“God loves a tryer”, siger man. Nok derfor lod han solen skinne på stranden ved Lakolk i lørdags – og SÅ var der motorfestival, goddammit!
Rømø Motor Festival var ugens højdepunkt – min og mange tusinde andres: Jeg troede ikke mine egne øjne da jeg trillede over dæmningen mod Rømø tidlig lørdag morgen og så solen skinne på vadehavet og dets flade horisont. Efter en uge med regn var det noget af et syn.
Men jeg forstod det hele, da jeg kørte ned på stranden og det gik op for mig, hvor smukt det her faktisk var. En relativt lille gang af hardcore bilentusiaster med rødder i The American Way of Automobiles-miljø havde for andet år stablet et arrangement på benene, som man simpelthen må kippe med hatten for: Rømø Motor Festival er, efter min bedste overbevisning, det tætteste man kommer på et dansk Goodwood Revival Meeting. Sidstnævnte fandt i øvrigt sted samme weekend, og mens regnen væltede ned over briterne, så holdt God the Almighty (eller nogen) hånden over den lille gruppe crazy mænd og kvinder bag racet på stranden på Rømø.
Nogle af bagmændene, klar til at give både publikum og deltagere en oplevelse, som de sent vil glemme.
Og hvad er det så? Ja, Rømø Motor Festival er en slags gentænkning af de gamle Fanøløb, der fandt sted imellem 1919 og 1924. På de kilometerlange og flade og faste strande på Fanø blev der dengang kørt rigtigt stærkt og det med deltagelse af de bedste fabrikanter og kørere fra det meste af Europa. Festen sluttede da en ung mand blandt tilskuerne blev dræbt af et vildfarent hjul fra Malcolm Campbells bil.
I gamle dage blev der kørt motorløb på Fanø – men færgen var også dengang et problem, så genoptagelsen af løbene blev flyttet til Rømø.
Den slags højhastighedsrace på en offentlig strand kan man selvfølgelig ikke bare genskabe, men Rømø Motor Festival kommer overraskende tæt på. Hvor mange andre arrangementer nøjes med opvisning, så er der på Rømø faktisk tale om rigtigt race: Frem for topfart så handler det bare om acceleration i stedet, og det på en meget kort dragracingbane på bare 1/8 mile. Kombineret med underlaget af sand og teknologi fra før 1941 (for bilernes vedkommende) og 1947 (for motorcyklerne) så giver det en helt naturlig grænse for hvor høj slutfarten bliver, og dermed er risikoen holdt i ave.
Der blev kørt med både biler og motorcykler, og med få virkemidler havde arrangørerne skabt en pragtfuld kulisse for de gamle maskiner og deres ejere.
Det store clou er bare, at oplevelsen for tilskuerne og kørerne alligevel er The Real Deal. Og nåja, så er det flyttet til Rømø i stedet for Fanø, fordi førstnævnte er landfast via dæmningen, og det er mest praktisk når hundredevis af gæster skal med til festen. Når man står med støvlerne i sandet, så mærker man ikke den forskel.
Man valgte i gamle dage sandstrandene, fordi de var mere plane og faste og udstrakte end datidens landeveje.
Så er der allerede med det nævnte basis for et godt arrangement, ikke? Men vent, there’s more! For det helt store party trick med Rømø Motor Festival er faktisk alt det udenom, som arrangørerne har formået at bygge op – sammen med deltagerne. Og det er også her, der er den tydeligste parallel til Goodwood: Det her arrangement handler ikke bare kun om racet i sig selv, men var også et stort beach party, hvor det gjaldt om at genskabe det look og den periodefeeling, der var dengang i the good ol’ days.
Rømø i lørdags. Men det kunne også være et meget, meget ældre billede, ikke?
Og det er helt ufatteligt så samstemmende enige samtlige deltagere var om det – og det behøvede man bare kigge se omkring for at forstå: Stranden lignede et afsnit af Badehotellet, der var blevet partycrashet! På den fede måde, så at sige. Mange af deltagerne var gået all-in på accessories, og havde suppleret deres fede bil med ligeså fede outfits til sig selv – og det var mere reglen end undtagelsen, at det var hundrede procent gennemført fra sko til hår og køletaske, radio og picnickurv.
