Jeg tror jeg har skrevet om det før, men det er virkelig ærgerligt, når ejendomsmæglere ikke får skrevet garagen op i lyrikken.
Derfor var jeg forleden simpelthen lige nødt til at køre ude at se en ejendom til salg, hvor der virkelig nærmest ikke var noget om udbygningerne, men kom om selve huset. Det er lidt ligesom en ringe salgsannonce for en bil, hvor man alligevel altid håber på det bedste. Sådan var det også i ugens løb, forresten: Jeg var ude at se på en bil, der var så skuffende, at jeg ikke engang tog billeder af den. Prøveturen var cirka 400 meter, og den (indsprøjtede) bil gik i stå to gange. Jeg kørte hjem i min MR2 igen, og dén er jeg stadig kisteglad for. Nåmmen i forbindelse med den der manglende dokumentation for nogle potentielle spændende garager, så stod MR2 pludselig der på en fremmed gårdsplads:
Jeg tænker, at hvis den kunne tænke, så ville den spørge sig selv, om den virkelig skulle bo her? Altså ikke at der ikke var muligheder, kunne jeg se – men det hele svarede til at skulle totalrenovere en bil, og det har jeg jo egentligt lovet mig selv aldrig at skulle ud i igen. Forbuddet gælder dog kun biler – hvilket selvfølgelig ikke giver mening, da huse (eller/og garager) simpelthen er større projekter. Nogle burde faktisk forbyde mig adgang til den slags! Men desværre har jeg en svær romance med forfald. Den tilsvarende tilstand indenfor biler begrænser sig til patina, men når det gælder huse knuselsker jeg noget der engang har været smukt, nu er ved at falde sammen – men har potentialet til at blive smukt igen. Egentlig ved jeg jo udmærket, at det ikke lige er min styrke at køre sådan et projekt igennem – men til gengæld er jeg forelsket i idéen om, at det kan lykkes.
Da jeg havde dyrket selvpineriet langt nok kørte jeg tilbage. Meget langsomt, når jeg passerede huse med dejlige garager. Og efter at have set sådan eet an i gangtempo mødte jeg en cyklist i modkørende retning – som bremsede op og hilste forpustet: Det var såmænd en ViaRETRO-læser, der var på vej på cykel med en ny benzinpumpe til sin Mini Moke, der var strandet et par kilometer væk. Hvilket tilfælde: Jeg havde lige set et byskilt (ikke sådan et rigtigt et, for der var ingen byer som sådan derude – men eet af de blå, ikkesandt) med et stednavn, der netop fik mig til at tænke på “var det ikke her…), og jo det var det, og dér var han så på cykel. Verden er lille! Og da han ikke var kommet ret langt hjemmefra inviterede han på et garagekig – og kan umuligt have vidst hvor passende det egentlig var.
Selvfølgelig var det en dejlig tur på en dejlig dag i MR2’eren. Også på vej hjem.
Og lærerigt: For fem år siden havde han købt en (såkaldt) hesteejendom, hvor hovedhuset var renoveret og klart, men udebygningerne stadig var stalde – og så var han ellers gået i gang. Jeg var ærligt talt så imponeret, at jeg glemte at tage billeder, men een vending, der stadig ringer i mine øren lød “det er aldrig bare lige”. Ledsaget af historier om meterdybe betonfundamenter, tyk isolering, forstærkede loftslægter, porte, vinduer og varmepumper og jeg skal give dig. Mens jeg bare stod her fem år efter og tænkte hvor lækkert det så også var blevet. Værksted og lager og plads til fem-ti biler alt efter magelighed er jo intet mindre end det jeg drømmer om. Nåja, og nu vil jeg så også have en TR6 ovenihatten!
Den fik jeg heller ikke taget billeder af. Men der er også så meget andet.
