-
Indlæg
-
Lars D, jeg tror måske det er en af grundene til det netop er svært for dig at vælge noget. Du tænker på det som en livsledsager.
Jeg har prøvet flere gange at have “drømmebilen”. Både noget hjemmebyg, men også et enkelt købt eksemplar i 100% original stand (selv falck kassen var original).
Problemet er at den slags ikke varer ved. Man begynder at blive utro mod egne tanker, og egen bil. Pludselig vil man noget andet.
At formøble 200.000 kr på køb og smid væk er til hver tid dybt tåbeligt. I så fald kan man lige så godt købe en VW Up med alt i udstyr til de penge, og så smide den væk når den ikke kan mere om 5-6 år.
Det skal ikke virke som om jeg står og stamper i jorden omkring den Bitter CD. Der er i øjeblikket en enkelt indregistreret i DK og den er at finde på Bilgalleri. En mulighed var måske at sætte sig i kontakt med ejeren og se den ved selvsyn, måske endda få tusket en prøvetur til ? Se om magien er der ?
Du nævner selv reparationer. Historien om Bitter CD er lidt speciel. Der blev ikke sparet på noget overhovedet. Karosseriet og samlearbejdet blev foretaget af BAUR som jo som bekendt har stået for rigtig mange Cabrio ombygninger af bla.a BMW. Karmann blev fravalgt da Hr Bitter ikke mente at kvaliteten var så høj som den Baur kunne levere. Så der er tale om en 100% kompromisløs bil. Det lader sig også mærke og se, man ser ikke ofte Bitter CD i rusten stand, eller stå og hænge. De fleste ser faktisk rimelige ud, og med den samle og materialekvalitet der blev valgt dengang de byggede dem, vil gøre at en eventuel reperation med stor sandsynlighed vil være måske ikke en direkte fornøjelse, men så en mere positiv oplevelse end hvis det var en Morgan med borebiller i trærammerne :)
Der er i øjeblikket 2 til salg, en i Tyskland og en i Frankrig. De ligger begge i omegnen 22-24000 Euro. Forskellen er at den i Frankrig ikke har kørt mere end 60.000km, og så farverne hvor den ene er mørkeblå og den anden er rød.
Der vil i så fald stadig være en god pose penge til overs til eventuelle småprojekter.
Som sagt vil stumper ikke være svære eller endsige dyre at få til Bitter da det er GM stumper.
En anden betragtning er også at for 200.000.- kr kan man få så meget. Så hvorfor købe en mainstream klassiker ?
Håber du finder din drømmebil :) Men vær forberedt på at drømmebiler er noget man altid vil have. Også selvom man har drømmebilen :)
Campari og mørk chokolade er godt så hvorfor ikke en Bitter.
Den blå til salg i Tjekkiet til 28K er fantastisk flot. Hvad mon sådan en svend koster i afgift, der er næppe nogen listepris at beregne efter. Mit gæt vil være omkring 40.000 kr
http://www.anamera.com/en/detail/car/95040/index.html?no_cache=1&ret=63
Spændende tråd at følge. Jeg holder fast i mit oprindelige forslag – Foat 2300S Coupe Abarth. Indenfor budget og kommer til at være en god investering.
Når jeg får solgt min Europa så skal jeg på udkig efter noget interessant under 50K – altså DKK. Mon det kan skabe en bred og farverig debat??Jeg tror du har ret Lars mht. listepris. Der er i hvert fald ikke offentliggjort nogen overhovedet i danske bilblade og årbøger i 1970’erne, ikke engang anslåede priser. Det med at gætte på afgiften er svært, fordi der var så stor inflation i dette tiår. Det smarte ville derfor være at vælge en tidlig årgang (= markant lavere nypris), men lige netop med en Bitter CD er der jo ikke mange biler at vælge imellem.
For perioden 26. maj 1967 til 22. august 1977 svarer de 40.000 du gætter på til en nyvognspris i DK på ca. 236.000 kroner. Det er jeg ikke sikker på, at man kunne få en Bitter CD for i 1976, hvor en Mercedes 280 SL roadster (uden hardtop) kostede 239.500. Måske er der nogen der er lykkelige ejere af schweiziske “Automobile Revue”, der kan sammenligne priser?Hej Jens her er nogle prisindiktioner fra en tysk side:
Luxus war nie billig
58’400 DM verlangte Erich Bitter für den Diplomat CD im Jahre 1974 in Deutschland, 69’300 Franken kostete das gute Stück in der Schweiz. Damit lag man zwar noch unter Edel-Exoten wie dem Maserati Indy, dem Monteverdi High Speed 375 L oder dem Lamborghini Jarama GT, aber gleichzeitig auch deutlich über einem Jensen Interceptor, einem Maserati Merak, einem Lamborghini Urraco, einem Porsche Carrera oder einem Mercedes-Benz 450 SLC. Extras wie Lederinterieur (3’400 Franken), Klimaanlage (3’000 Franken), Metalliclack (1’030 Franken) oder Radioanlage Clarion mit 8-Spur-Stereo-Kassettengerät (1’000 Franken) konnten den Preis locker um weitere 10-20% nach oben drücken, der Testwagen der Automobil Revue jedenfalls kostete 77’730 Franken.
