Register

three × four =

A password will be e-mailed to you.

Fiat er det bilmærke, som vi har haft flest af på matriklen igennem tiden, og jeg er så småt moden til den næste. Og husker, at de er bedst til de små.

Som for eksempel 128 fra 1969, der også straks blev Årets Bil i 1970. Fra starten fandtes den med to eller fire døre i klassisk berlinaform, og jeg syntes sandt at sige aldrig den var verdens smukkeste bil. Men et skoleeksempel på treboksdesign, kan man vel sige – og med forhjulstræk og motoren på tværs topmoderne.

To eller fire døre i ægte treboksdesign – eller den praktiske stationcar.

Motoren var jeg behørigt imponeret over: Længe før vi selv havde biler havde en vens storebror fået sådan en tidlig berlina, og jeg var dybt imponeret over hvordan den lille maskine gik til biddet – og lød og snurrede. Og det var ikke kun fordi jeg var vant til Volvo B20’ere, for 128’erens motor havde Aurelio Lampredi-gener i sig og hvis man vil kan man også prale med ingenere Dante Giacosa, der stod bag det samlede koncept. Flotte italienske navne med et automobilt CV uden lige. 

Med en lille perle af en motor. Jo, med en Fiat 128 var man faktisk godt kørende.

Det blev efter min mening meget mere interessant, da Fiat i 1971 på Torino Motor Show lancerede en mere sportslig coupéudgave af 128’eren. Her var der også kommet en 1300-motor til, og resultatet var en af de her helt klassiske (kan vi se i dag i bagklogskabens klare lys) små, kønne, velkørende, relativt billige og klart sportslige biler – uden at være en sportsvogn som sådan. Egentlig en genre, jeg savner i dag. 

Men se engang hvordan italienerne er verdensmestre i med de forhåndendeværende søms princip at trylle en fiks lille coupé frem.

Sloganet “The one car for all the lives you lead” er måske lidt overgjort, men lige reklamen her var til det amerikanske marked og der kunne de godt være meget langt fremme i skoene. Det var 128 coupéen bestemt også, og jeg har altid godt kunne lide den kønnere fætter til Berlinaen, der i dag er et billigere alternativ til eksempelvis en mere eksotisk Alfa Romeo Sprint.

Men det blev bedre endnu! I 1976 fik hele 128-rækken en opdatering, og så opstod en af min ungdoms forholdsvis store helte: 3P. Jeg er ikke sikker på, at jeg dengang vidste hvad det egentlig stod for, men svaret er “3 Porte”, altså tre døre. Ligesom Quattroporte, bare en mindre, ikkesandt? Det er helt rimeligt at sige, at så eksotisk var 128 3P trods alt ikke, men da den tredie dør var en bagklap, så blev den med et slag også lige en tand mere praktisk og måske en endnu bedre kandidat til “The one car for all the lives you lead”. 

Helt typisk eksempel på livet med en 3P i halvfjerdserne.

Det er i hvert fald sådan jeg ser den i dag som klassiker: Selvom akselafstanden er kortere end i Berlinaen er begge coupéer stadig firepersoners, og sæderne kan lægges ned i 3P’eren – jeg elsker de muligheder det giver. Jeg tror nogle vil mene, at den første coupé var pænere og mere kæk med sit lille hoftesving, men den er i den virkelige verden ikke så fleksibel på picnicturen eller ved ankomst på campingspladsen i Venedig som den senere 3P. 

Og så er der navnet: Virkelig lommeeksotisk og Italiensk for Begyndere, og ikke mindst synes jeg designet holder 100% i dag. Tag den i en god farve og så er hele familien, banken, benzinselskabet OG din yndlingsmekaniker glad. 

8 kommentarer

  1. Holm

    Sådan en var/er fantastisk fin. Jeg kan huske da de var nye, snakken gik på værkstedet hvor jeg voksede op at de var virkelig slemme til at ruste – værre end Fiat i almindelighed.. Det var et aut. Lada værksted med et fint Fiat-forhold. Jeg var stor knægt og syntes bare den var lækker. Stadig lækker, men jeg er en af dem der synes den første coupe er endnu kønnere. Ville dog hellere læsse en 3P.

    Svar
  2. Kurt

    God fredag
    Jeg har også altid været fascineret af FIAT 128, som ganske rigtigt blev præsenteret i 1969. Og faktisk blev der solgt 4 stk. i Danmark i 1969. Jeg har selv haft én af dem. Men den gik desværre til de evige jagtmarker. Den var noget rusten, men jeg har fortrudt, at jeg ikke gemte den. Forøvrigt kunne man kun få FIAT 128 som 4 dørs de først 2 år. Senere i 1971 kom 2-dørs modellen. Og ja. Lampredei har jeg også altid været fascineret af. Han udviklede FIAT 124, 128 og 130 motoren samtidig. Mange ting i disse motorer er ens. Fantastiske motorer. På min ønskeseddel står 128 Sport Coupe øverst, som kun kom til Danmark i 2 udgaver, 1100S og 1300SL. Den er fræk, kører fantastisk, men er ikke så praktisk som 128 3P Berlinetta. Vi skal heller ikke glemme FIAT 128 Familiare som kunne fås både som stationcar og varevogn. Faktisk anvendte både Postvæsenet og Jysk Telefon FIAT 128 varevogn. De valgte blot den gule model, så passede farven dengang.

    Svar
  3. Peter

    Vittige sjæle sagde dengang, at grunden til at Fiat ikke blev leveret med radio, var at hvis bilen i vejrudsigten hørte, at det ville begynde at regne, så rustede den med det samme.

    Men 128 3P er en super lækker bil!

    Svar
  4. Kai Bach Andersen

    Har altid godt kunnet lide 128, og specielt 3P med de 3 baglygter (x2).
    Zastava lavede den lidt mere rappe model af de “almindelige”(ikke-coupe), IMHO :-)

    Vi har vist en gammel artikel på indeværende forum, hvor Gorm Nørregaard hentede et vrag i SE, og kørte i den hjem til DK. Det var virkelig et vrag, har jeg sidenhen hørt, mere end det beskrives.
    … og 1-0 til FIAT over Lotus hjembringelse :-)

    Svar
  5. Kjeld Jensen

    Jeg kan huske, at da den kom frem blev jeg skuffet over designet. Jeg kunne langt bedre lide 850 Sports Coupéen, som jeg syntes 128 Sports Coupéen så klumpet ud ved siden af.
    Men herligt med de ternede sæder.

    Svar
  6. Claus Ebberfeld

    Jeg er også enig, @kjeld-jensen, og den er også ældre og en ægte tressersportsvogn. Men langt fra så praktisk og vel også kun lige knap firepersoners :-)

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.