Dollaren er under seks kroner. Brug derfor weekenden på at surfe internettet efter din drømmebil og læs ViaRETROs guide til hvordan du importerer den. 

Den kan sagtens nå at være hjemme til sommer!

God weekend

[adrotate group=”5″]

Fra ViaRETRO-arkiverne: Buy American eller “Sådan importerer du en bil fra USA”

(artiklen er oprindeligt udgivet i Lørdags Matiné Nr. 61, et stort temanummer med Amerikas Forenede Stater som tema – mest bilerne, selvfølgelig)

Baggrunden for gengivelsen af denne artikel er at den amerikanske dollar i denne uge kom under seks kroner. Sidst den var det (i 2014) udgav ViaRETRO nedenstående artikel – der dermed er aktuel igen: I den gamle artikel skrev vi i indledningen “da også dollarkursen er med på missionen, så er nu altså et bedre tidspunkt end det har været i flere år”, og det kan vi såmænd også bare gentage. Læs eller genlæs den meget udførlige guide til hvordan man i praksis importerer en bil fra Amerika:

ViaRETRO bad en rutineret herre om råd, og her er de: Vi stiller om til vores Amerikakorrespondent, Mr.”Carnut” Hansen, der øser ud af gode råd, historier og erfaringer med import fra det forjættede land.

Af Heine ”Carnut” Hansen

Efter en årrække med ”tekniske handelshindringer” fra Skat er vi fra 1. januar 2014 tilbage ved noget der ligner systemet fra før opstramningen i 2009, så man igen kan importere biler fra Amerika på de lempelige vilkår, der gælder hvis bilen er “et samlerobjekt”. For at være det skal køretøjet overholde 3 grundregler:

Opfylder køretøjet disse tre krav anser man det for at værende et samlerobjekt, og med den status følger, at der ikke skal betales told og at momsen reduceres til 5% af den samlede pris på køretøjet inklusive fragt. Men hvad man gør i praksis, man når man har fundet en bil i USA på en annonce på internettet? Her er nogle gode råd, som kan hjælpe dig på vej og et skridt nærmere drømmevognen:

1. Kontakten

Kontakt sælger. Meget gerne via telefon, da jeg har erfaring med at udenlandske e-mails straks bliver kasseret af de amerikanske sælgere. Så grib knoglen og ring til ham i stedet for at sende en mail.

2. Spørg!

Med sælger i røret er det nemmere at spørge ind til hvad det helt præcist er han sælger:

Rust!! Selv biler i Californien ruster, hvis de har levet deres liv tæt på vandet. Hvor gammel og i hvilken stand er lakken? Er ruderne intakte og uden ridser? Er der elektriske eller mekaniske defekter på bremser, styretøj, lys etc. Er chromen OK? Mislyde/røg fra motor – og/eller bruger den vand/olie? Hvor gamle er dækkene? Bemærk at dæk hurtigt bliver tørre og sprækker i f.eks. Californien. Er der revner/huller i kabinen ? Udstødning – er den OK? Servicehistorie? Er der kølervæske på? Det er MEGET vigtigt! Tit kører biler i USA rundt uden frostvæske i kølevandet, da det jo ikke fryser i f.eks. Californien. Men når den står i containeren på vej hjem til DK i Januar og 15 graders frost, så går det galt – så spørg ind til dette!

3. Restgæld

En anden ting er gæld. Vær sikker på at bilen har en ”Clear Title”. Der må ikke stå nogle navne i feltet ”Lien Holder”, da det betyder at der skyldes penge i bilen. (Se feltet i nederste venstre hjørne)

4. Billeder

Få sælger til at sende dig detaljerede billeder. Når billederne ankommer og det stadig ser interessant ud, så gå videre til Pkt. 5