En speed queen og hendes kavaler, begge fra Tyskland – men der var mange andre, der havde gjort ligeså meget ud af det.
Og det virkede! Når man var passeret under indgangsportalen af træ med håndmaling på, så var stemningen simpelthen utrolig, og alle nød det totale teater der her var sat op – og som de selv var med i. Jeg tror nok jeg tør sige, at samtlige deltagere var med på legen. Faktisk tog jeg mig selv i at tænke, hvordan det dog var lykkedes så godt? En væsentlig årsag var nok, at bagmændene var bannerførere i det med den gode stil: Jeg har aldrig før været til et racerarrangement, hvor de ledende officials var så nemme at kende – kridhvide boilersuits med kæmpebroderi med “Race Chief” – så kan alle forstå det!
Drivers Briefing: Adlyd The Race Chief and his officials. Og en lodret ordre: “Have fun”, lød det under briefingen.
Andre officials var i alvorligt udseende sorte skjorter, der gav lyst til at lytte efter hvad de sagde. Og pressechefen havde i mailen skrevet, at man skulle se efter en mand med hvid hjelm og goggles – og man fandt ham jo straks ved ankomsten, for der var intet at tage fejl af. Alle var glade og feststemte og hvis man ellers kan lide en god fest, så var det simpelthen umuligt ikke at falde pladask for det show.
Hvem ville ikke lytte efter sådan en official?
Som udsendt fotograf var jeg næsten allermest imponeret over, at også de mange akkrediterede fotografer (fra ind- og udland) var med på den: Det havde skam stået i vores tilsendte materiale, men jeg har alligevel aldrig før i den grad set de sædvanlige nylontasker og fleecejakker udskiftet med kanvas, tweed, oilskin og læder – ja, det skulle da lige være på Goodwood Revival. Den ene stakkels fotograf, der havde formastet sig til at bære grimme skrigblå nylonløbesko blev i den grad mobbet af sine kolleger og deltagere (en deltager tilbød ham faktisk en gang sort maling) og har nok lært lektien til en anden gang. Læder, hedder kodeordet – og ting der passer til. Vi fotografer blev eksempelvis alle instrueret om at være opmærksom på grimme moderne ting i baggrunden af vores billeder!
En fotograf i forgrunden og to i baggrunden – men for en gangs skyld ødelægger de ikke billedet, men bidrager til det!
Den sans for detaljen førte altså til et totalteater, som jeg virkelig ikke har set andre steder end på Goodwood Revival. Der hele weekenden har beskrevet sig selv på live stream som “the only historic race meeting to be staged entirely in period dress” – men det passer altså ikke: Rømø Motor Festival er right up there!
Nummerpladerne afslørede hvor bilerne kom fra – her en svensk gæst, der kørte med sin datter.
Så skal der nok være nogle sure hoveder der siger “sikke noget pjat, jeg vil bare se nogle fede biler i race” – og hey presto, de bliver bestemt heller ikke snydt: For det viste sig her i den anden udgave af Rømø Motor Festival, at den cocktail af fest og farver som organisatorerne har bygget festivalen op omkring tiltrak næsten dobbelt så mange deltagere som i det første år.
Og det var altså ikke en flok also-rans, der var dukket op. Bilerne var cirka ligeså velforberedte og stilsikre som deltagerne selv – og ligeså forskellige indenfor de afarter af dragracere, hotrods og specials som der nu er. Og ja, det samme gjaldt motorcyklerne. De sidste om noget endnu mere mangfoldige, for mens Harley-Davidson godt nok dominerede, så var der også nogle englændere og svenskere imellem.
Bare rolig – der var også masser af fede biler.
Spændvidden i bilernes nationalitet er stort set det eneste, som man kan sætte en finger på: For mens de oprindelige løb på Fanø tiltrak de europæiske mærker også, så var der på Rømø næsten kun amerikanske biler. Og den enlige Deltage, der dominerede stranden med sin mastodontiske størrelse og ligeså røgudvikling tæller på en måde ikke helt – for den havde en 27-liters Isotta Fraschini-flymotor monteret!
Og de fik gas: Når deltagerne holdt side om side på startstregen og ventede på at flaget faldt, så kunne man næsten mærke deres koncentration.
