Lancia lever endnu!
I hvert fald fik jeg for nyligt een som udlejningsbil. Det var naturligvis i Italien, for alle andre steder ER mærket nærmest dødt. Men som evig romantiker og storentusiast for italienske biler beder jeg altid om een af slagsen, når jeg lejer bil i Italien. Jeg bestiller næsten altid i den mindste kategori, som hos udlejningsfirmaet oftest hedder “Fiat 500 eller tilsvarende”. Men faktisk synes jeg ikke der ER noget tilsvarende den skamløst retrodesignede Fiat 500 – og det beviser de substitutter jeg i stedet for som regel også. For jeg FÅR aldrig en Fiat 500. Jeg har flere gange spurgt specifikt efter dem, for blot at få at vide, at de ikke har nogle! Og så er det man ved, at Fiat er i kæmpeproblemer.
Fra samme tur i Milano for nylig…
…og den første Ypsilon sammesteds.
Forleden fik jeg dog håbet igen, da jeg fik en Lancia. En Ypsilon – og det var fordi jeg blev opgraderet, sagde de. Selv vil jeg mene det er samme klasse bil, men ikke desto mindre ville jeg da endnu hellere have en Lancia, det er klart. Som bekendt fik min kone sidste år en Musa, og jeg elsker dens interiør, hvorfor jeg faktisk har kigget efter en Ypsilon til mig selv, da det minder meget om det. Bare ikke i den faceliftede udgave, som jeg fik at udlejningsfirmaet. Den nyere bil viste sig at have det klart ringere interiør – og det bedste man kan sige om det er, at så passede det i det mindste til motoren: Den havde kun tre cylindre og lød lidt som i hendes tidligere Corsa. Hele ekvipagen kørte med sine 50.000 kilometer på klokken generelt ringere end hendes Musa med godt 190.000. Hmm. Heldigivs havde jeg den kun en dag, og da jeg skulle tilbage til lufthavnen tog jeg bussen.
Set på vej til lufthavnen:
Fra den så jeg noget, der (igen) mindede mig om messen i Bremen kort før: Til venstre var en Ypsilon ligesom min lejebil, og dem kørte der i øvrigt rigtigt mange af. I midten er der noget, som vist hedder en Fiat 500 – men det var bestemt ikke SÅDAN en 500 jeg ønskede mig: Den der ligner en JEEP. Men til højre holdt en statelig Lancia Kappa. Og det var den sidste, der fik mig til at tænke tilbage på Bremen.
Der sted nemlig denne Kappa:
Som der står: 125.000 kilometer, den lille 2-liters motor (men stadig fem cylindre), klassisk lakfarve og fedt, fedt, fedt mørkeblåt interiør – og det hele i en skøn vedligeholdt stand, helt originalt. OK, 9,900 Euro er mange penge for sådan een Kappa – men standen ville nok være svær at finde tilsvarende. Og endnu en indrømmelse: Det er langt fra den mest sensationelle bil jeg har set endsige skrevet om på ViaRETRO. Men det var faktisk en bil, jeg sagtens kunne se mig selv i og trods sin unge alder på bare 21 år på mange måder allerede ER mere retro end godt er. For Lancia.
Jeg har længe støttet tankegangen om “Make Lancia Great Again”, men nu har jeg ærligt talt opgivet håbet. Det næstbedste er derfor at finde en brugt een. Ligesom jeg fandt til min kone. Jo, man kan være heldig. Måske sker det igen? Eksempelvis på messen i Fredericia næste uge.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Tatra 603
Tekst og fotos: Michael Sehested Lund
Numerologisk afdeling er op til denne matiné vendt tilbage med Tatra 603. Modellen er måske ikke så kendt, selvom den blev produceret i godt 20.000 eksemplarer. Men det skyldes, at den var i produktion i over 20 år fra 1956 til 1975 med et enkelt lidt større facelift undervejs. Tatra 603 er med sin luftkølede V8-hækmotor en interessant konstruktion og minder på en måde meget om Porsches og VW’s hækmotormodeller. I virkeligheden forholder det sig snarere omvendt, som jeg vil komme nærmere ind på.
