Register

four × 3 =

A password will be e-mailed to you.

Der var engang…

Tag venligst et kig på billedet herunder…Et aftenfoto fra Rådhuspladsen i København. De stedkendte vil genkende hjørnet hvor Industriens hus ligger i dag.

Jeg skal undlade at forholde mig til den nuværende bygnings arkitektoniske ynder, men alene forholde mig til det smukke foto, som jeg tror er taget i slutningen af 1950’erne eller i begyndelsen af 1960’erne. Hjælp gerne med en mere præcis datering om muligt.

Jeg viste billedet til en ven i går og han reagerede ikke uventet (fordi han er tosset med biler), at verden var bedre dengang og så gik han ellers igang med at revse byplanlæggere, politikere og arkitekter for langsom, men sikker ødelæggelse af vores hovedstad… 

Revseriet gik over igen, da han selv kom til denne konklusion, at det heftigt stigende indbyggertal og deres behov for biler, stiller sagen i et andet lys: det uundgåelige i, at bilernes rolle i vores indre bydele må forandres. 

Men for pokker hvor var den Ford forhandler på Rådhuspladsen smuk – helt aldeles smuk. Jeg bor 500 meter fra stedet hvor Ford forhandleren lå og jeg kommer forbi ofte på mine aftenture. Tænk hvis man kunne stå og trykke næsen flad på ruden for at se de nye smarte modeller? Og bagefter sætte sig ved café Frascalis udendørsborde med et glas vin og følge de forbipasserende fordgængere og biler.

Ak ja der var engang. 

God Weekend

Søren Navntoft

[adrotate group=”5″]

viaretro_poster1

klub_viaretro_sticker1

ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.

Som medlem får du:

  • kontante fordele – via rabatordninger og særydelser fra ViaRETROs faste partnere
  • godt selskab – ved forskellige ViaRETRO-arrangementer i og udenfor køresæsonen.

Se mere om Klub ViaRETRO

devider2

Fremtiden sikret … eFuel til klassikeren

Af Michael S Lund

Dommedagsbasunerne har flere gange lydt over vores elskede klassiske biler, for vi hører, at fremtiden er elektrisk. I hvert fald hedder det, at udløbsdatoen for produktion af biler med forbrændingsmotorer nærmer sig, og dermed vil efterspørgslen på benzin og diesel også falde, men er det nu så enkelt?

For det viser sig, at ikke bare er luftfart vanskelig at elektrificere, men det samme gælder også den tunge transport, dvs. for både lastbiler og skibstrafik over større afstande, fordi energitætheden det er muligt at opnå i batterier er for lav (i hvert fald indtil videre, for intet er jo statisk). Eldrift er ganske enkelt urealistisk i de sammenhænge, og forbrændingsmotoren har således stadig en rolle at spille her, så langt øjet rækker …

Betyder det så, at opgaven kun kan løses ved stadig at have et sugerør i undergrunden? Svaret er nej, for det er her, de syntetiske brændstoffer kommer ind i billedet.

Syntetisk benzin er ingen ny opfindelse, det var bl.a. hvad tyskerne måtte ty til under 2. Verdenskrig. Tyskland havde adgang til masser af kul og benyttede den såkaldte Fischer–Tropsch proces til at frembringe kulbrinter fra metan (CH4) og opefter ved at forene brint (H2) og kulilte (CO). Brinten stammede fra elektrolyse, mens kulilten kom fra ufuldstændig forbrænding af kul.

(2n + 1) H2 + n CO → CnH2n+2 + n H2O

Forskellen på dengang og nu er, at kulilten netop ikke skal komme fra fossilt brændsel … men i stedet tage udgangspunkt i indfangning af CO2 fra atmosfæren, som i en elektrolytisk proces – sammen med vanddamp – konverteres til kulilte og brint. Produceres den elektriske energi af vindmøller, er det muligt at opnå et cyklisk kredsløb, hvor mængden af CO2 i atmosfæren ikke øges, da den på den ene side opfanges og benyttes i fremstillingen af kulbrinter, der ved forbrænding atter omdannes til CO2 og vand (ideelt set), hvorefter processen kan begynde forfra …

Det siger sig selv, at bilproducenterne i Europa – her med fokus på Tyskland – er stærkt interesseret i dette, da de ellers vil blive ramt af strafafgifter, hvis de producerer for mange biler med forbrændingsmotor i forhold til elbiler. En af dem er Porsche, der (selvom de faktisk har en elbil på programmet: Taycan-modellen) godt kunne tænke sig at producere biler med forbrændingsmotor et pænt stykke tid endnu … bare tænk på 911-modellen. Porsche er derfor selv gået ind i udviklingen af syntetisk brændstof, eFuel – med det formål at optimere processen, så det er muligt at producere i større volumen.

