Der er vagtskifte i redaktionen igen – denne gang er det redaktørens tur.

I ugens løb sagde vi goddag til vejsalt og det virkede som det rigtige tidspunkt at sige farvel til Mister Two: Min 1988 Toyota MR2 har helt og aldeles været et lykkeligt bekendtskab, og jeg kan ikke anbefale modellen varmt nok til alle der elsker at køre sportsvogn – sikke en køremaskine. Som jeg har skrevet om før: Mest i sving, selvfølgelig – men dem lærer man jo så at opsøge undervejs, ikkesandt? Det er nok et af de allerbedste skudsmål en bil kan få, tror jeg: Når den får dig til at køre en omvej, så er den i ordets bogstavelige betydning køreglad. Og det bliver man så også selv, hvilket bidrager til det lykkelige parløb. Jeg har jo aldrig syntes at en MR2 var den kønneste bil i verden, men selv dét aspekt er vokset i mig, og dens klare kileform og kække hækspoiler er både karakteristisk for bilen og for dens tid. Som sædvanligt er jeg forsigtig med brugen af ordet “ikon”, men hvis man sætter “firser-” foran, så passer det hundrede procent og er ikke spor overdrevet. Hvis nogle skulle være i tvivl så skulle jeg hilse og sige fra de mange der har tiltalt mig under tankning og så videre at det holder.

Her står den så nu – og man aner måske også hvorfor.

Køberen er sjovt nok en mand, som jeg mødte på min allerførste langtur i bilen – nemlig da jeg var til Oldtimer Grand Prix på Nürburgring i den. Her faldt jeg i snak med Henrik Bollerslev, og mens han fortalte at han netop havde fundet en superfin Celica så kunne jeg fortælle at jeg var kørende i dens fætter. Hvorpå han sagde at jeg da lige kunne sige til, når jeg engang ville sælge den. Som sagt så gjort og nu står de to sammen hos Lindholm Collection. Han løftede sløret for, at han vil lave “den store Firser-Toyota-video” på sin Youtubekanal, og det vil jeg faktisk se frem til.

Sjovt nok er mine Toyotaerfaringer så gode, at jeg også gerne vil have en Celica GT på et tidspunkt. Bare ikke lige ind i vintereren – og da især ikke hans ultrafine røde originalbil. Men det kunne da være morsomt hvis vi senere lavede den omvendte igen? Verden er lille, som de siger.

Hva’ så nu, spørger I måske? Ja, jeg er faktisk allerede videre – og INGEN vil kunne gætte i hvad! Ja, det siger jeg helt skråsikkert, med et glimt i øjet og i øvrigt som en glad mand. Det bliver godt. Altså I er da velkomne til at gætte, men det er spildte kræfter. Der kommer mere om min egen lille “Bilverden i Opbrud”, så meget er sikkert. Indtil da:

God weekend

Claus Ebberfeld

Juveler fra egne garager …

Tekst: Michael Sehested Lund
Fotos: Jacob Orfelt

Dette er temaet for vinterens særudstilling på Sommer’s Automobile Museum med titlen: »Vore biler – eksperternes kærlighed!«
Som de andre bilmuseer i hovedstadsområdet – og mange museer i det hele taget – drives Sommer’s Automobile Museum i det daglige af en gruppe frivillige medarbejdere, der alle har det tilfælles, at de er bilentusiaster. Museet slog dørene op for særudstillingen lørdag den 25. oktober, hvor yderligere 21 biler blev sat på udstilling – så der er noget at se på.

Det siger sig selv, at når der er tale om medarbejdernes egne biler, bliver der virkelig tale om diversitet for fuldt udtræk, for smag og behag er som bekendt forskellig. Aldersmæssigt dækker bilerne en periode på lidt mere end 100 år, da den ældste, en Locomobile, er fra 1903, og den yngste, en Citroën C6, er fra 2006.

Nogle vil sikkert indvende, at en Citroën C6 fra 2006 jo ikke engang er youngtimer endnu, men først bliver det fra næste år, i 2026. Sagen er bare, at Citroën C6’eren er for ejeren, Jacob, netop en juvel med klassikerpotentiale. Og jeg kan sagtens følge ham, da jeg selv har en jævnaldrende bil med lignende egenskaber.

Foto Michael Sehested Lund

Men lad os blive lidt mere ved det franske, nemlig ved denne Panhard Dyna Z12 fra 1957, som ikke blot er fransk, men også mærkværdigt fransk – fra en tid, hvor franskmændene havde modet til at gå (eller måske snarere køre …) deres egne veje.

Sådan en Panhard Z12 har helt sin egen charme og er, trods denne models stålkarrosseri (Panhard havde en svaghed for aluminium), alligevel letbygget. Det giver bilen anstændige præstationer, trods den 2-cylindrede boksermotor på bare 40 hk. Ejeren, Per, står selv for diversitet med de biler, han – udover Panharden – har holdende i garagen. Han er nemlig også ejer af den ovenfor viste Locomobile fra 1903.

