Da luften gik af ballonen og jeg punkterede på en motorvej.
Jeg kan ærligt talt ikke huske, hvornår jeg punkterede sidst – og det er ikke kun fordi jeg husker dårligt, men også fordi det virkelig er mange år siden. Jeg tror måske det var i den Polo, som jeg havde lånt af mine forældre? Dengang var det aften, regnede og det hele var lidt træls. Jeg troede derfor fuldt ogfast på Murphy’s Lov derefter.
Og da jeg så skulle i lufthavnen i København for at nu et fly til intet mindre end Tokyo – een af dem, man ikke har lyst til IKKE at nå – så punkterede jeg på motorvejen. I konebilen, som jeg stadig låner til den slags, hvor Spitfiren ikke er helt passende. Jeg indrømmer mig skyldig i den helt sædvanlige forteelse med ganske vist at have tjekket dæktryk – men kun på de fire dæk, der sidder udvendigt. Og derfor anede jeg faktisk ikke, om den overhovedet havde et reservehjul. Eller en donkraft. Eller hvor det var.
Men jeg kunne ikke have været mere lykkelig, da jeg åbnede bagagerummet, og fandt det under en bundplade: Et rigtigt reservehjul. Spritnyt og tydeligvis aldrig brugt. Og under det: En original værktøjspose med en donkraft, hjulnøgle og hvide handsker – intet af det så ud til at have været brugt på denne 129.000 kilometers to-ejers bil.
Omtrent sådan så det ud i min kones bil også – bare fra Opel, ikkesandt?
Det blev det så. Møtrikkerne sad rigtigt godt fast, men efter at have fået dem løsnet gik alt glat. Samlet tog operationen måske ti minutter, og så var jeg på vej igen.
Dog ikke uden at skulle ind omkring en tankstation et par kilometer senere: Der var sjovt nok ikke ret meget luft i det nye dæk. Det kom der, og der var på intet tidspunkt stress (altså efter at jeg havde fundet hjulet…), da jeg for en gangs skyld var i god tid. Der var endda også luft i det, da jeg kom tilbage.
Men jeg tænker lige jeg skal åbne til reservehjulet næste gang jeg kontrollerer luft.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
ViaRETRO-midsommertur 2025
Tekst Michael Sehested Lund
Sidste søndag, d. 21. juni, var vi på ViaRETRO-midsommertur, der denne gang var i Thy. Vi har gentaget det flere gange: Diversitet er også en væsentlig parameter, når vi vælger turens destination. Med midsommerturen til Thy fik vi sat endnu en nål et nyt sted på landkortet over, hvor vi har været. En helt afgørende forudsætning for, at det kan lade sig gøre er, at et medlem stiller op og viser sin hjemegn frem.
Foto Michael Sehested Lund
Denne gang var det Oluf Bisgaard, som bor på Salling og derfor – med kun Mors imellem – ligger meget tæt på Thy. Oluf har været en hyppig deltager på flere af de andre ViaRETRO-ture og -arrangementer og er ikke bange for at lade både sig selv og sine biler køre langt. På midsommerturen i Thy var det nogle af os andre og vores biler, som måtte køre langt. Porsche 924’eren nåede helt op på lidt over 1.100 km på kilometeren ved at køre fra Nordsjælland over Fyn og tilbage igen.
Foto Tina Winther
Og havde den problemer med det? Nej, slet ikke! Det bekræfter blot, at de gamle biler sagtens kan klare længere ture, der rækker længere end til den lokale Cars & Coffee. Selvfølgelig kan der af og til ske noget, men erfaringen viser, at det hører til sjældenhederne. Denne gang løb en bil tør for benzin, fordi tankmåleren havde sat sig fast, så der så ud til at være mere benzin tilbage, end der faktisk var. Problemet var ikke større end, at bilen hurtigt var kørende igen efter at have fået påfyldt lidt benzin fra en reservedunk.
ViaRETRO-midsommerturen startede fra færgelejet på Agger Tange og allerede derfra, står det helt klart, at klitlandskabet ved vestkysten er noget helt særligt med den sparsomme plantevækst (næsten) så langt øjet rækker. Det giver højt til himlen på en måde, vi andre fra de mere østlige dele af landet ikke rigtigt forstår – næsten ikke engang selvom vi står midt i det …
Foto Tina Winther og Michael Sehested Lund
Turen gik videre til Stenbjerg Landingsplads, hvor nogle af os landkrabber kunne tro, at der var tale om en flyveplads. Lige indtil det gik op for os, at det er et sted, hvor fiskerbådene bliver trukket op på stranden for at lande fangsten.
