Min første elbil

Det var tilbage omkring 2014, så vidt jeg husker – måske før. Jeg arbejdede hos Classic Race Aarhus, der havde fået stillet een til rådighed. Konstellationen af Classic Race og elbil var ikke særlig oplagt, men grundlæggeren af løbet var ikke bange for at prøve noget nyt. Bilen var ikke særlig populær hos resten af staben – men det endte selvfølgelig på et tidspunkt med, at jeg skulle køre et sted hen i den også.

Det var nemt – fordi det var dét bilen var designet til. At være nem. Primært i byen, også – og dét var vi jo. Det gik derfor fint, men bilen gjorde derudover intet større indtryk på mig. Udover med sit design, og det var ikke på den positive måde. Hvilket jeg blev mindet om, da Facebook præsenterede mig for een til salg – den herunder:

Hvorfor den overhovedet dukkede op kan jeg kun gisne om – men jeg havde i forbindelse med research til gårsdagens artikel jo kigget på andre grimme elbiler, og det har måske klikket hos algoritmerne? Det var længe siden jeg havde set en Citroën C-Zero, som den retteligen hedder – og første indtryk var jo alligevel, at den faktisk OGSÅ er pænere end Ferraris nye ellert.

Sjovt nok minder C-Zero lidt om Pininfarinas berømte og berygtede prototype CNR fra 1978. Lidt:

Der OGSÅ er pænere end Ferraris nye ellert! Men nu lover jeg også ikke at nævne den mere i denne Matiné. CNR har jeg altid været fascineret af, fordi den er så ekstrem både i sit udtryk og i sin higen efter optimal aerodynamik. I dag ved vi jo, at der er flere forskellige måder at nå dertil – og at man vil gøre klogt i at stoppe liiiige lidt før det optimale, da det ellers bliver for ekstremt og går ud over anvendeligheden. Men balancen har altid interesseret mig, da enhver bil jo er resultatet af en hulens mase kompromisser.

Også i dag. Jeg mener selv jeg – målt på mange forskellige parametre – gjorde et mesterligt køb til min kone, og har siden kørt i hendes nye gamle bil langt, langt mere end hun selv har. Fuld præsentation af den senere engang – det er en anden historie. Men tilfældigvis nævnte hun så i går, at hun gerne vil tilbage i en bil med automatgear. Og hov, det havde algoritmespionmikrofonen også hørt?

Som sagt dukkede der der C-Zero i hvert fald op – og var til salg. Til 17.500 kroner en ægte konebilspris – og den har i sagens natur jo ikke nogle gear at skifte. Jeg ved hun vil synes dens design er kikset – men jeg kan jo lige starte med at vise hende en Pininfarina CNR. Sælger beskrev den som “Fin lille 4 personers bil mest til bykørsel. Rækkevide 40-65 km”, og det er jo egentlig nok til min kones tur til arbejde. Og så kan den lades op fra et 220 Volt-stik på seks timer, så vi slipper for en grim ladeboks på bindingsværket.

Vi slipper helt klart ikke for rækkeviddeangst, for “40-65 km” fra en sælger er sikkert tættere på 40, og hun har 17 hver vej. Til gengæld kan jeg være rimeligt sikker på, at eventuelle svinkeærinder bliver få og korte! Kunne det fungere? Jeg tror faktisk lige jeg vil høre hende hvad hun synes,

Og så vil jeg selv lige afskrive C-Zero som kommende stor klassiker: Dét tror jeg ikke den bliver. Faktisk bliver jeg ofte spurgt, om jeg tror der findes elbiler der bliver dét – eller bare samlerværdige? Mit svar har altid været det samme: Tesla Roadster.

Der står de og venter på at blive klassikere.

