Medierne flyder over med beretninger om prisstigninger på klassiske biler, og det er da også interessant. Men glem endelig ikke, at der stadig er masser af klassikere, som almindelige mennesker kan købe, køre og nyde. ViaRETRO præsenterer:
ViaRETRO hylder som bekendt princippet om, at enhver klassiker er bedre end ingen klassiker, og har mindet om dette utallige gange siden vi gik i luften for snart to år siden. Og det gælder stadig. HAR man en (kørende) klassiker, så ligger verden åben: Kør til træf, fest, ferie, på lossepladsen eller tankstationen – og nyd fornemmelsen af motorkultur i levende billeder og bevægelse.
Bevares, ViaRETRO har også selv skrevet meget om priser og udvikling, senest i Søren Navntofts spekulative indlæg Rygter: Kineserne kommer og tager din bil, og hvad sker der så med priserne i fremtiden? Det er som bekendt svært at spå om, men det ligger i hvert fald fast, at rigtigt mange klassiske biler (og biler på vej til at blive det) er blevet dyrere de seneste par år.
Måske var det dette faktum, der fik læseren Cecotte til at kommentere følgende engang i de forgangne uger:
Som det er nu, er de fleste klassikere jo allerede noget man kun kan drømme om.
Men hov, koldt vand i blodet! Så slemt står det heldigvis ikke til, for det er jo sådan set komplet ligegyldigt om en Ferrari 250 GTO, Mercedes “Flügeltürer” eller Jaguar D-type er steget i pris, hvis man heller ikke tilnærmelsesvis havde råd til dem før.
Så i dag spreder ViaRETRO det glade budskab, som medierne (altså de andre) springer over: Der er skam stadig klassikere at få til menneskepenge – og nogle er sågar SÅ billige, at det i sig selv kunne være en historie værdig. Redaktionsmedlemmerne har valgt fem hver, og her i dag kommer altså ikke mindre end 15 klassikere, som ikke er uopnåelige. Lad os komme i gang:
Niels Birkemose siger:
Ferrari Mondial (1980 – 1993)
Ferrari Mondial coupé kommer i 1980 og er derfor egentlig nyere end hvad jeg normalt drejer hovedet efter. Når jeg alligevel tager den med her, er det naturligvis fordi, at det er en Ferrari der faktisk er tilgængelig for menneskepenge.
“en Ferrari der faktisk er tilgængelig for menneskepenge”
Priserne på Mondial begynder ved kr 150.000 og pæne eksemplarer ses til det dobbelte. Det er da smidt i nakken når vi taler Ferrari. Iøvrigt synes jeg designet vokser på Mondialen. C-stolpen og de lige rene linjer blev kedelige at se på i bilens sene leveår, men tiden har været den nådig og i dag synes jeg at den er et af periodens skarpeste designs. Dog er plasticknapper og instrumentbord fra den periode hvor man tænker “Åhh Gud, gjorde de virkelig det”.
De første modeller deler motor med forgængeren 308 (214 hk), dog er Weberne skiftet ud med en Bosch K-Jetronic indsprøjtning, og bliver i produktionsperioden opgraderet af flere omgange. Først får den fire ventiler pr. cylinder i 1982 (240 hk) og senere forøger man slagvolumen til 3.2 liter og ydelsen er i de sidste modeller oppe på små 300 hk. I 1987 får Mondial ABS bremser og her slutter Ferrarifesten for mig. Men jeg er sikker på at Mondial er det nye sort inden længe! Køb en blå. Som dén her.
Rover P6 (1963 – 1977)
Rover P6 er helt sin egen. Den har altid delt vandene med sit noget usportslige design og enorme sideflader og jeg undrer mig også gevaldigt, når jeg ser en med reservehjul på bagagerumsmækken. Hvad skal det der? Men jeg må indrømme, at jeg bedre og bedre kan lide den og min tidligere store begejstring for P5 B Coupe drifter stille og roligt over til P6’eren i stedet. P6 er en ægte Rover med alt hvad det indebærer af British stiff upperlip og elegance. Den kom i de skønneste farver og med lækker læderstue men pas på, P6 kan ruste så selv Alfafolk ryster på hovedet. Priserne på P6’ere er meget forskellige men pæne og nydelige køreklare eksemplarer ses til 50-75000 kr. Her er en uden afgift.