Heri ligger i øvrigt en fortælling om, hvordan selve raceafviklingen foregik: For der er ingen kvalifikation, seedning eller lodtrækning. Næ, deltagerne udfordrer bare selv hinanden, og så kører man ellers to og to – og først over stregen 1/8 mile nede af stranden vinder. Det er såre simpelt, og løbsafviklingen er smidig og letløbende på grund af det. Deltagerne viste sig gentagne gange meget dygtige at at matche hinanden, og mange af løbene var derfor både tætte og spændende at følge. Og der er rigtigt gode muligheder for tilskuerne for at følge med, for der er pladser langs begge sider af banen – samt på klitterne, hvis man gerne vil have et mere grandiost overbliksbillede.
Dragracing på sand er et genialt koncept!
Og jeg er nødt til at sige, at det altså er et genialt koncept, dragracing på sand: Man kan jo som deltager fyre sit kæreste eje af gang efter gang uden at frygte knækkede aksler, overrevne tandhjul i gearkasserne eller bristede bagtøj. På sandet spinder hjulene så let som ingenting, og det gør det jo sådan set ikke lettere at lave en god dragstart. Men det ser mindst ligeså godt ud, og når to hotrods brøler løs med sand sprøjtende bagud i fire stråler, så er det svært ikke at blive grebet af stemningen. De højeste hastigheder jeg hørte over målstregen var lige under 90 km/t – helt ordinær landevejsfart, men hundrede gange mere dramatisk, og det var nok ikke mindst dét, som deltagerne havde købt ind på.
Vurderet med mit øjemål var no 77 her en af de hurtigste biler til festivalen. Og en af de mest vellydende med en klassisk “flathead”-V8.
Tilbage til det med hvordan udfordringer fungerer og Deltage/Issotta Fraschinien: Den store frankoitaliener holdt efter sit første run linet op ovre ved vandsiden, og lige bagved holdt feltets nok mindste deltagerbil – en britisk Austin Seven fra det stolte Airmen Motor Racing Team. Da IF’erens gigantiske 27 liters motor så fyrede op og gjorde klar til at køre igen, så druknede den lille brite totalt i den sure røg fra italieneren – og selvfølgelig førte det til en udfordring! Altså 750 kubik mod 27 liter…ohh, hvordan skulle det gå?!
750 kubik forrest i billedet – 27 liter bagerst. Hvordan skulle det gå?
Stemningen var lettere overbærende med den diminutive brite, da de to holdt på startstregen – briten med passende stiff upper lip og piben i munden. Men intet er afgjort until the fat lady sings, og mens Isotta-Fraschini-cylindrene bragende og ildspyende diskuterede med sig selv om hvem der skulle tænde hvornår, så summede den lille Austin ned af sandet det bedste den havde lært – og kom lige netop først over stregen! Publikum var lamslåede, og det tror jeg egentlig også begge de to piloter var.
Men de var begge glade bagefter!
Mange andre deltagere havde ligeså dramatiske dueller, men det blev de ikke mindre gode venner af bagefter – måske nærmere tværtimod. For det handlede alligevel ikke rigtigt om at vinde, men måske mere om at se hurtig ud, som der var een der sagde. Arrangørerne havde allerede i august måttet sig nej til deltagere, der ville med til festen, så populær var den anden udgave. Og mens mange af deltagerne kom fra Danmark, selvfølgelig, så var der også mange fra også Tyskland og Sverige, og også fra fjerne Finland og England – og sågar to franskmænd, der var helt vildt begejstrede: Der er efter sigende ikke en eneste lignende arrangement i hele Europa, så Rømø har virkelig hit jackpot her. Der var berejste deltagere, der sammenlignede det med beach races i Guds Eget Land, og så kan man vist ikke rigtigt nå højere i den her genre.
Masser og masser af dueller hele lørdagen lang.
Ligesom masser af tilskuere var: Rømø Motor Festival har virkelig ramt plet, og er da også i runde tal vokset til omtrent dobbelt størrelse i sit andet år. Ligesom første år er selve racet kun om lørdagen, og det begrænser deltagerantallet til omkring de hundrede. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er potentiale til noget meget større.