Der er også stærk fokus på sammensætningen, og det er ifølge Michael Steiner, udviklingsdirektør hos Porsche, ikke tanken bare at fortsætte i samme spor med at øge indholdet af ethanol (alkohol), hvor vi nu er oppe på 10% (E10) i Europa, men at fjerne det helt og i stedet satse på en blanding af op til omkring 10 kulbrinter. I traditionel benzin er der mindst dobbelt så mange (inkl. flere uønskede stoffer). Det renere brændstof vil – i kombination med den ovenfor beskrevne proces – ifølge Michael Steiner give en klimabelastning, der næsten er sammenlignelig med en elbils – fra produktion til skrot.

Porsche forventer at have den første produktion af eFuel klar til tests i større skala i 2022 og derfra gradvist øge til egentligt salg i 2024. Opbygningen af et produktionsanlæg foregår bl.a. i samarbejde med Siemens på en udvalgt lokation i Chile, hvor der er masser vind til at drive en større park af vindmøller.

Flere af underleverandørerne til bilindustrien, med Bosch i spidsen, er også med – se den korte video fra Bosch nedenfor.

Porsche forventer selv, at man ved hjælp af eFuel vil kunne ”holde liv” i forbrændingsmotoren, længere end flere måske regner med. Men det betyder sandelig også, at de klassiske biler – som en sidegevinst – gladeligt kan køre videre på eFuel. Det mener i hvert fald Porsche selv med nedenstående billede …

Jeg skal måske lige gøre opmærksom på, at der findes andre eFuels (bl.a. til dieselbiler) end det her nævnte eksempel. Men viser det sig at holde, vil jeg anse det for det hidtil bedste bud på et brændstof, der umiddelbart kan anvendes i en klassisk bil. Det er helt fri for de ulemper, der kan være med dagens benzin pga. ethanol tilsætning. Gode spørgsmål er om forventningerne holder, og hvad literprisen bliver? Kommer det hele til at se fornuftigt ud, kan min +40 år gamle Porsche ende med et såkaldt klimaaftryk, som Elon Musk (næsten uanset hvad han måtte finde på) aldrig vil komme i nærheden af.

Hvis nogen skulle have lyst til lidt mere baggrundsinformation, er der mulighed for det her:

Porsche researches synthetic fuels, Porsche Newsroom, 2020

Synthetic fuels — The next revolution?, Bosch Mobility, 2017

devider2

Det nødvendige foto

devider2

Ugens Dårlige Nyhed: Retromobile igen aflyst

Af Claus Ebberfeld

Paris’ Retromobile blev for længe siden coronaflyttet fra det traditionelle vinterarrangement i janaur/februar til en lille uge i juni – men dén er nu også opgivet, og næste Retromobile bliver på deres almindelige årstid, nemlig 2.-6. februar 2022. Satans igen! 

Så venter vi bare på at Retro Classics i Stuttgart til juli også bliver aflyst. Men helt sort er det selvfølgelig ikke, for problemet er jo titusindevis af mennesker i lukkede haller, mens der ude i det fri på en racerbane stadig burde være muligheder, ikke? Sidste års hysteri må være aftaget lidt nu, skulle man mene? 

Men ellers er det jo bare at sætte sig i sin klassiker og køre på egen hånd. Når bare hoteller og restauranter åbner, så kan det jo ikke gå helt galt, og Frankrig udenfor Paris er nu heller ikke så tosset. 

devider2

Grafikken

devider2

Ugens Fund: X1/69.900

Pjat med overskriften, men 69.900 er selvfølgelig prisen for denne Ugens Fund af en Fiat X1/9 fra 1978. Afhængigt af perspektiv kan det lyde af meget eller lidt, men X1/9’eren var fra fødslen i 1973 en slags italiensk konkurrent til de billige britiske åbne sportsvogne. Bare meget mere moderne. Designet og sågar selve konceptet fik mig for nogle år siden til at spå den en fremtid som den næste store Fiat. 

Mange af centermotordrømmebilerne fra halvfjerdserne har det med at koste uhyrlige summer i dag – men ikke Fiat X1/9.

