Medlem Claus Ebberfeld

Problemet er vel at de i artiklen blander praktik med eksotisk, og det er to komponenter, som jeg tror er svære at bande, så de helt flyder sammen? Så at sammenligne æbler med pærer. Men naturligvis sjovt at 205GTIen hænger så godt fast på Espritens hjemmebaner som fart og track. Jeg har selv haft en 205CTi, og ville gerne have en 205GTi 1,9 da den er mega sjov OG praktisk. Men indrømmet jeg vil da også hellere have en Esprit, helst en tidlig turbo. Måske den optimale løsning i henhold til dagens emne ville være en af hver?

Men de elementer blander enhver der KØRER i sine biler jo også i praksis, @soren-w?

Så når jeg sådan tænker over det virker det faktisk som en meget, meget mere relevant test end hvad omgangstiden er på Top Gears flyvepladsbane, for eksempel. Eller Nürburgring eller alt muligt andet som folk altid snakker om.

Og for i det hele taget at komme hen til en racerbane skal man jo som regel køre nogle kilometer på rigtige veje alligevel, ikke?

Jeg har altid godt kunnet lide den Peter Stephens-opdaterede Esprit som de tester her – men indrømmet, den tidlige du viser til salg er “den rigtige” Esprit.

Hvis I, @ce og @soren-w, tager Lotusen, så nupper jeg Peugeoten.

Jeg er ikke til disse kileformede dørstopperbiler, synes meget bedre om en såkaldt klassisk facon.

Gute Fahrt!

Finurlig og sjov test! Men jo også en test, der ikke afspejler et almindeligt kørselsmønster. Ingen kører jo SÅ mange kilometer under SÅ aparte forhold. Med et mere normalt kørselsmønster og i særdelshed nu, hvor begge biler køres som klassikere, vil man nok være ret ligeglad med f.eks Esprit’ens begrænsede udsyn eller det negative, som nævnes om 205.
Var jeg tvunget til at køre f.eks. en TR4 fra DK til Spanien i eet rap, ville jeg nok forbande bilen væk pga dens ukomfortable kørsel. Men samme ukomfortable kørsel er pludselig en gevaldig charme, når vi taler en times kørsel en sommerdag.
Af samme årsag læser jeg yderst sjældent datidens tests af biler. De blev dengang vurderet ud fra nogle helt anderledes kriterier end dem der bør lægges til grund for dem nu, hvor de er hobbybiler.

“Lotus” og “i praksis” i samme sætning – i kunne ligeså godt skrive om sort/hvid-farvefjernsyn.
Ikke desto mindre stor-roser Harry Metcalfe sin Turbo Esprit til skyerne for sine praktiske kvaliteter på sin tur til de italienske alper.
Sjovt nok betragter mange en Esprit som en (super-) sportsvogn. Jeg vil kalde den en GT. På trods af den lave højde og centermotoren har den faktisk et anvendeligt bagagerum – og skiene kan jo komme på taget.

Jeg er enig med @The Real Stig. Yes, den fik mere power med tiden, men det er vel kun V8-modellen, der for alvor kunne løbe stærkt, ikke…?
Da S1 kom i 1976 havde den mig bekendt en 2.0 liters 4-cyl med 160 hk. Selv i 1976 var det ikke nær nok til en “supersportsvogn”, vel? Og rygtet vil endda vide, at Lotus var lidt for optimistiske med bilens præstationer. Så det trækker også fra.
Men intet af det ændrer på, at en Esprit S1 er en fantastisk bil. Utroligt design simpelthen. Og 160 hk er rigeligt til mig og min bedstefar-kørsel!
Desværre er jeg bange for kvaliteten og en endeløs række af problemer. Så jeg får nok aldrig en. Selv om jeg VIRKELIG gerne vil.

Nu har jeg haft forgængeren til Lotus Esprit i over 20 år, og i alle årene (og før det) har det ikke skortet på advarsler, sagn og historier om hvor forfærdelige de er og hvor tit de falder fra hinanden. Suk! Jeg forsøger til gengæld at påvirke med positive historier, hvor jeg kan, men overmagten er bare massiv.

Jeg tror det gælder Lotus såvel som de fleste klassikere, at når de når til klassikeralderen, så har de delt sig i dem, som aldrig har været behandlet ordentligt og vil give problemer konstant, og dem som har været passet ordentligt og kan blive ved at give køreglæde i bytte for fornuftig pleje.

Check! Så fik jeg også talt Lotus lidt op her i 2021. :-)

P.S. Og jaja, selvfølgelig knækkede speedometerkablet da på turen hjem fra München, hvor jeg købte den. Så er man jo ligesom i gang, ikke? ;-)

Tak for de gode ,og rigtige ord, om Lotus,Peter Bødker!
Som du jo ved, har jeg kørt lotus i mange år, (siden 1974!)
og altid kommet helskindet hjem med bilen fra mine mange, lange ture rundt om i Europa! Men en Lotus skal passes og serviceres til tiden, ellers går det ikke godt!
Har ejet følgende modeller! Lotus Europa Special, Lotus Europa Twin Cam, Lotus 7 S2 Cosworth, Lotus Elan +, 2, Lotus Elan s4 ,Lotus Elan S3 coupe, Lotus Excel, Lotus Esprit S2 Commemorative, Lotus Esprit Turbo ! For mig handler jo ikke om at have en hurtig indkøbskurv, men om at have en smuk og velkørende fritidsbil!

Happy motoring!
Henning Hjorth

Ja, jeg kunne heller ikke lade være med at tænke på, om Peter Stephens-modellen i virkeligheden var noget fremskridt fra den originale, @the-real-stig – udover at designet blev opdateret til firserne og halvfemserne.

Men tak, d’herrer, for at bidrage med Lotushistorier fra den virkelige verden. Jeg vil dog næsten tillade mig at påstå, at vi skal trække lidt fra @dan-wils’ udsagn, fordi hans Turbo HCI var så sindssygt flot, at jeg er sikker på den var BEDRE end da den forlod Lotusfabrikken og dermed atypisk! Dan, man kan vel også få forkortet sin krop med kirurgi, kan man ikke?

Jeg må (endnu en gang!) kippe med hatten for @henning-hjorth og hans Lotus-repertoire: En slags hemmelig agent for Lotus i Danmark? Commemorative Model S2 er nok min yndlings-Esprit – well, dén eller Essex Turbo. Og så de ture i bilerne – igen: Stor, stor respekt.

@pboedker, din pointe med at her mange år efter som klassikere er det ikke kun fabrikkens skyld, hvis bilen volder problemer, tror jeg også meget på. Og det har bestemt ikke kun noget med Lotus at gøre, men gælder nok i ligeså høj grad for Peugeoten og alle andre. På engelsk har man trebogstavsforkortelsen DPO, “Damn Previous Owner” (selvfølgelig mest brugt om dem der har fusket…), og de er nok mindst ligeså vigtige for en bils almene tilstand tredive-fyrre år efter…