Aktivitet

God søndag d’herrer og ikke mindst Søren, der har lederen i dag. Håber at det var et vellykket service eftersyn du var igennem Søren, og du er klar til den kommende køresæson? Citroenen skal jo hentes hjem, og jeg håber at vi fortsat mødes til CHGP og på AJ tanken et par gange i løbet af sæsonen. Disse møder sætter en provinskører som mig umådeligt stor pris på. Hvad er planerne med den 109 tommer for øvrigt?
Nå men god 2019 vi d til ViaRETRO redaktionen og alle I andre gale medlæsere… (Der er faktisk ikke så længe til sæsonen kan startes op igen…)

Til Søren! Tak for den helt umulig fine video om og omkring fransk trafik kultur! Hvilket gensyn med alle de små franske personbiler fra Renault, Simca og Peugeot som nu næsten er væk! Mine forældres første bil var en Simca 1000 som bragte megen glæde og fornøjelse ind i familien, selv om det ret beset ikke var noget særlig!
Filmklippet fra motorvejen hvor der skal skiftes hjul måtte jeg se 3 gange! Kosteligt!
Bedste ønsker for det nye år! // Erling

Alfa Romeo Stradale P33 Pininfarina Roadster er fra blomstrende periode i italiensk design, hvor amerikanerne landede på Månen og Space Odyssey 2001 satte nye normer for SiFi-genren. Ti år tidligere oplevede USA det samme med jet-alderen.
I dét lys barslede Bertone med sin Runabout. Den kom faktisk i produktion som Fiat X1/9.

Runabout har vi tidligere skrevet om her, @the-real-stig: https://viaretro.dk/2012/04/autobianchi-runabout-roadster-med-design/

Senere så jeg originalen i Padova. Finishen var typisk prototyperinge, men resten holdt 100%: Klassedesign.

@jakob356 , bestemt synes jeg prisen på Ugens Fund-BX’eren er i orden – ellers var den jo ikke blevet Ugens Fund. Mit forslag om en reduktion er primært fordi annoncen er så ringe.

Jojo, det kender jeg kun alt for godt, @jakob356 :-). Men det her er jo (indtil 16V’eren kom) immervæk topmodellen og det i den sportslige genre – der jo som regel er dem, der klarer sig bedst som samlerbiler. Jeg mener da stadig god man kan finde en 1,4 til det halve?

Louis Malles film fra 1958 Ascenseur pour l’échafaud, eller på dansk Elevator til skafottet, viser også mange biler. På billedet her er det to mest brugte biler i filmen. Den ene er, som det ses, en Mercedes-Benz 300SL. Den anden er vist nok en Chevrolet Styleline Convertible fra 1952.(http://www.imcdb.org/movie.php?id=51378).
En fin film noir med Jeanne Moreau i en af hovedrollerne. Kan anbefales, men kan være svær at opstøve.

Her er der en BX GTi til salg på en onlineauktion, der lukker i aften kl. 20. i Holland. I skrivende stund er der 3,5 timer til kl 20, og den er budt i 800 Euro. Dens lak er så også smadret, men den står da på de rigtige fælge. Uden afgift, selvfølgelig. I det lys virker Ugens Fund fint prissat, og er noget nemmere at få fat i for en dansker…

https://vavato.com/en/#!/auctions/5bfc0ddfdcf2e/lots/80

Den fik højeste bud på 1.100 Euro, og mens det godt nok ikke er mange penge, så er det jo heller ikke en perfekt bil. Hvis der så også er tvivl om hvilken model det rent faktisk er, så ville jeg løbe skrigende væk.

Men fælgene er lækre!

hmmm jeg ved ikke helt hvad der er bedst/værst

i virkeligheden ødelægger man jo 30 års historie med 2 biler for at genskabe nogle få års historie med 1 bil ?

hvis den bare ender på et museum alligevel – havde det egentlig været sjovere – og måske en bedre historie ?, at parkere de 2 ved siden af hinanden og selv lade museumsgæsterne bedømme

“Brændstoffet” der holder klassiske biler kørende er en blanding af benzin og historie – og i nogle tilfælde også blyerstatningsadditiv. På benzin alene ville de slet ikke kunne køre …
Vi behøver også bare at se på alle de kræfter, bilfabrikanterne lægger i at fortælle deres historie, i det omfang de har en at fortælle.
Når det er sagt, vil jeg da heller ikke selv betale ekstra (af økonomiske grunde) for en klassisk bil med en særlig historie, men nøjes med den overordnede historie.