Fra Frankrig er det oplagt at bevæge sig videre til nabolandet Italien – til særudstillingens eneste røde bil. Og nej, det er ikke en Ferrari, men Uno’s Lamborghini Urraco, der, selvom billederne ikke viser det, kun bliver vasket én gang om året, og det er ved sæsonstart. Pudsedrengen er instrueret i, at snavset skal blive siddende. Urraco’en er et godt eksempel på det modsatte af en garage queen, fordi der faktisk bliver kørt i den – og det må gerne kunne ses! Faktisk har Uno kørt omkring 50.000 km i sin Urraco, mens han har haft den. Bilen lever således ikke op til de fordomme, flere måtte have i forhold til italienske sportsvogne og manglende pålidelighed.

Derfra bevæger vi os videre til Jespers smukt renoverede Lancia Fulvia 1300 S Zagato fra 1971 – en bil, der gerne må køre, men alligevel står flot.

Fra Italien kan vi passende bevæge os til Østeuropa med denne Tatra T2 603 fra 1965. Tatra var ikke for almindelige mennesker i den daværende østblok, men forbeholdt den såkaldte nomenklatura, der enten var toppolitikere eller ledende embedsfolk i statsadministrationen.

Tatra T2 603 var derfor en luksusbil, hvilket også afspejles i dens luftkølede V8-motor, der befinder sig i hækken. Bilen ejes af Leif, som også har en anden bil med på udstillingen, nemlig en Volvo L420 »Snabbe« lastbil fra 1961, hvis lad på åbningsdagen blev benyttet som serveringsbord.

Almindelige mennesker i Østeuropa måtte nøjes med for eksempel en Skoda S100 fra 1976, som de måtte vente i mange år på at få leveret, efter at have bestilt en. Bilen på udstillingen er et far-og-søn-projekt og ejes af Svend og Claus.

Jeg runder artiklen af med noget fra Japan: Kims Toyota Corolla KE25 fra 1972. Bilen er et rigtig flot eksemplar, og nogle vil sikkert kunne huske den – men så alligevel ikke. For bilen er som nævnt en Toyota Corolla KE25, mens modellen, folk husker, er Toyota Corolla KE20. Der er altså tale om et sjældent eksemplar, og tilmed i meget fin stand.

Foto Michael Sehested Lund

Som jeg nævnte i indledningen, omfatter særudstillingen 21 biler, så jeg skulle blive ved længe endnu, hvis alle skulle nævnes. I stedet vil jeg foreslå et besøg på museet for at se alle bilerne. Udstillingen løber frem til slutningen af marts 2026.

Sommer’s Automobile Museum
Nærum Hovedgade 3
2850 Nærum

Ugens Restomod eller hvad vi skal kalde det: Landrover Airstream Camper

Altså, jeg ved snart ikke hvad jeg skal mene – så lad høre hvad I synes:

Faktum er, at dne kommer til salg på en auktion her: Land Rover Camper.

Ugens Fund: 1991 Peugeot 205 til 30.000 kroner

Altså, hvis kilometertaller er korrekt på den her, så er det en rigtig fin vare. 97.000 kilometer for en typisk brugsbil, der var billig fra ny og i mange år bare blev billigere og billigere som brugt – for nærmest ikke at have nogen værdi overhovedet? Det har været døden for mange 205’ere og lignende små hverdagsbiler. Men ikke den her, åbenbart – bilen herunder:

Den står ikke helt som den forlod fabrikken mere – og sælger skriver også, at førersædet er slidt. Men det skulle så også være det – skriver han i hvert fald. Jeg ville nok finde nogle mere passende fælge (som altid…), og så ville jeg være glad.  Økonomisk klassiker, høj brugsværdi, stor køreglæde – for hvad det nu er. Hvilket ikke er en GTI. Men det behøver det efter min bedste overbesning heller ikke at være: 205 er et helligt nummer.

Tak for tip til Claus Schrøder Nielsen. Find annoncen hér: Peugeot 205

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

bizub_C220 Q76

Ugens foto: Er I klar til vinter?

Ugens bonusfund: En ven med mange biler og mindst een til salg

Efter salget af MR2’en havde jeg lige to dage, hvor jeg skulle finde transport på anden vis. To dage! Jeg lånte en bil – og efter tredive kilometers kørsel sprang koblingskablet. Scheisse. Ud på værkstedet uden kobling (træls ved rødt lys, men det gik) – og mens jeg stod dér med håret ned af nakken kom en ven og kollega forbi ude foran værkstedet og tankede sin bil. Jeg spurgte om jeg kunne få et lift – og han sagde nej. Men jeg kunne låne en bil – sikke en ven!

En Mercedes-Benz 190E 1.8 med automatgear som han lige havde byttet med noget andet weekenden i forvejen på Fredericiamessen – og nu gerne ville sælge. For den sags skyld også til mig. Min kone kørte den også, og hun var vel egentlig endnu mere klar: Ikke mindst på grund af automatgearet. Uanset hvad er det faktisk bare en skøn bil, sådan en 190’er – og jeg skal have een på et tidspunkt.

Som sagt havde jeg allerede fundet noget andet, så den her skal det ikke være. Hvorfor jeg i stedet bringer den som en slags Bonusfund: 55.000 kroner vil han have – og det virker passende, ikke? Den er ikke annonceret nogen steder endnu, så skriv til redaktionen, hvis det kunne være noget.

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.

God weekend