Register

17 − six =

A password will be e-mailed to you.

Weekend Matiné Nr. 460

Numerologi kan sagtens blive for meget. 

Faktisk havde jeg glædet mig til at bringe en Ferrari på banen under den hæderkronede ViaRETRO-rodekasse-overskrift “fra Numerologisk afdeling”. Men jeg var lige tlblnd et sekund, for jeg tænkte jo på 360 – og 460 er noget andet. 

Ferrari 360 debuterede i 1999 og er dermed endnu ikke en anerkendt, ægte og gennemfuldblodsklassiker. Bliver den det?

Faktisk kunne det ikke være mere anderledes, og det er selvfølgelig i sig selv morsomt, at jeg så alligevel byttede om på dem. Ferrarien havde endda et tilnavn, nemlig “Modena” – og øhh, det havde Volvoen ikke. 

Åh, hvor er det småborgerligt! Og ingen hverken seks eller otte cylindre – kun forhjulstræk og den vildeste turbovariant havde ikke engang 500 hestekræfter. Men den er da meget pæn. På en småborgerlig måde.

Volvoen kom ellers næsten ti år før Ferrarien, da 440-varianten debuterede i 1988 og 460’eren i 1989. Selvom 460’eren endda var den konservative variant med bagagerum ligesom i gamle dage, så er den dog heller ikke fuldt anerkendt som klassiker – de ældste varianter nærmer sig dog de magiske 35 år, og lur mig om vi ikke ser dem til diverse klassikertræf allerede. 

Sjovt nok kan jeg godt lide 440/460. Måske fordi jeg er ud af en 240-familie, og at ethvert bildesign virker fikst og moderne ved siden af dem? På den anden side havde jeg tidligere i min erhvervskarriere en chef, der var knivskarpt begavet – og som kørte sådan een. Jeg forstod aldrig hvorfor. Men jeg forstod dog, at jeg ikke var ligeså begavet som ham, så har jeg lige siden spekuleret over, om der simpelthen var noget jeg havde overset – er 440/460 bare geniale men oversete biler?

Den her 345 havde i det mindste baghjulstræk og kunne derfor bruges til rallycross og den slags. Men det ændrer ikke på at gadebilen er total missionærstilling onsdag og lørdag.

I så fald understreger de endnu tydeligere det paradoks, at de store klassikere ikke behøver være gode biler – og at de bedste biler ikke nødvendigvis bliver store klassikere. Det giver fremragende muligheder for jer derude, der er klogere end gennemsnittet. Og bemærk – det var “jer”, ikke “os”. Men hvis I lige gider lade høre hvad I kommer frem til, så skal jeg nok reservere spalteplads til det.

God weekend

Claus Ebberfeld

 

klub_viaretro_sticker1

ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.

Som medlem får du:

  • NYT til de første hundrede: En Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
  • det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
  • adgang til alt på ViaRETRO
  • rabat på udvalgte varer
  • garanteret godt selskab på nettet og i virkeligheden fem årlige arrangementer
  • samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.

devider2

 

devider2

My Fairlady

Af Michael S. Lund

Forleden så jeg en Datsun Fairlady 1600 til et træf – og det var faktisk et gensyn, for det er 2. gang, jeg har det densamme bil. Det må derfor være på tide at give den nogle ord med vejen … bilen er nemlig interessant på sin egen måde.

Rigtig mange ved sikkert, at Z-modellerne – med Datsun 240Z i spidsen – også var kendt som Fairlady Z i Japan, men den var altså ikke den første, da Fairlady (uden Z) var der først.
Og netop ordet “først” vil jeg godt lige dvæle lidt ved, for japanerne var jo om nogen kendt som kopister i de første to årtier efter 2. Verdenskrig, hvor de så siden blev mere selvstændige. Japan skulle efterfølgende blive kendt som den ledende blandt de asiatiske “tigerøkonomier”. I Europa og USA var man seriøst bekymret for at blive hægtet af … hører vi også noget lignende i dag!?!

Når man ser en Datsun Fairlady 1600 – og især som her, lige ved siden af en MGB – er den første tanke, at den er “planket”direkte. Det vil i hvert fald være i god overensstemmelse med fordommen, men sagen er, at Datsun Fairlady 1500 første gang blev vist i 1960 på motorshowet i Tokyo, mens MGB blev lanceret i 1962.

Datsun/Nissan var altså først, så hvis Datsun Fairlady 1500 var planket efter noget, må det have været noget andetend MGB, hvor det oplagte svar måske kunne være en italiensk barchetta, f.eks. den Pininfarina-designede Fiat 1200.