5. Inspektion

Jeg vil jeg på det kraftigste anbefale at få bilen kigget igennem. Har man ikke selv en kontakt nær bilen kan man gøre andre ting. Det bedste er selvfølgelig selv at hoppe på første flyver vest på, men det kan blive kostbart med en billet tæt på afrejsedatoen. En anden mulighed er at lade en uvildig gå bilen igennem. Her kan man gøre nytte af forskellige forums for bilentusiaster. Her finder man tit folk som gerne vil kigge på en bil, og lave en rapport for en lille skilling. Så har man for eksempel fundet en Buick, kan man finde og lade sig registrere på et Buickforum, for dernæst at se om en i nærheden af bilen kan yde sin assistance. En tredje mulighed er de firmaer som lever af at gøre dette for kunder. Dem har jeg dog ingen erfaring med, desværre. Endelig er der også en del danske forhandlere, som har kontakter i USA, og som gerne hjælper med at få bilen set efter i sømmene. Pointen er, at mulighederne er mange – MEN GØR DET!

En skrækhistorie

Der er mange skrækhistorier om folk som har fået noget hjem som slet ikke svarer til det man troede man købte. Jeg oplevede det på egen krop tilbage i 2007, da jeg faldt for en 1967 Lincoln Continental Convertible. Bilen stod på østkysten, og her havde jeg ingen kontakter. Den så dog rigtig fin ud, og sælger virkede som en man kunne stole på. Jeg fik et svensk firma til at hente bilen, og betalte manden, og 6 uger senere hentede jeg bilen i Ystad. Det tog lang tid før det gik op for mig, at den bil jeg havde købt og set på billeder, skulle være den som jeg nu stod og så på i Sverige. Jeg køber aldrig mere en bil ubeset! Lesson learned…

6. Indenlands transport i Amerika

Når du er nået så langt at du har konstateret, at bilen er hvad sælger har lovet, og bilen er handlet, så skal den transporteres til den havn hvorfra den skal udskibes. Her har de fleste danske firmaer også gode kontakter til autotransportere. Uanset hvad, så skal du alligevel have fat i et shippingfirma, som skal stå for transporten. Så hvis ikke du selv, ellers sælger kan sørge for at få bilen til havnen, kan shippingfirmaet hjælpe dig. Ellers kan et firma som DAS (Dependable Auto Shippers) anbefales. Dem har jeg benyttet flere gange med stor succes.

Men inden du når hertil, så gå tilbage til Pkt. 2 og følg op på det med frostvæsken!

7. Oversøisk Transport

Danske shippingfirmaer med speciale i biler er der også flere af. Hvis jeg må ha’ lov at anbefale et, så må det være FairPlay Shipping. Her sidder en meget hjælpsom dame ved navn Karina klar ved telefonen til at hjælpe dig.

[adrotate banner=”24″]

Hun har mange år erfaring med dette, og passer godt på din bil. Så godt at hun flere gange har været inviteret med på ture af veteranbilsklubber til det store stumpemarked i Hershey. Men også firmaer som Bendix Transport har et godt rygte i den branche.

8. Fortoldning

Sørg for at alt som der evt. er indkøbt ud over bilen bliver fortoldet. Det kan koste dyrt at undlade, eller glemme det ! Her taler jeg af egen erfaring…

Endnu en skrækhistorie

For en del år siden havde jeg endnu en sending biler på vej hjem. Jeg får normalt bilerne leveret direkte på min adresse, og står selv for udpakning. Så da lastbilen med containeren på ryggen skulle ud af frihavnen, blev den tilbageholdt for et check. Her fandt tolderne 3 flasker whiskey som sælgeren af den ene bil for at være flink og sige tak for en god handel havde lagt i bagagerummet. Flasker jeg ikke kendte til…og det blev der en helvedes ballade ud af. Jeg slap dog efter en længere samtale med tolderen for bøde, men måtte betale 1000 kr + moms til chaufføren for at holde en time længere i frihavnen. Det blev 3 dyre flasker!
I dag har SKAT også mobile scannere. Og tro mig… De kan se ALT med disse scannere. Jeg har selv set en scanning af en af mine containere, da tolderne fandt noget de troede var et elhejs til en garageport, som også lå i containeren. Et elhejs jeg ikke havde indfortoldet, da jeg jo ikke havde købt noget….. Så efter at ha’ fået muligheden for at ”krybe til korset” og indrømme, gik tolderen med ud og åbnede containeren sammen med mig. Det de troede var et elhejs, viste sig at være en A/C-pumpe som lå løst på ladet af den pick-up jeg havde købt. Så de ser hver enkelt lille ting i kassen! Men jeg fik da en undskyldning af den nu flinke tolder.