Egentlig ved jeg godt, at når vi er ovre i den afdeling, så vil min kone hellere have en Porsche Boxster (og jeg tænker faktisk Tiptronic ville være hendes førstevalg?), men en Tesla Roadster tror jeg i princippet godt hun ville køre i også. Dét får hun så ikke med min gode vilje, og det er der mange årsager til – men i det mindste er designet ikke een af dem. Når det er sagt så kan jeg stadig bedre lide en Boxster:

Jeg ved simpelthen ikke, om jeg kunne få mig selv til at købe en Boxster med Tiptronic? Men den skulle være tidlig og med de originale lygter, helt klart: En godt eksempel på dengang man stadig kunne lave usandsynligt vellykkede sportsvogne.

Var det her den første gang jeg har skrevet om elbiler på ViaRETRO? Faktisk ikke – og det bliver heller ikke den sidste. Men jeg håber I kan klare det derude. Ellers kan I trøste jer med, at der nok ikke kommer noget i den næste Matiné!

God Weekend

Claus Ebberfeld

Lamborghini Miura fylder 60 – bilen, der opfandt superbilen

Tekst og billeder Michael Sehested Lund

Lamborghini Miura fylder 60 år – og dens betydning er stadig markant og kan næppe overvurderes. Kombinationen af ny teknologi og et formsprog, der satte nye standarder for datidens sportsvogne, skabte en skabelon, som alle efterfølgende superbiler måtte forholde sig til. Der blev ikke bygget så mange af dem. Netop derfor gør de blot omkring 765 eksemplarer det så meget vigtigere at holde liv i bestanden. Til dette formål findes der rundt omkring en lille underskov af værksteder, der kan gøre det, og især i området omkring Modena.

For at forstå Lamborghini Miuras betydning må man begynde med den tid og den kontekst, den blev født ind i. Midten af 1960’erne var en periode, hvor Ferrari dominerede sportsvognsverdenen med en blanding af aristokratisk selvsikkerhed og motorsportsmeritter. Lamborghini var derimod et ungt mærke – en opkomling skabt af en traktorproducent med ambitioner om at bygge bedre GT‑vogne end Ferrari. Der findes mennesker, man ikke skal træde over tæerne, selv hvis man er Enzo Ferrari, og Ferruccio Lamborghini var netop sådan en person. Desuden arbejdede tre unge ingeniører hos Lamborghini, som havde større drømme end blot at skabe endnu en hurtig grand tourer. Gian Paolo Dallara, Paolo Stanzani og Bob Wallace ville skabe noget radikalt. Noget, ingen havde set før.

Deres idé var både dristig og uprøvet: en tværstillet V12 placeret bag føreren, integreret i en letvægtsramme, som både bar motor og affjedring. Det var en konstruktion hentet fra racerbiler – men ingen havde nogensinde forsøgt at gøre det i en gadebil. Og som om det ikke allerede var nok, havde de yderligere ladet sig inspirere af BMC Mini, idet motor og transmission i de første udgaver delte oliesump. Ferruccio Lamborghini var skeptisk, men også så rummelig, at han gav dem lov til at bygge chassiset som et fritidsprojekt. Da rammen stod færdig, var den så ekstrem, at den nærmest tiggede om et karrosseri, der kunne matche den.

Det var her, Bertone og Marcello Gandini kom ind i billedet. Gandini var kun 27 år, men han havde allerede en skarp forståelse for proportioner, selv om kritikere hævder, at han kun kunne tegne med lineal. Resultatet blev en bil, der lignede en blanding af en rovfugl og en futuristisk skulptur: lav, bred, organisk – trods linealen – og med de karakteristiske “øjenvipper” omkring forlygterne, som siden blev et ikon i sig selv. En anden detalje er benzinpåfyldningen: Hvordan foregår den egentlig? Jo, man åbner et af gitrene foran, hvor der er lavet en elegant udskæring og får adgang til tankdækslet.

Hvad materialevalget angår, var Lamborghini Miura en kombination af aluminium og stål: front og hæk i aluminium og en centerdel i stål – også på dette punkt en speciel og karakteristisk konstruktion.

Det hed sig, at Lamborghini Miura var en 300-km/t-bil – det var den ikke, for på det punkt arbejdede formen imod den, og ved meget høje hastigheder havde den svært ved at blive på vejen.