Som Martin Lindø Westergaard så gribende skrev i går i forbindelse med den smukke 130 Coupés jubilæum har det dog altid knebet for Fiat at lave en “stor” bil, og det gælder egentligt også X1/9 som klassiker: Den har sit trofaste følge og en fast plads i enhver debat om italienske centermotorsportsvogne, men meget mere er det stadig ikke blevet til. Derfor er det stadig en billig bil, og det er altid skidt for overlevelsesgraden for en klassiker: Det kan økonomisk set reelt ikke betale sig at restaurere en X1/9. 

Derfor skal man finde sig en, der ER lavet. Og huske på, at den også skal være lavet ordentligt. Det var Ugens Fund, da jeg mødte den for over ti år siden til en Cars & Coffee-arrangement fra før den slags hed det, og jeg skrev også dengang om den under titlen Min drengedrøm – Fiat X1/9, for det var det. Jeg var dybt imponeret over bilens stand, men dengang var den i hvert fald ikke til salg, for den havde allerede være mange år i hænderne på samme ejer. Det fremgik allerede dengang, at han havde givet den masser af kærlighed, og på billederne i salgsannoncen i dag ligner den faktisk sig selv.

Sådan så Ugens Fund ud, da jeg mødte den i Aarhus i 2010:

Det man ikke umiddelbart ser er, at ejeren også har taget fat på den ene fejl ved X1/9’eren, som stort set alle motorjournalister påpegede efter testkørsler: Manglende motorkraft. De første X1/9 havde 75 hestekræfter fra en 1,3-motor, de senere 85 fra en 1,5 – men ingen af delene var ret meget til en centermotorsportsvogn på over 900 kilo. Ugens Fund har ifølge salgsannoncen 101 hestekræfter fra en Uno Turbo-motor og jeg kan ikke lade være med at spekulere på, at det er lige under effektforøgelsen grænsen på 20%. Er det mon tilfældigt? En standard Uno Turbo-motor var opgivet til 105 hestekræfter, så mon ikke de værste mangler i motorrummet er overstået. 

Nu er der mange hjemmemodificerede biler derude, hvor arbejdet lige knapt tåler dagens lys, men her er det omvendt, og netop byggekvaliteten er med til at gøre bilen til Ugens Fund. Tag engang et kig ned i motorrummet og nyd dets ordentlighed:

1,3-liters motor som oprindeligt i 1978, men denne er fra en Uno Turbo, og det hjælper både på kræfter og moment. Men ikke mindst: Nydeligt lavet.

Kabinekvaliteten var aldrig X1/9’erens styrke, men også her ser Ugens Fund sund og rask og lækker ud. Bemærk bare, at det ikke er originalt – men det vil næppe være en problem for den potentielle køber, da originaliten jo allerede røg med turbomotoren. Som annoncen i øvrigt gør opmærksom på, at der lige er lavet topstykke med mere for 18.000 kroner på. Jeg synes dog det rigtigt fine ved denne modificerede X1/9 er, at den ikke skriger af det: Ved man ikke bedre, så ligner det bare den oprindelige fine 1300-udgave med de små elegante kofangere. 

Og dét er faktisk noget af det bedste for en Fiat X1/9, der var og er en flot og veludtænkt lille sportsvogn. Til 69.900 får man her en X1/9 der er modificeret på en fin og diskret måde, og hvis standen er så fin som den ser ud, så er den et røverkøb. God sommer til den heldige nye ejer, siger jeg bare!

Denne Ugens fund er udvalgt og skrevet af Claus Ebberfeld. Tak for tip til Erik Jensby. Find annoncen her: 1978 Fiat X1/9

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

devider2

Ugens Fund (2): 1992 Ferrari 348 til 699.000 kroner

Bonusindlæg af Claus Ebberfeld

Foråret nærmer sig, og der er flere læsere derude, der skal have sikret sig deres klassiker til det kommende forår og sommer. Well, dette er ikke en sådan!

Ferrarien er nemlig fra 1992, og er dermed officielt kun en youngtimer – men det løser sig med tiden, som man siger. Sagen er bare, at dens pris er helt rigtig, for for en gangs skyld har vi med en Ferrari at gøre, der er på fuld dansk afgift. Den er ikke uvæsentlig på en 1992’er, og det bliver den heller ikke med de nye afgiftsregler, selv når denne bil om nogle år bliver veteran: Den er præcis en af den biler, der får et gok i nødden med omlægningen. Så når man finder een med afgift, hvis man gerne vil have en 348 og hvis man har pengene – så er det sådan set bare at købe. 

348’eren var et fremskridt fra 308/328-serien, men den var ikke ligeså smuk, og det fik den kritik for som ny. Og det gør den stadig. Til gengæld holder det prisen nede.