Crime doesn’t pay !!

9. Forsikring

Shippingfirmaerne hjælper med en sikker pakning af bilen, samt udpakning af samme når den lander i Danmark. Selvfølgelig KAN der ske skader undervejs, men det er heldigvis meget sjældent.

Alligevel er det vigtig at forsikre sig godt mod skader: Sørg for at få en ”All Risk”-forsikring. Den koster typisk ca. 3% af bilens pris. Og det er prisen på slutsedlen – så at lave en slutseddel på eksempelvis $10.000 på en bil man har betalt $15.000 for kan absolut ikke anbefales. Og ulovligt er det jo også…

10.  Toldbehandling

Når så bilen er landet i DK skal den fortoldes. Hvis den overholder reglerne beskrevet tidligere, er det en smal sag. Og dette klarer shippingfirmaet for dig. Alt du skal gøre er at betale. Kan det blive nemmere..?? Og når den betaling er klaret er bilen frigivet, og kan frit afhentes hos shippingfirmaet, eller hvad der nu er aftalt.

11.  Toldsyn

Ved toldsynet skal køretøjets identitet fastslås. Stelnummeret og de amerikanske papirer ses efter om de stemmer overens. Det burde de gøre, for ellers havde den allerede været bremset hos US Customs i USA. Men det checkes nu igen. Mange amerikanske biler har ikke nummer banket i rammen, som det kræves herhjemme. De har tit blot et blikskilt i A-stolpen, og det er ikke nok for SKAT. Så ved toldsynet får man en attest som giver en lov til selv at hugge nummer i rammen, eller i en plade som så svejses i rammen på det sted som dikteres af synsmanden. Typisk på højre rammeben lige foran forhjulet.

Når toldsynet er overstået er det tid til det almindelige registreringssyn. Det foregår på præcis samme måde som din nye Toyota. Vær dog opmærksom på at der skal monteres sideblinklys for at den opfylder de danske krav. Og et par detaljer: Lygter skal være E-mærkede eller DOT-mærkede. Det samme gælder reflekserne i baglygterne. Biler som synes til veterankørsel må gerne blinke rødt bagpå og hvidt foran. Før var det kun biler før 1966 som måtte dette! Sikkerhedsseler skal være i bilen fra 1968 og frem.

12. Afgift

Med toldsyn og registreringssynet klaret er det tid til at søge om prisen på afgiften. Synsmanden har allerede nu oprettet bilen i SKAT’s system, og alt du nu gør er at logge på din egen side hos SKAT og godkende oplysningerne. Og så går det hele, forhåbentlig, af sig selv. Typisk går der 2-4 uger før du får svar. Når svaret foreligger, så er det bare at betale afgiften, hente pladerne og så nyde din nye klassiske amerikanerbil.

Reality Check: Does he know what he’s talking about?

Jeg har gennem de sidste cirka ti år importeret over halvtreds biler fra USA. Dels til mig selv, dels til kunder og kammerater. Af de halvtreds biler som jeg har taget hjem har der været kigget på mindst 3-4 gange så mange. Biler som når min kontakt efter at have kigget på dem er rendt skrigende væk fra. Men alle sammen biler som jeg har modtaget billeder og fin beskrivelse af.

Morale: Det er ikke altid at billeder og beskrivelse holder vand! Måske ser du og sælger ikke helt ens på hvad ”Fin lak og krom” betyder, samt det at bilen er rustfri. Og alt ligner en million på billeder, når de er taget fra den helt rigtige vinkel!

Jeg har endda billeder af Sirenen (min kone) hvor hun ser helt fornuftig ud.