Uden Lamborghini Miura havde der næppe været en Ferrari Berlinetta Boxer, en Lamborghini Countach eller en hel generation af superbiler, der fulgte dens grundprincip: motoren bag føreren, designet som en skulptur. Lamborghini Miura var den første superbil i moderne forstand.

Med bare omkring 765 producerede eksemplarer, som nævnt i indledningen, ligger der næsten en forpligtelse i at holde modellen levende. Her havde jeg for nylig fornøjelsen af sammen med andre fra Sommer’s Automobilmuseum at besøge nogle værksteder i Modena, som netop kan det. Karrosseridelene håndformes med hammer i et øredøvende spektakel. Det er ganske enkelt klassisk karrosserihåndværk – og en fornøjelse, at nogen stadig holder det i hævd.

Det samme gælder for hjertet i bilen, nemlig motoren. Alt dette medvirker til, at en Lamborghini Miura fortsat kan køre videre på vejene og ikke blot ende som et museumsemne uden puls.

Lige siden min barndom har jeg syntes, at Lamborghini Miura var en helt særlig bil, og derfor kipper jeg med flaget i anledning af 60-årsdagen.

Klub ViaRETRO Midsommertur den 20. juni, 2026

Sommer og midsommer nærmer sig, så vi åbner nu for tilmelding til Midsommerturen for Klub ViaRETRO medlemmer. Turen foregår denne gang i Nordsjælland og vil være på ca. 100 km. Vi kommer gennem varierende natur, hvor der vil være flere spændende stop undervejs.

Da nogle kommer langvejs fra, kan det være en god idé at kombinere turen med et weekendophold – og så er der også mulighed for at køre den klassiske bil, som nu får chancen for at blive brugt for alvor. Det handler ikke om blot at trille ned til det lokale træf for et par dækspark, men om en tur, hvor bilen virkelig får lov til at blive gennemvarm. Bilen får noget ud af turen, men det vigtigste er, at I også får en uforglemmelig oplevelse med det betagende landskab og i godt selskab med ligesindede.

De endelige detaljer er ikke helt på plads endnu, men turen starter fra kl  10:00 fra et nærmere angivet sted i Nordsjælland – detaljeret info følger snarest.

Klub ViaRETRO-medlemmer kan gå direkte ind på deres klubside MIN KLUBSIDE for at læse mere om turen og tilmelde sig. For de af jer, der har fået blod på tanden, kan I blive medlemmer af Klub ViaRETRO ved at klikke på BLIV MEDLEM AF KLUB VIARETRO

Ugens Nødvendige Foto

Ugens Fund på to måder: Rover og Mazda

Det handler ikke så meget om de to forskellige biler, det med “på to måder”, men mere det klassiske med selve annoncerne: De kan jo være mere eller mindre velskrevet – og det ser vi her. I princippet hælder jeg mest til Mazdaen, sådan som bil betragtet – men annoncen er så ringe, at jeg i virkeligheden er mere fascineret af den store Rover med sin V8’er. Dén hr nemlig en annoncetekst, der er så velskrevet, at jeg vistnok for første gang i ViaRETROs Ugens Fund-serie føler mig forpligtet til at gengive teksten i sin fulde længde. Det gør jeg for at være fair så også med Mazdaen – hvilket er hurtigt overstået. Så her kommer de to:

Denne Rover P6 3500 koster 65.000 kroner, og er beskrevet mindst 20.000 kroner bedre end japaneren – fuld tekst herunder.

For 46.000 kroner får man ikke mange oplysninger, for den fulde annoncetekst lyder således: “Pæn Mazda Coupe fra 1972 sælges Hvis intresseret så ring venligst på dette tlf no 86 49 22 63”

Ikke sandt? Sjovt nok er begge biler grønne og brune og dermed klart på min positivliste, og mens jeg har haft en Rover V8 og en Mazda coupé før, så var det i andre modeller og jeg er fristet af begge. Men Roverens annonce giver mig LYST til at købe den – Mazdaens giver mig ikke engang lyst til at ringe. Det bør man nu gøre alligevel, for den ER faktisk ret fed, dén bil. Og nåja, man er åbenbart NØDT til at ringe, hvis man vil vide mere.