Ulempen ved det konkrete eksemplar og årsagen til den lave pris (altså udover selve det, at det er en 348) er måske nok, at dens kilometertal lige præcis har krydset den psykogiske grænse på 100.000 kilometer, hvor mange røverhistorier siger at en Ferrari eksploderer og ruinerer sin ejer i processen. Men faktisk er en 348 bygget til det næste niveau i Ferrari-kvalitet, og mens det måske ikke siger alverden, så er motoren solid nok. Bevares, den er med tandrem, som de officielle Ferrarikanaler tager en bagatel af 35.000 kroner for at skifte (men det er så også med service), men denne fik nye i 2019, så man kan da lige køre en sæson eller to. Og Gudved om man ikke kan se på Youtube, hvordan man selv kan skifte tandrem på sådan en svend?

Annoncen er for en bil til 699.000 kroner (bemærk at det er præcis ti gange mere end Ugens Fund 1 – uhyre sjovt, hvis du har OCD…) ubehjælpelig på et højere niveau når den bedyrer, at bilen har været komplet adskilt hos Arne Juul men uden at forklare hvorfor eller hvad der blev lavet – udover tandremme. Men det må man da hellere lige bore i. Man kan jo også bare ringe til Arne Juul og spørge. 

Hvis den ikke var der efter en større afkørsel og opretning og der heller ikke er noget andet galt, så er det her en udmærket første Ferrari, vil jeg mene: Den er ikke perfekt som hverken sportsvogn eller Ferrari, men det har efter min opfattelse heller aldrig været meningen med en Ferrari. Karakteren af en 348 fejler ikke noget. Den konkrete bil har endda allerede det “rågerør” af en udstødning, som de fleste ønsker sig på deres Ferrari – og rød med sort er så klassisk, at det næsten ikke er til at komme sig over. Har du drømmen? Så se om dette kunne være noget: 1992 Ferrari 348 tb.

Tak for tip til Jens Langdahl.

devider2

Ugens Spøg: Han var træt af “Matching Numbers”

Af Claus Ebberfeld

Denne 1973 De Tomaso Pantera GTS var til salg hos auktionshuset Bonhams onlineerstatning for deres traditionelle Retromobileauktion, og jeg kan godt lide den franske ejers sans for humor. På siden står de eneste to ord som enhver klassikerinteresseret franskmand med garanti kan sige på engelsk, og det er da sjovt.

Men så var det altså heller ikke sjovere, for bilen nåede kun et højeste bud på 65.000 Euro, og det ville ejeren ikke sælge den for. Læs beskrivelsen af den her, og tag kvikt fat i Bonhams, hvis bilen alligevl var noget. Mon ikke den kan fås for omkring 70.000 Euro? 

 

devider2

Ugens Stilikon: Giovanni Agnelli

Når han ikke stod i spidsen for en af verdens største bilfabrikker slappede han af – med stil.

devider2

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld, Søren Navntoft og Michael S Lund.
Grafik og Layout: Søren Navntoft

God weekend

37 kommentarer

  1. Ole Wichmann

    Den Fiat X1/9 ser godt nok fin ud, den må have været meget dyrere at bygge. Hvis jeg var i markedet efter sådan en…

    Svar
  2. Jens Langdahl

    Så smuk en indledning på ugens matiné! Billedet må være taget meget sent efterår, vinter eller tidligt forår, for der er ikke antydning af blade på træerne. Bilen nærmest i udstillingslokalet er en amerikansk Ford fra 1955 eller 1956, det var de eneste årgange med det karrosseri. Den nemmeste måde at se forskel på, er lygtehusene til positionslyset mellem forlygter og kofanger. De er flade på 56’eren, mens de året før var runde, med diameter som kofangernes størrelse i højden. Det er hvad jeg ser her, så mon ikke billedet er taget mellem november 1954 og april 1955? Den manglende juleudsmykning gør det vel mest sandsynligt, at det er taget efter årsskiftet, så januar til april 1955 er mit bedste bud. Bemærk i øvrigt billedet på bagvæggen i udstillingslokalet. Det er nok ikke hos mange bilforhandlere, at man i dag finder portrætter af Kongehuset!

    Ugens fund: Havde jeg 700k tror jeg, at jeg snuppede den blå, og brugte de resterende 600k+ på andre sjove biler! Også selv om Claus har ret i sine beragtninger om Ferrarien.