Som Sgt. Esterhaus fra “Hill Street Blues” sagde: “Let’s be careful out there”.

Ugens Grafik

Det er først gang vi genbruger en Ugens Grafik (i hvert fald hvor det er bevidst!), men vi synes det er på sin plads her.

Annonce

En rigtig playboy – Günter Sachs

Af Michael S Lund

Playboy er, som vi ved, på den ene side et magasin, men på den anden også ifølge ”Den Danske Ordbog”: ”En velhavende, ofte charmerende mand, der lever et udsvævende liv med dyre fornøjelser, fester og kvinder m.m.”. I ”m.m.” indgår biler og koblet sammen med ”dyre fornøjelser”, er der sådan set frit slag for de firehjulede. Til den følgende historie skal vi have fat i limen – playboy’en – til at holde sammen på den. Valget er faldet på Günter Sachs.

Hvorfor Günter Sachs? Fordi han var en ægte playboy i ordets egentlige betydning – måske ligefrem en af de sidste, hvis det skal være med en vis stil. Günter var ”gamle penge” og ikke ”nye penge” som de fleste, der – med russere i spidsen – tumler rundt i dag. For Günter kom bilerne og kvinderne til ham, gennem biler … hvordan hænger det lige sammen? Et spørgsmål, der kun kan besvares ved at stille det næste, hvem var Günter Sachs? Det naturlige er at tage fat på efternavnet Sachs, og hvis man tilføjer Fichtel ringer måske en klokke – Fichtel & Sachs.

Fichtel & Sachs grundlagdes i 1895 af Karl Fichtel og Ernst Sachs og startede med fabrikation af kuglelejer og cykelnav – de sidste kendt under navnet Torpedo. Fichtel & Sachs (i dag en integreret del af ZF) skulle siden blive kendt som leverandør til bilindustrien af delkomponenter (transmission og undervogn). Et kendt eksempel er f.eks. Porsche Sportomatic gearkassen (red.: altid godt med en mulighed for at nævne Porsche!). Ernst Sachs’ søn Willy giftede sig med Ellinor von Opel … nemlig, den Opel! Ellinor von Opel var barnebarn af Wilhelm von Opel, en Adam Opels 5 sønner.

Willy Sachs havde efter farens og kompagnonens død overtaget den fulde kontrol med Fichtel & Sachs, og sammen med Ellinor fik han i 1932 sønnen Günter. Günter Sachs var på den måde resultatet af en ”alliance” i bilindustrien, derfor sætningen: ”For Günter kom bilerne og kvinderne til ham, gennem biler”. Således voksede Günter op med en solid formue i ryggen, der gjorde det muligt for ham også at køre i andet end Opel.
Oven i købet var han af nevø af Fritz von Opel … ”Raket Fritz” blandt venner … der helt bogstaveligt havde en raket i røven, fordi han eksperimenterede med raketdrevne biler. Nedenfor ses ”Raket Fritz” bag rattet i sin RAK2, hvor han i 1928 blæste ned ad AVUS. Med 24 faststof raketter – i princippet overdimensionerede nytårsraketter – nåede han op på 230 km/t. RAK2 havde en speeder, der i virkeligheden snarere var en startknap. Når “Raket Fritz” var kommet på plads bag rattet, var det bare at træde på pedalen og håbe på det bedste … “Fire-and-Forget”, som de siger i militæret. Formålet var ikke, at Opel med tiden skulle gå over til raketmotorer, men ”Raket Fritz” havde simpelthen set muligheden for at lave et marketing-stunt for mærket.

Günters forældre tænkte, at han måtte lære noget, så de sendte ham på kostskole i St. Moritz, for at lære forskellige sprog og begå sig. Günters favoritbeskæftigelser, udover kvinder og fester, var som fotograf og kunstsamler. Især pop art havde hans store interesse.

