Jeg fik et godt spørgsmål forleden, men kunne ikke selv svare. Så hermed bringer jeg det videre: Hvad skal man gøre med gamle Citroën XM’er?
Spørgsmålet lød mere uddybende sådan her:
Vi har snakket lidt frem og tilbage på værket om, hvad vi skal gøre ved de XM’ere vi har stående. Er det virkelig sådan, at interessen for denne prægtige bil er fuldstændig forsvundet? De kan gøre god fyldest hos en, der synes at det at køre en anderledes youngtimer kunne være spændende. Problemet er, at jeg synes, at der er potentiale i bilerne, men hvis det kun er mig, som synes det, så kan jeg jo lige så godt smide dem ud.
Jeg kan godt afsløre, at spørgsmålet kom fra en meget stor og professionel Citroënentusiast, hvis I ikke allerede havde gættet det. Og jeg kan også godt afsløre, at mit modspørgsmål var “potentiale til hvad?”. Og det tror jeg egentlig er det helt store spørgsmål i denne sammenhæng.
Et knivskarpt design, ganske enkelt – og en bil der var så god, at den blev Årets Bil i Europa i 1990.
XM er den sidste Citroën, der virkelig tændte noget i mig. Der har været andre, som C6, der i glimt har haft noget, men ingen har siden XM givet mig den overordnede fornemmelse af det franske imperiums storhed som XM. En del af det ligger i dens totalt arrogante design, der er så tæt på løssluppen prototype som man kan komme. Og det fungerede endda: Trods sin størrelse er XM i mine øjne en meget elegant vogn, der bedre end nogen Citroën før og efter formåede at kombinere elegance med en fremtoning, der var en fransk præsident værdig. Og jeg skriver “er”, ja – for jeg mener ligesom spørgeren, at dens design holder 100% i dag.
Her er det en firecylindret benziner. Inderst inde vil jeg selvfølgelig gerne have V6’eren, der på næsten alle planer minder om om SM. Altså bilen SM, for god ordens skyld.
Jeg kom endda så vidt som til at prøve en sidste eller forrige år: En manuel turbodiesel, som nogle ViaRETRO-læsere omtaler stort set som dieselbilernes Rolls-Royce eller noget. Og jeg fornemmer at det også er lidt spørgerens holdning. Jeg kunne helt som forventet lide bilen (som jeg kiggede på som et alternativ til min pendlerbil) herunder de bløde veloursæder og komforten.
Da XM’erens interiør er knap så spændende som resten af bilen, så bringer jeg her et billede af en SM.
Knap så meget motoren og gearkassen. Endnu mindre bilens andre småfejl og alderdomstegn – det jeg tror en entusiast ville kalde “patina”, men som jeg så som slid. Det jeg allermindst kunne lide var vægtafgiften, og især på det grundlag blev der ingen handel.
Spørgeren skrev videre i vores dialog følgende:
Hvis den ikke koster noget at købe (18-25.000.- kr) så kan en ejerafgift på 6-8.000,- kr ikke være det store problem, hvis ellers folk kan regne de samlede omkostninger ved det at eje en bil ud.
Jeg gik ham lidt på klingen med de priser, hvortil han svarede dette:
Jeg forestiller mig, at det er prisen for en nysynet bil, som er mekanisk i orden. Der kan så være ting, som man godt vil have ud over bare en nysynet bil. Jeg har også noget turbodiesel, men det kræver stor forståelse for at vægtafgift er noget man bare betaler. Her snakker vi næsten 1.000,- kr om måneden, men den er ud over det rigtig fin.
Den diesel jeg prøvede var ikke helt nysynet – men var så også endnu billigere. Utroligt nok. Det ER meget bil for pengene, sådan en XM. Og den er fed. Også i dag. Den er bare ikke en klassiker i skattemæssig sammenhæng endnu, og det giver den en økonomisk lussing.
Salgsmæssigt blev XM ikke så stor en succes som man skulle have troet: Der blev bygget godt 300.000. Færre end MGB og Mazda MX-5.
