Min første bil var en Folkevogn og jeg har ikke haft een siden.
Aaah, jeg har glemt min Lupo 3L – men den er også nærmere beslægtet med Phaetonen fra i går (Piëch-ånden, ikkesandt: At spænde den ingeniørmæssige bue for hvad der kan lade sig gøre til det yderste – også selvom det bliver dyrt) end med min første Boble, som jeg fik foræret. Man kan derfor sige sig selv, at den heller ikke var ret meget værd – og det syntes synsmanden heller ikke. Måske er det dén oplevelse, der siden har holdt mig fra VW?
Sådan så min første cirka ud – den var bare ikke ret pæn nedenunder…
Altså bortset fra den Lupo, der gik over 30 km på literen. Bevares, så var det også det vamle dieselolie, men bortset fra det kunne jeg faktisk godt lide bilen, som jeg brugte til pendling. Tro mod sit ry var den ikke helt uproblematisk, og dét har så også givet mig en naturlig respekt for selv den bedste Piëch-teknologi: Hvad længe havde han mon selv tænkt sig det skulle holde?
Jeg anede ikke at Lupo fandtes i en lignende farve. MIn 3L var sølv som alle andre jeg kendte. Og da jeg havde den var det som ny og praktisk bil – men det anede mig jo nok, at den har stoffet til at blive en klassiker. Om jeg så skal have een igen?
Folkevognsboblen i sig selv, derimod, dén var der lang horisont på (altså på levetiden!), og dens øvrige ulemper til trods har den sine fordele når man sen den i dét perspektiv. Min omtalte første var netop sådan een, men igen: Jeg har ikke rigtigt kigget i den retning siden.
Sådan een skal jeg have engang! Og Scirocco fandtes også i metalgrøn.
Den gyldne middelvej er nok mere mig, og der har ogå været Folkevogne inde over i min febrilske søgen de sidste dage: Scirocco har jeg altid godt kunne lide, og sådan een kommer det helt sikkert på matriklen engang. De første af dem fås endda med sæder, der i ren og skær funkyness kan konkurrere med Ugens Fund nummer 1.
Jeg elsker de grønne, gule og røde med mere ternede sæder, som var på farvekortet fra starten i 1974.
Ja, der er tre Ugens Fund i denne Matiné – hvilket mere end noget andet nok afspejler min egen uro i jernet. Bær over med mig!
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Bruun Rasmussen går til bilerne
Tekst: Michael Sehested Lund
Bruun Rasmussen Kunstauktioner, som gennem flere generationer har været kendt som et auktionshus for kunst, design og antikviteter med mere, blev i 2022 overtaget af Bonhams, der blandt klassiske bilentusiaster også er kendt som et auktionshus for klassiske biler. Blandt klassiske bilentusiaster har vi derfor flere gange spekuleret over, hvornår mon Bruun Rasmussen ville tage klassiske biler under hammeren. Efter et længere tilløb er det nu lykkedes, idet Bruun Rasmussen i onsdags, den 1. oktober 2025, afholdt den første auktion for klassiske biler hos Haaning Collection i Bagsværd. Så skulle alt vel være godt – men sådan kom det desværre ikke helt til at gå, som det vil fremgå i det følgende.
Opstarten var ellers god med mulighed for eftersyn hos Haaning Collection i weekenden og med sløjfen bundet om mandagen med en talk bestående af et panel med Christian Grau, Joachim Stender og Michael Haaning, der tog auktionsbilerne under behandling – med Christian Grau som moderator. Undervejs var der blandt andet flere interessante betragtninger om, hvordan det er nødvendigt, at bilerne tidsmæssigt følger med op, for at interessen for klassiske biler ikke skal uddø. Joachim Stender nævnte netop en af auktionsbilerne, en årgang 2000 Mercedes E430 W210, som et eksempel på en bil, yngre mennesker kan identificere sig med. Jeg er selv meget enig i, at det er den rette tilgang til vores hobby.
Foto: Michael Sehested Lund
Hvordan det så skal gå, når der kigges endnu længere frem, og viseren kommer til at pege på dagens elbiler, er en anden historie. Christian Grau var det vist, som forsøgte sig med den Lotus Elise-baserede Tesla Roadster – og måske, hvem ved …
Haaning Collection har jo selv en Detroit Electric i samlingen, og som Michael Haaning nævnte, havde elbiler en ikke ubetydelig markedsandel i USA i bilismens barndom i begyndelsen af det 20. århundrede. Så det kommer til at afhænge af den kontekst, interessen for klassiske biler i fremtiden bliver set i.