For bilernes vedkommende har det været sværere at opspore noget, der direkte kan forbindes med ham. Günter syntes dog at have haft en præference for Mercedes. I sit første ægteskab, før han giftede sig med Brigitte Bardot, kørte Günter en 300 SL mågevinge, og han lod sig også se i en 190 SL.

Sammen med Bardot ses han med en W112 250/280 SE.

Til gengæld findes der mere information om den W109 300 SEL 6,3, Günter anskaffede i marts 1972, fordi den var på auktion på et tidspunkt – en herrebil med masser af træværk og brunt læder i kabinen. Tilbage i 2012 gik den tilsyneladende for €40.000.

Men Günter var også glad for motorcykler, så han fik bygget en hos Münch med NSU Prinz 1000 motor.

Når Günter ville have noget, satte han gerne alle sejl til, især når det gjaldt kvinder. Han havde fået øje på Brigitte Bardot, og hende ville han have. Det var han, mærkeligt nok, ikke ene om. Så gode råd var dyre, og det blev løsningen også. Günter bestilte en helikopter til at flyve ind over Bardots hus i Saint Tropez for at tæppebombe det med røde roser – og den var hjemme, Bardot bed på. De ilede herefter til Las Vegas, af alle steder, for at blive gift.

Ægteskabet med Bardot varede kun i 3 år. Hvorfor det ikke varede længere er svært at sige, måske Günter eller begge ikke kunne holde sig på måtten. Eller også havde han svært ved at klare, at hun sang i badet. Synge kunne hun ikke, for som Claus Ebberfeld afdækkede fornylig, havde Bardot en kortere affære med Serge Gainsbourg, hvor det inde på Youtube er muligt at høre hende synge sammen med Gainsbourg. Godt lyder det ikke, men jeg synes det er værd at vise klippet: ”Mustang”, om Ford Mustang, hvor man ser flere Mustangs, inkl. prototyper, i aktion – dog noget blurred. På lydsiden gør Gainsbourg sit bedste, mens Bardot ind imellem falder ind med: ”Ford Mustang Bang, Keep Cool, Coca Cola mv.”.

Bardot var stadig sammen med Günter, da hun havde affæren med Gainsbourg og fremfor alt, da hun sammen med Gainsbourg lavede nummeret “Je t’aime… moi non plus”. ”Det er ham eller mig” brølede Günter, men lige meget hjalp det. Mens en finger pegede på Bardot, pegede tre andre på ham selv. Günter fortrød muligvis senere, at han ikke havde kæmpet mere for ægteskabet. I sin biografi skrev han: ”Et år med Bardot, var lige så meget værd, som ti år med en hvilken som helst anden”. Efter skilsmissen fra Bardot blev han gift med den svenske model Mirja Larsson, der lignede Bardot lidt. Så fik hun den, Mirja, som måtte holde Günter ud til han døde.

For Bardots vedkommende spillede det også ind, at Günter elskede at føre sig frem i Kampen på Sylt. Günter var på hjemmebane, men for Bardot var det en kold omgang at stå i bikinien ude i Nordsøens bølger, når hun nu var vant til Saint Tropez. Det kan godt være de frisiske huse var charmerende, og muligvis lå Louis Vuitton butikken der også dengang, men…

Lige meget hjalp det, hun ville hjem til Saint Tropez og sin Lancia Aurelia Spider …

Günter og Brigitte Bardot fløj ind til Westerland på Sylt i privatflyet, men mindre kan også gøre det. Hvis I alligevel f.eks er på Rømø til Rømø Motor Festival, så tag klassikeren med på færgen til Sylt og kør via Kampen til Westerland med passende stop undervejs. Tag tilbage med biltoget over dæmningen (dæmningen er kun til tog) til Niebüll.

Sylt, det tyske svar på Skagen, er bestemt en tur værd.