Men er det virkelig hele forklaringen? Når jeg mærker efter indeni, så er jeg faktisk ikke sikker: Hvorfor skulle man egentlig gå efter en XM, når Citroën selv har umiskendelige, ægte og anerkendte klassikere på programmet – nemlig dens forgængere CX og DS? Jeg vil ærligt talt langt hellere have en CX. Javel, XM kører bedre – men C6 kører vel endnu bedre? Og så videre.
Det er denne periode, som XM hører hjemme i.
Som sagt kunne jeg faktisk ikke svare på hans spørgsmål. Hvad skal man gøre med XM nu? Og for dens sags skyld med andre af dens samtidige konkurrenter: BMW 5, Volvo 850, Audi 100, Opel Omega, Peugeot 605 – hvoraf ingen har samme je ne sais quoi som XM, men som dog også er (var?) fine øvre mellemklasseluksusklassebiler, og i dag er i samme kattepine.
Billige at købe – men vil man det? Og hvis ikke – hvad så?
Jeg er helt på linie med dig Claus, jeg synes også XM er fed og anderledes for sin tid, og jeg kan også lide den sjældne og extravagante C6. Men jeg vil også hellere have en DS eller måske allerhelst en tidlig funky CX med de små krom kofangere, krom navkapsler osv. En uopnåelig drøm? Nej på ingen måde. Får jeg en? Nej næppe, jeg har endnu ikke ejet en Citroen, selvom jeg sætter stor pris på mærket og deres tidligere modeller. Men der er jo så mange fede bilmærker med hver deres DNA. Så skal vi ind i XM segmentet tror jeg at jeg vælger en Alfa 164, den er alså også fed, stor og funky. Jeg så en fra en samling til salg den anden dag til et stykke over 100.000, men den havde så vidt jeg husker også kun gået 20.000fra ny. Hvis det var drømmebilen, var den måske pengene værd? Men man kan jo også få en driver til 30.000… Nå lad os drømme videre på en fredag… (Jeg undskylder fotoet, men det er en 164 bagved…)
Citroën CX er også i manges øjne stadig bare en gammel spand, især de sene modeller med – gys – plastickofangere. Men de er begyndt så småt at samle klassikerinteresse. Selvom det åbenbart tager et par år at sælge en pæn brunmetallic af serie 1…
SÅ: Hvis der er plads et tørt sted med billige kvadratmetre, så lad XM’erne stå 10 år til, indtil klassikerinteressen begynder på dem også. Det ville være mærkeligt, hvis den var den første veteranbil i verdenshistorien overhovedet ingen gad eje.
Jeg havde en koksgrå serie 1 XM’er engang, der blev afhændet da jeg ikke lige kunne overskue de rustne forreste støddæmperkonsoller (Fås i nye hvis man gider Google). Men hold kæft, hvor kørte den godt!
Jeg kan godt aftage en om 10 år. Har desværre ikke selv lagerplads til overs for tiden.
Det kantede interiør i de tidlige modeller synes jeg personligt er meget lækkert. Var især vild med den opadvendende handskerumsklap (ja det var før airbags) og den også oliedæmpede kvadratiske radioklap. Så her lige det billede der mangler af det:
Jeg har selv haft en 1993 XM 2.1 diesel importeret fra det sydfranske. Jeg elskede den bil. Hvis man skal købe en XM idag, ville V6 24v med automatkasse være det eneste rigtige. Den koster kun 6100 om året i vægtafgift, så er der vel ikke så meget at pive over?
Hvordan kan du skrive at XM kører bedre end CX?
Jeg vil til enhver tid foretrække CX med dens lækre forhjulsophæng frem for XM med Mcpherson ophæng
Jeg siger klart ja til en XM. Aparte design, sjælden og en “rigtig” Citroen. Helst en tidlig 3.0 Prestige. Næppe en billig bil at holde rullende, men laber er den.Kigger faktisk løbende efter en. Det er dog sjældent, at noget fornuftigt dukker op.
Jovist, ville jeg hellere have den lysegrønne CX nederst i artiklen, men det er også en anden prisklasse.
XM er en gudebil – hverken mere eller mindre…. Det samme er en masse andre biler – har haft en og skal have en igen, om det bliver benzin eller diesel er mindre vigtigt – dog SKAL den have manuelt gear.
