Jeg har fået en Porschebog, der giver mig lyst til en Porsche. Der er blandt andet reservedele i.
Måske er det for meget at kalde det en bog, når det nu tydeligvis er et stykke reklamemateriale. Bogen hedder “Originale Teile, Typen, Technik” med underoverskriften “Neues und Neuheiten von Porsche Classic”, så jojo, det er Porsches marketingafdeling, der har været i gang.
Alene indpakningen af bogen…
Men de er dælme også dygtige! Jeg har altid syntes det især gjaldt på det grafiske plan, hvor Porsche med årene fik deres eget look på de plakater de lavede efter (og før!) talrige sejre i motorsporten rundt omkring. For man er jo nået vidt, når folk (jeg!) betaler penge for reklamematerialet mange år efter, ikke? På vej hjem fra Maastricht havde jeg et tykt rør med plakater med.
…men selve bogen er endnu bedre: At se på, at røre ved, at bladre i, at snuse til. Bare lækker markedsføring.
Deres annoncer har også igennem tiden vist geniale træk, og jeg har før skrevet om den store kampagne, der nærmest uddannede læseren i biler undervejs. Annoncer, som jeg år efter har købt brugt som udklip fra diverse magasiner. Hvor det stadig er udtryk for en reklame for en givet bil, der i mellemtiden bare er blevet en klassiker. Genialt.
Håndbøgerne for diverse enkelte biler er jeg ikke nået til at købe endnu – blandt andet fordi jeg jo ikke har en Porsche. Endnu. Men jeg behøver faktisk heller ikke købe dem, da netop den bog jeg fik foræret har en æstetik henad håndbog. Det er tydeligvis et stykke moderne materiale i utvetydigt retrolook, men det gik endog NOGET tid før jeg opdagede, at bogen med “Neues und Neuheiten” er fra 2018.
På en måde er det jo bare ekstra passende til en ægte retromand. Der vitterligt bliver glad for at kunne læse, at man nu kan få originale runde chromsidespejle til de helt tidlige 912/911 og svingningsdæmpere til 928’eren eller at fabrikken har restaureret en 356 B 2000 Carrera 2 Cabriolet. Og at man kan møde firmaet på Retromobile i Paris 2018. Hvilket jeg måske også tror jeg gjorde.
Ikke at jeg fik nogen Porsche af det. Men bogen viser meget godt hvorfor jeg gerne vil have det: Porsche har lavet mange fine biler igennem tiden, og de bakker stadig op omkring dem med reservedele og reklame. Selvfølgelig skal jeg have een engang. Men lige nu nøjes jeg med bogen. Og dens indpakningspapir.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- NYT til de første hundrede: En Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkeligheden fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Skræddersyet
Af Michael S. Lund
Skræddersyet (eller bespoke, som det hedder på engelsk) er, når det drejer sig om biler … og det gør det jo, på den ene side en anakronisme med – i mange tilfælde – rødder til det gamle karetmageri og på den anden, noget der stadig eksisterer.
Når jeg er inde på karetmagere, så er det netop de engelske karrosserimagere, hvor flere af dem går tilbage til tiden før biler, som har ansporet mig. Vi ved jo f.eks., at en ”Shooting Brake” var et hestekøretøj. Med de ældre biler blev der taget udgangspunkt i et chassis for at få det ”ekviperet” efter ejerens smag og med kyndig vejledning. Præcis som gjaldt det ejerens eget korpus, her foregik det bare hos en skrædder på Savile Row …
Så det er jo oplagt at se på nogle af de engelske navne, der alle som en ikke eksisterer længere.
H. J. Mulliner og Park Ward er naturligt at tage sammen. H. J. Mulliner startede ret tidligt et samarbejde med Rolls-Royce, men de blev først endeligt overtaget af Rolls-Royce i 1959 og lagt sammen med Park Ward, som Rolls-Royce havde købt sig ind i, allerede i begyndelsen af 1930’erne, i forbindelse med overtagelsen af Bentley. Park Ward bliver derfor ofte associeret med Bentley, f.eks. Bentley Continental S2 cabriolet.
Men ingen regel uden undtagelser, hvilket Bentley R-Continental af H. J. Mulliner er et godt eksempel på.
Hooper blev overtaget af BSA (Birmingham Small Arms Company) og kom til at bygge karrosserier til Daimler, som også var en del af BSA-koncernen under ledelse af Sir Bernard Docker. Hoopers ulykke var, at Sir Bernard fik sin hustru Lady (Gold) Docker “installeret” som direktør for Hooper (læs mere om den historie i ”Vulgær og overdesignet: Guld, zebra og elfenben”), som førte til mere eller mindre overgjorte designs – som f.eks. i den viste 1955 Daimler DK400 Golden Zebra Coupé.