Det nærmeste jeg selv kommer playboy-begrebet, var en tur til Spanien i midtfirserne i en lånt Toyota Corolla GTI med 4A-GE motoren. Beskeden til en ven og mig var, at det var ok at tage en tur derned i bilen, inden den skulle sælges videre. Til de, der ikke ved det, var den 1.6 liters 4A-GE motor – med sit Yamaha udviklede topstykke med 16-ventiler og to overliggende knastaksler – kræs i sammenligning med f.eks. Golf 2 GTIs triste 8-ventilede motor. Den drejede helt rutinemæssigt op til 7.000 omdr./min. – og med samme rutine blinkede vi BMW E30 320’ere ind til højre på Autobahn.

Turen gik videre ned gennem Frankrig og over Pyrenæerne, ind i Spanien og tværs over via Pamplona, for at ende i San Sebastian. Med os havde vi en bog, der hed noget a la ”Europe on 20 dollars a day” og ifølge den, var der i San Sebastian, et sted ved bugten, som hed Playbay, ejet af nogle englændere (det hed det virkelig – og ikke bare en fra Holte, der prøver at sige Playboy!).

Vi ankom til San Sebastian en søndag og bemærkede, at der var mange mennesker og politi i gaderne. Pludselig var gaden blokeret af en væltet brændende bil, og demonstranter på vej imod os. Der var ikke andet at gøre end at smække Corolla GTI’en i bakgear hen til nærmeste sidegade for at komme ned ad den. Den korte historie er, at det var midt i ETA’s (den baskiske uafhængighedsbevægelse) storhedstid, og kort forinden havde to på motorcykel stillet en taske med en bombe på taget af en bil fra Guardia Civil og derefter udløst den. Myndighederne havde herefter strammet grebet om byen.

Noget ”oppe at køre” var det en befrielse at ankomme til Playbay og følge trappen, der som en anden drypstenshule ledte op til receptionen, hvor vi blev venligt modtaget og fik at vide, at de havde parkering omme bagved til Corolla GTI’en. Deromme lagde vi mærke til, at gården og lågen var forsynet med meterhøjt pigtrådshegn … betryggende at vide, at der blev passet godt på Toyotaen. Vel installeret gik vi til den gamle by for at spise, men der skulle ikke gå lang tid før en flok kom spurtende, med politi iført hjelme og knipler, lige i hælene, og der var sådan set ikke andet at gøre end at spurte med. Tricket var at løbe ind på en cafe/restaurant, bestille et eller andet og vente til politiet fortrak. Nogle timer senere kom vi tilbage til Playbay og fandt ud af, at de havde en bar. Meget passende lige at runde dagen af med en drink. Siddende i baren bemærkede vi, at der var mange relativt let påklædte kvinder – selv det lune vejr taget i betragtning.

Pludselig blev vi pustet i øret og nusset i nakken – egentlig ganske rart efter en lang dags køretur, hvor vi på skift havde været bag kringlen i Corolla GTI’en. Ved nærmere eftertanke nåede vi frem til, at vores drinks også havde været vel dyre. Så vi tænkte, at det nok var bedre at takke af og få en på øjet.

Næste dag ved morgenmaden og stedet badet i solens afslørende lys, sad vi i lyserødt plys. En trappe førte ned til baren, hvor vi havde været aftenen før. Bagved receptionen, hvor vi havde fået vores nøgler, var der en anden reception med nøgler – ubemandet. Nede i gården bag pigtrådshegnet gik der schæfere rundt – vi var havnet i et bordel, og hundene og hegnet var der lige så meget for at sikre, at kunderne gik den rigtige vej ud! De engelske værter var som sådan flinke nok, for som de sagde: ”Lads, I er altid velkomne, men lad være med at tage jeres kærester med”! Europe on 20 dollars a day, my foot!

Men siden sagde vi nu og da til hinanden: “Du er vist en rigtig playbay”.

Som 78-årig i 2011 kunne Günter mærke, at det mentalt var ved at svigte for ham. Han ville ikke ende med en hjerne, hvor bare en klæg klump grød var tilbage. Med et skud gjorde han en ende på det i sit chalet i Gstaad.