Hvad Jaguar D-type i særdeleshed angår, vil jeg nævne, at jeg selv var henne at lægge en finger på en, for at modtage noget af dens magi så sent som i går.
Benyt selv lejligheden til at se en Jaguar D-type i virkeligheden på Sommers Automobile Museum i Nærum http://www.sommersautomobilemuseum.dk/
Gør det gerne inden d. 24 marts, 2019, for indtil da, er D-typen også i selskab med et fint udvalg af XJ-modeller i anledning af 50-års dagen for introduktionen.
Og husk i Ole Sommers ånd, at det hedder en Djaguar …

Jeg skal indrømme, at jeg selv havde tænkt den tanke, @jensen – og jeg tror faktisk også at @johnny-b-goode-rasmussen tidligere har været inde på det med, at når en-eller-anden renovering, ombygning eller hvad det er selv er 50 år gammel, så ER den faktisk også historisk i sig selv.

Men det ændrer jo faktisk ikke på den pointe, som Herr B Goode skriver i dag – og som også var min: Historien er vigtig.

Nu er @michael-s-lund så inde på en meget rimelig årsag til at at betale ekstra for en god historie på en given bil – nemlig ikke at ville. Og det er jo fair nok. Men hvis jeg KUNNE, så ville jeg da gerne have en D-type. Og helst en af de tre vindere, det er klart (jeg har også noget med Ecurie Ecosse-biler…) – og SKULLE jeg jo betale ekstra, det giver jo sig selv. Men det er en meget hypotetisk snak.

Derimod ville jeg ikke betale ekstra for en eks-McQueen-film Trans Am. Men det er OGSÅ meget hypotetisk – mest fordi der er hundrede biler jeg skal have før en Trans Am.

Den ex-Blachman-CX som blev omtalt i kommentarerne til Sørens McQueenhistorie – ja, den SKULLE jeg derimod have købt. Det har jeg faktisk fortrudt. Men sådan er der så meget.

Hov, @jensen , “bare på museum”? Louwman er faktisk ret gode til at få deres historier ud – billedet her er Evert Louwman bag rattet af D-typen til nogle demonstrationsomgange på Goodwood i 2014.

historien ER vigtig – selvfølgelig.

men jeg mener måske bare at den havde været bedre fortalt ved at lade de 2 forblive 2 biler.
men rent økonomisk er det da sikkert bedre at have “den ægte” vare i 1.

Jeg fik ikke udtrykt mig præcist nok, for jeg går op i både den individuelle bils autencitet og historik. Det er “kendiseffekten” jeg ikke vil betale for.
Bilen behøver ikke at have tilhørt Marilyn Monroe, jeg kan godt leve med, at “Maren i kæret” har haft den.
Ligeledes kommer jeg heller ikke til at synes mere om Pontiac Trans Am, selvom jeg nu får at vide, at McQueen har optrådt i en.

Trist at endnu en bil ender som mumie på et museum (mausoleum) – eller hos en investor.
Lad os dog se bilerne i deres naturlige miljø på racerbanerne.
Respekt for f.eks. Porsche-museet, Matra-museet, Lotus Heritage og le Mans-museet, der lader deres udstillede biler strække ben ved specielle lejligheder.

@claus-ebberfeld ham der den læser, du citerer i din fine artikel, vil – hvis jeg ellers kender ham ret – med glæde pege på @michael-s-lunds seneste indlæg i denne tråd. Her fremlægger Michael det med vanelig præcision:
.”….jeg går op i både den individuelle bils autencitet og historik. Det er “kendiseffekten” jeg ikke vil betale for.
Bilen behøver ikke at have tilhørt Marilyn Monroe, jeg kan godt leve med, at “Maren i kæret” har haft den”

Den omtalte læser deler 100% dette synspunkt – selv om det måske ikke stod knivskarp i det indlæg, du citerede fra.