Men Hooper byggede også karrosserier for Rolls-Royce på Silver Wraith-chassiser, som bl.a. det danske kongehus har et eksemplar af (kendt som ”Store Krone”).
Thrupp & Maberly byggede også karrosserier for Rolls-Royce, selvom de siden midten af 1920erne var ejet af Rootes gruppen … f.eks. denne 1936 Rolls-Royce Phantom III Continental Sports Saloon.
Bilen var ejet af Lance Reventlows far, Kurt von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (med aner til Krenkerup Gods på Lolland), som havde giftet sig godt med Lance’ mor, Barbara Hutton (hun havde i øvrigt en bil magen til – for symmetriens skyld).
Vanden Plas er lidt speciel, for der er sådan set noget galt med navnet! Det viser sig da også, at det egentlig stammer fra Belgien, hvor det blev skrevet som Van den Plas. Vanden Plas, der kom på britiske hænder, var en aflægger af Van den Plas og en generel karrosseribygger. I 1946 blev Vanden Plas overtaget af Austin, med det formål at give Austin en topmodel, der blev solgt som Austin Princess, senere bare som Princess og siden som Vanden Plas Princess … de sidste efter Austin var blevet en del af BMC (British Motor Corporation). BMC blev efterfølgende lagt sammen med Jaguar/Daimler og blev til BMH (British Motor Holdings) og British Leyland. Det betød, at der pludselig var to limousiner under samme paraply, hvorefter det blev besluttet at satse på Daimler-navnet. Den nye model Daimler DS420 blev i starten solgt som Daimler Vanden Plas og var et billigere alternativ til Rolls-Royce. Det danske kongehus har, som det sikkert er flere bekendt, 2 DS420ere.
Ellers endte Vanden Plas navnet som ren ”badge engineering” … f.eks. i ADO16 Vanden Plas Princess 1100/1300
Så vidt Storbritannien, men som vi har være inde på tidligere i ViaRETRO, var der også en luksusbil-industri i Frankrig, der dog stort set forsvandt efter 2. Verdenskrig. Nogle få blev tilbage, og en af dem var Henri Chapron.
Chapron gjorde det til et speciale at ombygge Citroën DS … først og fremmest til cabrioleter (eller på fransk: décapoutable). Den DS-variant oplever ofte modstand blandt klassiker-entusiaster, som mener, at den er uharmonisk, og dens oprindelige design er forvansket. Det kan der måske bære noget om, men jeg kunne nu alligevel godt se mig selv rulle afslappet af sted i en på ”Croisetten” i Cannes!
Figoni & Falaschi lyder italiensk, men var ikke desto mindre fransk, hvor deres nok mest kendte kreation var Talbot Lago T150C ”Teardrop”
Saoutchik var også fransk og stod bl.a. bag denne ”one off” 1938 Hispano-Suiza H6C Dubonnet Xenia, som bl.a. blev lavet for at fremvise en bil med den såkaldte Dubonnet knæledsaffjedring.
Men det ultimative er nok denne 1949 Delahaye 175 S roadster.
Alle tre franske karrosseribyggere er væk i dag, og sådan kan vi blive ved. Det gør vi så og retter blikket mod Tyskland, der egentlig havde ret få … også her er alle borte:
Karmann
Reutter
Rometsch
Ja, selv hvis blikket vendes mod Italien, ser det sløjt ud. Af navnene på listen kan nævnes (hvor gamle hæderkronede navne som f.eks. Ghia og Vignale blev til udstyrsniveauer hos Ford … Ghia er nu en saga blot, som en af flere fra listen herunder):
Bertone
Fissore
Frua
Ghia
Italdesign (Giugiaro)
Pininfarina
Scaglietti
Touring
Vignale
Zagato
Er der kun tre tilbage: Italdesign, Pininfarina og Zagato, som stadig er aktive, men vel mere er industrielle designvirksomheder (især for Italdesigns og Pininfarinas vedkommende) end entydigt fokuseret på bildesign. ”Jamen, hvad med Bertone”? vil nogen sikkert sige. Jow-jow, det er da også rigtigt, at der har været lidt på det sidste, men mon det nogensinde virkelig bliver til noget?
Spørgsmålet er hvorfor, det er gået sådan? Det umiddelbare svar er formentlig, at bilindustrien med tiden er blevet til større enheder på færre hænder, som har egne designafdelinger og derfor ikke har brug for en tredje part. For bildesignere findes jo stadig som individer, og heldigvis for det.
Når produkter bliver til stangvarer, er der ikke brug for skrædderen, da volumenet bliver for lavt og prisen for høj.
Individualiteten er derfor desværre ved at være gået helt fløjten, men minderne har vi dog lov at have … ja mere end det, vi har jo faktisk sågar mulighed for at køre rundt i dem!!