Foto: Michael Sehested Lund
En perfekt ramme og et godt oplæg for en bilauktion – Bruun Rasmussens første. Men hvordan gik det så? Kort og godt: ikke godt! Auktionsnumrene bestod først og fremmest af biler – der var 21 af dem. Derudover omfattede listen tre BMW-motorcykler, en køredragt og en Mercedes-nøglering i guld. Mercedes-nøgleringen blev – meget passende – solgt til en ejer af netop en Mercedes 600, mens den Mercedes 600, som var på listen, ikke blev solgt, fordi det højeste bud endte under mindsteprisen.
Foto: Tina Winther
Det havde den tilfælles med alle de øvrige biler på listen – på nær én, nemlig den blå Mercedes 280SL W113 Pagode fra 1968. Mercedes Pagoden gik til et hammerslag på 550 tkr., der med et salær på 18 % til Bruun Rasmussen endte med en nettopris på 649 tkr. Vurderingen lød på 700–800 tkr. Det lyder til at være i den lave ende, men Pagoden var ikke 100 % knivskarp, og farvekombinationen var heller ikke den bedste. Efter min mening ikke helt unfair – og det bringer mig til min egen vurdering: at vurderingerne gennemgående var alt for høje og dermed kvalte dynamikken fra begyndelsen.
Foto: Tina Winther
Skulle jeg selv have budt på noget, ville jeg have gjort det på 1978 Jaguar XJ-S V12 Coupéen, som stod pænt både ude og inde og i en god farvekombination.
Foto: Tina Winther
Dertil kommer, at auktionen ikke var annonceret internationalt og foregik på dansk. Det allerværste var dog, at auktionarius – manden med hammeren – fremstod uengageret og distanceret. Indtrykket, der stod tilbage var, at det lige så godt kunne have været korsstingsbroderi og ikke klassiske biler, der var under hammeren.
Ærgerligt, at Bruun Rasmussens debut inden for bilauktion klaskede sammen som en ostesoufflé, efter den var kommet ud af ovnen. Danmark har i disse år et godt miljø inden for klassiske biler med mange aktører, og i hovedstadsområdet er der indtil flere gode tilbud at vælge imellem, hvis drømmen er at anskaffe en klassisk bil. Der er derfor gode grunde for Bruun Rasmussen til at fortsætte trods den mindre vellykkede debut. Men det kræver, at der investeres i de rette kompetencer – både i værdiansættelse og i formidling.
Ugens grafik
Hvem elsker ikke de såkaldte (på engelsk – jeg ved ikke om der er en dansk betegnelse?) “cutaway”-tegninger? Ovenstående er sådan lidt redaktørens udgave af den der berømte Freud-fordrejning med spørgsmålet “What’s on a Man’s Mind?”. Bare uden lumre undertoner og freudianske fortalelser – kun ægte mandetanker. Sådan er Honda CRX er nemlig ikke bare 375 cm langt frækt design men også både intelligens og flere lækkerheder under formerne – fuldstændigt som den perfekte kvinde bil.
Og så lige den med Freud
Bare lige hvis nogen ikke kender den. Men det gør I selvfølgelig….
Ugens Fund (1): 1978 Mazda 323 til 45.000 kroner
Det er endnu en gang sæderne der gør det sidste: Denne skønne hverdags (engang-)kriger af en 323 er ikke bare skøn i sin sarte gule karosserifarve, men den sort-vinyl-og-ternet-stof-sæde er bare top-halvfjerdserne. Den ser ud til at stå pivoriginalt og det på trods af en renovering, der jævnfør sælgeren var “den helt store tur” i 2020. Om det er nyt ledningsnet samt renovering af både motor, gearkasse og bagtøj, ny chrom, kabine og undervogn må man spørge ham om, da betegnelsen er umådeligt upræcis.
Jeg tillader mig at tvivle, når han nu beder om 45.000 for bilen her i færdig stand. Men mindre kan også gøre det, og det er bare et spørgsmål om pris og kvalitet passer sammen, hvilket en annonce som den her ikke levner læseren en kinamands chance for at afkode. Den kommer dog med som Ugens Fund på tro og love om at den er så god som den ser ud. Jeg er selv vild med farvekombinationen og tror ikke jeg ville kunne stå for fristelsen til at sætte nogle perioderigtige alufælge på – men diskrete, ikke noget vildt. Et træk kunne jeg også bruge, men det har den ikke og jeg ville ikke eftermontere det heller. Men ellers en rigtig skøn hverdagsklassiker!
Tak for tip til Ronald Dijkstra. Find annoncen hér: Mazda 323
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens Fund (2): 1988 MG Metro til 36.000 kroner
Sikke en cool konebil! Firserhvid med røde tæpper i den bedste strandvejsstil – topmoderne design for sin tid – velkørende – særdeles tunbar (er det et dansk ord?) hvis det skulle være – og sjældent set i villakvartererne i dag. Gode kvaliteter alle, synes jeg – så jeg er klar (til at fortælle min kone om den).