XM er en pragt-bil. Og den sidste ægte Citroën.
Default-valg, hvis man vil have en klassiker med et moderne formsprog, der lige kan fragte dig og familien til Provence, som om I lige skulle ned i Brugsen og handle.
Dog er det svært at finde en god én – mange af dem har (natutelment) kørt absurd mange kilometer. Det kan de sagtens holde til, hvis de har været passet korrekt – problemet er, at mange af dem ikke rigtigt blev passet og plejet, vis a vis deres ejeres nonchalante holdning til det at have bil.
Modelrækken rummer alt, lige fra den nøjsomme og ekstremt langtursorienterede 2,1 Turbo D12 med autoglide til Jekyll & Hyde – slagskibet V6.24, der dengang i de vilde 90ere kunne gøre livet surt for Porsche 911-piloter, hvis den ikke lige holdt på værksted.
2,0 8V bør man undgå, 2,0 16V er overraskende harmonisk. Turbo CT med autoglide er overraskende rar og behagelig, og den sidste V6 (uden DIRAVI, desværre) er en fænomenal køremaskine.
Hvis man gerne vil have XM, skal man med tålmodighed spejde efter en V6 af den gamle generation. 12V-varianten er grundsolid (men pas på automatgearkassen!) og 24V-varianten er en motor, der giver Alfas Busso-V6 kamp til stregen. Kan man leve med en diesel, og er man parat til at bløde 10K om året i vægtafgift er 2,5 Turbo D et overraskende godt valg. Motoren kom fra PSAs varevognsprogram, fik 3 ventiler pr cylinder, lidt tuning og en kontraaksel til at tage vibrationerne. Kølerne(!) er motorens achilleshæl, ligesom de 8 ½ liter olie der kan være i den skal skiftes med jævne mellemrum. Men den står for mig den dag idag (og jeg har pt. DS5 200HdiEAT6 Executive) som en af de mest kompetente langtursbiler nogensinde overhovedet. Derfor er det også et held, hvis man finder én, der har gået under 350.000 km – for mange km var netop dens spidskompetance…
Af kommentarene at dømme må artiklen være en art fake news. Det er jo lyder som en eftertragtet bil alle drømmer om. Personligt ryger den for mig dog nok i samme katagori som f.eks en Austin Princess. Interessant, men ikke en bil jeg på nogen måder føler trang til at eje.
Har været den stolte ejer af en XM stationcar med V6, automatic, læder, glassoltag und alles i nogle år. Fantastisk herlig vogn. Var dog gennem ejerskabet en hel del frustreret, da Citroën-servicenettet tilsyneladende ikke var gearet til at håndtere dens udfordrende affjedringssystem.
Det var, til forskel fra CX-en, indrettet med et antal sensorer, sådan at det kunne være superkomfortabelt som en grand lit det meste af tiden, men vred man så hastigt på rattet, rørte bremsen eller speederen energisk, så slog den over i stram tilstand på brøkdele af et sekund. Det har nok medvirket til dens meget overbevisende køreegenskaber – den var virkeligt komfortabel som en sofa, men blev sportslig og sugede sig også godt fast i svingene. Men gik der så noget galt med en sensor eller flere, eller holdt de hydrauliske ventiler op med at stramme og løsne, når de skulle, så var det ikke lækkert mere. Og her skulle så mekanikerne gerne komme ind med de computere, man kunne koble på systemet og få alt at vide om, hvordan det hele opførte sig under kørslen. Jeg har dog oplevet selv at måtte sidde med computeren i skødet og fortolke, mens mekanikeren kørte vognen, fordi jeg bedre forstod systemet end mekanikeren, og uden at problemer efterfølgende blev løst.
Så var der også det problem, at karosseriet ikke var helt vridningsstabilt. Derfor kan man opleve, at instrumentbrættet – hele den der store, støbte plasticting, der sidder tværs over kabinen med radio, handskerum, instrumenter osv. – knirker, når vognen køres bare en lille smule friskt. Det er ikke en god lyd at have med i en luksusvogn.
