Hvordan var den “nye” messe i Essen så egentlig?

Jamen, det kommer an på hvordan man ser på det. Mange besøgende vil slet ikke betragte den som ny, for det var jo en klassikermesse i Essen ligesom der har været i over tredive år – jo, Techno Classica var den europæiske bilmessescenes Grand Old Man. Men årets messe i Essen hed ikke Techno Classica, for det navn tilhører de gamle arrangører, SIHA, der røg ud sidste år. Messen i Essen blev derfor i år afviklet af Retro Classics og selvfølgelig også under deres navn – og de er heller ikke hvem-som-helst i messeverdenen, hvorfor det egentlig kunne være blevet rigtigt godt. Det havde de faktisk lovet på forhånd at det ville!

Engang varetog ercedes-Benz, Porsche, BMW og så videre selv at vise deres historiske arv på messer med store, flotte, professionelle og dyre firmaudstillinger. De dage er ovre, og klubberne har siden måttet tage opgaven på sig. Mercedesklubbens valg her var ret modigt.

Jeg kender Retro Classics bedst fra deres messe i Stuttgart, som jeg her på kanalen engang for år tilbage endda bedømte som en bedre messe end Techno Classica i Essen. Siden gik det dog tilbage for begge messer, og begge var i deres sidste udgaver i 2025 langt fra fordums storhed. Og man kan gøre en lang historie kort om den nye Retro Classics Essen ved at sige, at dén tendens fortsatte i den nye messe.

Denne hal var sidste år fyldt med private og/eller billigere biler til salg – men denne gang virkede den som en parkeringsplads for tilrejsende i klassisk bus. Og se hvor meget tomt gulvareal der er.

Der gik egentlig noget tid før det gik op for mig, da vi som udstillere var i Hal 3, der var dén der mest mindede om de gode gamle dage, da alt var i orden. Og det er ikke kun mig der siger det, men noget jeg hørte fra mange besøgende over dagene også. Problemet var, ligeså kort sagt, at Hal 3 var den eneste, der rigtigt fungerede! Det er et stort problem, når man har et helt messeanlæg at gøre godt med: Der var masser af luft og fri plads i de andre haller, og mens det var dejligt ikke at stå i menneskelige køer som man ofte oplever på populære messer, så har de besøgende ikke betalt for at gå tur på kunstige stier i nogle messehaller, men for at se nogle biler. Og forhandlerne har i øvrigt betalt for at komme i kontakt med et publikum, der køber nogle af deres udstillede biler.

Der VAR skam lækre, fine og sjældne biler imellem, som man ikke ser hver dag – men se igen hvor meget bar plads der er bag Abarth’en. Og var de tre varevogne i baggrunden levn fra opbygningsdagen om tirsdagen?!?

Min fornemmelse er helt klart, at der både var færre biler og færre gæster. I princippet skal vi som firma ikke klage, da vi med tretten solgte biler egentlig gjorde det meget godt, og undervejs også fik prisen for “Best of Show”. Men tilbagemeldingerne fra de almindelige besøgende runger bare stadig i mine øren, og som ny arrangør kan Retro Classics heller ikke være glade for den udbredte konsensus i reportager og på sociale medier om “mindre, færre, ringere”.

Messe Essen er et stort sted, og biler og gæster kunne denne gang ikke rigtigt fylde det ud som før.

Når alt det er sagt, så var der stadig nogle højdepunkter rundt omkring i de forskellige haller, og jeg har allerede nævnt tuningsfirmaet SGS’s særudstilling i hal 2. Man skulle dog lede efter dem – og det hænger også sammen med en mindre logisk eller gennemtænkt eller ringere kommunikeret struktur på de udstillede biler. Hvis der da var nogen struktur? Et ord jeg hørte ganske gennemgående fra besøgende var det meget sigende tyske ord “Lieblos”: Uden kærlighed. Det er jeg faktisk nødt til at give dem ret i er meget passende for alle de andre haller end 3’eren.

Prestigeforhandleren Axel Schuette var en skygge af sig selv.

En eklatant brøler synes jeg var det totale fravær af biler på udendørsarealerne, der altid har været dedikeret private sælgere (agtigt…) af klassiske biler: Det var helt sløjfet, og det fratog messen en rigtig stor del af dens liv – og det kom ikke igen ved at smide nogle boder med underlødig mad i. Jeg betragter det ærligt talt også nærmest som en skandale, at man på en tysk messe ikke kan få en ærlig frankfurter grillet over åben ild: Dét i sig selv siger en del om tilbagegangen!