Men så gælder det jo også for MGB!
I 1965 blev Datsun Fairlady 1500 til 1600, og en sammenligning af hovedspecifikationerne afslører, at 1600-udgaven er særdeles jævnbyrdig med MGB, med BMC B-motoren på 1,8 liter.

Hvad tabellen ikke nævner er, at MGB havde tandstangsstyring med bedre styrefølsomhed sammenlignet med snekke/rulle-styretøjet i Datsun Fairlady.

Datsun/Nissan var op til – og i årene efter – 2. Verdenskrig sporet meget ind på det engelske … og helt specifikt det senere BMC, fordi Datsun/Nissan havde indgået licensaftaler om produktion af Austin A30/A50 til det japanske marked. Det gjaldt også for nogle af delene, som indgik i bilerne. Helt specifikt kan nævnes, at der for SU-karburatorernes vedkommende blev indgået en licensaftale med Hitachi Heavy Industries, der jo er kendt for mange ting, men ikke karburatorer – bortset indenfor en snæver kreds…

Som indirekte antydet i indledningen er Datsun Fairlady en sjælden fugl på vore breddegrader. Normalt er der jo ingen grund til at falde på halen over at have set en bil to gange! Datsun Fairlady blev slet ikke solgt i Europa, for der var jo allerede nogle hårde konkurrenter, der kunne tilbyde den samme biltype: Alfa Romeo, Fiat, BMC (Austin, MG og Triumph). Datsun/Nissan havde til gengæld set, at de nævnte konkurrenter solgte deres roadsters som varmt brød på det amerikanske marked, så det ville de også. De havde faktisk allerede forsøgt sig tidligere med en såkaldt Sports-model med mindre motor, men indså hurtigt, at der skulle noget mere til, hvis satsningen skulle lykkes, og resultatet blev Datsun Fairlady 1500, 1600 (fra 1965 som allerede nævnt) og som 2000.

2000-udgaven kom til i 1968 (1600-udgaven kunne stadig fås) og havde et nyt topstykke med en enkelt overliggende knastaksel, der fik ydelsen op på 135 hk. Samtidig indførtes en 5-trins gearkasse – ja tak, til det hele! Det var der også andre, der syntes, for Datsun Fairlady 2000 blev også brugt til race. Faktisk var det netop i en Datsun Fairlady 2000, skuespilleren Paul Newman (han var måske ikke King of Cool, men ikke desto mindre stadig cool) indledte sin racingkarriere i!

Vi har desværre ikke taget et billede af Newman bag rettet, men til gengæld ses her en Datsun Fairlady-kører, Stefan Winquist, da han deltog i Copenhagen Historic Grand Prix 2019.

Da produktionen sluttede i 1970, var der produceret ca. 40.000 eksemplarer af Datsun Fairlady, så der er reelt tale om en forholdsvis sjælden bil … og en bil af en helt anden karakter end afløseren 240Z (Fairlady Z i Japan).

Datsun Fairlady er i mine øjne et eksempel på, at japanerne allerede tidligt kunne lave biler, der ikke bare levede op til stereotypen om, at det hele var planket.

Fotos: Gitte Sehested Lund, Nissan Heritage og Stellantis arkiv

devider2

My Fair Lady (2)

devider2

Ugens Fund: 1970 Matra M530 til 132.000 kroner

Fordi det der franske langdistanceløb ved Le Mans lige har været kørt. Og fordi der bliver kørt et endnu bedre samme sted næste weekend. Matra er bare helt rigtigt til en Matiné imellem to Le Mans-weekender. 

Salgsannoncen er katastrofalt ringe i både billeder og tekst, der bruger mere krudt på at beskrive hvad bilen ikke er. Men kendere kender selvfølgelig modellen, og den vil også kun tiltale kendere, så det er måske helt ligemeget i dette tilfælde. Men det er altså den herunder:

Der er ærligt talt ikke så meget mere at sige. Det er en møgfed bil. Det er næppe verdens bedste bil. Eller den kønneste. Ikke engang den mest franske, da motoren jo er tysk. Men den er alligevel bare møgfed. Hvor ville jeg gerne have sådan een…

Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen her: Matra M530

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

devider2

Bliver Ferrari dyrere, nu hvor de har vundet Le Mans igen?