MGB (1962 – 1980)
MGB roadster eller GT.
Jeg kan bedst lide roadsteren, jeg haft dem begge. Den bundsolide 1.8 liters stødstangsmotor passer perfekt til slow cruising med kalechen nede. Og selvom priserne langsomt er på vej op, så findes der så mange B’ere at priserne aldrig går amok. Det er samtidig en af de få biler hvor det er en mindre operation at konvertere fra rhd til lhd hvis man ellers er til den slags. “Rigtige” Bére er fra før 1975, hvor den efterfølgende fik gummikofangere og ny instrumentering. US modeller fra den uheldige periode har en knap så charmerende instrumentering. Kørende GT’er ses fra kr 50.000 og roadstere fra kr 75.000, og hvis man gerne vil på eventyr samtidig med anskaffelsen, så kan man finde dem i deres hjemland – som dén her.
Nogle mener, at priserne på Morris Monaco er på vej op.
Morris Monaco (1964 – 1975)
Morris Monaco 2200.
Surprise! Denne vidunderlige bil handles til småpenge og selvom jeg gør hvad jeg kan for at hype modellen må jeg nok se i øjnene, at den britiske quattroporte ikke når de italienske dittoer til sokkeholderne når det handler om status. Er den mon solgt den der stod/står ved Ringsted til skøre kr 15.000?
Mercedes W123 (1976-1985)
Det blev en Taxa! For vi taler fire døre og sedan. Ikke noget med at snuppe hipstercoupeen. For få år siden var sedanen (og stationcaren) det hotteste – “jeg har børn, arbejder i den kreative branche, bor på Østerbro og giver gerne kr 40 for en café latte”-bil. I dag er W123 så småt på vej ind i det rigtige klassikersegment.
Hipsterne kører coupéen her eller stationcaren T – men du vil hellere have en limousine.
Og den skal være velkommen. Den har alt det en rigtig klassiker skal have. Desuden kom den faktisk helt tilbage i ’76, så et tidligt eksemplar kan komme på sorte plader, hvis man er til den slags. 123’eren besidder alle de klassiske Mercedes dyder i en skøn blanding af kvalitet og konservatisme og den eneste grund til at denne prægtige vogn i dag kan anskaffes for menneskepenge er at den blev produceret i hele 2.696.915 eksemplarer!
En fin 230’er kan erhverves for kr. 30.000, 280’erne for lidt mere og vil man have endnu mere cigar for pengene kan man vælge en SE-model istedet. Alle kan fås i dejlige farver, hvis man er til det – som dén her.
Ikke sandt? Og så kan det da godt være at nogle synes, at en Mondial er dyr. Men så tror jeg de forveksler det med, at den “koster mange penge”, hvilket ikke er helt det samme som “dyr”. Selvfølgelig koster centermotor, Pininfarina, V8’eren, læder og ikke mindst Ferrarinavnet mange penge. Vil man noget andet, så fred med det – mulighederne er legio, hvormed Søren Navntoft har ordet.
Klassikerne ifølge Søren:
Claus Ebberfeld siger:
Citroen CX (1974-1991)
Mit første bud koster omtrent som en dansk gennemsnitsfamiliesommerferie, men er et designikon i bilverdenen:
Personligt synes jeg endda den slår sin totalt kanoniserede forgænger med flere længder, og gudhjælpemig om ikke CX også er både billigere, hurtigere og mere sjælden end DS’eren. Jeg har det svært med plastikfaceliftet, og dem er der sjovt nok flest af – men så dukkede den her lige op på ViaRETROs RUBRIK: En 2200 fra 1985 med stålkofangere, stålkapsler og sort læder og en lækker, lækker farve til den lave autobahnkrydser. Ja, Danmark er næsten for lille til sådan et missil.