Auch auf dem Gebrauchtwagenmarkt war der Bitter beliebt und die Autos wurden nie billig gehandelt. Und auch den Übergang in die Klassikerphase schaffte der Diplomat CD problemlos.Den røde er heller ikke ueffen. Meget bil for pengene.
Bitter CD er et rigtig godt bud på en “anderledes” klassiker. Jeg ved ikke hvordan den kører men den har vel et solidt bundtræk, dog også mange kilo at slæbe rundt på – ca 1750kg uha da.
Og så lige en prisbasker. 22.000€ for den blå franske:
En Bitter er desværre så stor at jeg vil få pladsproblemer i min lille garage.
Kvart vægtafgift er en dejlig ting ;)
Som jeg tidligere foreslog kunne du jo prøve at kontakte ham her:
http://www.bilgalleri.dk/galleri/11527-bitter_cd_solgtHan har godt nok solgt sin for nyligt, men da han selv har importeret den, synet og betalt afgift af den må han være den der kender afgiften bedst. SKAT har godt nok Bitter CD oprettet men der kommer ikke nogen resultater når jeg søger.
Det er en meget fin anderledes klassiker, og når man ser bagenden sender den tankerne lidt hen mod DeTomaso Mangusta (der dog har splitbagrude).
Som du selv skriver er det en ordentlig karet! Den er bygget på en Opel Diplomat som i både bredde, tyngde og længde har dimensioner der kan gøre visse amerikanerbiler til skamme.
Da den bruger en chevy smallblock er tuningspotentialet jo stort set uendeligt hvis det er der man vil hen.
Der ligger iøvrigt nogle ganske få videoer af Bitter CD biler på youtube.
Den i Frankrig var den af dem der er til salg jeg ville gå efter.
Den har frisk renoveret gearkasse, fået lavet stort service, og har kun gået sølle 50.000km. Det trælse ved den er at de Opel Senator / Admiral / Monza / Rekord E sæder den har tydeligvis er blevet affarvet voldsomt af solen, og er gået fra den originale mørkeblå til en let fesen lilla kulør.. Det er der heldigvis råd for da de kan farves op, eller skiftes med nogle mere friske fra en af ovenstående modeller og således stadig ville være “originale” sæder.
Lars D
Jeg synes det er forkert at tale om manglende respekt for dig og at spilde folks tid. Fra starten af denne tråd var præmisserne for denne tråd klare, og den har udviklet sig som de fleste vel forventede.
Jeg selv har det nok lidt modsat, jeg har egentlig lyst til at prøve noget nyt, men tør ikke skille mig af med min klassiker hvis jeg nu skulle fortryde…Jeg synes du har udvist stor sportsånd ved at tage imod min udfordring omkring konsekvens, og jeg vil derfor lige kridte banen op:
(men jeg er enig med kaptajnen, mellem linierne læser jeg at det er en Lancia Fulvia Sport Zagato du virkelig vil have og det kan jeg godt forstå. Så gør det!)
http://www.veteranposten.dk/visAnn.asp?Id=139045
http://www.veteranposten.dk/visAnn.asp?Id=138067
http://www.autoscout24.eu/Details.aspx?id=241038286&cd=635205311480000000&asrc=st
Haha det er god stil Ole. Det er lidt som onkel Ernesto der har givet unge Giovanni et par uger til at slå sig løs inden det arrangerede ægteskab med Giulia venter.
Kan vi ikke udvide straffen til at omhandle en rød bil designet af Bertone ! og ikke bare en rød Bertone – det giver lidt større spillerum.
Jeg har længe haft kig på en rød bil designet af Bertone. Først var den til salg i Portugal, det synes jeg var lidt besværligt. Så blev den solgt til en Hollænder som havde den til salg længe. Så tænkte jeg at nu måtte jeg heller spørge til den og minsanten om den ikke netop er blevet indleveret til en auktion, så nu går jeg og spekulerer på om jeg skal i gang med at byde på den, ubeset og uden helt at kende de hollandske auktionsregler. Den kan så nå at blive min strafbil hen på foråret, hvis ellers onkel Ernesto er tilfreds. Ellers ender der nok et eller andet afskåret dyr i fodenden af sengen.
Hej igen Lars, billigere end Indy (anslået 325.000 pr. 20.01.74) og Jarama (382.000 16.10.73) dyrere end Jensen (anslået 240.000 pr. 20.01.74) og Urraco (266.000 pr. 20.01.74). Tallene er fra hhv. Bilrevyen og Bilårbogen. Lamborghiniernes priser er danske listepriser, der var en officiel importør i de år. Jeg synes godt, at du kan antage, at CD’en ville have kostet omkring 300.000 i 1974 i DK, det giver en veteranafgift på 50.500 + benzinafgift .
