Medlem Claus Ebberfeld

Porsche 911, der nu har været i produktion i snart 60 år, er også lavet i et hav af limited edition. Hver gang vi har et årstal der ender på 3, så laver de en jubilæumsmodel, og det ser ud til at samlerne fortsat hopper på det..? Nå, men vedlagte Mitsubishi annoncer viser en bil, der nok er lidt for ny til dig Claus, men det er da en herrevogn til små penge…

“Limited Edition” er for mig i størrelsesordenen 0-39 stk. eller 0-49stk.
Dem har jeg ikke råd til. Næste portion er så 0-99 stk og 0-249stk.
De er også uden for min rækkevidde. Når tallene bliver højere, er det typisk en model der hænger lidt i salgstallene, som så får udstyr og andet isenkram der ikke nødvendigvis gør noget godt for bilen. Jeg observerer dem altid på afstand, har jeg bemærket.
Monti.

Hvor er den egentlig fed sådan en C3. “pace car” modellen er af samme årgang som jeg. Jeg kan egentlig bedre lide de første.
Jeg har ikke den store interesse i “limited edition”. Den eneste bil jeg har haft, der bare minder om det var en Opel Ascona B 2,0e sport fra 1981 (den kunne vist kun fås i sort og i 1981?)
God weekend!!!!

For mig er “Limited Edition” eller “jubilæumsudgave” først og fremmest et marketing stunt, der stadig viser sig at virke med jævne mellemrum.
Det sjoveste eksempel jeg husker, var den med Kähler jubilæumsvasen. Jeg havde nogle familiemedlemmer langt ude, som sammen med mange andre hoppede med på hysteriet. Jeg tillod mig at ironisere lidt over det og blev derefter blokeret af dem på FB – har ikke hørt fra dem siden!
Så sådan kan man ryge ud i den kolde sne pga. en “Limited Edition” – Cheers!

Ofte ligger det specielle bare i fartstriber og lidt ekstra udstyr som gør bilen mere attraktiv såsom mange af Peugeot 205 limited editions. Jeg kommer til at tænke på en limited edition fra min Alfa fortid. En i særklasse grim udgave af spideren da den ikke solgte godt i staterne var den såkaldte Niki Spider som blev lavet i et lille oplag da Niki Lauda skiftede fra Ferrari til Brabham Alfa. Bilen kunne kun fås rød med fartstribe og navn og den kiksede gummilæbe på bagsmækken i karrosserifarven. Til gengæld blev det sagt at Niki selv kørte rundt i den da han var i Los Angeles til Long Beach GP og det borger jo for høj brugtvognspris.

Dén Alfa kan der ikke være solgt mange af, @lars-d ! Men uden sidemarkeringslygterne ville jeg (i dag, alt taget i betragtning) faktisk gerne have sådan en. Niki Lauda! Så bliver det ikke større.

Jeg blev lige helt nervøs, @per-h , da jeg så dit link var til nogle Alfa GTV’er. Men pyha, det var heldigvis kun de forhjulstrukne! De rigtige GTV’er blev der også lavet noget specielt af, men VAR det så også specielt.

Porsche: Tjah, de er verdensmestre i det der. Og “kun” 1.960 eksemplarer – ja, dine anførselstegn siger jo alt. Men ligesom med Corvetten her i dag synes jeg næsten det er værre, at de “kun” 1.960 bare adskiller sig fra de andre i detaljer som farver, fælge, udstødninger, en plakette på instrumentbordet og andet gejl – mens essensen er det samme som de hundredetusinder (eller hvor mange det nu er) af andre Boxsters. Jeg ville følge mig snydt. Eller rettere, det ville jeg nok ikke, for jeg hopper ikke på den!

.. og billed kommer her, var for stort i første forsøg..

God historie, @henrik-kusk : Det turde næsten være overflødigt, men måske er det bare et eksempel på, at selv Morgan er hoppet med på den mode?