Og endelig er der taltastaturet, som man skal trykke en kode ind på, hver gang bilen skal startes. Det bliver hurtigt irriterende, og plastiklåget, der dækker tasterne, knækker af, da det er alt for spinkelt. Der findes dog metoder til at kortslutte det, så man slipper for at skulle bruge det.
XM skiftede V6’eren ud i 1997. Og også automatgearkasse. Den første i V6’er i 24V-udgaven kom vist kun med manuelt gear, og den var der rigtig godt ryk i. Den anden, som kun fandtes i 24V-udgave, kom vist kun med autoadaptiv automatik.
Man kan sagtens finde andre ting at klage over også, men bortset fra alt det, så er det en dejlig vogn. Og ja, designet holder stadig.
@westmus , du skal nok tage i betragtning at ViaRETROlæsere ikke er et repræsentativt udsnit af befolkningen…
Nej hvis ViaRETRO læserne var repræsentative for resten af bilkøberne så ville XM klart være i højere kurs.
Jeg ville gerne have en V6. Dens motor er vel i familie med den i Clauses Alpine?
Jeg savner min genbos metalgrønne XM V6, jeg nød lyden af den. Nu er den desværre erstattet af en C6 diesel, den lyder ad h til.
Jeg har aldrig været specielt vild med Citroën XM og bliver det formentlig heller aldrig. Der er efter min mening alt for mange linjer i den, både vandret og lodret.
Linjerne, i kombination med den forhøjede hæk, får mig til at tænke på Lord Nelson’s flagskib HMS Victory, der heller ikke er specielt kønt …
XM er en fantastisk langtursvogn.
Havde fornøjelsen af en XM V6 aut (2gen) på en tur til Holland for nogle år siden. Den fløj derned med oppakning og 4 personer i bilen i total komfort. Lækkert.
Jeg ville meget gerne have en XM som dagligdags bil.
Men som Sune skriver – den kører ikke bedre end en CX.
Det er der faktisk ikke rigtig noget, der gør.
En CX med dens aerodynamik, hjulgeometri, sporvidde (smallere bag end for), DIRAVI er simpelthen second to none hvad cruising-egenskaber angår.
@mads-h; der vil jeg lige være lidt uenig med dig. Jeg vil våge at påstå at Xantia Activa’en (især med V6-motoren) er Citroëns sidste hurra før det for alvor blev kedeligt. Activa-undervognen giver køreegenskaber af en anden verden. Derudover er Xantia’en i sig selv ikke særlig interessant, men den har trods alt Citroën-undervognen (og det skal vi ikke glemme, når der nu ikke kommer mere af den).
Når det er sagt, så vil jeg rigtig gerne tilføje en XM til min samling (som lige nu er en DS 23 og en Xantia Activa V6 (man er vel inhabil)). (Og selvfølgelig også en CX.) Jeg fik fornøjelsen af at køre en XM for godt et år siden (omend en diesel), og det var altså bare en fantastisk oplevelse. Det har jeg altså brug for mere af.
Og så er XM’en en af de få biler der faktisk ser godt ud i hvid.
@claus-ebberfeld , der er jo bare visse bilmærker hvor ejerne/entusiasterne ligesom bare er mere …fanatiske kan man måske sige.
Hmm, ja, altså – den diesel-XM jeg prøvede var jeg nu ikke videre imponeret over: Jeg kørte selvfølgelig heller ikke til Hamburg eller noget, men det mest blivende indtryk var nu stadig designet. Den kostede så vidt jeg husker også kun 12.000 kroner og havde gået omkring de der 300.000, som Mads H meget præcist forudså. Den var ikke helt frisk længere. Den var manuel, men en automat havde næppe ændret på det. En V6’er havde måske nok!
Som angivet mente den XM-entusiast, der satte dette igang, at man skal op på en 18-25 for en nysynet og mere endnu, hvis man vil have mere end bare en nysynet bil.
Har man åbenhed for avanceret og duelig teknologi, modenhed og intellligens til dygtigt og personligt design og et alsidigt liv, som et køretøj gerne må afspejle og kunne deltage i, så er en XM det perfekte køretøj.