Mangler her ikke noget? Jo: Biler. I stedet var der lortemad. Ja, faktisk ikke engang mad: Churros? Burde være forbudt på en tysk bilmesse. Ganz Einfach.

Jeg vil gerne understrege, at jeg som udstiller måske er een af dem, der har sværest ved at bedømme en messe – da jeg brugte langt de fleste timer på de eksakt samme tusinde kvadratmeter. Bevares, jeg så alle haller, men hurtigt, så jeg læner mig også meget op af andre besøgende kommentarer her. Men jeg tror faktisk ikke der er nogen tvivl om, at denne første Retro Classics Essen var ringere end den sidste Techno Classica Essen – det er mere et spørgsmål om hvor meget ringere, hvorfor og hvad de vil gøre ved det?

Stilbrud, opbrud, tilbageskridt. Eller bare nyt?

Mens en hel masse observatører allerede har øje på SIHA’s nye Techno Classica, der til efteråret afholdes i det meget nærliggende Dortmund. Et sted helt uden tradtion for klassikermesse – men med den gamle garvede arrangør i spidsen, så bliver det faktisk spændende at se, hvordan deres første nye gamle messe spænder af. Personligt kan jeg ikke lade ved med at tænke, at Retro Classics med den svage start her netop har åbnet døren for at deres gamle konkurrents nye messe bliver en større succes end ellers.

God weekend

Claus Ebberfeld

Mercedes-Benz 140 år

Tekst og fotos: Michel Sehested Lund

I 2026 kan Mercedes-Benz fejre 140-års fødselsdag, for netop 1886 var året, hvor Carl Benz fik udtaget patent på sin Patent-Motorwagen, der var en af pionererne til det, som førte til bilismen. Ligesom andre museer afholder bilmuseerne særudstillinger, og lige nu og frem til d. 31. maj afholder Haaning Collection i Bagsværd særudstillingen “Mercedes-Benz – Innovation gennem 140 år – Legender, Ikoner og Superstjerner”.

Det smagfulde indre, der viser sig for en, når man træder ind i den lidt undseelige bygning set udefra, er altid en fornøjelse – rammen om en udstilling af klassiske biler kan ikke gøres meget bedre. Særudstillingen består for den største del af indlånte biler, men er suppleret af nogle af Haaning Collections egne biler, herunder den omtalte Benz Patent-Motorwagen, som dog er en replika. Jeg ved ikke, hvor mange Benz Patent-Motorwagen-replikaer der findes, men flere bilmuseer med respekt for sig selv har en, så det kan ikke være så få.

Tidslinjen strækker sig fra bilismens spæde begyndelse til nutidens ekstreme teknologi, repræsenteret ved hyperbilen Mercedes-AMG One fra 2022.

Midt i fortællingen står også en særlig fødselar: Mercedes W123, der i 2026 runder 50 år. Det udstillede eksemplar fremstår nærmest som fabriksny med få kilometer på tælleren.

Og så er der W140 S-Klasse – den monumentale luksusmodel fra 1991, som i år bliver 35-års veteran. Den udstillede S 600 med V12-motor er et direkte svar på BMWs E32 7-Serie, der som den første i segmentet tilbød en V12’er. I Stuttgart var der ikke andet at gøre end at spidse blyanten og komme i gang.

Den første Mercedes stationcar var W123 E-klasse i T-udgaven, men det viser sig, at der allerede i 1961 (for 65 år siden) og frem til 1968 blev bygget en stationcar kaldet Universal i Belgien, baseret på W110 ‘Heckflosse’-modellen.

Ellers går man heller aldrig helt galt i byen med en 300 SL ‘Mågevinge’, og da især ikke med så flot et eksemplar som den udstillede.

Alt i alt en udstilling, der absolut er værd at se, som de allerede omtalte eksempler og den efterfølgende billedpotpourri vidner om.

Haaning Collection
Smørmosevej 16
2880 Bagsværd

Bruun Rasmussen gik til bilerne igen

Tekst og fotos: Michael Sehested Lund

Som antydet i overskriften har auktionshuset Bruun Rasmussen afholdt sin 2. bilauktion, og igen var Haaning Collection rammen om auktionen. Første gang var i oktober 2025, hvor ViaRETROs udsendte var på plads og nu igen til den seneste d. 15. april 2026. Bruun Rasmussens debut indenfor bilauktioner endte som en total fiasko for auktionshuset med bare en solgt bil, en motorcykel og noget merchandise (min reportage fra auktionen kan genlæses i Weekend Matiné Nr. 579). Derfor havde Bruun Rasmussens 2. bilauktion en god mulighed for at blive bedre, hvad den også blev. Hvor meget bedre den blev, vil jeg komme nærmere ind på i det følgende.

