Da den sidste del af modelhistorien er amerikansk kan vi godt bruge betegnelsen “Sleeper”, synes jeg. For dette er virkelig en ulv i fåreklæder.
Jeg er just ankommet i Paris, hvor programmet står på Retromobilemessen, der altid overrasker med noget fransk, man ikke lige kendte. Men lige p.t. kan man faktisk få ægte superfransk hjemme i Danmark: I Horsens står der en Dodge Omni GLH til salg.
Dodge Omni GLH kom i 1983 og er dermed en ægte veteranbil.
The French Connection i denne forbindelse er Talbot eller Simca eller Chrysler hvad de nu kaldte sig på det tidspunkt, og bilen i sit udgangspunkt en sleeper på en anden måde – en lidt søvnig familiebil af en Horizon, som solgte godt i Europa og faktisk var en fin bil:
Sportslig var den bare ikke. Det var ellers ved at blive en stor ting i Golfklassen efter at VW år forinden havde lanceret deres GTI. Som de ikke fik i Amerika før meget senere. Men de fik Horizon samtidigt med os i Europa, og det var ikke det store problem, at den ikke var sportslig, for den skulle som svar på forskrækkelsen efter oliekrisen være en økonomibil. Den lignende meget men Dodge Omni var lidt af sammensurium af dele fra Chryslers reoler.
I det lys var det vel meget passende, at ingen ringere end Carroll Shelby legede lidt med hvad man ellers kunne putte i en Omni – han havde haft held med AC Ace, ikkesandt? Det fik han egentlig også med den sportslige udgave af Omni, som Chrysler pludselig gerne ville have, da Golf GTI i starten af firserne endelig kom til Amerika. Shelby var ikke bange for at prøve noget nyt, og det hed dengang turboladning: Ikke på den spage franske originalmotor, men på en 2,2-liters udgave, som vi aldrig fik i Europa. Den havde her 145 hestekræfter, og det ville være så rigeligt til at slå en Golf GTI af banen i mange år fremover. Altså rent fartmæssigt.
Shelby fandt på, at GLH kunne stå for “Go Like Hell”. Og S’et efterfølgende for “S’more”.
Men Shelby stoppede ikke der, for han lavede senere en særudgave, der med 175 hestekræfter og endnu flere finjusteringer kun blev bygget i 500 eksemplarer: Yes, dét er den rigtige samler-Horizon – det findes! Eller Omni, rettere – og den vilde hed GLH-S.
Det er ikke sådan een vi har stående her i Danmark: Annonceteksten kan ellers godt læses sådan, men jeg kontaktede sælgeren, der forklarede, at bilen er født som en GLH. Men det vilde er, at der derefter har været en slags amatør-Shelby inde over bilen, der udover at se gansek pæn ud ifælge sælgeren også yder 280 hestekræfter. 280! Til en forhjulstrækker på under et ton. Og så i uskyldshvid! Ja, det er den herunder:
Hvad koster sådan et turbodrøn så? 100.000 kroner, såmænd. Ohh, jeg synes det er fristende! Kan man få mere Q-car for pengene? Svar i kommentarfeltet herunder:
I mellemtiden tager jeg nu på messe i Paris og kigger på andre franske fristelser…
Uhhh
Da jeg blev 18 havde mine forældre en Horizon GLS der kort efter blev byttet til den fine Premium version med 5 gear, 90 heste og 0-100 på 11,4 sekunder. Det kunne noget, men det ypperste fra bilbladene var jo denne GLH.
Det er fristende 😎
Glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, @jensby…
Jeg er også vokset op med Simca som familiens bimærkel, og historien endte med 2 x Horizon før min far afleverede sit kørekort pga. alder (92 år), men den første Horizon han havde, tilbagelagde jeg mange køretimer i. Den kørte ligeså fint som min egen senere Peugeot 205
Tænk at Shelby har gidet at beskæftige sig med sådan en lille gryde..? Men hva, et job er vel at job… Men fanneme rap, det er den, godt modspil til Golfen. Og når så den hedder Chrysler og Shelby, vækker den jo også lidt national stolthed i en amerikaner… Nu nedstammer jeg fra en Imp-familie, så jeg var altid lidt forudindtaget mod sådan noget fransk plastic. Næ så hellere en engelsk Chrysler Talbot Sunbeam med den frække bagrude. Og i økonomiudgaven kunne den jo fås med en bovlam 930 Impmotor. Og den rustede mindst ligeså hurtigt som Horizonen. Når det så var alvor var der jo 424 i grp- B- trim, Talbot Sunbeam Lotus, der jo ovenikøbet vandt rally-VM et år og kunne vække minder om de gode gamle dage i midttresserne da den irske damefrisør Rosemary Smith vandt flere rallyer med sine Imper og Tigere.
To ord: JA TAK!