Motortype underordnet, for selv uden en V6 er XM det hele værd.
Kun ignoranter som ikke har turdet rykke ud af deres Germaniske tryghedsbunker, rynker på næsen.
Og jeg vil også slå et slag for den let miskendte Xantia.
Den har et tydeligt designfællesskab med XM.
Mere neutralt for at tækkes flere, men vellykket.
Med sæder som jeg stadig mener er de bedste på linje med de supergode Sporting stofsæder i min Alfa (gider ikke de smukke med overglatte, støtteløse Alfa lædersæder), men som har karakter af skønne lænestole.
Guddommelige til langfart.
Og indtrækket med små Franske liljer !
Den hydrauliske undervogn er altså ikke skræmmende og ikke besværlig.
Holder man sig fra Activa, som i mine øjne var en unødvendig komplicering, så er undervognshydraulikken simpel at vedligeholde (5 kugler skiftet på 40 minutter, første gang jeg gjorde det) og giver en sublim komfort.
Xantia’ens problem er et røvkedeligt interiørdesign, hvor designerne tydeligt har været på kursus i at lære at designe det absolut kedeligste Tyskinspirerede sorte plastinstrumentbord.
De må have bestået kurset med topkarakter, for intet instrumentbord er kedeligere og mindre personligt.
Dertil finder jeg de fleste af motorerne for traktoragtige, hvor jeg foretrækker vibrationsfattighed og silkeblød motorgang, som i Alfa’erne.
Nok den traktoragtige motor i 2.0’eren, som generede mest, da det ødelagde den ellers høje komfort.
Jeg tror ikke der er mange biler der kan dele vandene som en Citroën – enten er man for eller imod, der er ingen gråzoner her :-) I familien har vi haft 2 XM’er på samme tid – min søsters og svoger havde en V6 med ALT udstyr og min hustrus søster og svoger havde en mere almindelig 2,0, begge biler købt brugt som henholdsvis privatvogn og direktørvogn -den almindelige! – begge biler kørte godt, men V6’eren var den eneste biler min svoger blev nødt til at sende på værksted da den ikke ville starte ellers kunne han lave alt – men altså ikke en XM, den blev senere skiftet ud med en Land Rover og en Peugeot308. Den anden – 2,0 – var en meget flittig gæst på værkstedet for alt muligt og den kostede en mindre formue hver gang den kørte ud fra værkstedet, men min hustrus svoger mente at det var alletiders bil og ville ikke skifte selvom driftsomkostninger oversteg prisen for en fabriksny bil! til sidst satte hans hustru dog foden ned efter, at hun havde henten bilen på værkstedet og derefter kørte i stå med den efter ca. 50 km og den nok en gang skulle have skiftet noget meget dyrt. Den blev udskiftet med en C5 stationcar så der også var plads til hunden. Men begge parter syntes at bilerne kørte pragtfuldt, jeg nåede desværre aldrig at prøve dem, men ville gerne have en CX Break :-) Selvom jeg stadig foretrækken min tysker sikkerhedsbunker :-)
Forøvrigt havde v6’eren med 24 ventiler et meget kedeligt rygte da den blev brugt i Peugeot 605 – her skulle man absolut holde sig fra den version!
V6-motoren før ES9’eren bør man holde sig fra. Den har et ry for at holde med at virke efter cirka 200.000 km, da tandremmen havde en tendens til at springe på det tidspunkt. Nogle gange gjorde den dog ikke, og holdt flere hundrede tusinder af kilometer. Den senere V6-motor (ES9) havde nogle få børnesygdomme, men da de blev løst var det overraskende solid motor. Det er den samme V6-motor de smed i Xantia’en.
Men hvor jeg personligt mener at en Xantia skal have V6 (og Activa-undervogn), så mener jeg ikke nødvendigvis det samme gør sig gældende for en XM. En Activa V6 kører man som en forvokset go-kart (fordi den faktisk kan), men XM er en lang mere adstædig bil, som kræver en tilsvarende kørsel. Og dertil ved jeg ikke hvor vigtigt en V6-motor er.