    Svar
  3. Jens Langdahl

    Korrektion: Jeg har nu forstørret billedet fra Rådhuspladsen maksimalt, og det ser ud til, at det der står i synslinjen foran den amerikanske Ford er en eller anden “installation” med hjerter. Så måske alligevel december 1954?

    Svar
  4. Skaanning

    Den lille Fiat ser fin ud. Meget sjov til relativt få penge. Og centermotor er noget man bare skal prøve!

    Modsat mange andre ser jeg ikke noget videre spændende i en nyere skrig-rød Ferrari. Det bliver for “påtaget” og “se-mig-agtigt”, synes jeg. Det lugter lidt af en lidt for frisk og hurtig ejendomsmægler på Strandvejen.
    Desuden vil jeg tillade mig at stille spørgsmål ved stabilitet og anvendelighed. Dertil kommer astrnomiske udgfter til vedligehold. Det hører man i hvert fald. En gut fra Bilmagasinet har lavet en lille video fra et ferrari-værksted. De 2 benzintanke skulle skiftes på en F40. De er af plastik og derfor en sliddel. 104k lød regningen på! Muligvis er generel service med i prisen. Det blev ikke oplyst.
    104.000 kr! Alene for det beløb kan man få Fiat’en og en fuldfed cruise-tur rundt i Europa til sommer…

    Svar
  5. Kai

    Jeg mener at det er Steen Busch der flere gange har skrevet om at hans far var bilforhandler, og også arbejdede i den butik der er afbilledet.

    Svar
  6. Skaanning

    @stefan tak for rettelsen! Jeg lyttede vist ikke godt nok efter, da jeg så videoen. Sorry. Men det beløb du opgiver, gør jo sådan set blot min pointe mere alvorlig. 1 benzintank til 109k plus moms…
    Ved godt, at folk, der kan købe sådan en Ferrari, helt sikkert har penge, som vi andre har regninger, men stadig er det en uhyrlig sum for en benzintank.
    Naturligvis bliver dele dyrere, når det handler om biler, der kun er produceret i små mængder, men alligevel…
    De må score kassen på dele, de kære italienere.

    Svar
  7. The Real Stig

    Jeg tror, Viaretro-siden er blevet hacket. Jeg får en advarsel på min Windows PC. Desuden kommer et ekstra vindue op med nogen frække piger. Check venligst.

    Svar
  8. Bisgaard

    Tak for præcis og meget brugbar definition af en typisk Ferrari ejer, Skaaning. :-)

    Nu er jeg jo kun landmand fra Vestjylland, og ikke ejendomsmægler på Strandvejen (hvad er der i øvrigt galt med det?). Lidt ærgerligt at det ofte kommer til at handle om ejerne, når der er snak om røde Ferrari’er…

    Synes bare jeg er nødt til at fortælle lidt om erfaringerne med Ferrari 348, når den nu popper op som ugens sekundære fund.
    Jeg har haft min i snart 4 år uden at have nævneværdige problemer med den. Jeg fik lavet stort service sidste år med rem og det hele, pris ca 28k. Og så fik jeg justeret ventiler (skulle gerne være en engangsting), skiftet nogle manchetter og lidt andet. Pris ca 45k incl moms ialt. Ja, det er mange penge, men så regner jeg med at køre 5 år igen før næste service. Jeg kører ca 3000 km om året, bilen har nu gået små 80000 km ialt.
    Jeg tager den ikke med til Trackdays og den slags, men kører gerne længere ture (Camønoen feks, 900 km den dag), og jeg nyder det i fulde drag. Den går 9-10 km på literen, og jeg forsikrer den billigt på veteranvilkår.
    Hvad angår køreegenskaber og den slags, så må vi hellere lade Jeremy Clarcson og co vurdere det. De har mere at sammenligne med end jeg har. Men jeg nyder hver km i den.
    Der er ingen tvivl om at bilen er en keeper for mig.
    Den holder mig ung. :-)
    God weekend.

    https://www.youtube.com/watch?v=dy5OYspj3XA

    Svar
  9. peter hostrup

    Ja, pop-op vinduer med frække piger, og endda helt uden gamle biler. Det kan vel ikke være meningen?

    Svar
  10. Peter

    Opløftende historie om eFuel. Og der er jo bestemt et behov, for der er vel ingen der forestiller sig at udviklingen kommer til at muliggøre el-fly foreløbig. Vi krydser fingre for at det lykkes at skalere processen op til noget rentabelt og med betalbare produkter.

    i dagens avis er der i øvrigt en artikkel om at CO2 udledningen fra biler måske ikke er det største miljøproblem. Mikroplast fra dækslid kan være en større trussel. Og den større vægt at elbiler betyder endnu mere dækslid og mikroplast i naturen og i luften som vi indånder. Det viser jo bare at det ikke er let at løse et kompliceret problem, uden at man skaber et andet.

