikkert set den, hvis ikke, så se lige denne video fra i dag på petrolicious :-)

    https://petrolicious.com/arctic-drift

Viser 15 indlæg - 256 til 270 (af 383 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.