Foto Michael Sehested Lund
Nedenfor ses de deltagende biler på rad og række. Der var flest tyskere med på denne tur, men der var også nogle italienere og to fine englændere – Lau Mortensens Rover SD1 og Søren Carlsens Triumph TR4
Foto Tom Hjorthøj Nielsen
Samme sted blev vi vidner til et guldbryllup med hornorkester og det hele plus en NSU Sport Prinz. Sport Prinzen blev designet af Franco Scaglione fra Bertone – det var også ham, der designede Alfa Romeo BAT konceptbilerne. Brudeparrets søn havde arrangeret det for at glæde forældrene; havde P. S. Krøyer levet i dag, ville han sikkert have malet noget, der kom meget tæt på …
Foto Michael Sehested Lund
Turen fortsatte til Nørre Vorupør, der også var et frokoststop. Årets midsommertur var som flere tidligere ture en madpakketur, der giver mulighed for at flashe sit tidstypiske picnicgrej. Fordelen ved en madpakketur er desuden, at det ikke tager så lang som at indtage maden på et spisested og dermed giver mere tid på landevejen.
Foto Tina Winther og Michael Sehested Lund
Via Klitmøller (også kendt som Cold Hawaii på grund af surfmiljøet) kørte vi videre til Hanstholm, der udover at være kendt som en stor industrihavn også er kendt for sine mange bunkere, som blev opført under 2. Verdenskrig som en del af Atlantvolden. Hanstholm Havn lider som så mange andre primært fiskerihavne over tilbagegangen i fiskeriet og ser noget tom ud. Der blev samtidig mulighed for lidt kørsel i bakket terræn for at komme op til det højtbeliggende fyrtårn, hvorfra der er en fremragende udsigt over området.
Foto Tina Winther og Michael Sehested Lund
Derefter var der frit valg mellem at se Bunkermuseum Hanstholm eller Østerild Klitplantage (testcenter for vindmøller). Begge er spændende på hver sin måde. Vi valgte selv vindmølletestcenteret i Østerild Klitplantage, som – helt bogstaveligt – var en stor oplevelse. Dagens vindmøller er enorme.
Foto Michael Sehested Lund
Til slut kørte vi mod Thisted, hvor vi rundede en vellykket midsommertur af med en middag på Hotel Limfjorden. Stor tak til Oluf Bisgaard for en veltilrettelagt tur, der som sædvanlig bød på en god oplevelse i en ny egn i landet – og i godt selskab som prikken over i’et!
Tiden løber stærkt, men heldigvis har vi stadig to ViaRETRO-arrangementer at se frem til, nemlig Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP) med ViaRETRO-campen og løvfaldsturen, der denne gang går fra Tønder. Vi vender snart tilbage med mere info om de to arrangementer. Indtil da ønskes I en fortsat god køresæson med masser af gode oplevelser i den klassiske bil.
Foto Tom Hjorthøj Nielsen og Michael Sehested Lund
Ugens Grafik
Ugens Fund: 1979 Porsche 924 Turbo til 90.000 kroner
Og ja, det er med afgift. Det er derfor den bliver Ugens Fund, for det ER ikke mange penge for en Porsche 924 Turbo. Men nej, den er til gengæld ikke ret pæn – og det ved jeg, for jeg har set den. Ærligt talt var jeg selv interesseret i den netop på grund af prisen, men sælgeren sagde faktisk fra starten af, at den nok ikke var pæn nok til mig. Det er sjældent, man hører det så åbenlyst!
Men jeg kiggede nu på den alligevel, for modellen er er af dem, som jeg bare skal omkring engang: Den “lille Turbo” giver med sine 170heste – for sin tid – superpræstationer for pengene, og må faktisk have været lidt en torn i øjet for Porsche 911-programmet dengang. Ikke mindst fordi dens køreegenskaber skulle være endnu bedre. Lidt afhængigt at farver inde og ude kan en 924 Turbo være mere eller mindre funky, og den her er et sted midt imellem. Den tofarvede grå er jeg ikke vild med – men de ternede sæder elsker jeg.