Desværre har den ikke træk, så vi (på min kones vegne) melder pas, og så har andre hermed chancen. Sælger skriver at Metroen er “uden tvivl den sjoveste bil jeg nogensinde har kørt i”, og det er selvfølgelig meget godt, men ville have større værdi hvis vi lige kunne få en liste over alle de andre har har kørt. Jeg tror dog på at en Metro kører godt, for de sagde man egentlig også i samtiden – og den er jo teknisk meget tæt forbundet med Minien, der også kører godt. Og dét er på een og samme tid Metroens styrke og dens svaghed: Den er trods sine moderne linier ikke videre fremme i skoene rent teknisk – og på plussiden giver det dermed en fornemmelse af rigtig klassisk bil trods dåbsattesten fra 1988.
De mørke ruder kan den ikke bare, men mon ikke det er film, der bare kan pilles af? Ellers forlang afslag i prisen! Det er jo ikke en Aston Martin Lagonda, det her. Men det smager da lidt af Tickford, ikke? Jeg synes den er møgcharmerende!
Tak for tip til Claus Sørensen Nielsen. Find annoncen her: MG Metro
Ugens Fund (3): 1991 Citroën BX 19 Millesime til 37.000 kroner
Altså, jeg kører jo nogle gange langt, og det ved indsenderen af den her også, og jeg tror måske han havde tiltænkt den til mig. Havde den haft træk! Det har den ikke (mere: Hvem afmonterer et godt og brugbart træk?!?), men den har så meget andet. Før det første er modellen med den store 1,9-liters motor, og selvom det ikke er noget Sport eller GTI, så er 110 hestekræfter faktisk rigeligt til den lette BX – den kunne man godt være bekendt på Autobahn.
For det andet og sådan set vigtigere: Standen ser rigtig fin ud, hvilket virker forklaret ved at den tydeligvis bliver solgt (tøvende…) af en Citroën-antusiast. Han skriver således i annoncen, at den er “vedligeholdt med både hysteri og kærlighed”, to af de store franske dyder på een gang. Og så skriver han også “absolut driftsikker” og endelig “kører som en drøm”.
Dette skulle være et af de absolut mest komfortable steder at nyde sin langtur fra: BX er berømt for sin komfort. Bortset fra det er plastikhelvedet ikke helt fri for at minde lidt om min MR2.
Jeg er lige ved at ringe til ham – men kommer så i tanke om det manglende træk. Han er tydeligvis ikke jyde, men jeg tror faktisk godt vi ville kunne forstå hinanden alligevel. Vi er i hvert fald enige om, at denne BX er et fint eksemplar – og det til 37.000 kroner? Næste år bliver den ægte veteran: Akja.
Tak for tip til Ronald Dijkstra. Find annoncen her: Citroën BX
(Jeg bøvler lidt med billederne, for BX’en er til salg på DBA.dk, der for noget tid siden dik en større teknisk overhaling – og blev ringere af det, efter min mening. Lige nu kan jeg kun downloade billeder i et format ViaRETRO ikke kan vise. Jeg arbejder på sagen)
Dælme nogle fine vogne, som Ugens Fund.
Det piner mig dog, at mit efternavn igen er blevet fejlfortolket (medmindre det altså er en Claus Sørensen, der har indsendt MG’en?)
Det gør stærkt med de gamle nyheder, @claus-n: Jeg beklager. Nej, du var den eneste der havde øje for denne “Poor Man’s Tickford”, så al æren går til dig. Jeg har nu skrevet Nielsen til, så vi holder os til fakta.
Helt enig i Lunds betragtninger om Bruun Rasmussens auktion. Det gik ikke videre godt på nogen måder. Auktionarius var uoplagt, brugte de samme fraser hele tiden og rodede rundt rent sprogligt.
Ok, det var første gang. Jo, jo. Men der er noget at lære.
Jeg har ikke personligt set den gule Mazda 323, men jeg har haft nogle snakke med ejeren i andre sammenhænge. Han er både mekaniker og KÆMPE Mazda-fan. Han har haft (og lavet) mange Mazda-biler, så jeg tror, at bilen er rigtig fin.
Virkelig skønne biler i en meget overkommelig prisramme. De ville alle pynte i min garage, især BX’eren selvom jeg har lovet mig selv at holde mig fra franske biler😳
Ja, det er dygtige læsere, der har fundet de biler, @jensby: Jeg er stolt af at ViaRETRO har sådan nogen!
Det med at du har lovet dig selv at holde dig fra franske biler finder jeg yderst interessant – vil du uddybe?
Da jeg så vurderingen på den P1800S så tænkte jeg hvor meget over ligger de andre biler. Der er mange 1800S til salg i EU, også europæiske som denne, og til den vurdering kan man godt forlange mere. Dens placering, på deres skala, som nærmest perfekt – fik den ikke 5 hvor to 30’er biler fik seks – var jo en misvisning. Indtrækket var ikke originalt til farven. Bilen var angivet til at være hvid og hvid med hvid ser du ikke på P1800. På en eller anden måde så det kunstigt ud som om det var hjemmefarvet , hvilket jeg giver fotografen skylden for.