Jeg sværger, at hvis ikke jeg lige havde fået to nye gamle biler på gaden, så var jeg kandidat til den her. 19.999 kroner? Jaja, jeg kan godt regne ud, at den ikke er perfekt, men perfekt stand er ofte også bare i vejen for noget ordentlig brug af bilen.
Klik på billedet for at gå til annoncen.
BMW 1800 (1964-1971)
Egentligt ville jeg have præsenteret en BMW 2000, men jeg kunne ikke lige finde en konkret bil til salg, men de er derude – den sidste jeg så i Danmark var på Fredericiamessen i foråret, den var renoveret og kostede 50.000, så vidt jeg husker. Den her i annoncen er en 1800 fra 1971, tilsyneladende ikke renoveret men bare vedligeholdt – og så er den fra Nordsverige og har kørt på usaltede veje. Til gengæld er farven bedre end hvid, synes jeg.
Forskellen kan næppe være så stor, og min pointe er egentligt også mest at henlede opmærksomheden på modellen: Der har været nogle rigtigt fine til salg herhjemme, og det er altså en dejlig vogn. Javist, den kræver at man kan lide tyske biler, for en BMW af denne type er en relativt nøgtern sag. Men der er masser af dybde og charme under overfladen, og de kører pragtfuldt – teknikken er basis for 02’erne, husker I nok. Jeg vil næsten påstå, at den vil være et ideelt køb for en personage, der tror han/hun ikke kan lide tyske biler. 20.000 svenske kroner eller højstbydende. Jeg er fristet. Men det er jeg jo tit.
Annoncen er hér.
Reliant Scimitar GTE (1968-1986) – SURPRISE!
Dette er hvad der skete sidste gang (nånej, næstsidste gang…) jeg blev fristet: Jeg købte en Scimitar GTE. 
Den kom først ud at køre for tre uger siden, men siden har jeg følt mig som Lykkens Pamfilius. Og undret mig over, hvad jeg dog har gjort for at få så meget bil for så få penge.
Jeg har gjort det at købe noget meget få andre vil have. For det siger prisen er tilfældet. Seks cylindre, masser af plads, fleksibilitet, lækker komfort, fabelagtig farve, god køredynamik, dejlig lyd, rustfrit karosseri – og så videre. For 50.000. Jeg kan lide designet, men forstår at det deler vandene. En Scimitar GTE er imidlertid et mesterligt kompromis, der måske i selve designet viser, at man trods alt IKKE kan få det hele på en gang. Men man kan få MEGET. Jeg forstår ikke prisen, men jeg ved, at man skal se sig for når man køber. Der var en til salg i Nordjylland i årevis for 45.000, men nu er den væk. Den røde i Sverige blev også solgt (for cirka 60.000 svenske kroner, så vidt jeg husker), men bare rolig: Der er masser af dem i England.
Det bliver ikke den eneste blå bil i mine valg. En Scimitar er god i klare farver.
Som den herover fra Ebay, hvor den står til 1750 pund sterling som mindste bud. Manuel med overdrive ligesom min, men prisen betyder også, at den ikke er perfekt – men hey, det er min egen heller ikke. Man skal bare passe på, at den ikke er “ikke perfekt” de forkerte steder. Rammen kan nemlig godt ruste.
Mercedes 280SE (1979-1991)
Alle snakker den lille W124, men se lige hvor meget mere man får i W126 – til højre.
Jamen, selvfølgelig kan man komme op i overklassen for budgetpenge. Mercedes. S-klasse. Bliver det meget bedre? Jo, Rolls-Royce, selvfølgelig, og de er dyrere – men ellers? Denne model er er vældig glad for, fordi dens design er så ufatteligt tidløst og stramt. Sådan så Mercedes ud i mange, mange år – og derfor er den sådan set ikke rigtig gammel at se på i dag heller. Det kan man så lide eller lade være, for som vi har skrevet om før, så er modernitet på klassikerfronten nogle gange en ulempe.