Bruun Rasmussen havde denne gang entreret med Christian Grau for at finde biler, der resulterede i en ret omfattende liste på 29 biler. Ikke færre end 9 af bilerne var Porsche 911’ere – måske det sikre valg i det nordsjællandske og ingen tvivl om, at udvalget og kvaliteten af bilerne gennemgående var langt bedre end sidst, dog uden biler fra den øverste hylde.

Ligesom som sidst var forspillet til auktionen igen en talk om bilerne med Christian Grau i spidsen sekunderet af Joachim Stender og Nils Petter Bro. Paneldeltagerne kom blandt andet med hver deres bud på en favoritbil og på, hvilke biler der kunne blive budkrig. Det sidste skulle vise sig ikke helt at holde stik, da auktionen var overstået.

Formatet med en humoristisk talk leveret af et panel af biltosser inden selve auktionen kan være udmærket, men man sidder tilbage med en fornemmelse af, at det bliver gjort for at maskere, at auktionshuset endnu ikke helt har kompetencerne på plads indenfor klassiske biler. Når det er sagt, er der dog ingen tvivl om, at auktionarius ved denne auktion var længder bedre end hans kollega ved den første. Desuden havde Bruun Rasmussen valgt at lade Christian Grau supplere ham, hvad der vel bare er naturligt, da Christian Grau også er en del af Bruun Rasmussen.

Den første bil under hammeren var en 1975 Fiat 500, som gik til 45.000 kr., hvilket var under vurderingen på 60.000 – 90.000 kr., men som alligevel blev accepteret.

Den sidste bil under hammeren var Erik Høyers Ford Escort RS2000 med en vurdering på 650.000–750.000 DKK. Højeste bud var 500.000 kr., som ikke blev accepteret, fordi der var sat en mindstepris.

Eksemplerne med første og sidste bil under hammeren illustrerer tydeligt, at Bruun Rasmussen stadig har et problem med deres vurderinger, som er alt for høje. Det resultererede i, at kun 12 ud af 29 biler blev solgt ved auktionen. Én ting er, at vurderingerne er for høje, men det bliver heller ikke bedre af, at der efterfølgende tillægges et salær på hammerprisen på 15 %. Jeg er ikke selv generel ekspert i vurdering af klassiske biler, men jeg kan dog sammen med flere andre se, at det stikker helt af her.

Helt specifikt har jeg dog et vist kendskab til prissætningen på Porsche 911, hvor kun to ud af 12 911’ere blev solgt. Resten fik ikke bud, der kom op til de satte mindste priser. Jeg tog højeste bud og lagde 15 % på, og flere af dem matchede godt min egen vurdering, hvis bilen sælges gennem en forhandler.

En samlet vurdering af Bruun Rasmussens 2. bilauktion er, at der bestemt er sket forbedringer i forhold til den første, men der er stadig et stykke vej med prisfastsættelsen af bilerne. Kommer det plads på ved 3. bilauktion – alle gode gange tre – vil Bruun Rasmussen også være i luften med klassiske biler. Det vil uden tvivl også tiltrække flere deltagere, da jeg ved, at det på forhånd har fået flere til at holde sig væk.

Hvad man ser i kø og kommer til at tænke på: Peugeot 607

Ja, det selvfølgelig en slet skjult hilsen fra Numerologisk Afdeling, men baggrunden er ægte nok: Jeg kørte køkørsel i Düsseldorf og så en stor guldmetallic limousine foran mig – uden helt at kunne identificere den tydeligvis overklasseagtige bil, som selv på afstand bare havde noget over sig. Hvilket er en god ting for en luksusbil. Og først da jeg kom tættere på kunne jeg se, at det var en Honda Legend – den herunder.

Fotograferet i en kø i Düsseldorf i forgårs.

“Åhnej, ikke sådan en ny bil igen”, siger nogle måske? Men den er faktisk ikke ligefrem ny længere: Denne generation af Legend debuterede i 1995 og er dermed i Tyskland en ægte Oldtimer, der kan få historiske nummerplader. Og ja, jeg synes den var lækker og kunne godt tænke mig een. Jeg elsker Honda, og synes den her kunne være et spændende alternativ til Lexus LS400 – som jeg også godt kan lide. Bare ikke ligesåmeget.