SELVFØLGELIG er historie (- r) som f.eks. den om D-typen spændende, og gør bilen til noget særligt. Klart. Og det er en del af romantikken og mytologien om gamle biler.
Men dagens historie er også i en definitivt anden liga, end at forsøge at gøre drama og penge ud af, at en bil engang har været ejet af Stig Lommer, Mogens Lykketoft eller Thomas Blachmann.
Men disse ting er heldigvis subjektive!
Mvh
En bekendt af læseren.

@claus-ebberfeld – det er nemlig en rigtig fantastisk god historie Claus. Tænk at være den umådeligt priviligerede person, der kunne købe begge biler op og beslutte at bygge en fantastisk bil ud af to gode. Man kunne også have valgt at beholde de to lækre patinerede D-typer sammen i garagen, og så begrænse diskutionen om who-is-who til familiemiddagen..?
@njal-h-fredhave – jeg skal også se Bullit på K…

Bullit ja tak!

Du kender den omtalte læser rigtigt godt, @skaanning :-). Tak for inspiration.

Og selvfølgelig er en Le Mans-sejr i den højeste kategori af kendis- eller glorie-effekt, men det var bare for at understrege min pointe: Den gælder jo i virkeligheden hele vejen ned til Maren i Kæret: Utallige ejere af finere vogne finder jo behag i at fortælle historien om dens fortid som direktionsvogn hos Brüel og Kjaer, B&O eller at ejeren engang lånte den ud til kongehuset for at hente Dronning Ingrid – og så videre.

@michael-s-lund , tænk hvis du rent faktisk kunne finde den Renault 4 som Maren i Kæret faktisk engang ejede?!? Dén ville altså være en merpris værd frem for en udbanket postbil kørt af to hundrede forskellige mekanikígnoranter.

Jeg betragter med andre ord historie ligesom det her med klassiker eller ej: Det er ikke et ja eller nej, men en glidende skala fra “nå” til “wow!”.

@the-real-stig , se lige billedet af bilen i kommentarfeltet igen: Den KOMMER skam ud.

Tak, @johnny-b-goode-rasmussen : Jeg havde selv svært ved at fange konceptet, men kan jo godt se du har ret. Tak for tippet om bogen om D-typerne, i øvrigt – jeg sætter den på mit pensum.

Det er da alt andet lige sjovere hvis en bil har haft en kendt person som første eje eller den har været brugt i en film, end den bare har været ejet af en ukendt Hr. Jensen. Om den enkelte historie så betyder noget for den pågældende bils værdi skal markedet noget nok finde ud af.

Jeg er i øvrigt enig i at en gammel bil ikke nødvendigvis bliver mere interessant ved at blive renoveret tilbage til fabriks original. Man fjerne den ægte histore til fordel for en mere eller mindre vellignende replika af noget der var engang.

@westmus -jeg er grundlæggende helt enig Westmus. Så en gang en af Steve McQueens gamle amerikanske pickups til salg for en formue. Den var fuldstændigt topgejlet. Det giver ingen mening! Da McQueen kørte i den, var det en halvramponeret pickup han brugte på sin farm. Han kørte i sine sene år rundt i cowboytøj, med langt hår og skæg, og tro mig, han har sikkert også sluppet en vind eller to i de slidte sæder? Hvor er den historie henne? Bilen er blevet restaureret op til en helt almindelig pickup…

Bestemt ikke for at nedgøre Steve McQueen og hans sidste film, men kombinationen Pontiac Firebird Trans Am og en kendt skuespiller, blev da udødeliggjort flere år inden 1980.
Her spillede bilen faktisk også en betydeligt større rolle, end den fik lov til i The Hunter.