Jeg har i øvrigt fulgt din tråd med stor interesse, jeg er selv (ufrivilligt) klassikerløs og har nogenlunde samme budget som dig – og i øvrigt samme problem med garagen. Dertil kommer, at jeg er høj, så jeg skal have en lille bil med god benplads, og så skal den samtidig skal være interessant. Det er mange ting der skal gå op i en højere enhed, og det er altså for nemt, når folk af racerkørerstørrelse med store, halvtomme haller siger, at man bare skal købe og at “enhver klassiker er bedre end ingen klassiker”. Virkeligheden kan godt være anderledes!
Jeg kan godt se, at en rød Bertone for dig kan blive lidt “been there, done that”, men en straf kan det nu aldrig blive! Men snup du bare den anden du har i tankerne, så skal jeg nok nappe Bertonen – selv om jeg hellere vil have den i anden farve ;-)Hej Jens tak for alle tallene. Ja ulempen ved luksusklassikerne er jo den ret høje pris de havde i sin tid og de 50-60.000 i afgift er sjovere at bruge på selve bilkøbet. Jeg er også selv mest til en lille klassiker simpelthen fordi jeg godt kan lide deres lilleput proportioner, der i mine øjne gør dem meget attraktive. Derfor kunne jeg godt finde på at købe en Giulietta Berlina men næppe en meget større firedørs bil. Coupeerne og sportsvognene kan jeg bedre se mig som ejer af i en større udgave såsom Alfa Sprint 2600 og lignende.
Måske jeg skulle have ændret titlen på denne tråd til “find mig en klassiker” da jeg tror der er mange flere derude der går rundt med samme tanker, spekulationer og brændende penge i lommen som jeg. Jeg hopper ikke på den der med at enhver klassiker er bedre end ingen klassiker. Hvis jeg bare købte en tilfældig gammel bil ville jeg hurtigt fortryde og det er jo ikke meningen med det hele. Jeg er ikke bilswinger men en der stort set aldrig skiller sig af med noget jeg har erhvervet. Kom bare forbi og se mine gamle stereoanlæg og Anders And blade, dem kunne jeg da aldrig finde på at sælge eller smide væk.
Min garage kan ikke klare mere end en mellemstore klassiker så Bitteren er simpelthen for stor eller også skal jeg til at smide ting ud for at skaffe plads.
En rød Bertone vil næppe være det rigtige valg for mig og derfor et godt valgt skræmmebillede. Jeg havde i 80’erne en dejlig rød 1750 GTV som ung arkitekt, det hørte sig jo til, så for ikke at gøre den vred deroppe i Alfa himlen skal der helst noget andet i garagen.
Selv tak :-) Jeg var for et par måneder siden hos Oetinnger i Hamborg for at kigge på en super-super-super original knækfront. Den var dyr og havde desværre tæringer i en indervange, så det blev ikke til noget. Ved siden af den stod en fantastisk flot mørkeblå 1300 Super fra 1972. Jeg brugte ikke vildt meget tid på den, men jeg er ikke i tvivl om, at det er den bedste jeg nogensinde har set – den er heller ikke gratis!
http://home.mobile.de/OETTINGER-SPORTWAGEN#des_188240769
Og så vil jeg da lige fortælle, at jeg har tjekket hollandske auktionssider. Det er IKKE godkendt at købe den røde fra Portugal som strafbil!!! – Straf? Ikke det der ligner, den er superfed, sjælden og har klasse! Ærgerligt at en rigtig fin og oprindelig dansk af slagsen for nyligt er forsvundet ud af landet for omkring 200.000 kroner. Den står nu til salg i Belgien til 40.000 EURO.
Jeg har en potentiel løsning på problemet – men den er ikke for de frygtsomme, der tror på ammestuehistorier eller iøvrigt ikke måtte sove med hænderne under dynen som dreng.
Coupé eller Spider – Coupé, på den helt rigtige GT-agtige måde.
Design vigtigere end teknik – Uha, her sætter min kandidat sig mellem to stole – men den sidder elegant og herskabeligt i designstolen. Her er der design for alle pengene, og endnu mere teknik. Og teknikken er en integreret del af designet. Eksempelvis er dens forlygter – af hvilke den har 6 – et integreret element i designet, og samtidig et stykke ekstremt forfinet teknik.
Teknik vigtigere end motorstørrelse – her er min kandidat på hjemmebane. Den var først med teknik, som tyske premiumfabrikanter “opfandt” i 2000erne. Motorstørrelsen er dog langt tilstrækkelig til at hamle op med både selvvigtige Porscher og eksklusive hybridbiler med den dobbelte motorstørrelse. Men det er fordi teknikken er så intelligent.
Lille udhæng for og bag – check. Og det med de gode forlygter er selvforklarende. Den har nok verdens lettest genkendelige front takket være sine forlygter. Lille hint: Nummerpladen sidder mellem forlygterne.
Der er brugt mere aluminium end støbejern.
Farven – tjaeh, der er ufatteligt langt mellem de røde SMer – folk der dengang købte sådan én, var heller ikke meget for røde sportsvogne.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.