Jeg har selv tidligere overvejet at anskaffe en XM, og var da, for et års tid siden, også ude at prøve en med henblik på muligvis at købe den. Jeg synes bare at den har samme problem som mange andre biler af den størrelse/type og årgang. Den er så gammel at reservedelsforsyningen kan være problematisk hvis man SKAL bruge bilen dagligt som hverdagsbil/jobbil.
Samtidigt er den måske ikke helt spændende nok som hobbybil, og nok (indtil den bliver veteran) også lige dyr nok i ejerafgift og forsikring hvis man også har to hverdagsbiler at holde kørende.
Af samme årsag opgav jeg også at køre Alfa 164 som hverdagsbil. Jeg kører trods alt ca 30.000 km pr år, og selvom man stadig kan finde næsten alt i reservedele til sådan en, er det ikke det hele man kan få hurtigt. Og så var det helt ærligt også dyrt i benzin at køre så mange kilometer i en ældre stor bil.
Så nu kører jeg Xantia HDi. Det er da lidt i familie med XM.
OOOh, ja, @kim-nielsen , som hverdagsbil synes jeg også det bliver rigtigt svært: Eller tror, rettere sagt, for jeg har jo ikke prøvet med en XM. Men egentlig fornemmer jeg, at det mente Citroënentusiasten, der startede denne tankerække, ikke skulle være noget problem for en nysynet XM. Uden dog lige at sætte kilometertal på. Jeg kører nok cirka 65.000 km om året (plus dem i klassikerne) og det synes jeg faktisk ikke jeg vil byde en XM her tyve år efter.
Eller en 164, for den sags skyld. Den glemte jeg desværre i teksten, men den er jo kandidat til nøjagtigt samme titel.
Jeg havde i mine “yngre dage” 2 stk Xm Y4 (faceliftet udgave) 2.0i Turbo CT. Fantastiske biler med fantastisk kørekomfort og attityde. Et voldsomt benzinforbrug havde de dog, især med 4 trins aut, som den ene havde.
At smide 4 gutter med oppakning i vognen, for derefter at køre natten igennem for at lande trygt og forholdsvis uden udmattelse gjorde en XM uden at brokke sig. Tilmed blev det gjort med så høj fart at man var dybt imponeret over komforten samtidigt. Jeg husker stadig hvordan passagerer ikke kunne undgå at nævne den enorme kabineplads, selvom det endda var Berline-udgaven de lige havde sat sig ind i.
Jeg ville til enhver tid vælge XM fremfor CX, deraf er jeg nok for ung.
Hydraulikken med sport-funktion var ulidelig! Ved fejlfunktion gik den i hård mode, og så var den slem at køre i, indtil man fandt fejlen.
Ja en værdig Citroën og forfader til det nuværende ikon C6, der allerede nu er blevet et samlerobjekt. Rygterne siger at XM er på vej op, men ligesom BX, så skal den så langt ned og vende før folk får øjnene op.
Jeg savner sådanne en hverdagsvogn, men jeg ved at hvis det bliver XM igen, så bliver det til søndagsture. Og så står en SM først på listen!!
For en del år siden var jeg medlem af en Citroën klub og havde både en Visa GTi og en XM 3.0 prestige årgang 1990 – avec tout! Det var sågu noget af en limo, og jeg tilslutter mig det meste positive som allerede er skrevet overover. Dengang var varme i bagsæder ikke almindeligt, den ekstra bagrude som beskytter bagsædepassagerer mod kulde såfremt man åbnede bagklappen, og Diravi styringen (google selv).
Vi har campingvogn og det var en blæret showstopper at bakke til vognen helt nede i hydraulikken, og så “hæve sig på” krogen. Det kunne ingen andre udføre. Trods advarsler om mekaniske og elektriske mareridter, så blev det et skånsom ejerskab.
Jeg har altid været pjattet med det kileformede design. Flad og relativ lav front, i hvert fald i sænket stand, og høj hæk og så netop disse linier.
I dag er jeg vokset fra Citroën, – eller også er Citroën vokset fra mig!! – og jeg er forlængst sprunget ud som Alfist. Kan huske at selv den gamle Giulietta (årets bil 1978) appelerede til mig. Den høje bagende – lige mig. En af mine favoritbiler er GTV’en fra samme periode, også kileformet. Lancia Stratos, Fiat X 1/9 og flere andre er “down my alley”.