Mazdaen har manuelt gear og sæder med stof i midten, og det foretrækker jeg.

Med de sure ord over til den fulde og lange og gode annoncetekst på Roveren – læn jer tilbage og nyd det:

Opdatering d. 27/5 2026:
1. Havde Roveren med i Stenlille til det store onsdagstræf, med et hurtigt til-salg-skilt i forruden. Fik talt med et par herrer, der kom forbi. Bilen blev dog ikke solgt, men noget jeg bed mærke i, var at de ikke mente at den var “så slem, som annoncen gav udtryk for”…! Så, det afhænger jo af øjnene der ser, fik jeg bekræftet. Men så er jeg da også sikker på, at jeg ikke oversælger noget her. Men lad jer så ikke skræmme af dén grund…

2. Den ene af herrerne spurgte, om teksten var AI… det var positivt ment, men nej, det er den ikke, det er bare mig. Ingen kunstig intelligens er brugt i teksten – “I’m not a robot” – måske der heller ikke er brugt intelligens i det hele taget – who gives a flying fxck, når bare vi kan have det sjovt. 3. Hvis jeg oplever andre interessante episoder mens bilen er til salg, kan det ende med at blive verdens længste annoncetekst. Så køb venligst den Rover – eller jeg risikerer at ryge i Guinness’ rekordbog, hvis den da stadig eksisterer.

Roverens interiør er også lækkert. Teksten kommer endda ind på, hvor mange der har siddet i det.

Hej! Inden du læser denne roman af en annoncetekst, kommer her et par fakta, der kan spare alle for spildtid: – Ingen byttehandler, jeg rydder op… – Beskeder som “sidste pris”, “mindstepris” eller lignende, frabedes venligt men bestemt. Er man seriøs, kommer man og ser bilen. Slutprisen er, hvad køber og sælger bliver enige om. – Forventer man til prisen en perfekt bil, så bliver man nok skuffet. Og skuffelser bør undgås. Find noget andet. Der er pænere biler derude!

Min Cameron-grønne Rover P6 3500 V8 fra 1974 savner et nyt hjem. Den fremstår ret original, og har aldrig været afmeldt – de sorte nummerplader blev monteret, da den rullede ud af forhandlerens lokaler. Jeg blev ejer af bilen i sensommeren 2018, og den har været et herligt og pålideligt bekendtskab hele vejen igennem. I de senere år har jeg dog brugt den i mindre omfang, i takt med at tiden til den ikke længere er tilstede som før. Og ret så ubelejligt – men dog naturligt for en bil i metal – er rustboblerne begyndt at indfinde sig rundt omkring…så en potentiel ny ejer må regne med, at der bør gøres noget ved dette inden for en rum tid. Bilen fremstår dog fortsat i tålelig stand rent kosmetisk, og jo større afstand hvorfra man betragter den – jo pænere ser den ud.

“jo større afstand hvorfra man betragter den – jo pænere ser den ud” er en fremragende observation.

Men… er man typen, for hvem ens selvopfattelse gør det tvingende nødvendigt, at ekvipagen skal stå snorlige, er det såre simpelt – her er 3 muligheder:

1. Smøg ærmerne op og kom i sving.

2. Brug bilen som et hjælpeværktøj til at lære at tage verden lidt mere “loose”, og give fanden i andres meninger.

3. Eller som nævnt i starten af teksten… find noget andet.

Kendere af modellen vil vide, at alle ydre pladedele – 22 i alt – døre, paneler, alle 4 skærme, taget osv. enten er skruet eller boltet på et selvbærende “skelet” á la Citroën DS / ID, og at afmontere én eller flere af disse dele for at slibe dem ned, grunde og lakere er en opgave, der er ret ligetil (man kan i princippet køre til værkstedet, “klæde bilen af” og snige sig hjem igen – dette anbefales dog ikke af åbenlyse årsager). Omtalte “skelet” – eller “Base Unit”, som er Rovers officielle betegnelse – fremstår i fin stand uden tæring.

