Weekend Matiné Nr. 564

Hvad kan være bedre end en Porsche 911? Alpine Renault A310. Siger nogle.

Herunder redaktøren for det generelt sandhedssøgende medium ViaRETRO. I eventuel mangel på sandhed, så kan man jo søge efter den gode historie. Hvilket det vil være, hvis noget er bedre end en Porsche 911.

Jeg synes selv jeg balancerer den meget fint, den her. I en stort anlagt artikel har jeg jo engang postuleret, at Porsche 911 er verdens bedste allrounder – I husker den måske? Den hed stort set det samme:

Klik på billedet for at læse eller genlæse artiklen om hvorfor.

Det er et standpunkt, som jeg siden har gentaget mange gange – ikke, som mange politikere, fordi det så BLIVER sandhed, men fordi jeg stadig har ment det: En Porsche 911 er en fremragende sportsvogn – plus at den så lige kan et par ting mere. Som en sand allrounder. Og – det hører med – jeg mener her primært de to første generationer, F og G som de ofte kaldes.

Omend jeg siden dengang for snart tretten år siden har været så heldig at køre alle andre generationer af 911 også, og må sige, at de alle er gode allrounders. Men stadig mener jeg, at særligt G-modellen, som var den jeg kørte i artiklen og grundlagde min holdning, er dén bedste allrounder af alle 911’erne.

Når alt det er sagt, så har jeg stadig ikke selv haft en 911. Man kan til en vis grad måske endda sige “tværtimod”: For jeg købte jo en Alpine Renault A310 V6 – egentlig ikke “i stedet for” en 911, for den var faktisk modreaktion på en anden, der slap væk. Nemlig en AC 3000ME – som jeg også skrev om:

Klik på billedet for at genlæse dramaet!

Ja, for generelt skriver jeg jo faktisk om det hele i mit billiv. Men der er måske noget jeg har glemt at fortælle om netop Alpine A310’eren? I hvert fald var der i går en velmenende og velhuskede læser, der spurgte til den – og svaret kommer her: Den er solgt.

Jeg kan ærlig talt ikke huske hvornår det eksakt skete i år – og det er måske meget sigende, at jeg heller ikke helt husker, hvornår jeg sidste kørte i den før salget. Men jeg husker den sidste tur i bilen, der netop bekræftede, at A310 V6 er en halvfjerdser-hækmotor-sportsvogn-2+2-skråstreg GT af bedste aftapning. Og dermed eksakt samme formel som 911’eren af G-model-æt. Bare bedre.

Uhauha! Sagde han virkelig det? Ja. Og jeg mener faktisk stadig, at A310 V6 på sine praktiske kvaliteter er fuldt på højde med det tyske ikon – men stadig forskellig nok til, at duellen er ganske interessant: A310 er motormæssigt svagere, men vejer mindre og er langt mere aerodynamisk. Om noget kører den bedre end en 911 – og gearskiftet kan en 911 kun drømme om. Og så synes jeg den er meget frækkere i designet. Omvendt husker jeg engang jeg parkerede min A310 V6 ved siden af en G-model 911, og den franske samlekvalitet på glasfiberkarosseriet var himmelråbende åbenlys “laissez-faire-style”. Plus at en 911 bare lyder bedre. Men måske husker I den første artikel om min A310?

Igen: Klik på billedet for at genlæse artiklen.

Jeg var kisteglad for dén bil! Måske var den i virkeligheden det perfekte mix imellem den ultraeksotiske AC 3000ME og den allestedsnærværende 911? Speciel – men ikke FOR speciel. Vi var på Le Mans Classic i den og nød både dens langturskomfort og dens evner på de snoede bjergveje. Jeg tror jeg lige for at provokere vil påstå, at dens lavere vægt gør, at den kører endnu bedre end en 911 – sådan! Pragtfuld bil, kort sagt.

Min var ret god, da den som artiklen beskriver var fuldt restaureret af en tysk specialist i modellen. Og det var ham, der købte den tilbage. Akja, det er en lille verden, ikke?

Hvorfor jeg solgte er et meget godt spørgsmål, men jeg tror faktisk det hele startede med, at jeg fik en firmabil. Først en sort BMW stationcar som alle de andre kopimaskinesælgere, så en ægte klassiker i form af en Mercedes-Bezz S-klasse og her til sidst en Alpina C1 fra 1984 – så fin en klassiker, at jeg nærmest ALDRIG kørte i andet. Heller ikke Alpine A310 – og så blev den solgt. Jeg troede egentligt at jeg havde fortalt det, men måske ikke – og så hellere sent end aldrig, som man siger på et retromedium.