@hans-joergen-nielsen åh Visa GTI :-D jeg tror vi to var de eneste i klubben der havde Visa GTI dengang i 1994 :-D
Hvad med Renault Vel Satis? jeg synes den er vildt flot og fås tilsyneladende til rimelige priser i Tyskland.
Fuldstændigt samme type luksusfælde, @soeren-noergaard – bare med endnu længere udsigt til at det bliver anderledes som veteran. Jeg er ellers helt enig: Kabinen er et fantastisk sted i en Vel Satis.
Hvordan for jeg ud sylenderen til start svissen paa min XM. Jeg har tapt nöglen til den.
De er fra aaret 1993, 6 sylender og manuel skipted. Jeg har 5 stk XM er.
Men venlig hilsen og haab o nogen kan kjælpe mig.
Jeg har igennem årerne haft 3 sekscylindrede citroen XM i stationcar versionen. Der var aldrig mangel på plads, komfort eller køreglæde og det er med en smule vemod jeg er kommet til den erkendelse at den tid for mit vedkommende er slut. Til daglig kører jeg nu C5 V6 biturbo stationcar, også en bil der kører fremragende, men pladsen i forhold til XM er begrænset og til sommerkørsel bliver nu den foretrukne en DS23. Derfor skal der ryddes op og skabes plads på værkstedet, og 7stk xm reservedelsbiler skal helst finde en anden ejer. 3 stk stationcar og 4 personbiler de fleste V6 benzin modeller af forskellig årgang og stand. En enkelt personbil kan eventuelt synes og en stationcar kan der betales afgift på og så kan den også komme på gaden, resten er alene til reservedelsbrug.
Tak for en yderst spændende tråd. Jeg er Citroën-entusiast og har til alle tider udelukkende kørt franske biler. Via denne fornemme hjemmeside blev jeg for et par år siden opmærksom på en XM 2,1 TD, Exclusive, 1995, der var til salg. Inden da jeg havde for et umenneskeligt højt beløb forsøgt at redde en førsteårgangs-XM – forgæves. Egentlig var tanken, at den “nye” skulle bruges til klub- og træfformål; det er jo en ældre dame. På den anden side: En bil holdes nu bedst i drift, hvis den kører og træfarrangementer er der ikke tid til. Derfor kører jeg nu i XM’en den ene dag og i min C5, 2012, den næste. Nej, de kan og bør ikke sammenlignes. Og skulle jeg tvinges til at afhænde den ene, ville jeg have svært ved at vælge. XM’en koster det samme i vedligeholdelse og reparation som C5’en, går det samme antal kilometer på literen (C5’en har automatgear), men bortset fra en stram kobling og et umoderne støjniveau forekommer XM’en blødere afstemt, har en uovertruffen siddekomfort, bedre udsyn og i visse henseender flottere udstyrsdetaljer end den nye: Selv armlænet mellem forsæderne er elektrisk indstilleligt (og det virker!). Jeg kører samlet set 40.000 km om året – 20.000 i hver – og tør afgjort anbefale XM som hverdagsbil; et bevidst statement, der hæver én over dobbelte afgangsrør, 20″-fælge og full-LEDlygter, og som er et praktisk anvendeligt stykke bilkultur. I øvrigt inspirerende at læse alle jeres betragtninger.
PS: Bilen på billedet – forsøgt stylet som et brochurebillede – er min – taget i Rebild Bakker, oktober 2016.
Tak for at holde fanen højt, @adam-pade – og for de pæne ord om ViaRETRO.
Jeg så sjovt nok i sidste uge en XM i Middelfarts novembermorgentrafik og kunne ikke lade være med at tænke over, hvor eksotisk den faktisk så ud. Allerede siden august, hvor jeg skrev ovenstående, er den blevet mere klassisk!
God vind med din fremover.
til Peder Helbo
send gerne en email om den XM stationcar, der kan bruges
jens_henriksen@e-box.dk