Forum Spørgehjørnet: Helt generelt ud i den blå luft Registreringsafgift på veteranbiler ?
Viser 15 indlæg - 121 til 135 (af 193 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #112696
    Hans
    4 Indlæg

    Mange tak for de hurtige svar. SM’eren er ikke købt endnu (jagten er kun lige gået ind), men jeg har en 911’er som skulle have været på veteranplader til foråret. Jeg må hellere se det lidt an kan jeg forstå.

    #112779
    Soren W
    390 Indlæg

    Er der nogen, der ved om den nyligt nedsatte registreringsafgift også kommer til at gælde brugte importerede biler yngre end 35 år?

    #115992
    Casper
    5 Indlæg

    Hej Jens,
    Jeg har også købt det seneste FDM motorclassic. Har du hørt noget nyt/rygter om den eventuel “flade” afgift på veteranbiler? Står med en MB 500 SEC fra 1984 som jeg henter her til foråret. Vil hellere betale 5000,- (som er oplæg) end de knap 64.000 der lige nu er afgiften ref. skats hjemmeside. Mvh Casper

    #115993
    Klaus R
    143 Indlæg

    Med vanlig skepsis for gennemførelse af skattejusteringer – især i nedadgående retning – kan man kun frygte for, hvor mange år endnu der skal gå før oplægget kan vedtages.
    Yderligere går der jo så også nogle år, før en 1984’er bliver omfattet af lov om veteranafgift. Som reglerne er lige nu, er de angivne kr. 64.000 nok lavere, end en veteranafgift beregning vil være.

    Mon ikke antallet af afgiftbetalinger af veteraner vil være ret lavt i år? Kunne godt forestille mig, at vi er nogle stykker, der holder lidt igen med at få plader på – i hvert fald på de lidt nyere og dyrere veteraner.

    Såfremt ændringen gennemføres, vil det så også betyde et bortfald af det fuldstændigt tossede brændstof tillæg?

    #115994
    Casper
    5 Indlæg

    Hej Klaus, Du har nok desværre ret og nypris for en SEC fra 1984 er ca. 975.000. Så det er lige nu bedre at betale reg.afgift inden den bliver 35 år i 2019. Men igen tænk hvis loven bliver lavet om til de flade 5000,- så er det værd at vente på.

    #115995
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Hej Casper

    Nej, jeg kender ikke mere til den flade afgift på 5.000 kr., end der allerede er nævnt her på ViaRETRO. Men som Klaus skriver, så vil dit nyindkøb jo ikke kvalificere til veteranafgift før end i 2019. Det smarte er måske, at gå i venteposition mht. den flade afgift helt frem til 2019. Hvis det så til den tid ser ud til, at den nuværende ordning stadig står ved magt, registrerer du bilen som brugtbil i stedet for som veterankøretøj. Fordelen er, at du under alle omstændigheder vil spare en masse penge, ulempen at du ikke har plader på bilen før om tre år.

    #116082
    Kenneth Bon Nielsen
    42 Indlæg

    Jeg har kig på (blandt mange andre…) en 205 1,9 GTI fra 1990.
    Jeg er dog meget i tvivl om, hvad sådan en fætter vil komme til at koste i afgift ved import.

    Jeg har forsøgt mig med den snørklede beregner på skat.dk og får noget i omegnen af 35-40.000, men det lyder godt nok højt i mine ører.

    Er der nogen, der kanske har noget kendskab til enten beregning eller praktiske eksempler på afgiftsberegning? I SKATs søgning er der ingen 205’ere på listen….

    #117359
    Kenneth Bon Nielsen
    42 Indlæg

    Så kan jeg hjælpe andre, der søger samme svar.

    En sælger har lige eksporteret sin og fået afgift tilbage på 27.600. Dvs importafgiften ligger på ca 32.500.

    #123363
    kew
    2 Indlæg

    er der nogle her som har noget information om nye regler vedr. originalitet der skulle være under behandling ?

    #123417
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Jeg kender ikke til mere, end du selv fortæller. Er der tale om stramninger eller “opblødninger” af reglerne?

    #123926
    Ford Pop
    3 Indlæg

    Hej,
    – ny på forummet, biler 2 jaguar XJ6 MK2 1979 og 1980, 2 Ford Popular 104e 1954, Chevrolet BelAir 1968, Triumph Spitfire MK3 1967.. Biler og projekter er der egentlig nok af..
    Jeg overvejer meget at importere en Kadett B, formentlig fra Sverige (alternativt Italien), men hvad mon afgiften ender på? Enten en alm. 1,2 sedan eller en coupe, årgang 69-70-71.. Jeg har ikke kunnet finde nypriser.
    På forhånd tak for hjælp – glæder mig til at bruge viaretro :-)

    #123929
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Hej Ford Pop, med den samling biler hører du helt sikkert med her i flokken på ViaRETRO :-)

    Du skyder lidt med spredehagl med dine ønsker/spørgsmål, så jeg har for nemheds skyld kigget på den billigste model i 1969 og den dyreste i 1971:

    Opel Kadett Special 1969, nypris 19,643 kroner, veteranafgift 4.510 kroner
    Opel Kadett 1,9 S Rallye Coupé 1971, nypris 37.106 kroner, veteranafgift 7.373 kroner

    Uanset hvilken Kadett du vælger i de tre årgange, ender du altså mellem disse beløb. I alle tilfælde skal du betale benzinafgift oveni, ca. 4.000 kroner for en Kadett. I praksis betyder det, at du ender på mellem 8.500 og 11.500 kroner for at få indregistreret en importeret Kadett fra 1969-1971. Priserne er hentet fra datidens danske årbøger, SKAT kan have lidt andre tal at gå ud fra. Deres slutresultat plejer dog ikke at svinge mere end nogle få hundrede kroner i forhold til mine beregninger.

    #123930
    Ford Pop
    3 Indlæg

    Hej Jens,
    Mange mange tak for super hurtigt og kvalificeret svar! Ja er noget i tvivl – har kig på en sedan i Sverige pt, i fin stand, og en coupé i tyskland som skal renoveres. Samt 2 danske! Afgiftsforskellen er jo lille, bare skørt med den benzinafgift, dén er træls synes jeg, fx har jeg set en opgivelse af en Kadett B til 15 km/l så det er jo ligeså godt som den moderne bilpark…
    Bilen skulle bruges som en “reserve-hverdags-klassiker” som ikke gav bøvl og med en rimelig fornuftig brugsværdi.

    Jeg må vist have lavet en præsentation af bilerne ved lejlighed :-)

    #124057
    Claus Ebberfeld
    604 Indlæg

    Ja, det kan jeg kun give Jens Langdahl ret i: Ford Pop, din vognpark er flot sammensat! Velkommen til :-)

    #128134
    Ulrik
    9 Indlæg

    Mon der er en herinde der er god til at regne? For jeg kan ikke rigtigt bruge den lange formel som figurerer.

    Men en bil der kostede 257.000 i 1967 iflg Bil Revyen. Hvad koster den ca. i reg. afgift i dagen danmark?

    Mvh
    Ulrik

Viser 15 indlæg - 121 til 135 (af 193 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.