Det her betræk er møglækkert! Det pryder både forsæder og bagsæder – men desværre er siddefladen på førersædet i et andet materiale.
Standen? Tjah: Sælgeren havde ret. Lakken er ikke spor pæn. Den er repareret/malet af flere omgange, og det er ikke en verdensmester, der har gjort det. Jeg vil ikke udelukke, at man kan nøjes med at lave noget af det om (det mørkegrå især) – men der er ingen tvivl om, at en komplet lakering er “den rigtige måde”. Om det så kan betale sig? Hmm. Det må I selv regne på derude ved kakkelbordene – jeg tvivler som sædvanligt.
Men den skulle køre rigtigt godt, og i dét lys er spørgsmålet måske nærmere, om man kan lave med den som den er – for så kommer man simpelthen IKKE ud at køre Porsche Turbo billigere. Tænk godt over det!
Tak for tip til Jacob Flint Knudsen. Find annoncen hér: Porsche 924 Turbo
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Bonusinfo. Årgang 1979 af Porsche 924 turbo er homologeret, og kan bruges til deltagelse i Montecarlo Historique. Det behøver den ikke være pæn for.
Turbomodellen er væsentligt opgraderet ifht. den almindelige model. Bremserne er fra 928 og gearkassen er 5 speed. Dermed skal der kun monteres ekstralygter, tidtagningsudstyr og en stor madpakke i bilen, før man begiver sig afsted til bjergene.
Tak for sidst. Men husk nu også den mindst lige så fine TR4 – der var to repræsentanter fra England.
Vestkysten og klitterne har noget, som ikke findes lignende ret mange steder, i hvert fald ikke i Europa. Det er ikke så underligt at tyskere, hollændere, belgiere og mange andre valfarter herop hver sommer for at nyde landskabet. Vi kører ofte derud, og hver gang vi får øje på klitterne ude i det fjerne, så får man den der frie ferie-følelse inden i.
Det er rimelig øde derude, så vi havde ingen problemer med at holde sammen på flokken med de 11 biler. Kun ved Nr Vorupør og Klitmøller var der lidt trængsel. Weekenden før kørte vi næsten samme tur med den lokale amerikanerklub, og da var der 60 biler, det gik også meget fint.
Det var en sjov historie med den fine grønne NSU. Guldbrudeparret havde tidligere ejet den selvsamme bil for en menneskealder siden, og nu havde sønnen opsporet nuværende ejer. Sønnen kontaktede ejeren for at spørge om ejeren havde lyst til at køre en lille tur med guldbrudeparret. Nej, det ville han ikke, men sønnen kunne da bare komme og låne den, så kunne han selv køre med dem.
Om aftenen spiste vi en hyggelig middag på Hotel Limfjorden i Thisted. En af de unge piger der serverede spurgte om hun måtte gå ud og tage nogle billeder, for hun var vildt med gamle biler. Da hun kom tilbage spurgte vi hende, hvilken hun bedst kunne li. Hun svarede: “Den lille grønne TR4, selvfølgelig!”. Dette valg vidner om ægte bil-interesse, så der er håb om at ungdommen også i fremtiden vil have passionen for forskellige klassiske biler. :-)
Mange tak for turen, hyggen og samværet.
Oops, du har ret @Lau og teksten rettet. En gang imellem går klappen bare ned!
Tak for at tilføje historien om Prinzen @Oluf . Jeg fik den ikke rigtig hørt selv.
Vi takker da også for turen – og har ryddet alle weekender i september i kalenderen, og er klar til løvfaldsturen!
Virkelig godt tip, @the-real-stig: Klistermærker hen over de mest kritiske områder, så ser man nærmest ikke dårlig lak, men kun sponsorerne :-). Desværre har jeg ikke selv planer om Monte Carlo Rally Historique, men det tænker jeg der er andre der har?
@oluf, tak for på denne måde at bidrage til Klub ViaRETROs ve og vel. Jeg kender godt fornemmelsen af vestkysten (selvom jeg først lærte at sætte pris på det, da jeg flyttede til østkysten…), men ville alligevel gerne have været med. Jeg mangler dog stadig dén særlige bil, der tillader mig at være flere steder på een gang! I stedet for klubturen fik jeg således min højoktan fra at kommentere racerløb på Ring Djursland. På østkysten. Godt der er flere klubture i kalenderen…