Ugens Grafik: De der Porscheplakater
Ugens Fund: 1977 Chevrolet Corvette til 125.000 kroner
Dette er intet mindre end den amerikanske drøm på hjul. Javist er der andre dejlige klassiske biler fra Amerika, men det er Corvette, der er The Daddy. Den alle vil have. Den alle drømmer om. Den astronauterne kørte. Symbolet på alt der er godt ved Amerika. Og bevares, noget af det, der ikke er godt – men det sidste lader vi lige ligge for nu.
The Only One – fra Amerika, vel at mærke.
Som årgang 1977 var Corvetten nået til tredie generation, og egentligt var vejen dertil evolution ligesom Porsche 911 – bare lidt mere spændende: Der skete mere med Corvettens ydre design på 15 år end der skete med 911 på 40 år. Til gengæld skete der mindre med motoren, hvilket også gik hen og blev et problem til sidst. Meeeeen kun relativt set: Det hjælper lidt når udgangspunktet for det hele er den klassiske Chevrolet smallblock-maskine, der uanset hvad man byder den af åndredrætsbesværende miljøgejl altid kan levere en syndflod af moment.
Hvis er ikke nogen dum farve til en Corvette C3.
Sådan en 1977 Corvette har således kun omkring 200 hestekræfter fra den 5,7-liters V8’er ab fabrik, og det giver i den manuelle udgave en topfart omkring 200 km/t og 0-100 km/t på knap otte sekunder. Det er faktisk ingen katastrofe, synes jeg. Men det ved jeg godt mange andre synes, og derfor tager sagen i egen hånd. For findes der en mere tuningsvenlig motor i Verden er Chevrolets smallblock? Det er en seperat artikel værdig.
Sagen er, at sælgeren af denne Ugens Fund har rettet op på sagen. Essensen af den ufyldestgørende annoncetekst lyder således:
Med nyrenoveret motor med ok mange hk.5 trins manuel gearkasse, 2 sæt hjul.Kører fantastisk film kan sendes, også hvor motor bliver kørt ind i bænk.
Ugens Foto: Husker I snekæder?
Ugens Fund for et par uger siden og langt væk på alle måder: Ferrari 512 BB
Det var ovre i Amerika på den femte dag i det nye år og jo, 200.000 dollars er mange penge. Men se lige en supereksotiker man får for de penge:
Det er en 1979 Ferrari 512 Berlinetta Boxer i den udgave med karburator (mange!), der blev lavet op til 1981. Så der er lavet næsten tusind, uhauha. Det var Ferraris topmodel, deres bedste bud i kampen mod Countach fra opkomlingen Lamborghini (den tabte de), havde tolv cylindre og hvis ingen rigtigt ved noget om biler kan man slippe af sted med at sige, at den kan køre 300 km/t. Det kan den ikke, men det var hurtigt dengang.
Bilen på billedet blev solgt for 200.000 USD på onlineauktionen Bring-a-Trailer. Det er billigt nok til at blive Ugens Fund – sådan set i bakspejlet. Den relativt lave pris er måske fordi bilen ikke er født i gul, men det kunne jeg sagtens leve med. Berlinetta Boxer er en vaskeægte drømmebil, og nok en del bedre end penge i banken.
Se selv hvor lækker den gule Boxer er i auktionsbeskrevelsen hér.
Når nu der nævnes både Porsche, Shooting brake og karetmagere så må dette jo være den perfekte bil, især for Claus😀
Porsche
Artz
Kombi
Det er et helt afsindigt godt bud på den PERFEKTE bil for mig, @jensby.
Det var en rigtig god og spændende artikel om coachbuilderne – tak for den!
Det kan være lidt uoverskueligt at finde rundt i de mange navne så fedt med lidt oplysning.
Jaguar anvender i dag Vanden plas navnet i US på de luxuriøse udgaver, som i Europa går under navnet Daimler.
I US er der nemlig en en anden og større tysk koncern, som har rettigheden til navnet Daimler.
Ja, det bliver spændende, hvilken Porsche hr. Ebberfeldt ender med. En dag. Det er jo lige før at en 911 vil være for ordinært? Hvis man på nogen måde kan kalde en 911 for ordinær? Tænker at en guldmedalje 928 S med pascha interiør kunne være et bud. Og den er super praktisk…
Michael, karosserimager faget er jo heldigvis ikke uddødt med Ghia og Vanden Plas! Lokalt på Sydfyn har vi op til flere virksomheder, de ombygger primært stationcars til ligbiler, og håndværket er faktisk ret flot. En af dem restaurerer også klassiske biler i et vist omfang, og har bl.a. lavet en mega flot Porsche 912.
Den hvide Corvette har en god pris, hvis mekanikken er så god som beskrevet. Til den pris tror jeg at det bedste vil være at blæse rundt i den som den er, lade lakken have de fejl den måske har, og lade de corny hvide sæder være. Hvis den skal lakeres om og have nyt interiør kryber prisen op, hvor der der flere at vælge imellem. Så hellere bruge pengene på 100 oktan!