Ja den her er for langt ude, men med den hype der er om Steve McQueen skal den nok blive dyr.
Jeg ved hvor der står en sølvfarvet Jaguar E-type i Schweiz, der var Steve McQueens dagligbil mens han la ede filmen LeMans. Han gav den bagefter til kokken på sættet, der har den endnu.
Ærgerligt at jeg har mistet det schweiziske Jaguar klubblad hvor historien stod i…

Selv om jeg går virkelig meget op i at have komplet historik på min biler, har jeg aldrig haft den fjeneste interesse i, om bilen har haft en eller anden kendt ejer eller kører.Og da slet ikke i at betale ekstra af den grund.
For et par år siden var der i MotorClassic en bil til salg (en Mercedes mener jeg), hvor teksten anførte “tidligere ejet af Stig Lommer”. Fred med Hr. Lommer, men er det virkelig et salgsargument for nogen..?
Men jeg forstår, at andre har det anderledes. Så fair nok. Og der er da også forskel på Lommer og McQueen. Med al respekt.
Men personligt er jeg 100% ligeglad med den slags.

En Trans Am bliver for grov og bølle-agtig for mig under alle omstændigheder. Så McQueen, Reynolds eller Hr. Jensen fra Sdr.Omme: Sådan en kommer ikke til at stå i mit værksted.
Men når jeg ind imellem ser en på landevejen, kigger jeg da efter den. Mere hellig er jeg ikke.

Jeg sætter i modsætning til Skaaning stor pris på en god historie. Det hjælper bare ikke meget når jeg ikke kendte filmen og derfor ikke anede noget om bilen (bilerNE?) heller. McQueen er for mig forbundet med et par Porscher, en hel del Ferrari, et par Jaguarer og en vis Ford Mustang.

Trans Am er der en anden stor sjæl der har sat sig på.

Men i foråret 2018 så jeg hans køredragt og hjelm fra filmen Le Mans blive solgt for 48,000 Euro i Monaco, så der findes helt bestemt en Steve McQueen-effekt. Der var kraftig for rekvisitten fra hans hovedfilm (for bilentusiaster), men for denne Trans Am? Jeg melder pas, og må indrømme at jeg meget hellere vil have Burt Reynolds’.

Spørgsmålet er vel, hvad der er tilbage af Hunter og McQueens DNA i den bil, når den en dag er bragt tilbage til former glory? Så er den blot en Trans-Am med en hyggelig historie?

God dag

Jeg har ofte kørt Alfa 90 fra 1986 til 1992…
En ok bil i min fars vognpark…han kan så ikke læse med her længere – men Alfist – det var han.
Det var en blæret bil med telefon! – og rust, rust, rust!
På billedet her syner 90, eren meget stor. Sådan husker jeg den ikke.
Den var en lidt forvokset Alfetta.
Mors Alfetta kørte eddermame godt – og stærkt. Den var også naturlig lettet af rust.
Så havde han også en Alfa Bertone GTV 2000 – ok bil , ikke toptrimmet men god til at lave cirkler i. Smadrede den første gang som 12 årig.
Sikke mulighed jeg kunne have haft for at lave sammenlignede Alfa biltests i firserne…
Nåh – men han havde også en VW Golf – formidabelt vogntøj. Tak far.

Godt nytår!

Er enig med Ebberfeld i, at visse af de nævnte biler på en eller anden måde er young-timer-agtige – på trods af, at de i morgen er veteraner.
Måske handler det om, at bilerne i midtfirserne så småt begyndte at ligne nutidens biler? Glatte og aerodynamiske…
Det handler måske også om, at firserne var farvel til krom og træ – noget som i den grad forbindes med en “rigtig” veteranbil. Det sorte plastik, som var firsernes mantra, lugter billigt og uromantisk.
Hvis jeg i morgen kører forbi en Mercedes 124, og siger til min søn på knap 8 år “se, der kommer en veteranbil”, vil han helt sikkert “det er da ikke en veteranbil”.
Kom vi forbi f.eks. en MGB, ville han af sig selv sige “se, en veteranbil”

Tja, det var bare et par tanker fra konservativ gnavpot.