@claus-ebberfeld , bilfabrikation handler jo grundlæggende om at sælge et produkt. Hvis “limited editions” skaber omtale og hjælper på salget er det vel kun de mest håbløse fabrikanter der ikke benytter sig af dette markedsføringsinstrument. Alle kan jo inderst inde egentlig godt lide at eje noget lidt specielt. Antallet en limited edition så faktisk er lavet i, er vel mindre vigtigt, så længe der er en god historie og man ikke møde 2 af dem samtidigt foran Bilka.
Skal vi mon forvente en fremtidig artikel om hvor dumme Volvo var med T5-R modellen, da de valgte at følge op på succesen ved at fremstille en ekstra serie biler året efter? En bil der gav en masse “fart og sjov” omtale til et ellers lidt støvet morfar mærke. 😎

Man kunne jo også sige at en Lancia Stratos og artiklens Corvette havde præcist samme formål, at skabe opmærksomhed. Om de pågældende modeller så solgte var lidt sekundært, men det er selvfølgelig bonus hvis folk vil betale for at køre rundt i en reklame på hjul. 😀

Alfa Romeo 75 twin Spark fandtes også som Limited Edition De havde Recaro sæder foran et andet design på alufælge

Billed overload ! :-)
Skønt :-)

Rosso trumfer Grigio, basta !

Så absolut også min favorit-messe, masser af plads, gode vandhuller og nem at komme til, 800 meter fra udgangen af lufthavnen…

Ja, jeg beklager, @ib-erik : Når det går stærkt med sorteringen af billeder, så er det nemmere at tage mange med end de få bedste.

Til gengæld har du ikke ret i det med farven! Se også dette eksempel på to andre italienere, der klart efterlader rosso som den fantasiløses valg:

Fordi jeg kender ham så godt, @niels-v . Han har masser af andre biler, som han også får kørt for lidt i. Ligesom mig!

Men ellers er jeg enig: Selvfølgelig kan andre klassiske køretøjer være signifikante i bilhistorien på samme måde – eller mere – som en luksusbil eller en sportsvogn. Min egen favorit indenfor brugskøretøjer var denne (som jeg heller ikke har noget at bruge til, ej heller plads til):

Rosso taber klart til Grigio.
Monti.

Fik ikke lige vedhæftet.

@ib-erik ikke altid… jeg er med @claus-ebberfeld her🇮🇹

To gode eksempler dér, @svm og @monti :-)

Det er en Fiat 1500 Spider, @soeren-glindvad-noergaard .

Det korte (!) svar er: Ja, det kan den sandelig godt!
De der mikrobiler er noget pjat, synes jeg. Måske funktionel midt i Tokyo, men det er da også det eneste positive at sige…

@skaanning – enig, voksne mænd kommer hurtigt til at se sjove ud i for små biler…

Sjove biler og man vil da sikkert få sin del opmærksomhed på det lokale havnetræf. En hvid Cappuccino kunne jeg da godt se det fede i, men i virkelighedens verden vil jeg nok nuppe en MR-2, Mx-5 (NA) eller en Fiat Barchetta, hvis jeg var på udkig efter en 2-personers lille sportsvogn. Her får man nogle biler med ca. det dobbelte kræfter og væsentligt mere både sportsvogn og anvendelighed end i de bittesmå Keicars.

Ifølge internetter et en Suzuki cappuccino ca 2 cm kortere end en MG Midget

Små sportsvogne er lige mig. Husk det er gørrelsen og ikke størrelsen der tæller. Her en lille Mini ved siden af en endnu mindre . Mine 185cm har rigeligt plads i min Elan.

Sidste år, på den tyske autobahn, traf vi et par i en Daihatsu Copen, og fulgtes et stykke med dem i Fulviaen.
Vi skiftede placering en del gang i et frisk tempo.
Jeg opfattede det som det var til alles store fornøjelse. Jeg var under alle omstændigheder ramt af dens charme.