Interiøret fremstår som det må forventes af en finere engelsk læderkabine, der i de 52 år bilen har eksisteret har stået model til et ukendt antal røve, der har frekventeret det abrikosfarvede Connolly-skind. Gulvtæppet i førersiden er slidt, og loftbeklædningen er ikke så pæn længere – der medfølger dog en fejlfri beklædning, man kan montere i stedet. Dørbeklædningerne ser ud til at have været ompolstret i nyere tid, da slitage ikke ses på disse.

Det mekaniske: I 2019 blev motoren udtaget og adskilt, da knastkæden viste tegn på slitage. En nærmere inspektion medførte beslutningen om en egentlig motorrenovering, da lejer, knast etc. var slidte, dog ikke ødelagte. Udmåling af tolerancer blev foretaget, og det blev klart, at slid på cylindre og lejesøler var minimalt, og dermed kunne lejer og stempelringe i standardstørrelser anvendes. Blok og toppe blev “hot tanked”, oliegallerier renset, frost- og oliepropper udskiftet, og cylindre og krumtap honet / poleret. Knast-, hoved- og plejllejer, knastaksel, løftere, knastkædekit og stempelringe blev udskiftet, topstykker planslebet, ventiler + sæder slebet og rettet, og efterfølgende vacuumtestet. Alt arbejdet blev udført professionelt på motorværksted, og motoren har kørt ca. 20.000 km. efter renovering.

Øvrige arbejder er foretaget over tid, bl.a.: – elektronisk tænding, – 65A generator, – Hovedcylinder, – Kickdown-kabel, – Transmissionsolie + filter samt justering af bremsebånd, – Div. undervognsbøsninger, – Hjullejer for og bag, – Bagstøddæmpere, – Kølerslanger, og de to SU-karburatorer er blevet totalt adskilt, ultralydsrenset og renoveret med originale dele. Hertil et større antal motorolie- og filterskift, der er foretaget ved 5000 km.-intervaller, eller årligt. Summerisk fremstår bilen i god teknisk stand, dog svedes lidt olie hist og her. Dog ikke i et omfang, der har medført, at miljøaktivister begynder at lime sig selv fast til asfalten rundt om den. Endnu.

Øvrigt: Velkørende og klar til sæsonen. Synet uden anmærkninger d. 29/3 2022, næste syn 2030. Anhængertræk, 1500 kg. m. bremser, 500 kg. uden. Der medfølger et stort lager af reservedele; herunder et sæt døre med el-ruder, kontakter og ledningsnet, for- og bagrude i “sundym” blåtonet glas, motorhjelm, skærme, udstødningsrør, 2 differentialer, drivaksler, nav, 2 sæt tidstypiske letmetalfælge (Revolution Magstars m. Rover-centerkapsler og GKN 15″), gummidele, gummilister, låse, kromlister…og meget andet. Delene er i kasser og på paller.

Bilen er prissat med henblik på et hurtigt salg. Det er ingen hemmelighed, at beløbet der er postet i den i min ejertid er betydeligt højere, end hvad jeg har sat den til salg for… men, det er vel en naturlig del af dét at have en hobby, der involverer klassiske køretøjer. Man passer og plejer et stykke teknik, der forlængst har oversteget de længe afdøde konstruktørers vildeste fantasi, hvad angår forventet levetid på deres produkt. Så man fortsætter med at kaste penge efter det, arbejde med det, og glædes over det, når det atter kører, og man møder i mange tilfælde en masse herlige mennesker undervejs. Livskvalitet er mange ting. …nå, kære læser – nu er du nået gennem hele denne lange smøre – så kan det jo snildt være, at du er blevet sådan RIGTIGT interesseret? Så skriv mig en besked, så aftaler vi en fremvisning. Bilen står nær Fårevejle på Vestsjælland.

Roverhilsner

Johan Krohn Carl

Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen hér: Rover P6 3500 (ift Mazdaen kan I bare ringe…)

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

“Tatra”, siger de i Numerologisk Afdeling:

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.