Tatra 603 blev udviklet i 1950’erne i det daværende Tjekkoslovakiet og var absolut ikke en bil for folket, for der var tale om en luksusbil. Bilproduktion og produktion i det hele taget var underlagt stram statskontrol, Tatra var blevet nationaliseret ligesom alle andre virksomheder af en vis størrelse, efter landet var blevet en del af østblokken. Officielt skulle Tatra satse på lastbiler og lignende, mens luksusbiler skulle importeres fra Sovjetunionen. Skoda skulle stå for de opnåelige personbiler. Men partiets topfolk og andre af landets spidser kendte Tatras avancerede og luksuriøse biler fra 1930’erne, og de havde ikke lyst til at køre/blive kørt rundt i en sovjetisk GAZ Chaika eller Volga, hvis de kunne undgå det. Løsningen blev en slags hemmelig udviklingsproces, hvor Tatra-ingeniørerne arbejdede videre på deres luftkølede tradition, mens de lod som om, de blot forbedrede eksisterende modeller.
Resultatet blev 603 – en bil, der i sin grundform var alt andet end socialistisk beskeden. Den var strømlinet som en dråbe, med tre forlygter i en karakteristisk trekantformation i den første udgave, og med en luftkølet V8’er i hækken.
Kombinationen af en luftkølet hækmotor, et centralrør som bærende element og pendulakselophænget bagi var alt sammen noget, konstruktøren Hans Ledwinka havde udviklet for Tatra før 2. Verdenskrig, og som på det tidspunkt klart var forud for sin tid. Hele konceptet minder meget om noget, der kunne være kommet fra Porsche. Men i virkeligheden var det Porsche, som havde kigget Hans Ledwinka og Tatra over skulderen, da KdF-Wagen eller den senere VW Type 1 blev konstrueret. Det endte efterfølgende med en retssag, hvor VW betalte et beløb i et forlig – og det var vel det samme som en halv indrømmelse …
Men hvorfor hed Tatra 603, det den hed? For den ”rigtige” forgænger var Tatra 600 eller Tatraplan fra 1948 – navnet ”Tatraplan” var for at markere, at den var blevet til i en socialistisk planøkonomi. Svaret er, at der faktisk havde været både en Tatra 601 og 602, men begge var racerbiler, der aldrig rigtig nåede udover prototypestadiet. Men nu hvor det er bragt på bane, deltog Tatra 603 faktisk i race. Se den tjekkiske video nedenfor, hvor en Tatra 603 modificeret med Weber-karburatorer og pænt store udstødningsrør får noget pedal.
Den luftkølede V8’er på 2,5 liter ydede standard omkring 100 hk, hvilket på den tid var rigeligt til bilen. Samtidig havde den tuningspotentiale med sine skråtstillede ventiler og halvsfæriske forbrændingskamre. Hækmotoren gav dog bilen en vægtfordeling, der krævede en vis omtanke under kørslen.
Og så var der aerodynamikken. Tatra havde arbejdet med aerodynamik siden 1930’erne, hvor 603 var en naturlig fortsættelse. Den glatte karrosseriform gav en lav vindmodstand, som ikke blot forbedrede brændstoføkonomien, men også bidrog til lav vindstøj.
Tatra 603 blev hurtigt standardkøretøjet for den tjekkoslovakiske elite. Den blev brugt af ministre, højtstående embedsmænd og ledere af større virksomheder. Den blev også eksporteret til andre østbloklande, og det var der, jeg selv stiftede bekendtskab med Tatra 603 for første gang, hvor den også blev foretrukket frem for sovjetiske alternativer. I begyndelsen af teenageårene var jeg med på en skoletur til Berlin, hvor jeg ved Alexanderplatz, som jo dengang lå i Østberlin, så flere af dem parkeret. Nogle af dem havde i bedste østbloktradition hvide gardiner ved bagsædet, så hovedpersonen med retten til tjenestebilen – i diskretion – kunne blive kørt hjem til Majakowskiring i Pankow eller Wandlitz (det sidste også kendt som Volvograd).