Om noget er en succes eller fiasko afhænger vel ikke af antallet i sig selv, men om hvordan det sælger i forhold til fabrikantens egne forventninger. Om f.eks 26000 stk er godt eller skidt afhænger også af om hvor stort det totale marked er for den pågældende type produkt og hvor mange mange andre producenter man deler lige netop det marked med. Synes i øvrigt at mindes at firhjulstrukne personbiler f.eks har haft et særligt marked i de mere bjerg- og snerige egne af Europa og vel også de steder i verdenen hvor man ikke er så forvænt med asfalterede veje.

Du behøver såmænd ikke afvente om Golf Country bliver en youngtimer/klassiker – den er det allerede. Bare se på prisudviklingen syd for grænsen, og også her hjemme har den sit publikum – og de vil have den i original højde.

Min fortid i kompagniet gjorde mig bekendt med denne bil, og jeg er endda belært om, at den med dæk beregnet til formålet, kan blive ganske terrængående. Til gengæld rustede modellen lige så lystigt som en helt almindelig Golf 2, så hvor mange er der mon tilbage?
Og endelig vil det jo heller ikke være den første bil der startede karrieren som en håbløs fiks ide, der efterfølgende udviklede sig til noget der minder om en klassiker.

Tja, joooo…
Altså, da jeg jo har en vis emotionel svaghed for Niva, så kan sådan en Country Golf da godt virke tiltrækkende.
Den er da også et trin op, hvis man vil noget lidt større end en Fiat Panda Val d’isere 4×4…
Med ordentlig dækbestykning kan den da komme omkring på Vejrs Strand.
Hvis der ligefrem er spær og reduktionsgear, så ville den være anvendelig.

At give VW skylden for alle de nutidige latterlige vannabe-4×4 ?
Selvom jeg elsker at VW-bashe, er det nok at tage munden lidt vel fuld, uanset vi snakker om en Tysker, som ønsker verdensdominans.
Jeg tror ideen om disse look-alike-biler er sevet ind via Amerikansk indflydelse.
Eller er det virkelig Simca ?

Flertallet af nymodens 4×4 herhjemme er monteret med lavprofil vejdæk, så den kan se sej ud, når hestetraileren skal luftes.

Njah, Ferrari ville selvfølgelig have syntes 7.700 solgte biler var en gigantisk succes, @westmus – men VW? Jeg kunne forestille mig at ham der godkendte Country senere blev fyret!

Ikke bare solgte den elendigt, den var også ekstraordinært dyr at producere, fordi undervognen/drivlinen blev monteret hos Steyr-Puch i mdsætning til Syncro, som VW selv samlede. Den eneste anden Golf 2 i så små styktal er Rallye, og her var der en mening med det: Den skulle bygges i et vist antal eksemplarer for at kunne blive homologeret til rally – og så måtte de jo se om de kunne sælges bagefter.

Men jeg har bemærket tendensen, @klaus-r , og forstår også godt at den er mere populær som klassiker: Til dét formål skal den jo bare være “sjov” eller sjælden, og i hvert fald det sidste er Country jo.

Der er ikke reduktionsgear på en Country, @ib-erik . Og jeg er faktisk også i tvivl om visco-spærret kan spærre 100%? Personligt ville jeg til hver en tid foretrække en Lada Niva OG en Golf II ved siden af – hvilket mageligt kan lade sig gøre økonomisk set.

Altså, jeg syntes den er fed. Måtte godt holde hjemme hos mig. Der var et ok fint eksemplar i p-huset i Bremen til salg til 13.900 €.

Måske kan vi konkludere, at VW i dag godt kunne sælge flere end 7.700, @tina :-)

Kunne den fåes som Vento?

Dagens skrækkelige bil fra Stuttgart – bekræfter alt jeg har forestillet mig…

Kaj var min gode kollega og ven. Vi mistede ham desværre i 2019. Kaj var Citroën entusiast og havde på et tidspunkt hele tre SM’er stående i garagen. Jeg husker at det var en skræmmende oplevelse at kigge i morterrummet: Totalt fyldt op med slanger, ledninger og dimser, som lå hulter til bulter.

Nå, men hvis jeg skulle vælge, ville jeg springe over den dekadente SM og den mindre vellykkede Frua prototype og så hoppe direkte på en Khamsin!