I det mindste har jeg fået fortalt, at det for nyligt er slut med Alpinaen også, og at jeg dermed er tilbage i mine egne biler. Øhm, når de lige bliver klar til det efter flere års tornerosesøvn. Så jeg SKAL tilbage, er måske den rigtige formulering?

Jeg ser det allerede fra den lyse side: Min egenforståelse som bilswinger har undervejs lidt et knæk og praktikken fortæller alt om hvorfor – thi der er jo netop ikke sket noget på andet end firmabilsfronten. Men nu skal det være løgn, skal det: Swingeren kan endnu – øh, tror han. Det skal lige bevises, selvfølgelig. Men følg denne side, og så sker der nok noget for I tror det. Måske også før jeg selv gør – hvad der end kommer først!

God weekend

Claus Ebberfeld

Jeg har altid godt kunnet lide efterfølgeren også, Renault Alpine GTA. Her i en Turbo-version, der skulle være en virkelig velfungerende sportsvogn med GT-kvaliteter.

Den første Porsche 911 i Danmark

Tekst og nyere fotos Michael Sehested Lund

For nylig fik jeg fornøjelsen at se nærmere på den allerførste Porsche 911 i Danmark, da Martin Pedersen fra JP Group åbnede dørene til sin enestående Porsche-samling i forbindelse med Classic Race Viborg. Bilen fortjener en særlig omtale – ikke blot fordi den ankom til landet i begyndelsen af 1965, præcis for 60 år siden, men også på grund af den besynderlige og nærmest tragiske skæbne, den fik.

Produktionen af Porsche 911 gik for alvor i gang i efteråret 1964, og allerede i begyndelsen af 1965 ankom de første eksemplarer til de omkringliggende lande. Den allerførste Porsche 911 i Danmark ankom i marts 1965. Importøren var Skandinavisk Motor Co. eller Semler Gruppen, som det hedder i dag og som Porsche Danmark er en del af.

Selv dengang var en Porsche 911 langt fra en billig bil; den var betragteligt dyrere end forgængeren, Porsche 356.
Det sidste var grunden til, at Porsche fandt det nødvendigt lidt senere at introducere 912-modellen, der havde den 4-cylindrede motor fra Porsche 356. Porsche ville jo gerne fastholde så mange af de eksisterende kunder som muligt i butikken – men det er en historie for sig selv.

At blive ejer af en ny Porsche 911 kræver en vis økonomisk formåen, og sådan var det også med den første danske 911. Inden den fandt sin ejer, blev bilen vist på en udstilling for en større kreds i Varna Palæet i Aarhus. På gamle sort-hvide billeder fremstår alle mørke nuancer bare sorte, men denne 911 var faktisk i farven Bali Blau.

Bali Blau var i øvrigt en farve, der stammede fra Porsche 356, og mange af de første 911’ere var netop i Bali Blau. Det har jeg set flere eksempler på, blandt andet var den første højre styrede Porsche 911, der nogenlunde samtidig blev eksporteret til UK det også.

Den første ejer af den første Porsche 911 blev Peter Justesen. Navnet sagde/siger måske ikke så mange noget, hverken dengang eller nu. Men interesserede man sig for race, var det straks noget andet, for Peter Justesen kørte race og vandt to gange DM på Roskilde Ring i sin klasse i VW 1200 Type 1.  Justesen kunne godt træde på speederen, som det ses her (det er Peter Justesen bag rattet i den hvide Volvo Amazon).

Når Peter Justesen ikke kørte race, stod han i spidsen for familiefirmaet Brødrene Justesen, på den tid en af de helt store grossister indenfor dagligvarer. I dag indgår virksomheden i Dagrofa, der i princippet laver det samme. Det var derfor muligt for Peter Justesen at anskaffe sig den Bali Blau Porsche 911, som han hurtigt blev glad for. Efter sigende kunne Peter Justesen godt finde på at pille pladerne af den og køre race mod Sven Engstrøm i hans hvide Porsche 911. Det hele gik godt lige indtil d. 26. februar 1968, hvor Peter Justesen – bag rattet i 911’eren med sin svoger som passager – tidligt om morgenen var på vej til et bestyrelsesmøde i De Danske Bomuldsspinderier, som han netop var blevet storaktionær i. Ved Svinninge i Nordvestsjælland gik det imidlertid galt i et sving. Bilen skred ud, kørte i grøften og endte på en mark. Først overlevede både Peter Justesen og hans svoger ulykken, men få timer senere døde Justesen af indre blødninger på hospitalet. I de følgende dage var ulykken forsidestof i medierne – der blandt andet kunne oplyse, at hastigheden på ulykkestidspunktet havde ligget på omkring 150 km/t ifølge politiet, og at bilen ikke havde sikkerhedsseler.