    Svar
  11. Skaanning

    @bisgaard, min “beskrivelse” af ejeren af en nyere Ferrari var sat på spidsen for at være lidt polemisk. Sorry. Jeg selvfølgelig godt, at ejerne ikke alle er typen af lidt for kvikke nyrige mænd, der brænder deres formue af på en rød Ferrsi, fordi de har hørt, at det hulens sejt.
    Selvfølgelig er der blandt ferrai-ejere en masser entusiaster, for hvem bilen ikke er et stykke show-off, men en passion. Du er selv et eksempel på det, lyder det til.
    Så læg ikke mere i min kommentar, end når folk af og til drillende siger, at MGB-ejere alle er sølvræve i bomberjakke. For heller ikke det er jo hele sandheden.
    Det lyder godt, at din bil ikke volder dig kvaler, og som en der faktisk ejer en Ferrari, har din erfaring naturligvis en vis vægt i snakken om ejerskab.
    Jeg synes nu stadig, at de regninger, du omtaler, er heftige. Omvendt har jeg selv kun ejet stangvarer-biler (Triumph, Porsche m.m.), som qua deres udbredelse og relativt simple teknik, er ret billige at arbejde på. Så det er på den baggrund, jeg udtaler mig.
    Nu er jeg (som dig) fra vestjylland, så må jeg af ren nysgertighed spørge, hvor du får ordnet din Ferrari?

    Svar
  12. Bisgaard

    Helt OK, @Skaaning. :-)
    Det er ikke billigt at pille i en Ferrari, det er rigtigt. Dog er det trods alt ikke F40 priser vi snakker om her. Men det er nu heller ikke specielt billigt at reparere på en 911, skulle jeg hilse og sige. Vores hobby koster penge, sådan er det bare.
    Jeg fik lavet den store service hos Steen Hansen i Nøvling Autoværksted ved Herning. Det er jeg tryg ved, de ved hvad det handler om. Jeg havde faktisk overvejet at gøre det selv, men modet svigtede i sidste øjeblik.

    Den X1/9 er altså rigtig fin, jeg bliver mere og mere vild med den, jo flere gange jeg læser indslaget. En Uno Turbo er særdeles vaks, så det må være en fed køreoplevelse.

    Nu er der kun et par dage til 15. marts… :-)

    Svar
  13. Claus Ebberfeld

    @skaaning, problemet med en F40 er, at tankene ikke er helt almindelige, men er sikkerhedstanke taget direkte fra motorsporten. Derfor har de en begrænset levetid. Da bilen jo som bekendt er en gadebil, så er (og var) det omtrent ligeså dumt, som hvis den kørte på slicks. Men det sidste er dog alligevel forbudt til gadebrug, så det med dækskift i regnvejr slipper ejerne i det mindste for. Det med tankene gætter jeg på at Ferrari havde tænkt ind i forretningsplanen for F40!

    Bortset fra det kunne jeg forestille mig at selve tandremsskiftet koster cirka det samme på de to biler?

    @bisgaard er jo en fuldblods bilentusiast som er redaktionen særdeles vel bekendt, men ren landmand er du vel ikke? Jeg vil sige “landmand/playboy”!

    De omtalte frække damer i pop-up vinduerne får jeg ikke, så jeg føler mig lidt snydt.

    Svar
  14. Hans

    @Søren Restauranten hed Frascati med t. Vestre Boulevard ændrede navn til H.C. Andersens Boulevard i 1955 i 150-året for digterens fødsel. I dag har Grand Hotel, Vesterbrogade 9A en restaurant med navnet Frascati. Her er billede med ukendt dato.

    Svar
  15. Bisgaard

    Nok nærmere “Pløjboy”, @claus ?