Frua’s prototype er da nydelig.
Men den er ligesom set før, ikke ?

Jeg kan kun indskyde en bemærkning, at jeg ikke synes det skal være meningen, at en Citroën skal ligne en standard-nydelig Italiensk bil.
Der er intet ved Frua’en, som fortæller mig, at det er en Citroën.
Men meget som ville få til at tænke “Maserati”…

Ja, SM’en har nogle designdetaljer som virker lidt for tunge og ude af proportion, hvis det var et elegant Italiensk sportscoupé design.
Men de detaljer er vigtige for at bilen får sin helt særlige Citroën-Franske karakter, at den ikke bare er én som de andre, men er noget helt særligt, noget unikt, noget (som burde være) banebrydende.
Jeg har også stået og stirret ned i motorrummet på en SM og tænkt “Merde!!!”. Det ligner at et antal ingeniørkontorer på skift har smidt deres stumper ned i motorrummet, hvor de nu lige kunne presse det ned, uden hensyntagen til hvad de andre skulle have derned også.
Har man en smule OCD, giver den slags næseblod af stress.

Citroen SM bliver jeg aldrig træt af at se på.
Den har de fantastiske linier, der gør at man tilgiver det er ikke fungerer.
Jeg kommer ofte til at tænke på en dolk når jeg ser SMen i profil; der der håndlavede, perfekt balancerede dolk. der ligger som formet i din hånd.
Og interiøret…..uh la laa!

Citroën SM er som en stor Citroën – fra den tid – skal være … og mere til. Naturligvis er der altid en mindre heldig detalje, og her er det den lidt for ornamenterede bagende.
Frua kreationen forstår jeg ikke, selvom jeg er imponeret af, hvor lav fronten er. Men det skyldes selvfølgelig den “centrale” frontmotor bag forakslen. Derfor er det for mig helt uforståeligt, at den skal se ud som om, den har centralmotor foran bagakslen. Resultatet er en unødvendig lang bagklap, som levner et bagsæde, hvor der højst er plads til “mors lille Ole” eller en cairn terrier.
Et Nardi-rat er som altid pænt. Det ville jeg pille ud, og i stedet sætte en matchende sort plastikkringle i, inden jeg solgte den videre.

En Maserati er fed.
En Citroën, der har Maserati motor er eksotisk.
En Citroën med Maserati motor, der ligner en Maserati giver ingen mening, (så vælger de fleste nok en ægte Maserati).
Så jeg vælger Citroën SM, der på trods af teknikken er en vaskeægte ekscentrisk Citroën…

Njal H. Fredhave IKKESÅ SLEM !!!!

Michael, jeg er ikke lille og min hund er en Westhighlandwhiteterrier.

Jeg føler mig ikke værdig til at kritisere noget som helst på Citroën SM, jeg elsker den betingelsesløst.
Fruaen er “bare” endnu en Maserati (Merak), the real thing til mig tak.

Her er den overornamenterede hæk, @njal-h-fredhave : Alt er designet, intet ladt i fred – det er også galt, og øjet finder intetsteds ro.

Men bortset fra det synes jeg mange er lidt vel hårde ved Fruas opstramning: Jeg kan stadig godt lide formerne, og sjældenhedsværdien er jo helt i top. En rigtig Khamsin er for mig noget lidt andet igen. Herunder simplthen et mere helstøbt design.

Begge er ret dejlige, hver for sig. Hvis jeg nu stiller mig selv spørgsmålet: “Hvilket af de to designs vil jeg helst undvære?” Altså som i hvis det aldrig var blevet til….Jeg ville aldrig stemme SM ud. Den er alt det jeg elsker ved “rigtigt” bildesign. Fantastisk og med de små store fejl, som bare gør det hele endnu mere arrogant og fantastisk. Ja tak!

Jeg bliver nysgerrig efter at vide hvilket liv den bil har haft. Er den bygget på bestilling af en “rigtig” privat ejer som har kørt i den? Eller har den stået gemt væk i en kælder altid, bortset fra når den har været udstillet?