Det store spørgsmål er så, hvordan det skal udnyttes? For en af festivalens helt unikke karakteristika er, at den er næsten hundrede procent entusiastdrevet og totalt non-kommerciel: Der er simpelthen ikke et eneste grimt beachflag, sponsorlogo eller stygge sælgere i sigte nogen steder. Og alligevel koster det gudhjælpemig ikke noget at deltage i dette kongearrangement, hverken for deltagere eller for tilskuere – it’s one hundred percent free, man! Det er formentlig netop det, der er med til at give det hele en meget afslappet, venskabelig og fri stemning af love, peace and harmony, og det er præcis dét, som deltagerne elsker.
Hvis man var til gamle Harley-Davidson, så var det her stedet.
Og som jeg også faldt totalt for: Det er lykkedes denne flok entusiastiske frivillige på to år at skabe intet mindre end Danmarks bedste motorløb. Kritikere af det synspunkt kan måske sige, at det kun gælder inden for den subgenre som bilerne på banen hører til – men nej, det er jo en del af præmissen. Lidt ligesom på Goodwood, hvor de ikke kører med biler nyere end 1966. Rømø Motor Festival er en fantastisk god (og vild!) idé der er ført ud i livet til noget nær perfektion.
Det kan således varmt anbefales til gæster næste år – og til deltagere, hvor jeg dog tror det bliver begrænsningens kunst at holde antallet nede.
The Team behind the Show: Jeg kan se der mangler nogle, men de her gutter og gals kan ikke skamroses nok.
Det var vist en stor fejl at jeg ikke kørte til Rømø i lørdags, dels fordi det regnede og dels fordi datteren skulle spille fodboldkamp.
Det ser jo megafedt ud, selv om de gamle hotrods egentlig ikke er min smag, så ser de perfekte ud med deres patina på sandstranden.
Er tilskuerne også klædt tidstypisk på?
Næste år så….
BIG mistake, @ole-jagmann . Det regnede jo ikke – og det var MEGAfedt med tyk streg under.
Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg også er ude af min komfortzone med bilerne her, men diversitet er livets salt (eller sand?), og jeg nød dem og deres æstetik, teknik og performance i fulde drag. Og så kan jeg altså godt kende en god fest når jeg er med til een: Det her, det var årets bedste!
Nej, tilskuerne var ikke alle klædt tidstypisk på: Det er dem i primærfarver oppe på klitterne og i baggrunden. Jeg har forsøgt at holde dem så uskarpe som muligt, men farvene burde photoshoppes ud og erstattes med jordtoner – det orkede jeg bare ikke.
Fantastisk, og dejlig artikel. Havde godt set et indslag i TV for et stykke tid siden, men det er artiklen her, der får mig til Rømø næste år. Min bror må hjælpe med det rette amerikaner køretøj at ankomme i.
Fremragende reportage – tak for den! Det må og skal opleves i ´18!
Hermed lagt i kalenderen!
Ser fantastisk ud, og hvilken medrivende artikel.
Ses på Rømø, 2018.
Tak for den fine reportage! Jeg var selv afsat til anden side og kunne desværre ikke deltage.
Tusind tak for de mange roser. Det var en fornøjelse at have dig og dine kolleger på besøg. Og de blå nylonsko er noteret i den sorte bog. Næste år er det bortvisningsgrund…;-)
Jeg har fortsat ondt i kæberegionen af at gå rundt med et kæmpe smil på. Det her var på godt dansk OUTSTANDING. Jeg ærgrede mig kun over at vi der fik biler ind i vintage parking området ikke også havde tænkt så langt at vi var tidstypisk påklædt efter vores køretøj – havde det været tilfældet havde festen været endnu vildere.
jeg har krydset weekenden af næste år – og der bliver det med træf, fest, påklædning og dass ganze molevitten – det her er fantastisk…
Smukke fotos af et herligt arrangement.
Uden at google for meget: Var det ikke Malcolm Campbell der tabte et hjul på Fanø??
FEDT!
Er virkelig træt af jeg ikke kom afsted…! MÅ afsted næste år!
Er vild med stilen og hele set uppet!
Klip fra tvsyd…
https://www.tvsyd.dk/artikel/motorloeb-veteranbiler-lokkede-tusinder-paa-stranden
Hej Claus,
virkelig en fed artikel – godt du var der :-)
Tak, @nils-hartmann : Fornøjelsen var helt på min side, som det nok fremgår.