Hvorom alting er, så fik synet at den store Hondalimousine fra halvfemserne mig til at tænke på, at denne Matiné er Nr. 607 og var der ikke en anden stor limousine der hed det? Selvfølgelig var der det, og den kom fra Peugeot i 1999:

Jeg tror det er sikkert at sige, at 607’eren var mere vovelystent designet end Honda Legend og Lexus LS400 tilsammen! Og alligevel er den store Peugeot (er det egentlig ikke den sidste af slagsen?) ikke en bil, som jeg gerne vil have i min garage. Den har faktisk slet ikke været på min radar overhovedet, og jeg var nødt til at læse op på den for at kunne se, at den fik ros for sit fremsynede design. Virkelig? Tjah. Hvis den først får ros i dag, så er det 25 år for sent. Måske understreger 607 i virkeligheden, at en god gang konservatisme ikke er at foragte i denne bilklasse?

Classic Remise Düsseldorf er altid et besøg værd:

Ugens Fund: 1980 Alpine A310 V6 til 155.000 kroner

Fantastisk bil, sådan en Alpine V6. Som sælger skriver:

Den vejer 980 Kg, yder 150 HK med et fantastisk moment og man bliver overrasket over hvor godt de 150 hk klarer sig. Køreegenskaberne er rent faktisk gode (og sjove) på trods af at det er med hækmotor.

Det er helt rigtigt det hele, for jeg har selv haft een og elskede den. Hurtig, komfortabel, praktisk, sjælden, flot og så videre. A310 trykkede på mange af mine knapper, og jeg vil gerne have een igen. Og her er så een, der endda er meget biligere end min gamle:

Jeg kan så også med et halvt øje se, at den heller ikke er ligeså god – faktisk langtfra. Men man kommer jo ikke i kongelogen for en dalers penge, som man siger. Den måske største ting er, at sælger skriver selv, at glasfiberkarosseriet har en del “overfladespændinger”  – jeg tænker han mener revner. Det kan sagtens fikses – men det koster at lave et glasfiberkarosseri, og det hele skal selvfølgelig lakeres bagefter.

Det gode ved det er, at så kan man lige fjerne de (efter min mening…) skrækkelige fartstriber, der nemlig ikke er dekaler men også lakeret på. Ligesom man kan finde og montere en original hækspoiler, npår man nu er igang. Der er også lidt at lave i kabinen, som jeg læser det. Og at støddæmperne er de originale er lidt tveægget på en bil fra 1980! Til gengæld følger der et sæt originale fælge mere med – dog er de malet guld, men nu man er i tæt kontakt med en maler, ikkesandt?

Hmm – ved nærmere eftertanke er man måske bedre stillet ved at gøre op med sig selv, om man ikke bare kan leve med bilen som den er? For hvis den kører som den skal, så får man som sagt en fremragende sportsvogn, som man kan have sjov med hver eneste dag i den kommende sæson. Og så bagefter overveje, hvad man vil gøre ved dens fejl og mangler? Hvor svaret meget vel kunne være, at så kan man sælge den igen uden at gøre noget ved den – men i stedet lade det være op til den næste ejer. Ligesom den nuværende gør. 155.000 kroner for en af de bedste franske sportsvogne nogenside er i hvert fald ikke ret meget.

Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen hér: Alpine Renault A310

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Ugens Tip: Goodwood Members Meeting på stream

Og Næste Uges Helt Store: Monaco

Det her glæder jeg mig helt usigeligt til – ikke mindst fordi der i år bliver gensyn med nogle af de biler, som jeg ALDRIG har set køre race i virkeligheden, men ALTID har syntes var nogle af de mest spændende i den nyere Formel 1-historie: Turbobilerne. Mere Monaco senere!

Apropos turbo – Ugens Bonusfund: Audi 200 turbo quattro  til 49.000 kroner

Det er en elendig annonce, ganske enkelt – men en fed bil. Der egentlig også ser ganske pæn og ikke mindst original ud på billederne, som man kan se nogle af herunder:

Den står uden plader på, men er ifølge sælger med afgift. Og han bytter med trailer! Sådan en detalje som kilometertallet fremgår ikke, og så vil jeg tillade mig at gå ud fra, at det nok er astronomisk. Men hvad der er fakta er nok svært at finde ud af, da annoncen siger “Send besked på 30300609, jeg svarer ikke på sms”.

Sagen er bare, at jeg kan lide modellen, og hvis der ikke er noget helt galt, så er det ikke mange penge for en 200 Turbo Quattro. Men det hele virker noget op af bakke for den sælger her. Held og lykke!

Tak for tip til Ronald Dijkstra. Find annoncen her: Audi 200 Turbo Quattro

Ugens Foto

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.