Tatra 603 er et godt eksempel på den kreativitet, der fandtes i den del af Centraleuropa, som blev en del af østblokken efter 2. Verdenskrig. Den er et vidnesbyrd om, at selv under stramme rammer kan kreativitet finde vej. Det hører så med til historien, at formen og teknikken allerede var udviklet i 1930’erne, hvor det at betegne det som teknologisk førende nok ikke er for meget sagt. Hvad kunne det ikke være blevet til under andre rammer …
Det kan muligvis lade sig gøre at finde andre eksempler fra bilverdenen, som er benævnt 603, men selv finder jeg det passende at rette projektøren mod Tatra 603.
Løvspringstur (Classic Days Berlin) for Klub ViaRETRO medlemmer
Allerede i Weekend Matiné Nr. 597 havde vi en foromtale af Klub ViaRETRO-arrangementerne i 2026 som en appetizer. I mellemtiden er vi kommet lidt længere ind i 2026, og i går fredag, d. 20. marts begyndte foråret officielt ved overgangen til forårsjævndøgn, der jo også plejer at føre til løvspring, som vi ved.
Derfor er det allerede nu tid til at løfte sløret for nogle af de praktiske detaljer om Løvspringsturen d. 8.-10. maj, der denne gang går til det nære udland, helt specifikt til Classic Days Berlin. Turen er som nævnt i overskriften for Klub ViaRETRO-medlemmer, der allerede her kan klikke på ‘DIN KLUBSIDE’ og få de nærmere praktiske detaljer om booking af hotel, registrering af bil m.m. For de læsere, som endnu ikke er medlem af Klub ViaRETRO, er det muligt at blive det ved at klikke på ‘Se mere om Klub ViaRETRO’ andetsteds på denne side. Classic Days Berlin er som omtalt i Weekend Matiné Nr. 597 et træf for klassiske biler, der afholdes på en 2 km lang afspærret strækning på Kurfürstendamm i Berlin, hvor vi kommer i godt selskab med omkring 2.000 andre klassiske biler.
Ugens Grafik: Lotus 9 fra 1955
Ugens Fund: 1995 Lancia Kappa 2.0 til 12.000 kroner
Ja, det er en tiendedel af den tidligere nævnte flotte Kappa, som stod til salg i Bremen. Og den her står til salg ved Aarhus. Og har plader på. Og et lyst alcantarainteriør. Samt, jydebonus i form af et vaskeægte anhængertræk. Som sagt til 12.000 danske kroner for det hele.
Det er selvf’ølgelig også komplet utænkeligt, at den er ligeså flot – det kan selv den vildeste romantiker og tilbudsjæger ikke forvente. Og så er der lige det, at den skal synes sidst i april i år, hvilket selvfølgelig er lidt en lodseddel. En Kappa er ikke en Panda, og reservedelspriserne er heller ikke – ja, selve reservedelssituationen er nok også sværere, da bilen er meget mere sjælden. Den her er en turbo, og det er nok både godt og skidt: Den har mange flere kræfter, men mangler en cylinder!
På den anden side: Den står med plader på, kan uden videre prøvekøres og så kan man jo tage bestik af hvor slemt det kan blive til det nært forestående syn. Den har kørt 408.000 kilometer, men synsrapporterne afslører, at de sidste tyve af dem har været siden 2013. Det antyder en slags veteranbilsbrug, synes jeg? Optimisten. Pas på med den slags! Men jeg har sjovt nok præcis lovet mig selv, at min næste Lancia skulle have lyst alcantaraindtræk…
Redaktøren fandt den selv! Find annoncen hér: Lancia Kappa
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens Fortid:
Som uforbederlig Lancist, ser jeg jo muligheder i halvgamle Lanciaer – det er nok derfor, at jeg har to Themaer. Kappaen er næst efter min tidligere Honda Accord en af de klart mest velbyggede biler, jeg har kørt i. Og bedre end en del tyskere.
Ugens fund er 30 år gammel, og med mindre den har fået rustbeskyttelse, så er det nok et håbløst projekt. Køb hellere en velholdt 2.4 LS, hvis du kan finde sådan en. Måske endda som StationWagon, hvis Lykkens Gudinde virkelig er med dig. En fantastisk motorvejscruiser!