Var Peter Justesen ikke allerede kendt i offentligheden, blev både han og hans virksomheder det nu.

Ulykken var naturligvis en tragedie for familien, og 911’eren forsvandt efterfølgende. Umiddelbart ville jeg have troet, at den blev totalskadet og derfor skrottet, men sådan gik det ikke. 911’eren blev renoveret – det er jo heller ikke sikkert, at ulykken ville være blevet fatal for Peter Justesen, hvis der havde været sikkerhedsseler i den. Bilen skiftede ved renoveringen farve til sølvgrå og endte siden i Jylland, hvor den stod i en hal i mange år. Først i 2006 skete der noget igen, da 911’eren skiftede ejer og endte i Belgien, hvor Martin Pedersen siden fandt den.
Siden er den blevet ført tilbage til sit oprindelige udtryk – stadig uden sikkerhedsseler – og er nu igen i Bali Blau. I det hele taget er der er noget særligt over sådan en tidlig Porsche 911 med sit tynde træ-rat og et instrumentpanel i træ, der harmonerer med det lysebrune interiør. Det lysebrune brydes elegant af det ternede stof på forsæderne – enkelt og smukt.

En tidlig Porsche 911 kører på stålfælge med kromkapsler og inde bagved, ligger den 6-cylindrede boksermotor, der med sit slagvolumen på 2 liter yder 130 hk.

Martin Pedersens Porschesamling er i forvejen enestående og med den første Porsche 911, der blev importeret til Denmark, er den det ikke mindre. Dette gør allerede den første danske Porsche 911 speciel, og det bliver ikke mindre af, at den – om end på tragisk vis – også er en del af dansk erhvervshistorie.

Ugens Foto: Make Fiat Great Again

Ugens Citat

Efter at være kommet hjem fra en dag på Copenhell, kom jeg til åbenbaringen: At køre elbil svarer til at være til heavy rock koncert uden bas lyde

Det er godt set fra en ViaRETROlæser, der åbenbart havde forvildet sig til Copenhell. Hvorfor han havde det melder historien ikke noget om.

Ugens Fund: 1987 Renault 5 Baccara til 58.500 kroner

Uhauha, dette er for feinschmeckere! Og den ville have været Ugens Fund tidligere, men det så sidste gang ud til, at den pludselig var solgt. Hvilket vi stadig vil tro sker før man aner det – for hvor er den lækker! Det er bilen herunder:

Der står i annoncen at bilen er “i udstyrsvarianten Baccara som var toppen og lavet i begrænset antal.” Jeg mener ærligt talt begge dele er forkert, da 5 GT Turbo vel var toppen i 1987 – og at Baccara blev lavet i lige så mange eksemplarer, som Renault kunne sælge. Men bortset fra dét er det jo stadig en fed bil. Og den større 1,7-liters motor god et udmærket stykke arbejde i den lette 5’er, så selvom det ikke er nogen Turbo, så har den stadig en sportslig karakter og kommer fint fremad – for en 1987’er-bil.

Faktisk burde den få en revival, nu hvor Renault er kommet med en ny elbil, der efter sigende er lavet i Renault 5’s ånd. Efter min bedste overbevisninger der der nu ikke meget af den ånd tilbage, men det er måske bare mig? Den nye vejer det dobbelte og findes ikke i en Baccara-version. Måske det kommer? Så skal man også have originalen!

Den her ser fin ud – men sælger skriver direkte at den er “Fin stand men ikke et suttet bolsche, hvilket prisen vist også afspejler.”. Der er ingen fotos af det ellers fra ny så fine læderindteriør – hvilket der nok er en grund til. Det ældes som regel ikke med ynde. Til gengæld står der, at den er rustfri (tjek det nu selv efter…) og at der er “Mange nye dele bl.a. dæk/bremser/forrude osv.”. Og så har bilen kørt 159.000 kilometer hvilket ser pænt ud på papiret.

Sådan så interiøret ud fra ny: Bare ekstravagant på den bedste franske måde i den lille 5’er.

Hvis jeg er så begejstret, var det så ikke en potentiel efterfølger for Alpinaen? Den er forskellig nok til at det vil blive et nyt eventyr. Og jeg er faktisk forundret over, hvor godt sådan en ældre supermini kører – husker jo tydeligt min egen 5 GT Turbo. Men det er også lidt derfor denne ikke er til mig: Jeg har på en måde været der. Men jeg var fristet – og det er der måske også nogle af jer andre der nu bliver?

Tak for tip til Ronald Dijkstra (igen!). Find annoncen hér: Renault 5 Baccara

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Ugens fotos (2): Baccara

Egentlig passer bandet Baccara godt til bilen af samme navn, ikke?

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.