Man får ustyrligt meget bil for pengene i sådan en årgang S-klasse. Jeg var selv slemt fascineret af en på Fredericiamessen i foråret – den stod til under 30.000, og det kan man jævnligt finde dem til. Om man vil have een i den prisklasse er et andet spørgsmål, for så er de ikke fejlfri. Og det kan godt koste lidt at reparere på en S-klasse. De kan også ruste.
Finder man omvendt en god een, så kan den både agere familiebil, firmavogn og trækdyr for store trailere. Og køre næsten ti på literen. Jo, jeg vil påstå, at en S-klasse af denne årgang faktisk kan erstatte en moderne bil, hvis man vil gå hele vejen. Her er én til 60.000. Den BEHØVER ikke være sølvgrå. Men det gør ikke noget.
Alpine Renault A310 (1971-1985)
En drømmebil. Det er hvad Alpine Renaulten her er. Frankrigs Porsche 911-konkurrent, bare kønnere og lettere og i det glasfiber, som jeg godt kan lide. Imidlertid har dens meget nære konceptuelle slægtskab med 911 ikke rigtigt hjupet den, for den er højst sandsynligt en dårligere bil. I hvert fald lidt dårligere. I hvert fald på nogle områder. En 1978’er er for eksempel marginalt langsommere end en 911 af samme årgang. Men A310’eren er med under et tons lettere, og jeg ville hjertens gerne lade det komme an på en prøve.
For en A310 er en drømmebil for mig. Den taler til noget grundlæggende i mine drømme og det jeg gerne vil have i en bil. Herunder lidt skørhed, såkaldt bonkers-faktor, frækhed. Det har tyskeren ikke, og så er det godt, at der er et alternativ: Designet på A310 er knivskarpt og er alligevel ældet flot. Den er på samme tid mere sensuel, mere dynamisk, mere aggressiv og mere elegant end 911, synes jeg – og den slags sætter jeg virkelig meget pris på. A310 har været inde og ude af mine drømme, og på Techno Classica i 2014 kom den helt ind igen: Jeg skrev om en flot rød til 14.000 i Lørdags Matiné Nr. 66. Men den blev solgt for næsen af mig. Det er dog ikke ret mange penge for en eksotisk drømmebil, og det er der andre der har opdaget, så priserne er på vej op.
Der er imidlertid håb endnu: Her i lille Danmark står en metalblå 1978’er til 195.000, flot og køreklar og på plader. En drømmebil, som sagt. Det er den på billedet og annoncen er hér.
Knivskarp.
Hvad siger I så? 15 opnåelige klassikere – og alle sammen lækre biler. Fra 19.999 og til nogle hundrede tusinde. Måske siger nogle så at et par hundrede tusinde ikke er opnåeligt. Tjah, det er selvfølgelig forskelligt fra person til person hvad der er opnåeligt. Men endnu oftere er det et spørgsmål om prioritering: Det hjælper jo gevaldigt, hvis man er villig til at ofre noget andet på opnåelighedens alter.
Sælg en god racercykel, en barnevogn og en fin gasgrill, så er der altså til de billigste af bilerne i gennemgangen herover. Og hvis du er ViaRETRO-kernelæser, så er der en overvældende sandsynlighed for, at klassikeren vil klæde dig bedre.
Og glem ALDRIG nogensinde, at enhver klassiker er bedre end ingen klassiker.
Har du flere konkrete bud på opnåelige klassikere, der står til salg et-eller-andet sted lige nu? Så læg gerne et link i kommentarfeltet herunder.
Nu har jeg et specielt talent for at købe biler der ikke stiger i værdi, så jeg er helt med på Jeres budskab. Der er masser af biler derude for os der vil køre i dem i stedet for at bruge dem som pensionsopsparing.
Jeg faldt også over Jakobs CXer, den er fristende…
Men I har da helt glemt luksusklassens mest charmerende bil, Jaguar XJ6.
Den fås i køreklar men patineret stand vel fra ca 50K og op til måske 150K for en perfekt.