Den gule Ferrari lyder fristende (for dem, der har 200.000 dollars på kontoen), men hvis bilen skal lakeres om, og der skal restaureres lidt, så løber det jo også hurtigt løbsk. (Se evt. Rattarossa videoerne på YouTube). Ved du hvad originalfarven var..?
Boxeren var “Argento Auteuil Metalizzato”, @soren-w – sølvmetal på dansk. Det er pænt til den – men ikke spektakulært som sådan. Med Ferrari er det dog sådan, at det måske nok VILLE kunne betale sig at føre den tilbage til originalfarven – men så skal man først have endnu flere penge og af lommen. Samt sælge den. Og hvorfor skulle man det, hvis meningen var at få sig en lækker og relativt set billig Boxer.
Og min vej til en Porsche er en sæbeopera i uendeligt mange afsnit :-)
Sådan en C3 er en besynderlig fisk. Man får en bundsolid og simpel motor. Man får en vogn med uforfalsket US-vibe. Man får en dejlig lyd. Og meget andet.
Men ligger C3 ikke lige på kanten til at være…tja…vulgær? Den er meget svulmende og potensforlængeragtig. I hvert fald for en gammeldags mand som mig. Omvendt har jeg set eksemplarer, der toner tingene ned. Sidste (forrige?) gang i Fredericia var der en metalgrøn med brun kabine. Ingen hvid skrift på dækkene, stilfærdige fælge i normal størrelse, masser af krom, ingen spoilere osv. Fedt vogntøj. Men det er en delikat grænse. C3 bliver hurtigt den klassiske verdens Brian-bil, hvis farver og styling er for opsigtsvækkende. Bilen er jo i sig selv opsigtvækkende nok i sin formgivning. Så ingen grund til at lave mere larm, tænker jeg. Lidt på samme måde som en Ferrari eller (de fleste) porscher ikke bør være postkasse-rød. Man ser dem fint uden her-kommer-jeg-farven.
Hvordan en C3 kører må afhænge meget af årgang, og hvad der efterfølgende er lavet af tricks. Gad godt prøve en. En sportsvogn er det ikke, men det er også fint for mig. Tænker, at vi mere taler en brovten gt-bil, som er langsom og tung selv om den har mange hk.
Hvad tænker I?
Efter min mening har Hooper karrosseriet samme elegance som en strandet blåhval.
Dog har jeg aldrig set et sådant strandet dyr🤔
Jeg har godt lagt mærke til, at rustvogne kan være ret flot udførte @soren-w , vidste bare ikke, at karrosseribyggerne var på Sydfyn.
Heldigvis er der stadig nogle mindre kendte karrosserbyggere og fremfor alt, er Zagato der stadig. Når de ikke rammer ved siden af, er det stadig spændende og med kant.
Sådan en Porsche 944 Shooting Brake gad jeg også godt @jensby
Jeg vidste ikke @fisherking77 , at der senere er kommet en begrænsning på brugen af Daimler-navnet i USA. Det er jo ellers (også for den britiske aflægger) et pænt gammelt mærke …
Og her sad jeg lige og satte mig op til, at der en dynamik som i en fremadskridende bølge i de to Hooper-modeller, og så siger du @Kjeld Jensen , at de minder dig om en strandet blåhval 😉
Uha, sådan en gul 512BB måtte meget gerne bo på min matrikel. Jeg ved godt modellen ikke er super populær, men jeg har alle dage syntes at det er en af de smukkeste centermotor Ferrari’er nogensinde bygget. Jeg siger ja tak!
Der bliver ikke meget diskussion imellem os to om dét emne, @02anders…
Apropos Thrupp and Maberly:
https://rmsothebys.com/en/auctions/pa23/paris/lots/r0012-1931-rolls-royce-phantom-ii-continental-sports-saloon-by-thrupp-maberly/1303976
Sørgeligt, at endnu en af de finere biler fra 30’erne sandsynligvis er på vej ud af landet. Jeg har set den på landevejen, et imponerende køretøj.
Det er der selvfølgelig en risiko for @Jens-Langdahl , men Jørgen Strøjer vil åbenbart af med den. Jeg kan godt se på historikken, at den har været i Danmark i mange år, men der kommer jo også noget nyt til, så mon ikke nettotilgangen af klassikere til Danmark er positiv …
Der er stadig også liv hos Touring, Michael.
https://www.touringsuperleggera.eu/en/
Du har ret @prip , og de har tilmed en adresse i Milano-området. Spørgsmålet er hvor aktive de er. Kan se de på et tidspunkt bl.a. har haft en moderne Disco Volante Spyder.
Der er skam aktivitet der ….. seneste model er deres Arese RH95 baseret på Ferrari F8.