Claus og alle kommentatorer, hvordan kan I overse at Lancia Thema er på listen. Hvis jeg skulle have en fra årgangen (har haft Volvo 740 og kørt i Testarossa) så er det kun Lancia Thema der kommer i betragtning. Understated italiensk 80’er elegance. Sådan én drømte jeg om i flere år, men ventede så længe at det endte med at blive efterfølgeren Kappa, en af de bedste biler jeg har haft.

@ole-jagmann – Ja, men en Lancia der deler konstruktion – helt ned til dørene – med Fiat Croma, er vel ikke ligefrem den oplagte “Make Lancia Great Again” model.
Når det så er sagt, kører den ganske fint, og udstyret med den turboladede Fiat motor er den endda rigtigt god.
Som 8.32 har den også potentiale til noget større, selv om den senere LX med Busso motor faktisk gjorde det lige så godt – til langt mindre i både anskaffelse og vedligehold.
For mig var Kappa faktisk langt mere “Lancia” end Thema – men det varer jo mange år endnu før den komme på listen.

@klaus-r Platform tankegangen var fremsynet og har vundet stor udbredelse. Lancia kunne jo ikke blive ved med at tabe penge på ingeniørmæssige mesterværker i små serier. Thema er vel lige så meget Lancia som 9000 er Saab, Chroma er Fiat og 164 er Alfa Romeo. Det er mit indtryk at Thema blev en af de mest populære Lanciaer i nyere tid.

Hvad der så er overgået Lancia og Thema navnet i dette årtusinde er en skandale!

@ole-jagmann Platform tankegangen var gammel allerede dengang – bare tænk på hvor fantastisk Alfa Romeo udførte den med Tipo 105 modellerne i starten af 60’erne – fire meget forskellige biler på samme platform.
For Thema er der dog næsten tale om en ombygget Fiat Croma – samme platform, deler flere karrosseridele, og samme drivline. Dermed er Lancia næsten reduceret til en re-badged Fiat. At det kan give en ganske hæderlig bil, er så helt fint.
Re-badging konceptet blev så helt gennemført da Lancia emblemerne røg på det samlede Chrysler program – hvilket nok beseglede mærkets skæbne.

Hold da op!… Der lægges hårdt ud med en Samara? En gudsjammerlig kasse af rang.
Ud over Modena’s Finest og MR2, så var der sgu ikke meget at råbe hurra for i midt-firserne..
Den gennemgående streg emmer af hvidløgssalt og dødsyghed…

JA TAK til Ferrari 288 GTO (hvis likvide midler var ubegrænset). Jeg er ganske enkelt vild med den ! Uagtet at Testarossa sikkert er bedre og har 12 cyl. så har jeg det stramt med designet. Gællerne er for voldsomme og fronten mangler karakter ifht. resten af bilens design IMHO.
Toyota MR2 kunne jeg godt se i garagen på et tidspunkt.
Godt Nytår.
Anders

Jeg stemmer også for en MR2. Den er SÅ overgjort firser-agtig, at bøtten vendes på hovedet, og det hele bliver charmerende.
Desuden er jeg af den opfattelse, at enhver bilfreak mindst 1 gang i livet skal eje (eller bare køre) en åben bil med centermotor og baghjulstræk. Den ultimative opskrift på dynamik og køreglæde!
Espace er også flot på sin måde. Men om sådan en kan holdes kørende uden uendelige reparationer, er jeg i tvivl om. Kvaliteten var skræmmende dårlig ab fabrik…

Som veteranbil til at køre i, vælger jeg Toyota MR2 – helt upåvirket af om Toyota allerede har vundet eller vil vinde i Le Mans …
I MR2 kommer den fine 4A-GE motor til sin ret, og er med til – helt bogstaveligt – at få den til at rykke fra FIAT X 1/9.

Som design trendsetter vælger jeg Renault Espace.

Produktionsteknisk vælger jeg “tvillingerne” Lancia Thema og SAAB 9000, fordi de på brilliant vis var med til at vise værdien af platform-deling.