Det er ufatteligt meget bil for pengene.
Hvor finder du Cafe Latte til 40 kr? Det lyder billigt…
Tak for omtalen af CX’en: Interesserede kan kigge forbi på mandag og se den.
Mit bud: Peugeot 504 Berline. Har netop fået mig sådan en. Godt alternativ til en W123 4dørs, og kan nogenlunde det samme, men er lidt lettere, så der ikke skal så meget motor til.
Jacob356>>> en stor latte koster 32kr på Riccos, og hvis du er fræk, siger du at du skal have den til nabo pris =20 kr ;-) men det har du ikke hørt fra mig ;-)
Der er mange gode forslag til en “billig” klassiker… Dog er det kun Ferrari´en som falder i min smag eller Søren´s forslag om en kassevogn…. uha sådan kunne jeg godt bruge, bare den ikke køre diesel ;-)
Det er snart weekend jubiiiiiiiiiiiiiiii
Det med kaffen var vist lidt for sjov :-D
– Man kan jo få 0,4 liter WD-40 for 40 kr, kaffen kan man drikke i garagen.
Og forresten: 2 thumbs up og fem stjerner til redaktionen, for at komme med en brugbar nede på jorden øjenåbnende artikel med nogle gode links. Tak igen.
Valget er jo ikke svært, Citroen CX er fantastisk
Ferrari’en, A310 og fulvia måtte også gerne holde i min garage, fede biler.
MGB er ALT for almindelig
Fedt fredagsindlæg – dog uden damer.
Hvis jeg lige havde pengene, så ville jeg også have din CX Jakob – bilen, soltaget og læder. Det er godt.
Og Audi 100 er en køn bil, især lige netop den model. 2 dørs udgaven gør det også godt.
Fiat 1200/1500 – har været der ligeså med W123, flere endda . Gode klassikere begge to, den ene mere brugbar i hverdagen end den anden.
Rover P6 er interessant men går nok hen og bliver for kedelig i længden.
Har sku også været der med kassevognen – en splitwindow fra 1960 – aboslut brugbar og skulle have beholdt den ligesom den bedste halvdel af alle de klassikere jeg har haft.
Måske skulle der genoplives den gamle trilogi hvor der drøftes klassikere i forskellige prisklasser – den var både inspirerende lærerig – tænk på alle de klassikere som man ikke lige er faldet over på den uendelige søgning på nettet.
Tænker at hvis der er plads til en Scimitar, en Monaco og en Fulvia, så er der vel også plads til at nævne en ….
1
2
3
en Crown ;-)
Absolut brugbar klassiker der er til at få for menneskepenge og utrolig driftsikker.
Jeg kender en der har en til salg ;-)
Helt enig i at Rover P6 3500 er en overset klassisker. Den er flot, og motoren super.
Men I glemmer en anden upcoming car nemlig Jaguar XJS coupe – den er super flot med sin lange og lave profil. En rigtig Jaguar og stadig til at få for almindelige penge.
MGB GT – dét er nok dér, jeg vil sætte mig, hvis ellers jeg kan komme af med TR6’eren. Gider ikke åben bil mere.
Mercedes 123 synes jeg mere er hvis man kan få fruen med på at være lidt ’boheme-agtig’ i den daglige transport ( – vi kører ca 35000km om året, så det går nok ikke). Korrekt, at man har set en masse 123’ere på stenbroerne i Kbh, men mange af dem har altså også været i sørgelig forfatning og er sikkert ikke blevet bedre i de senere år..
Har lige selv skilt mig af med en Citroën herover sommeren (godt nok en Berlingo, som var vores daglige slider men alligevel…). Har forsvoret nogensinde at købe en Citroën igen, men en CX’er er bare SÅ cool!
Den Alpine er altså fantastisk, men hvor tyskerne har været gode til at forfine en i princippet dårlig konstruktion (hækmotor), er spørgsmålet vel om franskerne har været lige så gode.. – hér går det i hvert fald galt for Mr. Clakson: https://www.youtube.com/watch?v=LWGchdsJaA0
Har også selv lige fået en ’klassiker’ mere i garagen…godt nok på 2 hjul…Puch Maxi K !!