Meget svært at sige. Men jeg tror det. Jeg vil forske grundigt i det næste weekend til Classic Le Mans, hvor jeg med lidt held kommer til at se syn som det herunder:

devider2

Ugens tip: Gratis historisk motorsport

Hvis du synes der er for langt til Le Mans, at det er for dyrt, for besværligt eller for varmt, så er her et meget nemmere alternativ:

devider2

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael S Lund.

God weekend

20 kommentarer

  1. Ole Wichmann

    Volvo 460 er for mig uinteressant, en ucharmerende bil. Den mangler den kantede charme storebrødrene havde.
    Til gengæld glæder jeg mig til Weekend matinee nr. 480.
    Når man ser Datsun Fairlady ved siden af en MGB, bliver man mindet om hvor smukt og harmonisk MGBens design er, der er ikke én forkert linie. Til gengæld har Fairlady lidt mere kant, og sjældenheden på sin side. MGB lider under at der er alt for mange af dem til ethvert havnetræf.
    Ugens Matra er fed, den har bogstaveligt talt endnu mere kant og sjældenhed end Fairlady.
    …og så kunne det da godt være jeg lige skulle forbi Padborg Park!

    Svar
  2. Anders Bilidt

    Besynderligt nok, så har jeg altid godt kunne lide Volvo 460. Reelt set er det jo en temmelig gennemsnitlig bil, så mine egne følelser for modellen har egentlig altid undret mig lidt. Men den kan et eller andet med at være en forholdsvis lille bil med en aura af noget stort, fint og eksklusivt. Lidt på samme måde som en Rover 216 – og den kan jeg nemlig også godt lide.

    Men jeg kan endnu bedre lide en Datsun Fairlady! Faktisk var jeg for flere år tilbage tæt på at købe en hjem fra USA. Det var en sen 2000, som endda havde det sjældne fabriksmonterede Performance Package med dobbelte Mikuni karburatorer og hele 150hk. Jeg endte med ikke at købe den grundet lidt rust og en “mexicaner-lakering”. Nok meget godt det samme, for i dag vil jeg alligevel heller nøjes med de 135hk og så få fingre en en helt tidlig 2000 fra 1967, hvor den stadig har den meget kønnere og lavere forrude – en såkaldt 67,5 model.

    Claus, vi ses på LMC. Kører du Alpina? Jeg kommer i min gamle 2002… 😉

    Svar
  3. westmus

    @Kaj , jamen Joanna er jo også en genganger herinde angående ugens bil. Jeg kan bl.a huske en Lada Niva. Det er nærmest vestjyllands kvindelige svar på Ebberfeld du har fundet der. Med din nuværende sindstilstand er det næppe klogt at poste billeder af BMW sælgeren. 😄

    Svar
  4. Claus Ebberfeld

    @02anders, det er præcis sådan jeg også har det med 460 (og for den sags skyld også 440)! Ambivalent, kunne man sige – uforstående overfor min egen fascination af den pæne middelmådighed som den står for. Og ja, vi ses på Le Mans Classic – det er mig i den hvide Alpina C1/2.3 :-)

    Datsun Fairlady er jeg også meget begejstret for – faktisk skrev jeg en artikel i efteråret 2014, hvor jeg kaldte det testkørte eksemplar for “Den sjoveste i år”: https://viaretro.dk/2014/09/datsun-2000-fraekke-fairlady-er-med-paa-det-hele/

    God analogi, @westmus :-)

    Svar
  5. jakob356

    Jeg synes faktisk Volvo 345 er decideret aseksuel! Hvis man må bruge sådanne udtryk, men nu startede du jo selv ;-)
    343 var lidt sjov med DAF-aner og elastikgear, men den senere konventionelle har bare intet.. Men jeg tager gerne en rød 440 (hatchback) med sorte vindueskanter, den vil jeg næsten lige så gerne have som endnu en Citroën BX.

    Og dejligt med lidt Fairlady stof. Den fortjener mere anerkendelse og udbredelse i et hav af MGB’er.
    Min Figaro er jo lidt en retroversion af den gamle runde Fairlady fra 50’erne som kun ganske få kender, der dog ikke kommes så meget ind på her, der omhandler dens succesfulde efterfølger fra 60’erne.

    Svar
  6. Claus Ebberfeld

    Det må man gerne, @jakob356: I det øjeblik begrebet aseksuel også bliver problematiseret har vi jo den situation, at man simpelthen ikke kan gøre noget rigtigt. Og det er træls.