Sagen er nemlig, at jeg især her på det allerseneste har set så meget forskelligt. Og ikke mindst prøvet (biler, vel at mærke – ikke huse eller garager…) alt muligt fra een liter til tolv cylindre: Jeg samler simpelthen inspiration til den helt store bunke. Hvad jeg skal bruge det til kan jeg ikke engang selv svare på! Og mens jeg jo stadig fastholder, at det ikke skader at drømme, så skal man (læs: Jeg…) selvfølgelig også lige (lære at) styre min diagnose.
Helt aktuelt er jeg nærmest i en tilstand af noget man kunne kalde “opstemt forvirring”. Men jeg kan da berette, at det føles faktisk godt nok: Følg bare med her på kanalen.
Kan det støves af eller skal den males? Livets store spørgsmål.
Den Renault 14 skal hverken støves af eller males. Den kører skam, som den er, med næsten nye plader på. Som den eneste i kongeriget, tror jeg nok.
Ja, den stod jo med plader på og en Wunderbaum i bakspejlet. Men spindelvævet forvirrede mig lidt, @bliktud – måske kører ejeren ikke ret stærkt?
Men ja, det var forfærdeligt vejr den dag og alligevel stod jeg ud og tog nogle billeder, fordi jeg simpelthen ikke har set en Renault 14 ude i den virkelige verden i mange år – og da slet ikke i Danmark.
@ce Det var en god artikel. En køretur som bagte så meget andet med sig. Tak for den.
Skal du ikke prøve en Humber / Sunbeam
https://www.veteranposten.dk/detail?id=419635
Ja, utroligt at ordet “hesteejendom” er positivt, mens udtryk som “egen grav i garagegulvet” ikke nævnes af ejendomsmægleren !
Mht. istandsættelse jeg kender godt turen, har i 40år beboet og istandsat en ejendom der er klassificeret som bevaringsværdig, opført før 1850 som det hedder i BBR sprog.
Ikke mindst længen var “et projekt” hvor vi kørte med gravemaskine indendørs. Dengang blev der kun plads til én garage i længen, resten blev ungdomsbolig til min søn.
Senere fik vi bygget en separat garage på 70m2, som i dagligdagen rummer de fleste af bilerne; men også er blevet festlokalet hvor store begivenheder i familien afholdes.
Billedet er dog fra Morgan klubben “garage møde” der afholdes 1. lørdag efter 15. marts :-)
Hov ! Det er da helnæs!
Kik forbi Seaside Garage næste gang du et på de kanter… jeg har masser af spindelvæv og ting man ikke kan støve sig ud af… men jeg prøver!
Jeg var lige præcis derovre, @seppo – godt set. Men hovedparten af historien udspillede sig dog på Fyn – jeg havde nær sagt “fastlandet” i denne forbindelse! Men hvor er det dog et dejligt sted, så tak for invitationen: Jeg tænker godt der kan blive et par gode ture mere i denne sæson.
Ja, @sbla, det var også en af de ting jeg lærte: En køretur kan betale sig på mange måder. Jeg ved snart heller ikke hvem der blev mest overrasket over at mødes på den måde! Jeg har set den Humber og jo – den er da ikke uden evner.
@henrik-kusk, grav er nemlig smart og simpelt og oldschool – og kan det mon ikke kombineres med vinkælder, nu jeg lige tænker over det? Den gode mand jeg besøgte havde masser af loftshøjde (i en maskinhal-lignende bygning ved siden af hestestaldene), så han havde installeret en firesøjlet lift i stedet, og den var han kisteglad for. Installationen var heller ikke “bare lige”, sagde han – men han havde dog lavet det hele selv alligevel. Hvilket nok er en rimelig forudsætning for om man overhovedet skal gå i gang med sådan noget. Jeg var i hvert fald behørigt imponeret.
Det sker dog, at der er en ejendomsmægler, som tænker længere end til havudsigt, renoverede badeværelser og samtalekøkken.