For jo ældre vi bliver, des mere indser vi, at tiden her på jorden er begrænset. Det skete også for Günter, for nok havde livet været en fest, men fester slutter også på et tidspunkt …

Annonce

Det nødvendige foto

Ugens Fund: Nissan 300 ZX Turbo til 45.000 SEK

Find annoncen her på blocket: 300Zx turbo ny besiktgad -86

Denne Ugens fund er fundet af Claus Ebberfeld sent fredag aften, efter at den han oprindeligt fandt blev solgt dagen før udgivelsen af Matinéen. Men det er en værdig erstatning.

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Engang var det her måske dig, kære læser?

Og i dag år senere er DET her måske dig, så?

Porsche Boxster og Trusseindlæg: Black is the new black

Af Claus Ebberfeld

Vi fik faktisk et tip om en Porsche Boxster som Ugens Fund. Jeg skulle lige efterprøve priserne, men det viste sig, at den danske bil selv med afgift faktisk ikke var så billig endda, og derfor ikke kunne kvalificere sig til Ugens Fund. Det er ellers en dejlig bil, også i den helt bare og oprindelige 2,5-liters version. Den bliver ofte beskyldt for at være en frisør-Porsche (og dermed til damer eller kvindagtige mænd), men det synes jeg egentlig ikke: Centermotor, god lyd og klassiske velfungerende mekanik og fine køreegenskaber er vel ikke noget at sige sgi’ til?

Men mens jeg efterforskede prisniveauer skete der noget: Jeg fik vist en reklame for trusseindlæg ovre til højre på min computer. Trusseindlæg?!? Kendere vil vide, at reklamerne her bliver vist afhængigt af hvad man har søgt på tidligere – og jeg kan love læserne for, at det er første gang jeg nogensinde har fået vist en reklame for trusseindlæg. Og den kom altså under efterforskningen af Porsche Boxster. Hmm, så er der måske alligevel noget om, at Porsche Boxster mest er rettet mod det kvindelige publikum?

Oldsmobile Golden Rocket 1956 – stjernerne venter derude

Af Søren Navntoft

1950’erne blev et årti med masser af designelementer – signaturer – som er letgenkendelige nu 60 år senere. I alt fra mode til biler blev design påvirket af de seneste teknologiske landvindinger, og ideen om, at disse vidundere skulle blive en del af vores dagligdag i fremtiden. Oldsmobile Golden Rocket fra 1956 eksemplificerer denne tankegang med et ekstremt futuristisk design. Der var slående dengang, som det er det i dag.

Bilen debuterede på GM Motorama i 1956 og den ligner delvist en blanding af et jetfly og en del af de filmiske Jetson rumskibe. Den bageste kofanger illuderede raketter og Oldsmobile videreførte dette design hele vejen op igennem siden af karosseriet og frem til de forreste kugleformede kofangere. Selv om de fleste billeder af bilen er i sort / hvid, var den rent faktisk malet i guldmetallic, fordi i 1950’erne troede man, at i fremtiden var glitrende metalliske farver var sagen.

Der var plads til to personer i det fantastiske interiør med blå og guldfarvet polstring. Der var et speedometer i midterkonsollen og et rat som kunne vippes – som var en ny funktion på den tid. Selv den måde man åbnede bilen på var unik. Ved åbning af en dør hævede et tagpanel op og sædet løftede sig 10 cm. for at gøre det lettere for passagererne at komme ind og ud af bilen. Ingen skulle gøre anstrengende ting selv i fremtiden, og bilen skulle byde dig velkommen ved at sædet tog i mod dig.

Golden Rocket var aldrig tænkt som mere end en konceptbil og den blev i flere år bragt rundt på udstillinger som et eksempel på, hvad man kunne spå om fremtidens bildesign og innovation.

Pontiac Club de Mer og Oldsmobile Golden Rocket side om side på GM Motorama i 1956

Ugens spørgsmål: Vender det rigtigt?

Billedet stammer fra en svensk salgsannonce, og mens det er en dejlig vogn, så er det væsentlige i denne sammenhæng, om træet vender rigtigt? Svenskere burde jo vide den slags.

Vender det rigtigt?

God weekend