    Jeg er helt med på en 440 med sorte vinduesrammer. Det er endda en af de få biler jeg kunne leve med i rød. Der skal bare IKKE en gul elg på siden!

    Svar
  7. AlfaHahn

    @Michael, tak, så tror jeg det bliver Knutstorp til sportvagnsmeeting.

    Svar
  8. Michael Sehested Lund

    Spot on med sammenfaldet med Rover 216, @02anders ! Rover 216 fandtes jo også i en sedan-udgave ligesom Volvo 460, og der er sådan lidt “Keeping up appearances” over dem begge. Jeg husker et par fra tilbage i 1990’erne, som jeg af til så i den lokale Brugs i Gentofte, der mindede meget om Hyacinth og Richard. De kørte netop i en Volvo 460!

    Skulle jeg absolut have en Volvo 400-serie, skulle det være en 440 GLT (sådan en har jeg faktisk prøvet at køre) eller en 440 Turbo. Fordelen ved Volvo 400-serien var, at den var mere sjælden end en tilsvarende Ford Sierra eller Opel Vectra, der om noget også var middelmådige.

    Svar
  9. Torben

    Da jeg for en del år siden arbejdede for Hertz, anskaffede de (med betydelig rabat antager jeg) nogle hundrede Volvo 460. Uheldigvis placerede de dem lidt højt i udlejningsklassementet, så alle kunder der lejede dem til fuld pris, var yderst utilfredse ved tilbagelevering. Det endte jo med, at de stort set altid blev udlejet som en opgradering, og selv da var der langt mellem positive tilbagemeldinger.
    Det siger vel alt…
    Jeg har aldrig lært at holde af den.

    Svar
  10. Kai

    Jeg er til samme vurdering som Anders. 460 kan noget med at alligevel være lidt mere royal og fra øverste, øverste hylde, end man lige ser ved første øjekast. Da bilmodellen var ny, fik chefens kone sådan en, i Turbo. Hun var typen der bare havde klasse, altid lidt smukkere end andre smukke mennesker. Jeg har det samme måde med hendes bil, den havde også bare denne skjulte “klasse” over sig.
    343 og alle fætrene til sådan en, den ser jeg som den prut man aldrig skulle have slået, kun en selv holder måske lidt af den.

    Svar
  11. Søren Glindvad Nørgaard

    Jeg forstår ikke jeres antiparti mod volvo 300 serien, en 360 med 2l volvo motor, transaksel og de-dion baghjuls op hæng er i mine øjne en svensk Alfa (og mere sjælden), mens 400 serien er en svensk VW Golf. 360 var meget velkørende, det var 400 nok også, men – – gab.
    Mvh
    Søren

    Svar
  12. Uno

    @mslund: Mindre detalje: Stefan i den fine Fairlady identificerer sig absolut ikke som Svensker. :-)
    (han er del af vores garagefællesskab så har det first hand. Og Fairlady’en er også for længst solgt videre, der skrues nu på andre racere)

    Svar
  13. Ole Wichmann

    @Kai når du nævner at 460 skulle være lidt mere royal, så bliver det da ikke mere royalt end Prinsevolvoen. 480 er klart den eneste Volvo i 400 serien jeg er interesseret i. Har faktisk en gang seriøst ledt efter en, men fandt ikke den rigtige i Schweiz hvor jeg boede den gang.

    Svar
  14. Uno

    @mslund Han kører fortsat Japaner, men dog en Mazda MX5, han har derudover en anden gammel Japaner der måske engang bliver til en racer. Jeg mener at Fairladyen desværre har forladt landet, kan dog ikke huske hvor det var den endte, måske faktisk endda Sverige.

    Svar
  15. Claus Ebberfeld

    @Søren-Glindvad-Nørgaard, jeg har faktisk ikke antipati med Volvo 340-serien, som jeg både dengang og nu så som en betydeligt mere veldesignet bil end de Volvo 240’ere, som jeg voksede op med. Det var først senere jeg fandt ud af, at 343 faktisk blev brugt i rallycross – hvilket dog omvendt ikke var så cool som 240 Turbo, der blev brugt i Gruppe A-race.

    Alligevel har jeg svært at se 340-360 som andet end kedelige. Og at kalde dem “en svensk Alfa” er helt sikkert at skyde milevidt over målet.

    Svar
  16. Michael Sehested Lund

    Interessant vinkel han har @uno , især når man rykker frem i tiden. Lige om lidt bliver premium mærker som Infiniti og Lexus 35 år. Acura er der allerede, så der bliver noget at tage fat på.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.