Og @wentzel , du har da helt ret – det var faderen Malcolm, der tabte hjulet. Beklager, men nu har jeg rettet fejlen i teksten.
Fantastisk! Man for helt lyst til en gammel falmet hodrod med kalkede numre på dørene. Ren Via RETRO..! Vi bør lave en lejr næste år…
@soren-w : “Ren Via RETRO..! Vi bør lave en lejr næste år…”
Nemlig!!! Fed ide!!! Hermed en aftale. Hvem vil være med i festudvalget? Skriv til mig sn@viaretro.dk
Altså, jeg har lovet mig selv, at jeg kommer i Volvoen næste år, den kan med sin farve og årgang 1956 liiige falde ind – jeg synes jeg hørte en præ-1958-grænse nævnt på indercirkelparkeringen.
Men ellers er der vist ikke ret mange VIARETRO-læsere, der har passende gamle biler, er der? Så må vi køre sammen – det vil også være lige i ånden!
Vi kan også lige bygge en hotrod…nogen af jer kan jo den slags.
Fantastisk reportage!
Jeg elsker din oprigtige begejstring Claus. Den smitter helt vildt!
Tak til ViaRetro for at være det bedste sted, at læse om sjove biler.
Kan kun tilslutte mig de rosende ord.
Jeg var i tvivl om jeg skulle tage turen fra Aarhus, da førkrigskøretøjer er noget jeg har forbundet med pensionister med for god tid og overrestaurerede museumsgenstande.
Men hold da op, hvor tvivlen og fordommen forsvandt, da jeg ramte stranden på Rømø.
Lyden af en flathead V8 med pedal to the metal er fantastisk (jeg håber nummer 77 er der igen til næste år).
Arrangementet og hele konceptet rammer bare spot on. Ideen med at lade pitområde og den ene langside være omkredset af pre ’58 parkering gjorde sit til helhedsindtrykket af denne tidslomme.
Hvor er det fantastisk befriende at se sådan køretøjer blive brugt rigtigt og ikke bare en gang show &shine. Biler der til slut på dagen var totalt indsmurt i saltholdig sand i hver en afkrog uden at det må nogen måde fjernede det kæmpe smil fra køreren. Køretøjer der for en dels vedkommende absolut ikke vil blive set på med milde øjne af orginalpolitet, da de var bastarder bygget med funktionalitet for øjet, men stadig som var de bygget i perioden.
Håber at arrangementet ikke drukner i sin egen succes. Op af dagen så der ud til at være pænt meget kø. Så i hvert fald en ældre XJ6, som stod i en sø kølervæske på stranden, da den ikke rigtigt havde synes om køkørslen.
Bare for at illustrere den opmærksomhed, som arrangørerne havde lagt i detaljerne, så var de orange markeringspæle, som adskilt pre ’58 parkeringen fra pitten eksempelvis blev betrukket med hvidt, så de ikke forstyrrede helhedsbilledet.
http://www.veteranposten.dk/visAnn.asp?Id=264175
så er der ingen undskyldning …..
Tak for en god artikel.
Vi var der hele familien (3 generationer) – og alle var begejstrede. Vi havde booket sommerhus på øen – og der er booket igen næste år.
Løbet afholdes 31. aug. – 1. sept 2018.
Det er noget der bare skal ses. Og kulissen fås ikke bedre nogen steder.
Hej Esben – jeg ville nok vente med booking til arrangørerne melder ud om 1) myndighederne stadig vil låne stranden ud, og 2) en præcis løbsdato…;-)
@jensen , tak for tippet. Jeg kan se, at annoncen er væk allerede, så den kunne også have været brugt som “Ugens Fund”!
Andre med tips i den retning kan sende dem til ugensfund@viaretro.dk.
@esben , tak! Fornøjelsen var ganske på min side. Og ja, hvis datoen er fri næste år, så er jeg der også igen :-)
Claus Ebberfeld, tusind tak for den utroligt fine artikel om vores Rømø Motor Festival #2
Det var en fornøjelse at have en veloplagt skare af presse- og foto folk med bag linien samt at i fandt det spændende at deltage på vores præmisser.
I var i den grad gode til at “blende” ind og jeg er sikker på at vi har startet en læringsproces for korrekt og stilsikker påklædning, der jo sagtens kan rammes uden at skulle spendere tusinder af kr.