– kun ca 23år for sent…en kollega havde een stående, som jeg fik for 1000,- ( + en buket blomster til fruen (min egen) derhjemme).. – i topstand sælges de for 5 – 6 kilo.. ser virkelig frem til nogle vinteraftener i garagen med høj musik, håndbajere og knallertmotor på arbejdsbænken… ;-)
Dejligt fredagsindlæg, selvom Holmen har en pointe omkring visse mangler…
På bilfronten siger jeg ja tak til Fulviaen eller Alpinen. Kunne dog også nævne MG Midget, Austin Frogeye, Mini (ikke helt ægte) Cooper og så fandt jeg for nylig en guldfarvet Alfa GTV fra 70’erne i Italien til omkring 50.000,- uden afgift…
Eller hvad med VW Porsche 914. De fås stadigvæk til under 150,000.
Tja drøm videre denne skønne fredag…
Og der er hverken nævnt SAAB 96 eller 99 :-(
Synes desværre også der er opstået en tendens til, at folk vil sælge deres “klassiker/kommende klassiker” til stærkt optimistiske priser, uanset at det herhjemme ofte er noget rustplaget og misligholdt skrammel, som også ofte har stået stille i flere år.
Og vi snakker altså helt nede fra tærede 127’ere til nærmest uhelbredeligt tærede (og uhæmmet luftindtagsmodificeret) Rover P6’er.
Af de 15 biler er der en håndfuld jeg synes godt om, men da min klassiker nødvendigvis skal være hverdagsbilen, så ender valget automatisk på enten Scimitaren, med så lille en motor som muligt og venstrestyret, eller CX’en som bare er så mundvandsløbendes smuk og lækker og komfortabel og smuk og skøn og smuk, men nok alligevel bliver lige i overkanten med brændstof og vedligehold (Xantia’en ryger på dén konto, inden for 6-8 måneder (så er vinterdækkene brugt :-) ))…
Jeg er godt nok lidt farvet men jeg mener altså stadig at man får vanvittigt meget for pengene med en 105-serie Alfa. Det kan stadig lade sig gøre at finde fornuftige biler til en 50 – 60.000,- både Coupé, Spider og Berlina.
Samtidig bør man også kigge på de lidt nyere transakselbiler fra Alfa. Alfetta – både Berlina og GT/GTV – Giulietta og ikke mindst 75. De sidste hér er dog ikke alle gamle nok til at være klassikere – men youngtimere er de da.
En godt nok fin men ikke helt fejlfri 75 3,0 blev solgt på en Bringatrailer auktion i går for………19.500 US Dollars!
Fremragende indlæg, drenge. Virkelig inspirerende og motiverende. Jeg kan faktisk se alle 15 som kandidater for næste mit projekt. Nå – men nu har jeg vist lige et bryllup som kræver min opmærksomhed før der skal skal overvejes nye familiemedlemmer.
Ja vi er nogen som synes Alfa transaksel er det man bør vælge – fulgte også med i Bring a Trailer i går aftes – og blev glad for at jeg har købt en 75 3.0 QV.
Nye QV fælge er købt i mandags – de kommer på i nærmeste fremtid.
uha det er en lidt vovet liste af havde jeg nær sagt tilfældigheder. Som det fremgår af kommentarerne nævnes der en lang række klassikere som kunne optræde på en sådan liste. Man fristes til at sige ………skal vi ikke drøfte kriterierne først og fastlægge disse inden vi laver listen?
men godt forsøg ….hvad siger i andre? hvad kunne kriterierne være? jeg vover hermed pelsen. Alder: før design før 1990, pris, udbredelse: antal produceret: under 100.000? designkvalitet i form af:: karosseri, teknik. ……
Jeg synes listen indeholder nogle gode bud (men ingen damer?) på opnåelige klassikere. Og den der CX, mums… De sidste par uger har mine tanker dog mere kredset om en magister scooter, det kunne altså være sjovt at have en gammel MZ spjætter med tilhørende islandsk sweater og fløjlsbukser, så er der også en anledning til at genoptage pibe rygningen.
