Javist var der mange fine biler på Bremen Classic Motorshow. Men det var de almindelige, der gjorde størst indtryk på mig.
Det er over fyrre år siden, at Dan Turrell skrev “Hyldest til Hverdagen”. Det var før internettet og sociale medier, og jeg tror egentlig det kan være sundt lige at genlæse hans prosa engang imellem:
Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigterMorgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser –
Jeg holder af hverdagen
Det gjorde jeg selv efter Bremen, fordi jeg netop tænkte over, hvorfor jeg selvfølgelig så og beundrede den enlige Porsche 928 GTS i den fabelagtige farve “Amerentviolett” til 60.000 Euro:
Amerentviolett. Absolut fantastisk farve.
Men bagefter alligevel tænkte mere over den ligeså skønne farve (hvis navn jeg ikke lige fik fat i) lyseblå på en noget ældre Passat af første generation. Og til en sjettedel af prisen.
Svaret er hverdagen. Tror jeg. Nu har vi jo alle forskellige hverdage, men jeg hørte for nyligt om een, der i en periode havde brugt en Rolls-Royce (endda en nyere af slagsen) som hverdagsbil, og nær var blevet ruineret af oplevelsen. Sådan er jeg bange for jeg ville have det med en 928 GTS. Mens jeg ikke er bange for det med en gammel Passat i så fin stand.
Jamen, sikke en farve! Og det er da også en pæn bil, sådan en Passat, ikke?
Tallene er noget mere hverdagsagtige end for en 928.
Og egentlig kan jeg godt lide ikke at være bange i min hverdag! Da jeg skrev om den fine Toyota Camry på messen i Maastricht ver der flere der ytrede, at en af dens fornemste kvaliteter nok ville være det med at levere det samme trygge (det kunne også læses eller udtrykkes som “kedelige”) input til hver eneste hverdag man kommer ud til den – og det kan jo faktisk også bidrage med noget. Jeg hører stress er et stort problem i dag – så måske kunne mindre end en 928 også gøre det?
Endnu en Passat, der dog ikke er så uskyldig som den ser ud – og en Synchro G60 nærmer sig en 928 i kompleksitet, så jeg kan bedre lide den gamle. Eller E-typen, men den var jo aldrig rigtig en hverdagsbil.
Altså i hverdagene. Jo, det tror jeg faktisk fuldt og fast på. Nu er min egen hverdagsklassiker efter min bedste overbevisning noget nær det perfekte miks (jeg er nødt til lige at sige det igen: Selv efter over 80.000 kilometer i den nyder jeg stadig hver gang jeg drejer nøglen…), men jeg tror faktisk man kunne få meget af det samme i en anden manuel klassiker med forholdsvist analog teknik. Og det er dén tanke, jeg nærmest ikke kan slippe efter Bremen, hvor der var så mange af dem. Micraen skulle jeg have købt! Og skulle det være rigtigt mellemklasse, så ville en Golf nok også gøre min kone glad – selvom vores hverdag ikke er i forstaden.
Som man vil se er der lidt fransk imellem – og tirsdag tager jeg selv ned til selve republikken. Men det er til den mest højttravende messe i Europa overhovedet (meget passende, at den ligger i Frankrig…), Retromobile i Paris. Det kan jeg ikke klage over overhovedet, for den ER selvfølgelig helt så fantastisk som man kan drømme om – men hverdag er ikke dens styrke og det er helt i orden, for det er heller ikke dens raison d’être.
Jeg flyver derned, men jeg kan da lige slutte med et par mellemklassefranskmænd fra Bremen, som jeg gerne ville have kørt i. Både derned og hjem igen – hvor man så kunne have lidt mere end en baguette med i håndbagagen:
Set i Schuppen Eins, Bremens motorkulturcentrum.
Set udenfor Bremen Classic Motorshow fredag aften efter lukketid.
Lad mig også lige citere Turrell igen:
Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen
Og til allersidst lige et billede fra den unævnelige af en hverdag, der var ved at komme til ende: På vej hjem fra Bremen mod … ja, hverdagen. Som jeg altså virkelig også holder meget af. Især bag rattet af en klassiker.
Hverdagen 🙂. I sidste uge var jeg til Jaguarklub træf hos Jens Noer i Motorbyen i Odense . Han har i sine senere år specialiseret sig i klassiske hverdagsbiler. Dejligt usnoppet. Og så viste det sig at min “hverdagsjaguar”, en ældre X-type, var Jens Noers kones gamle bil. Hun havde den fra ny… sådan noget bilnørderi er hyggeligt på en mørk onsdag i januar. Jeg holder også af hverdagen…
Det kan sagtens lade sig gøre -sommer og vinter – at have en klassisk bil som daglig transport. Jeg havde i 9 år en Talbot Matra Murena 2,2 opgraderet til S med dobbelte Solex. Den var stort set rustfri (galvaniseret chassis og glasfiber). Udfordringerne var karburatorer om vinteren og el-konnektorer, der ikke var lavet til skandinavisk klima.
Husk at skifte til vinterdæk i en centermotorbil.
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Det er stor poesi…
@the-real-stig, hvis de 9 år ligger ret langt tilbage, så var din Murena vel ikke klassiker endnu? Selvom jeg ikke hvor hvor meget det ændrer – det med vinterdækkene holder nok stadig.
Når det er sagt, så er en Murena virkelig en flot vogn, synes jeg.
@ole-wichmann, det er jo også et virkelig stort emne :-).
Fantastiske friske farver.
Hvis alle hverdagsklassikerne havde været grå og sorte som i dag, havde de ikke været så attraktive!
Those 70’s colours really lift the cars of that era, especially the more everyday ones – the yellow Golf, orange Polo and green Renault 16 all look wonderful. The scene stealer though is surely the 928, a far from ordinary classic, of course, but what a colour that is!
Helt enig i alt med farverne: Og der er noget dejligt absurd i, at selve bilen måske er (eller var) utroligt almindelig, mens farven i dag bliver anset som helt syret.
Når det er sagt har jeg altid haft det en anelse svært med lilla kulører, som jeg faktisk mener kun klæder enkelte Lamborghini og nyere TVR. Men det er måske mit konservative jeg, der taler…