Overskriften er faktisk et begreb på de sociale medier – et tilbageblik hver torsdag. Hvilket jo passer meget godt med det ViaRETRO konstant laver!
Måske er ViaRETRO dermed nærmest trendy? Måske. Det er vi i hvert fald på den måde, at jeg har konstateret, at vi på det seneste har været meget oppe i den nyere ende af vores bilhobby – hvilket er forståeligt og forklarligt, da det i høj grad er dér, der sker noget. I hobbyen, i markedet, i medierne.
Imidlertid er der stadig andet end V12’ere og indsprøjtede firserkanoner, der kan sætte nogle følelser i gang – på ren nostalgi mere end på teknik- og præstationsbegejstring. Og det er også i orden – ja, måske endda mere end da, da vi hermed er tilbage ved starten af manges bilinteresse.
Og det kan være spændende nok, faktisk. For eksempel fordi dagens bil spænder fra at vinde Årets Bil-titlen i 1976 til i dag mange år senere at være husket som lidt af en møgkasse. Og hvis ikke dén transition er motorkulturelt spændende, så ved jeg da snart ikke. Det handler om Simca 1307 fra 1979 og mere konkret om en bil til salg. For 24.000 kroner. Det er den herunder:
Dén satte erindringerne i gang hos ViaRETRO-læseren Leo Jensen, der havde (som helt sikkert mange andre) gode oplevelser med modellen – og hans endda i samme farver. Eller rettere: Hans forældres. Ikke desto mindre var han (og flere, som billederne viser) på ferie til Frankrig i den i 1987, og allerede dengang var 1307’eren vel en truet art? I hvert er der mange historier om, hvor galt de rustede – men Leos forældre passede på deres med undervognsbeskyttelse med mere, og hans erindringer om ferien i 1987 nævner ikke noget om katastrofale nedbrud, men kun om gode minder.
24.000 kroner er ikke meget for den slags bil, for man kan hverken få lavet meget rust endsige malet for de penge. Og den konkrete bil skulle ikke have brug for nogle af delene heller. I det lys kunne den sagtens være kandidat til Ugens Fund i weekenden – men jeg synes hellere jeg vil fremhæve, at der stadig er andet end sportsvogne, cabrioleter og ultrasjældne specialbiler, der kan være spændende i ViaRETRO-sammenhæng. Og dén her har endda træk!
For slet ikke at tale om den mest halvfjerdserne farvekombination over dem alle: Orange over brun. Det holder stadig – efter en mindre afmatning i popularitet i firserne, halvfemserne, nullerne og tierne. Men den her 1307 kan vi endegyldigt slå fast, at kombinationen er tilbage, og den ER cool. Ligesom bilen er det. Og Leo og familien i firserne. Tak for påmindelsen!
Næsten og sikker kun næsten som en Pasat ! i 1979 fik jeg en kær kolega i mit første job – som kørten sådan en modet og i nøjagtig samme kulør –
har dog ikke se ham eller bilen siden …. Hvad er forskel på 1307 og 1308 ?
Forskellen på 1307 og 1308 er motoren – 1308 (som faktisk hed 1308 GT, intet mindre) havde lidt større slagvolumen og lidt flere kræfter. 1307 havde 1294 ccm og kunne fås med enten 68 hk eller 82 hk, mens 1308 GT havde lidt større slaglængde, der gav 1442 ccm og 85 hk samt et noget større moment, der også kunne trække en lidt højere gearing – behhageligt på langtur
I midten af 1970’erne havde jeg en smuk, mørkeblå 1308 GT som firmabil, da jeg var ansat i et dækfirma. Med den fik jeg en lejlighed til at køre en omgang på Nürburgring! Firmaet havde faktisk lejet ringen i to dage til testkørsler af diverse dæk, og jeg var med som tekniker. En af testbilerne påkørte på et tidspunkt en mindre hjort, og vi sprang alle ind i vore egne biler for at køre ud og hjælpe. Det blev så i alt til en hel omgang, hvor jeg faktisk fik gavn af den køreteknik, jeg havde lært på en FDM-kursus på Jyllands-Ringen nogle år forinden: I “Karrussellen” kørte jeg nok lidt for frisk til, men ved at holde kursen stramt med rattet og kun lette ganske let på speederen kørte Simcaen fint og faktisk helt stabilt gennem kurven. Jeg er ikke i tvivl om, at et pludseligt speederslip – for ikke at sige opbremsning – ville have medført grusomme resultater!
I øvrigt var bagsædetes sammenfoldnings-arrangementet genialt!
Jeg forlod firmaet – og dermed bilen – efter kort tid, så jeg har ingen langtidserfaringer, men jeg har kun positive minder om bilen.
Det var en god ferie, vores første til udlandet. Jeg har en fornemmelse af at vi fik en drivaksel-lyd på turen hjem, men da den gik væk så snart man kom lidt op i fart, kørte vi bare hjem og lod far og mor betale…
Ellers kørte den aldeles fejlfrit og ganske komfortabelt.
@hpt: 1308 har større motor og vist også større udstyrsniveau. Du kan se gummilister på siden og krom omkring vinduerne på den, der er til salg, og det mangler på mine slørede billeder.
Modellen var allerede sjælden først i 90’erne, hvor mine forældres i parantes bemærket stadig var i fin form, så idag er det bestemt en enhjørning.
Min onkel havde en 1307 med meget udstyr. Elektriske ruder endda. Og de lækreste beige, velourbeklædte, bløde og dybe sæder. Jeg lånte den en del og det var en pragtfuld bil – luksuriøs og velkørende. Det var midt-firserne og jeg var heller ikke så godt vant – Derby og Escort – begge 1.1
I udstyrsversionerne forekom de mig dengang flotte. Bilen virkede ikke flimsy- men min far var ikke i tvivl om, at han aldrig ville købe sådan en. Og han havde mere forstand på mekanik end sin bror.
I øvrigt havde min onkel også Renault 5. En anden historie – men en pragtfuld bil også.
Uhhh
Voksede op i Simca!
Fra 1501, 1100 Special, til denne 1307GLS, Horizon GLS og den sjældne Premium.
1307 var super praktisk, med et som nævnt genialt nedfældeligt bagsæde og så var rummet plant. Min mor lavede en madras og så kunne man sove på de 180cm bagi.
vi fik sådan en 1307 GLS i 1984 eller 1985 til at køre markræs i.
den var fin og uden rust eller noget, jeg ved egentlig ikke hvorfor den var kasseret – den må have været umulig at sælge eller bytte væk.
vi passede godt på den (inden der blev høstet om sommeren) indtil vi bakkede ind i en stolpe for fuld smadder. efter endt markræs sæson blev den vist afhentet af den lokale skrothandler.
Fik en ny 1307 GLS som firmabil i 1977 og jagtede den i sommerferien til Malaga og retur. Eneste skavank var at føleren til måling af olieniveau knækkede af pinden ved Murcia. En lokal mekaniker tappede olien af og fandt føleren.
Med frisk olie påfyldt var vi på vej igen.
En lang tur i en 4-gears 1300!
Bilen blev efter 2 år dog udskiftet med en Alfasud Sprint 1,5 (ca. samme kvalitet – men noget morsommere at køre i)