    Jeg får også underlige popups, som langt overgår “Det nødvendige foto”. Så der er vist sket et eller andet…

    Svar
  16. Søren Navntoft

    Vi er angrebet af Malware – et virusangreb – som linker til pornosider. Vi scanner i øjeblikket siden IGEN så vi kan få det irriterende skidt væk

    Svar
  17. Michael Sehested Lund

    God stemning på billedet fra Rådhuspladsen, tror @JensLangdahl har ret i ca. årstallet. Jeg har selv som dreng trykket næsen flad mod ruden, når jeg kom ind fra forstaden med min mor. Mener det var Scaniadam, som holdt til der sidst i 1960’erne og starten af 1970’erne.
    Lysreklamerne har for mig altid været en facade for mørket bagved … fra Rådhuspladsen og ned til lige efter Frihedsstøtten – et underligt ingenmandsland uden kontinuitet, som mellem Øst- og Vestberlin før i tiden. Jeg tænker altid på “Hærværk” og “Manden på Risten” https://youtu.be/05I4_qk3b2I

    Svar
  18. Michael Sehested Lund

    Som @ClausEbberfeld skriver, hjælper det at rydde cache. Desværre har siden været ramt, men problemet burde være løst nu. Af andre grunde var jeg selv ude i en større oprydning på min computer i går … herunder rydning af cache (dårligdommene bliver liggende der). Alt kører normalt hos mig nu.

    Svar
  19. Claus N.

    Lucy Ewing kørte i en X1/9 i tv-serien Dallas.

    Jeg har også haft de nævnte pigefotos på min computerskærm. Er på smartphonen lige nu og der er ingen girlies.

    Ryddede al cache mm på computeren i går. Det hjalp ikke noget tidligere på dagen (lørdag).

    Svar
  20. Claus Ebberfeld

    Gjorde hun virkelig, @claus n? Jeg kan kun huske hun kørte en sølvgrå Triumph TR7 cabriolet. Men måske senere i serien?

    Jeg havde også selv de beskrevne sære ting onsdag eller torsdag, men ikke længere, så jeg troede det var løst for længe siden.

    Svar
  21. Leo Jensen

    Damerne spøger stadig. Jeg har lige ryddet min cache, og jeg nåede efterfølgende både at se min TrendMicro blokere en side, derefter få tilbudt en iPhone 11 fra Telia og endelig at se lidt hud, før jeg fik lov til at skrive noget her.
    Jeg går all-in på retro på min stationære PC med forældet OS (Windows 10), men det er første gang jeg oplever den slags i meget lang tid. Min iPad har vist fået styr på det, der har ikke været damer siden i går

    Svar
  22. Kim Jensen

    Der findes et plugin til Firefox der hedder NoScript. Den kan styre ret nøjagtig hvilke scripts der får lov til at køre på et site. Min default opsætning er at intet må køre før jeg giver lov.
    Damerne kommer fra et sted der hedder amads.xys. Så kan man fundere over hvad den (og facebook) har at gøre på viaretro.dk.

    Svar
  23. Frede

    @Michael S. Lund
    Kan du forklare, hvorfor det, der kommer ud af udstødningsrøret på en bil, der kører på efuel, er mindre forurenende end det, der kommer ud af udstødningsrøret på en bil, der kører på fossil-fuel?

    Svar
  24. westmus

    @frede , Hvis jeg ellers har forstået det rigtigt, så bliver det Co2 eFuel sender ud af udstødningen genindvundet til nyt eFuel. Porsche brændstoffet er vist groft sagt vand blandet med Co2, hvor Co2’en er udvundet fra luften og det hele produceres udelukkede med hjælp af vedvarende energi. Selve brændstoffet er allerede opfundet. Det nye projekt fokusere på at udvikle billig fremstilling i stor skala, udelukkende baseret på vedvarende energi. Læste andet steds at Porsche forventer at have 130.000 liter eFuel klar til test foremål i ’22.

    Svar
  25. Michael Sehested Lund

    Som @Westmus skriver @Frede , er det afgørende, at eFuel er produceret ved indfangning af CO2 fra atmosfæren i modsætning til traditionelle fossile brændstoffer. som er udvundet af råolie, hvorved mængden af CO2 øges i atmosfæren.
    Ser vi på, hvad der ellers kommer ud af udstødningsrøret, er der meget bedre styr på indholdet i eFuel end i traditionel benzin. I dag er man ganske vist blevet god til at fjerne svovl fra benzin, men der er også andre stoffer bl.a en vis mængde benzen, som er kræftfremkaldende. Benzen kan også fjernes (det er faktisk nyttigt i andre processer), men en rest bliver tilbage.