I svage øjeblikke overvejer jeg en ny elektrisk Ypsilon som hverdagsbil – jeg kan godt lide designet, om end jeg dog ikke har siddet i en. De kan faktisk købes næsten nye til 160.000 DKK. Det hører naturligvis ikke ind under ViaRetro, men kommer måske en dag…
Tak for noget om Tatra.
Det er et mærke der altid får mig til at stoppe op og beundre det jeg ser, hvor jeg håber at få øje på et eller andet genialt så jeg kan vinke børnene hen og pege på det, og dele min begejstring.
Jeg bliver aldrig forelsket en sådan en 603’s tunge udseende, men alligevel tiltrækkes jeg af den.
A propos indtræk, gad jeg godt eje stoffet fra Jakub Rejleks sofa til bilsæder. Bedre end leverpletfarvet fløjl..
Tak for en dejlig artikel om Tatra 603, Michael!
Måske skulle vi lige nævne, at nogle af de viste foto af Tatra 603 er taget på den aktuelle særudstilling på Sommers Automobile Museum i Nærum. Særudstillingen løber til og med næste søndag, den 29. marts. Så hvis man vil se en Tatra 603 “i virkeligheden” kan det nås endnu.
Museet er åbent lørdag og søndag kl. 12-16. Skynd jer derhen ! (der er også en masse andre spændende og interessante biler at kigge på).
(Og så er jeg personligt lidt spændt på, hvad emnet for Weekend Matine nr. 613 bliver. Mercedes? eller …)
Hvis man har lyst til at prøve en Lancia Kappa før det er for sent, så er det bare om at slå til.
Jeg havde en 5 cylindret Kappa fra 1996, det er en af de mest gedigne og komfortable biler jeg har haft.
Det ligner dog ikke alcantara på de forsæder, snarere en frotte dug!
@ce – I rented a Lancia Ypsilon a few years ago while on holiday in beautiful Tuscany and it was one of the worst cars I’ve ever driven – it was especially gutless going up the many hills there. Lancia has fallen so far…I have however rented a number of the retro FIAT 500’s and they’re great fun, as I hope you will get the chance to find out some time, Claus!
Cool feature on the Tatra 603, Michael – I’ve only ever seen one, and it looked extraordinary.
Efter 10 år og 150.000 problemfrie km skal vi af med vores Lancia K 2,0 20V Turbo SW (den rigtige 5 cylindrede 20V turbomotor med 220 hk, viscospær og Brembo bremser). Vi har kun plads til en enkelt entusiastbil, får jeg at vide………og nu er vores 124 Spider nysynet og sommerklar.
Lanciaen har altid tjent os godt og trofast. Og gør det stadigt. Alt i reservedele, undtaget en helt korrekt udstødning, kan fåes. Den deler en stor del af undervognen mm med Alfa 166. Og alt sammen til billige Fiat priser. Leverandørerne i Polen, primært Autosklep24, er kyndige og lynhurtige til at levere. Meget hurtigere end danske “specialister”. Der er en kæmpe interesse for Kappaer i blandt andet Polen, hvor et kæmpe netværk af entusiaster holder liv i bilerne. Kappa har tidligere været ministerbiler i Polen og Italien, hvilket angiveligt er en af forklaringerne for interessen.
Bilen blev synet i januar, til det gik der nye bremser, og et hjulleje, samt støddæmpere bagi, og et par nye fjedre foran. Da en var knækket.
Bilen er, som min 124 Spider, designet af og bygget hos Pininfarina.
Når vi kommer hjem fra ferie i den, medio april, så bliver den sat til salg. En polak, som har 5 SW i forvejen (dog ingen 20VT), står klar til at købe den. Som bilentusiast vil jeg dog helst beholde den i Danmark 🇩🇰
Åh shit, det løber af med míg, og ligner nu en salgsannonce – må jeg overhovedet det her?
Jeg er virkelig oprigtigt glad for at høre, at jeg slet ikke er den eneste Lanciaentusiast tilbage – tak til jer andre derude, der jo er med til at holde mærket i live. Altså de gamle af dem. Hvilket efter min erfaring med leje-Ypsilonen så også er de bedre!
Selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at kontakte sælger, og han var helt åben omkring, at der var rust i skærme/paneler bag begge forhjul. Og at midterpanelet i instrumentbordet var dødt. Og at ABS-lampen lyste. Med mere. Men det jeg ikke kunne se på mit opslag i synsstatistikkerne er, at han (eller rettere: Hans søn…) har kørt cirka 20.000 i bilen siden det sidste syn. Så dels passer min hjemmesløjdstatistik ikke, for så har bilen pludselig kørt 4.000 i snit per de sidste ti år – dels må bilen jo køre godt nok, da det ellers bliver træls at køre 20.000 kilometer. Men tjah, da jeg ikke er vild med rust bliver det nok ved telefonsamtalen.
På den anden side kunne sælgeren fortælle, at bilen bliver parkeret ude foran Herning Messecenter på fredag, og således kan beses under Bilmesse & Brugtmarked næste weekend. Da jeg først kan komme om søndagen, så er den jo sikkert solgt – og så er MIT problem løst :-)
@lars-s, jeg rådførte mig med en kender af Kappa, og han sagde at den firecylindrede turbo som i bilen til salg ikke er så harmonisk som den i din. Og at selvom bilen er velbygget, så er over 400.000 måske ikke idéelt for mig :-)
@ole-wichmann, der burde være alcantara nedenunder de døde får, for det er der på bagsædet:
Det er i øvrigt pudsigt, @giraf37, som man vel kan sige, at Tatra var en slags tjekkisk Lancia?
Lancia har en glorværdig fortid bag sig, det har jeg selv oplevet i denne weekend og vender tilbage til det i nærmeste fremtid. Fortiden ligger til gengæld snart langt bagude. Jeg har også prøvet den med udlejningbilerne i Italien og blev engang for omkring 15 år siden opgraderet til en Lancia Delta III. Navnet lød jo godt, men hvilken rædsel at skue og med et plastikmareridt i kabinen – køreoplevelsen var ikke bedre!
@claus ebberfeldt Jeg har også haft en Thema Turbo16V med den 4 cylindres turbomotor i en Thema, og deri passer den perfekt. Noget mere sportslig end Kappaen, som til gengæld er meget mere elegant og lækker i hele sin måde at køre på. Den 5 cylindrede turbomotor er et elegant, smidigt og vellydende kraftværk. Jeg har altid tænkt Kappaen, som egentligt nok det nærmeste jeg vil kunne komme en Mercedes.
Jeg har været vældig glad for begge biler.
Om Tatra er en slags tjekkisk Lancia, Claus? Tja, de fleste opfatter den nok som den østeuropæiske Mercedes, ud fra den anvendelse, den mestendels havde: transport for dem, “der var mere lige end andre”, som George Orwell udtrykte det. Men du har da ret i, at den mht. til teknisk konception (usædvanlig, men meget velfungerende), mekanisk kvalitet (kabinefinishen er ikke noget at prale med) og karakterfuldt design sagtens kan sammenlignes med Lancia. Det gælder især Tatra 613, som oven i købet er italiensk designet. Den er angiveligt den sidste bil, som blev formgivet hos Vignale (designer: Viginio Vairo), inden firmaet blev overtaget af de Tomaso.
Mht. Tatra 613: det er måske ikke alle, der er helt fortrolige med sådan én, så her kommer lige et billede.
@lars-s, i sådan en stor vogn som en Kappa er jeg klart mere til “elegant og lækker” end “sportslig”. Måske er det også derfor, at jeg faktisk foretrækker Kappa som sedan frem for som Coupé.
@giraf37, du beskriver nemlig præcis Lancia (“usædvanlig, men meget velfungerende, mekanisk kvalitet”) som jeg gerne vil huske mærket. For sådan var de engang alle sammen. At det i senere år er gået gevaldigt ned af bakke er en anden snak – men jeg synes nu stadig man kan finde glimt af Lancia i de her mellemår inden det gik helt ad H til, sluthalvfemserne og startnullerne. Da jeg var til Zoute Grand Prix i Belgien sidste år viste de en ny Ypsilon på en 1300-1600 kilo, og den var ikke rigtigt værd at kigge på. Min udlejningsbil var den tredie generation, og som sagt heller ikke imponerende.
Men første og anden generation Ypsilon? Jatak, bestemt – og helst med alcantara.