Det var fruen, der for mange år siden faldt over ’65m² garage’ i salgsannoncen for vores ellers relativt ordinære parcelhus og tænkte, at det kunne hun vist godt få lokket mig til at kigge på. Det har vi ikke fortrudt…
Grav! for nogle år siden var der i nabobyen et hus til salg. 1970-75 parcelhus – velbygget – fuldmuret – interiør originalt. Bagerst på grunden var der 85 kvm muret garage. I venstre side lige inden for porten var der grav – eller grav og grav. Der var fuld kælder under garagen, så skulle der kigges på undervogn fjernede man blot dækkenet over hullet, gik ned i kælderen og ind i det dertil indrettede rum under hullet. Genialt! Det bedste af det hele var så, at der var underjordisk adgang til garagens kælder direkte fra et lille til formålet bygget kælderrum i selve huset. Det har jeg s’gu aldrig set før! Et par år senere var der endnu et parcelhus på samme vej til salg – indrettet på samme måde med underjordisk adgang. Jeg kalder dem James Bond husene:>)
Som jeg husker det, Ebberfeld, er det da ikke voldsomt lang tid siden, du købte nyt hus på landet. Men garage-forholdene var vist ikke optimale. Eller husker jeg forkert? Der SKAL være faste gulve. Har selv prøvet at grave ud og støbe, og DET gider man ikke! Isolering på vægge og loft kan man klare. Samme gælder forsatsruder i plexi for at spare penge. En 3-længet gård er perfekt, da der ofte vil være direkte adgang fra hus til garage/tilbygningen. Således er man ikke “ovre” i garagen, men bare “ude i værkstedet. En familie-psykologisk forskel. Når man er ung og kan det hele, kan et kæmpe projekt være fint. Men senere i livet tror jeg ikke helt på 5-års-planer osv. Køb noget, der ER lavet, og brug din tid på at køre bil.
@jewer, dét lyder edderbankemig smart – af flere årsager, herunder blandt andet den praktiske. Der MÅ have været vinkælder dernede også – ellers er det ikke rigtigt James Bond.
@skaanning, du husker som sædvanligt ikke helt forkert. Og har som så ofte før også fat i noget: Det er seks år siden – men min fem-års-plan er ikke færdig. Akja.
Problemet med at købe noget der ER lavet er ofte (udover prisen), at det ikke er lavet sådan som jeg vil have det. Der er det alligevel noget nemmere med biler, der bare skal være originale og så er det per definition rigtigt det hele.
@ce – mener ikke der var vinkælder – men der var i hvert fald masser af plads til at etablere en. Underjordisk gang i et alm. parcelhuskvarter er James Bond for mig:>)
Der bliver talt en del om erfaring, og det er godt. Her kommer en lille del af min: Som ung byggede jeg et selvbygger hus, med venners hjælp. Der skulle være dobbeltgarage, fordi i halvdelen skulle der arbejdes med biler i fritiden.
Inden der kom (fladt) tag på garagen, fik jeg den (voldsomme) ide, at det ville være godt med en grav til min hobby. (lifte fandtes nærmest ikke til hobbybrug midt i halvfjerserne) Med ungdommelig gåpåmod fik jeg gravet ud med en gravemaskine. Men ak, sådan et hul skal jo graves ekstra stort for plads til betonstøbning. Opgravet jord fylder overraskende meget, (vel ca det dobbelte) og når så siderne skrider lidt sammen hist og her, så bliver det pludseligt problematisk, da det senere skulle køres væk med flere læs på lastbil. Så skulle der opbygges støbeplader for at danne formen for graven. Ak igen. Sikke en stor mængde beton, der skulle laves manuelt på stedet med blandemaskine. Her blev en af vennerne nærmest misbrugt. (han fandt dog senere på, at han skulle have lavet en tilbygning. :-)
Men resultatet blev til stor hjælp for min hobby, særlig ved hjælp af en egenfremstillet gravdonkraft. Jeg havde stor glæde af graven i ti år, indtil jeg solgt huset.