Vi lærer hele tiden af vores trin og selvom der stadig er ting vi kan rette til, så er vi utroligt glade for den kæmpestore opbakning fra både kørere og publikum.
Det er, netop pga. vores gratis entre og manglende synlige sponsorer, rigtig vigtigt at alle leger med og holder sig bag afspærringen, samler eget affald op og holder generel orden på stranden.
Forlader vi den fin og flot, så får vi også lov at komme tilbage :-)
Hvad så med Rømø Motor Festival i 2018?
Vi arbejder allerede med tilladelser og forberedelser, men vent gerne lige til vi melder ud omkring datoen for løbet.
Nyheder og masser af billeder kan ses på vores facebook side, https://www.facebook.com/romomotorfestival/ og kommer selvfølgelig også på vores hjemmeside, http://www.romomotorfestival.dk
Indtil da, endnu engang tak Claus og alle i andre som bakkede op om os trods de slemme vejrudsigter. Den som har troen i hjertet finder tørvejr, som vi så på stranden ;-)
På RMF Teamets vegne,
Thomas Toft Bredahl
Velbekomme, @thomas-toft-bredahl : Lad mig benytte lejligheden til at sige direkte tak også :-)
Og gentage, at hvis datoen passer, så er jeg også med næste år. Når I nu er så totalt på Goodwood Revival-niveau, så ville det nok være fint at undgå lige dén weekend…
Det er klart at vi gerne vil undgå weekenden for Goodwood men er samtidig lidt låst af, hvilken weekend vi kan få midt mellem andre events.
Vi ser hvad de næste uger bringer os
Og den for Spa, Ring Djursland og så videre, jeg forstår, @thomas-toft-bredahl : Jeg krydser fingre – først for tilladelsen, dernæst for datoen.
Det får mig lidt til at tænke på de gamle dage hvor sikkerhed ikke var noget for vovehalsene. Den der tid hvor bilen bare skulle ned og races af sammen med andre, – på stranden, jordbanen eller fastbaner som Ring Djursland var engang. Inden alt blev restriktioner inden for sikkerhed og klynkene tissekoner som gør at den slags race er blev sjældnere og sjældnere udbredt og sidst uddøde rundt omkring i landet.. Eksempelvis husker jeg som teenager at der kørtes en form for stockcar på Ring Djursland. Hele den modsatte side af bygningerne var en tribune af jern og tung beton. Her kunne man så sidde og betragte løbene mens man spiste en rød pølse og fik en rød sodavand. Men på grund af støjgener blev banen lukket i 80érne. Faktisk kunne vi høre støjen helt til Ålsø hvor jeg er opvokset og ville tit gerne derud og se racene når rumlen fra løbene reflekterede henover himlen og blev kastet tilbage ned mod jorden og mig.
Fedt arrangement og fedt at det er lykkes at trække folk til og ikke mindst old school temaet der med alt sin enkelthed og stil i et jordnært miljø skaber glæde og gode minder for folk.
Den her helt nye video er ligesom passende til emnet og samtidigt nærmest perfekt hvis man ønsker sig lidt basis viden om hotroddens histore. :)
https://www.youtube.com/watch?v=L8FqjWQEESg
Tak for linket @westmus :-)
@westmus – Det er fanname en fin video. Man sidder helt og får tårer i øjenkrogene. Fabelagtigt stykke automobil!
@jewer , Det er faktisk sjovt at tænke på at McGee bilen så sådan ud i 1947 … det var da en ombygget 15 år gammel bil. En nærmest fortidig Thansen bil er nu endt som et nationalt klenodie.
De skarpøjede lagde måske mærke til at hr. Akton Møller også optrådte på flere at de i videoen brugte billeder. Hvilket er naturligt da han, som jeg vist før har skrevet, var en af de centrale personer bag bl.a organiseringen af race på saltet.
Her er en hyldest til Ak Miller eller Akton Møller på dansk. Det er en lille bog med notater fra 1930érne og frem til 1990érne. Man må sige at “manden havde mange jern i ilden” og opnåede en stor anerkendelse for hans arbejder og præstationer i bilerne og mellem de mennesker han omgik..
Jeg kende ikke selv historien om Akton Møller..
Tak @westmus
http://www.dmc-decals.dk/41677941