    Svar
  26. Peter Bødker

    Den mængde CO2, der kommer ud af udstødningsrøret på en bil er bestemt af hvor mange liter olie/benzin, der løber ind i motoren. Og tallet er derfor ikke afhængigt af, hvordan benzinen er fremstillet (rafinering af råolie eller som e-Fuel). Se f.eks. dette link: https://www.nrcan.gc.ca/sites/www.nrcan.gc.ca/files/oee/pdf/transportation/fuel-efficient-technologies/autosmart_factsheet_6_e.pdf

    Fortalerne for e-Fuels undlader behændigt at omtale hvor meget energi, det kræver og hvor den kommer fra. I deres beregningsmodeller og Powerpoints tales altid kun om den forureningsmæssige gevinst, og energien kommer så bare fra “grøn og vedvarende energi”.

    Jeg kunne tænke mig at vide, hvor megen energi (f.eks. målt i strøm/kWh) der går til fremstilling af den mængde H2 og indfangning af den mængde CO2, der skal til, før jeg står med en liter 98 oktan, lige til at hælde på bilen.
    Er der nogen, der kender svarene?

    Som ejer af indtil flere brændstof-motor-biler (som skal holde længere end jeg) er jeg naturligvis interesseret i at kunne købe benzin til dem i fremtiden, og derfor vil f.eks. e-Fuels være en fin metode til at “holde kulstoffet nede i jorden, og klare os med det, som vi desværre har sluppet løs indtil nu”.
    Men det bliver en energi-bekostelig metode, og nogen kommer til at betale for det. Formentlig os, som bliver ved at have benzin-motorer.

    Svar
  27. Claus Ebberfeld

    @peter-bødker, det er et meget godt spørgsmål, det med hvor meget energi der går til din liter e-fuel. Hvis det er lige til at hælde på bilen, så varierer der naturligvis lidt med, hvor du befinder dig i verden – men det er jo ligesom co2-tallet for strømmen.

    Jeg kunne tænke mig samme spørgsmål til hver eneste nye bil, der bliver lavet: Hvad koster de energimæssigt og råstofmæssigt at fremstille? Måske er det alligevel bedre bare at købe en brugt Audi A2 på godt 900 kilo – indtil der kommer noget bedre.

    Svar
  28. Peter Bødker

    Det er ALTID bedre at købe en brugt Audi A2 på godt 900 kilo. Desværre er jeg absolut den eneste i husstanden, der er af den opfattelse. Noget må gøres, hvis jeg skal nå at ha’ sådan en. ;-)

    Lidt mere seriøst:
    Energimæssigt svarer det til omkring 1000 liter benzin at bygge en bil på 1500kg (kilde: Min ven Google). Der skal nok være dem der har brugt 1000 færre liter benzin her i Corona-året, og som derfor nu kan skifte bil med god samvittighed. :-)

    Og… Energimængden der går til at lave en liter e-Fuel ER ALTSÅ ENS, uanset hvordan energien er tilvejebragt. Derimod kan det være meget interessant, hvor sort eller grøn den er, f.eks. mængden af CO2 der udledes ved produktionen af den strøm, der driver processen.

    Svar
  29. Claus Ebberfeld

    Kun 1000 liter, @peter Bødker? Det var alligevel noget mindre end jeg havde troet.

    Det er sjov du understreger det med at energimængden til produktionen af efuel er ens, uanset hvor energien kommer fra. Det er jo præcis samme logik, der får mig til at sætte kæmpe spørgsmålstegn ved fornuften i over to tons tunge familiebiler, når man kunne vælge een på det halve.

    Svar
  30. Peter

    @Peter Bødker: Jeg husker ligesom @Claus Ebberfeld også et højere tal for udledningen ved at producere en bil. I en artikel fra The Guardian (Englands svar på Politiken) nævnes en udledning på 17tons CO2 for en middelstørrelses bil, hvilket nærmere svarer til 10.000 liter benzin end til1000 liter.

    Her er et link til artiklen: https://www.theguardian.com/environment/green-living-blog/2010/sep/23/carbon-footprint-new-car

    Artiklen konkluderer: “With this in mind, unless you do very high mileage or have a real gas-guzzler, it generally makes sense to keep your old car for as long as it is reliable – and to look after it carefully to extend its life as long as possible. If you make a car last to 200,000 miles rather than 100,000, then the emissions for each mile the car does in its lifetime may drop by as much as 50%, as a result of getting more distance out of the initial manufacturing emissions.”

    Svar
  31. Jensby

    Jeg har ikke noget imod at folk tjener penge på at sælge biler, men blev sgu alligevel lidt harm over at se den fine Fiat nu til salg for 120.000
    Det er lige 50k over prisen fra Marts og så med en søgt: Det er med sorg i hjertet jeg bliver nødt til at sælge denne perle ☹️
    Hilsen en nu Sur Gammel Mand

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.