Ellers er jeg meget enig med @skaanning i, at bilerne fra midtfirserne i form og materialer lagde udgangspunket i mange år frem, for hvordan en moderne bil skal se ud – måske udviklingen har stået i stampe siden …

Apropos form, så havde vi på min daværende arbejdsplads en Ferrari Testarossa holdende på bordet (i model forstås) i et af mødelokalerne – vi var stolte af at have solgt måleudstyr til netop optimering af aerodynamik til brug i Pininfarina’s vindtunnel.

Der er mange fine emner – ikke mellem de anførte som er førstegangs veteraner rent modelmæssigt – men imellem de modelserier der allerede er veteraner så nu er det 84’er capri’er, Manta’er, Porsche 924/944/928/911, Corvette, Sierra XR4i, allesammen et år yngre men nu veteraner. Dem der allerede er de glade indehavere af ovenstående kan glæde sig over at afgiften pr. automatik falder til det kvarte. Om deres forsikring også falder afhænger af helt andre faktorer. Syn kan udsydes til hvert 8. år, men det er vist også noget man selv skal få ordnet.

Mht. SAAB 9000 (og senere modeller), synes jeg at jeg ser flere af dem, i nutidens gadebillede, end for 10-15 år siden.
Er der blevet skovlet SAAB’er ind i landet, efter fabrikken lukkede, eller har jeg bare drukket af natpotten?

Har du haft OTTE Volvo 740, @bernt-clausen ?!? Det er godt nok interessant. Især set i lyset af, at den jo på mange måder allerede var gammeldags/konservativ som ny – eksempelvis sammenlignet med SAAB 9000.

@ole-jagmann , jeg har sådan set ikke overset Lancia Thema på listen, men jeg har altid set den som det svageste led i det firebils-samarbejde den var en del af. Designet er trebokset på den brutale måde, interiøret lignede noget fra en SAAB (…), og motorerne og det meste andet kunne fås billigere i en Croma. Ja, faktisk så er sidstnævnte i dag meget mere sjælden (og kønnere) også, så som klassiker vil jeg faktisk foretrække den!

Efter min mening er det bedste man kan sige om Thema, at det er ordentlige mennesker der kører i dem.

Det har det ikke altid været med Toyota MR2, hvorfor den i dag er rigtigt svær at finde i god stand. Men dén kunne meget vel også være mit valg, hvis jeg kun skulle vælge én fra årgangen – og det ikke måtte være en Ferrari. MR2 er en fabelagtig sportsvogn, simpelthen.

Nu skal i nyde ny-veteranerne, for det er snart slut. Kommende veteraner har højstyrkestål og kompliceret el-netværk, som vil gøre det meget udfordrende at holde dem kørende.
Forestil jer en bil fra slut-firserne med lysende ABS-lampe, hvor knowhow og reservedele er fordampet.
Nå, men jeg vælger GTO, Fiero og MR2 – det er de eneste med vippelygter/centermotor.
Isdera må dog gerne stå i garagen også.

Jeg tror ikke køen til en Lada serie 2 er særlig lang. På den anden side, så tror jeg ikke at udbuddet vil være særligt stort (hvis der er nogen, som kan istandsættes).
Men ellers er der mange, som vil attraktive og efterspurgte, blandt de andre interessante årgang1984 debutanter. Der er flere som jeg kunne ønske, hvis jeg skulle vælge.

Alle, der kaster penge efter en klasisker, tænker vel over de 2 store faktorer: 1) Stand 2) Pris.
I tilfældet MR2 serie 1 må en 3. faktor med 99,9 % sikkerhed også med. Nemlig udgiften til og muligheden for at føre bilen fra cirkus-bil tilbage til original.
Hvor svært det er, ved jeg ikke, men penge koster det. Sikkert mange.
Mht Lancia Thema er jeg på hold med @claus-ebberfeld. Særligt bagenden er ramt ved siden af designmæssigt, og i forhold til SAAB’en virker den i det hele taget for ordinær. Beklager, alle I rare lancia-fans!
Croma’en siger også nej til.
Sjælden? Ja. Spændende? Nej. Byggekvalitet? …..uha…