Jaguar XJS Coupé – det bliver næsten ikke flottere;
http://www.greatbritishclassiccars.com/cars/jaguar-xjs-v12-2-for-sale/
John Calberg# hvorfor i alverden skulle et produktionstal på under 100000 være en kvalitet i sig selv?
En bil kan da sagtens være interesant selvom der er lavet en million af dem, modellen kunne jo f.eks være udrydningstruet
biler produceret i store tal er vel næsten mere udrydningstruede end de helt specielle ,og så et par bud på rigtigt fede klassiker ,Renault floride og kassevogn estafette. de har charme,fransk charme og også til at finde til menneskepenge
Tak for kommentar fra celotte – her er min Alfa GTV6 transaksel som mange nok vil synes har et flottere design end Alfa 75. Begge er kandidater til dagens tema – hvis det ikke skulle være Alfa ville jeg vælge CX eller Alpine 310
Nu med foto – serveren havde travlt !
Jeg tager dem alle! Vidste dog ikke jeg har været hipster, som tidligere ejer af en Mercedes w123 coupé…
Min egen nuværende ønskeliste er:
Fiat 128 (gerne en Rally)
Fiat 500 Giardinera
Peugeot 504, denne her holder lige i nabolaget, tøver med at køre forbi da jeg er bange for at jeg handler lige på stedet http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/peugeot/504/20/2536462
Citroën CX med chrom og vinyltag.
Alfetta GT
Og her er der ingen japanske klassikere endda, de lurer lige i kulissen. De bliver spændende at følge, der er så meget godt på vej fra den kant.
Verden er fuld af opnålige drengedrømme der er til at betale og ikke mindst holde kørende. Tag fx. denne 1981 Ford Capri med lækker V6-lyd. Den vil for dem der til daglig kører moderne turbodiesel aldrig blive nogen top accelerationoplevelse, men datidens manglende støjisolering og udtalte vindstøj vil måske alligevel give en køreoplevelse der får smilebåndene til at trække opad… Troede aldrig at jeg skulle drømme om Ford :-)
http://www.michaeljakobsen.dk/ford//vis/400604738/Ford-Capri-2.3-V6-3d
Fin liste, det giver lidt at tænke over. Heldigvis bliver vi aldrig enige. Men så måske bare inspirerede i stedet for.
Jeg godkender 3 af Niels’, 1 af Søren’s og 2 af Claus’. Eller 5 ud af femten, eller hvordan man nu lige skal regne det ud :-)
Regne-regne: 6 ud af femten.
Hmmmmm…. tankevaekkende….
Ikke en eneste Nipponklassiker paa en liste af hele 15 ellers meget varierede klassikere!
Maaske ViaRETRO drengene slet ikke er saa aabensindede som de ellers kan lide at give udtryk for??
Ja Anders det undrede mig også lidt, når man nu ved, hvilken impact Japanerne havde på resten af verdens bilindustri, at hive dynen af dem og få dem til at tage sig sammen.
Visse var længere om det end andre, og enkelte kæmper stadig og imens blev Toyota verdensdominatoren og en foruroligt stor procentdel af den samlede verdensbefolkning, kørte Corolla.
Super spændende læsning. Alle os der endnu ikke har fået en klassiker kan her drømme med. Men…. MG A´en er næppe dueblå og den turkise er næppe en original farve. Ellers en god pris og Mondialen er allerede væk!!!!!
Hov, Anders og Ib Erik: Éen af dem fra redaktionen har jo faktisk en Nipponklassiker p.t. – og det er nummer fire af slagsen.
Tog fejl med farven på MG A
Kom ved et tilfælde forbi dette opslag fra 2015…
#Ebberfeld kommer der måske en opdateret 2017 udgave..? :)