Tænk hvis de superrige idag fattede noget som helst og fik bygget lækre biler på bestilling? Uanset om de kan godkendes til gaden eller ræs. Tænker at man godt kan betale bøden, hvis man har en milliard eller hundrede i baglommen…Det eneste jeg har set i den retning er at imbecile idioter får lakeret deres latterlige “plastik- og kulfibermobiler” i bladguld og kører rundt i London med 800 hk, der aldrig bliver rørt!

Njal H. Fredhave – DET må du meget undskylde, kunne aldrig finde på, at kommentere på stavning. Det var blot ment som kommentar til dit . Den er da ikke så slemt” jo den er netop frygtelig – speciel i den korte version – SORRY igen

@claus-ebberfeld – Du har nok ret Claus, vi er lidt hårde ved Fruas design. Nu har jeg kigget på den igen, og det er faktisk en meget elegant sportsvogn, med skarpe linier og bl.a. Elegante små baglygter.
Problemet, der forstyrrer os mest er nok at den er bygget på en SM. SM’en er jo en dekadentplayboyGTcruiser, designet til at transportere dig og elskerinden hurtigt og komfortabelt på en forlænget weekend til den store Penthouse lejlighed i Monaco. Fruas version ligner mere en fuldblods sportsvogn. Natklub stemningen forsvandt, ikke mindst i interiøret. Så bilen blev noget helt andet. Eller sagt på en anden måde, hvilken en af de to ville du helst smide skødesløst op ad fortovet foran din lokale stripklub, imens du lige gik ind for at få en enkelt Dubbonet fredag aften..?

Jamen, jeg ville personligt helst smide Frua-kreationen foran stripklubben, @soren-w : Det er først på vejen hjem at dens mere kedelige interiør bliver et problem :-).

Og jeg kan egentligt ikke se nogen grund til, at Fruaen skulle køre væsentligt mindre komfortabelt end dens ophav, for der er mig bekendt ikke ændret i undervognen udover at akselafstanden er kortere. Den er lettere end originalen, men det er nok mest et biprodukt af at den er mindre, tænker jeg.

@kim-nielsen , det er Fruas egen kreation, og jeg mener at baggrunden var, at Maserati (der dengang var ejet af Citroën) i de sene tressere overvejede at bygge en mindre sportsvogn – sikkert ligesom Dino og 911. Det blev så senere til Merak, og dermed et helt andet design – bortset fra stolperne bagud, der på ret genial vis jo definerer en taglinie, der ikke er der.

Prototypen kom på private hænder kort efter udstillingen i 1972, og har mig bekendt været det siden – den var sidst på auktion hos Bonhams i 2012.

Jeg fandt i øvrigt en grundigere præsentation af den her – på fransk: https://www.youtube.com/watch?v=lIiCfq5P-NU

Fin video, tak for det. Så langt mit franske rækker, lød det til at bilen faktisk er bygget på et forkortet Citroën DS chassis? …med mekanikken fra en SM?
Bilen ser lidt højbenet ud, når den kører med hydraulikaffjedringen i fuld funktion. Det hjælper så heller ikke, at den nederste del er blevet malet sort på et tidspunkt. Og sikken nogle upassende sidespejle den har fået monteret…

@claus-ebberfeld Tak for info. Fin video, selvom jeg ikke får noget særligt ud af det franske.
Men det ser da ud til at den bliver brugt i et vist omfang. Det er dejligt. Kunne se at kilometertælleren stod på 42000 km (men har ikke flere cifre).
Sort/hvid-billedet med damen på fronten gav mig associationer til Spanien, sikkert fordi der står San Miguel på bygningen i baggrunden. Det passer åbenbart fint med at den har “boet” i Madrid. Så meget fik jeg da ud af det franske.

Næh, vi er jo alle vokset til med tiden @ole-wichmann ;-)
I og for sig kunne det være sjovt at genoptage den gamle Rogers Søgaard metode i biltests, hvor han altid “satte” sine 183 cm bag sig selv.
Hvilke klassikere kan tilbyde et ordentligt bagsæde, og hvilke klassikere bør køres af andre end een selv?