Der stod den skulle være hvid. Er ser nogen der kan fortælle om den overhovedet var hvid, for på billederne fremstod den i sølvagtig farve. Hvilket den også gør i artiklen øs billeder her. Der var taget en bid af instrumentbrættet men det var med omhu og kyndighed repareret med et nogle stykker sort tape. Noget som måske også viser hvordan andre skavanker er blevet taget hånd om og som har betaget vurderingsmanden. Navkapslerne var fra 140 serien.
Mht BMW motorcyklerne
Jeg så i kommentarsporet i en af BRs Facebookannoncer at der var stor indringer over de vurderinger. Der blev stillet spørgsmål til om de kunne indregistreres eller om der fulgte en erklæring med fra autoconsult og med råd om at tilføje dette Der blev nemlig henvist til fx. 73’erens stel ikke længere lignede det originale. Det var ændret og dertil at beslag var flyttet så fx. bagdæmperne havde fået en anden vinkel. Svaret var at de tidl. havde været indregistreret.
Ligeså hvorfor man skulle betale 140 kr for at komme ind til besigtigelse hvilket blev besvaret med at man fik adgang til
Haanings museum. Det havde jeg ikke bemærket og det er jo en god
Forklaring. Men hvad jeg kan læse ud Michaels artiklen og deraf konkluderer så må det sku have været en pinlig begivenhed for Haanking af lægge lokale til og optræde i. Jeg forbinder netop
museet som et der går opnå detaljer og ønsker at være oplysende og formidlende om deres biler genstande tilmderes publikum. Mon ikke det er eneste gang BR har holdt bilauktion der.
Små mobiltaster = tyrkfejl
Jeg forbinder netop museet som et , der går op i detaljer og ønsker at være oplysende og formidlende om dets biler og genstande til dets publikum.
@ce du kan lave screenshots af billederne på dba og efterfølgende beskære dem i Windows’s billedprogram eller i fx Photoshop, hvis du har det?
@ce tror bare jeg har været lidt små uheldig med de franske biler jeg har købt. Desuden er det bare mere bøvlet med dele og så er jeg nok bare design og stil mæssig blevet mere og mere italofil.
Men BXeren er jo bare skøn og quirky – og det er jo altid godt.
Ja tak til BX :-)
I det netop modtagne Veteran Tidende, udgivet af Dansk Veteranbil Klub, er der en flot artikel om netop BX
@jensby, BX er jo også italiensk design, så din samvittighed er fortsat i orden :-). Med hensyn til uddybningen spurgte jeg fordi du jo over årene nærmest har haft biler nok til at lave din egen statistik! Og netop BX (og mange andre hydrauliske Citroëner) er jo omgærdet af rygter og hörensagen, hvorfor jeg synes det var rart med lidt mere fakta.
Det samme med det øvrige kvalitetsniveau: Omme på Facebook skrev en læser, at kvaliteten på MG Metro var for ringe sammenlignet med BX – og det var da ærligt talt nyt for mig, der anser dem begge for at være undergennemsnitlige biler rent byggekvalitetsmæssigt. Men måske tager jeg ligefrem dobbelt fejl?
@ce På Youtube har jeg fulgt et par engelske fyres ( den ene med rødt hår og lange bakkenbarter ned langs kæben) program med at købe, istandsætte og sælge, diverse biler, store som små, med en forhåbentlig gevinst. Deriblandt en Maestro og det var, med den model som visse andre, at de gik efter et prisspænd jævnfør bilmærke og model og så en vogn som viste tegn på god vedligehold i tidligere ejerforhold og så måtte de file på deres værdier derefter, jævnfør hvad de kunne forhandle sig frem til af pris eller hvis evt. medfølgende reservedele havde værdi i forhold til omfanget af reparation. De løb ikke ind i de stor udfordringer med den valgte Maestro Og der er vel kimen. For en billig folkebil som Maestro lægger ikke lige op til en god vedligehold ved 2 ejer. Så deraf kommer vel dens ry som en dårlig bil. Tag Allegroen, den er ældre men den forsvandt hurtigereens Maestro.
Jeg mener selvfølgelig Metro og endda den billigere Austin.
@ce problemet er jo at det ikke er fakta, men følelser, mavefornemmelser, humør og alt muligt andet der lige nu siger mig at jeg ikke er til de franske biler.
Det er jo alt andet end rationelt, men lige nu peger alt mod Italien, hvor jeg i øvrigt er igen i næste uge 🥰. Denne gang i det nordlige, så tænker der er lidt færre Pandaer end nede sydpå
Cordiale saluti
Erik