Ville jeg have startet projektet op, hvis jeg havde vist, hvor krævende det blev?
Sikkert ikke, men min daværende uerfarenhed, resulterede dog i, at jeg havde en dejlig hobbygrav i ti år. Sådan kan tingene også blive gjort. :-)
Hvis læserne kan tåle at læse om mere, kan der måske senere berettes om et liftprojekt på min næste adresse.
Thüringen – min nysgerrighed er stor – så fortæl endelig om dit liftprojekt ved lejlighed.
Thuing skulle der have stået – jeg undskylder på vegne af Apple.
Thüringer Bratwurst er i øvrigt en fin ting, @carsten-goth! Engang fik man dem til morgenmad med Deutsche Bahn Autozug – klar bonus.
Og ja, @thuing, jeg er enig med Carsten: Jeg kan også godt tåle at høre om et liftprojekt, baseret på erfaringer.
@jewer Hvad hedder vejen med de to huse med garage på 85 m2 og underjordisk gang mellem hus og garage?
@Ebbe – det er jeg ikke sikker på at de nuværende beboere er interesserede i at få lagt ud på en offentlig tilgængelig hjemmeside:>)
Nuvel Carsten Groth og Claus Ebberfeld. Hele to opfordringer til at fortsætte min beretning ovenfor, må være rigeligt. Så her kommer den:
“Fra Grav til Lift”.
Grunden til fraflytning til ny adresse skyldes familieforøgelse. Det havde jeg taget højde for, ved at bygge huset med uudnyttet tagetage. Hvad jeg derimod ikke havde taget højde for var, at mit “selvbygger-gåpåmod” på det tidspunkt var opbrugt.
Derfor blev “selvbygger-friværdien” omsat til køb af et ti år gammelt større hus i nærheden MED en stor dobbeltgarage med fladt paptag.
Her var det så “uheldigt”, at garagesternbrædderne var lavet i samme slags store og lange brædder som husets. Sådanne sternbrædder “vridder og rokker” sig i skiftende temperaturer, og så er det en fejl, at tagpappet er bøjet op om og varmesvejst fast til det arbejdende sternbræt. Herved revner tagpappet og en reparation er nytteløst. Derfor blev sternbrædderne fjernet og erstatter af plader, som ikke kan “vridde og rokke”. Herefter skulle tagpappet repareres.
Men hov kunne det ikke udnyttes. Så fremkom der en ustoppelig vild ide. Det var således, at der lå en kraftig jernbjælke på langs af garagen. Derfor kunne det meste af bjælkelaget fjernes, bortset fra de sidste 3/4 meter som “balancerede på murremmen. Disse bjælkerester blev fæstnet til en langsgående 45×5 cm konstruktionsplanke. ovenpå denne kom endnu en. Det samme blev monteret langs jernbjælken i modsat side. I enderne blev monteret krydsfinerplader på de uberørte bjælker. Øverst på denne 90 cm høje “kasse” blev der monteret 10 cm bjælkelag med smig, så de ovenpå monterede krydsfinerplader havde 1 cm fald til hver side. Ovenpå det hele blev der påbrændt nyt paptag.
Det var en rigelig lang historie for at komme til det, som det drejer sig om Liften:
Nu kunne der bag den ene port opsættes en servicelift med en løftehøjde på 1 meter og maxvægt på 3 ton. Hvis der er nogen………….så er det en sakslift med to kørebaner. Kørebanerne løfter bilen med gummiklodser under bilens løftepunkter. Kørebanerne er så korte, at hjulene hænger frit ned, når bilen løftes.
Nu ville jeg egentlig fortsætte med at fortælle om fordele og bagdele ved grav og lift, men det bliver for meget for denne gang, og må bero på endnu en opfordring.
PS. Jeg er lige fraflyttet igen til en endnu bedre lift.