Medlem Keld Jørgensen

Jeg tror det var i 2011…på en benzintank udenfor Warszawa at jeg mødte Bob med stor cigar siddende i sin DS.
Et sandt syn for guder at se gudinden…
Kort efter fik jeg også den her tegneserie…

Derfor er Alpine en god bil…

Keld …tak for at bringe minderne frem igen.

Til nye læsere kan der henvises til flere Quinder fra en tidligere artikel fra Søren…hvor Søren er Søren egentlig henne…
fra 2013:

Rally: Pigernes våben

Og en fra Ebberfeld i 2014: https://viaretro.dk/2014/10/2cv-er-en-tegneseriebil/

God aften med et lille klip fra Warzawa

Tak for beretningen, Keld. Jeg har et spørgsmål til dig: Må jeg komme med næste gang?

Ellers vil jeg nøjes med bogen…

Hold da op en tur Keld. Spændende læsning, og fantastisk arbejde han har lagt for dagen. Hvilken bilmodel vil du vurdere er Michelottis største/bedste design?

Ja selvfølgelig , du skal da med og bogen skal du også have stående i reolen.

@Soren, av den er svær, for mig er det nok BMW Touring 02 serien og TR4, de står begge super godt på hjulene, men jeg glædes ved langt de fleste.Der er altid en helt specielt detail ved dem alle.
Jeg elsker jo Coach build og min Siata 1500 TS Coupe er et valg deraf, den står ikke helt så godt på hjulene , men udgangs taget i betragtning, se den fantastik ud.
Hvad er din favorit?

Tak Keld Jørgensen, for dine to fantastiske beretninger om Michelotti og hans design!

Jeg har altid været fascineret af hans design på Triumph bilerne! Især Spitfire og TR 4-5-6! En sjov (og praktisk ) detalje er dørene på TR 4-5-6! De er ens på alle 3, selvom især Tr 5 og 6 ser ret forskellige ud!

Hilsen Henning Hjorth

Endnu en sjov detalje, @henning—hjorth: forruden på en Triumph Spitfire er den samme som på en TR4, 5 og 6. Det bemærker man overhovedet ikke, så flot integreret sparetrick (helt sikkert på Triumphs opfordring :-)) fra Michelottis hånd.

Tak for en fremragende beretning, Keld. Jeg er blevet meget klogere på Michelotti og hans værker. Jeg må straks få bestilt bogen.

@peter, julemanden var forbi mig i dag: Det bliver en dejlig jul…

WOW, sikken en spændende historie Keld. Glæder mig til del to…

Præcis mine ord. Og da jeg læste denne historie ville jeg SÅ gerne have været med dernede. Dels har jeg stadig min Spitfire, dels var Triumph mit første bilmærke som klassikerentusiast, hvorfor jeg udmærker kender Michelottis arbejde for dem: Jeg har haft fem Michelottidesignede biler, mener jeg.

Sønnens beretninger om faderens flittighed passer som hånd i handske med legenderne fra Triumphverdenen. Triumphs tekniske chef Harry Webster kom rigtigt godt ud af det med Michelotti, og det siges at Webster kunne køre til Torino med familien på ferie – og så lige kigge ind til designeren og lade dem vente i bilen mens han og Michelloti drøftede designet til den nyeste Triumphmodel. Så nemt var det dengang.

Åhja, sikke tider! Savner nu pludselig min gamle Triumph Stag…

Det er Harry Webster på billedet, for god ordens skyld. Selvfølgelig med en stak skitser fra Michelottis hånd.

Triumph TR4 – klart favoritdesignet fra Michelottis hånd

Tak for din fortælling Keld, dejligt at du deler sådan en fantastisk oplevelse med os.
Jeg har, tror jeg, kun haft én Michelotti bil, min 1972 Triumph Spitfire.
Men der er mange andre jeg godt kunne bruge.
…og tillykke med din Siata, det er da vist en sjældenhed, og også en historie værd!

Super fin historie! Og sikke en venlighed og interesse du der har mødt.
Dejligt, at den slags mennesker stadig findes.
Helt som @Claus Ebberfeld får jeg nu også lyst til købe Triumph igen. Man får virkelig, virkelig meget klassiker og coolness i en TR eller en Stag. Og de er både lette og billige at købe og eje. Så tak til den gamle design-guru!

Fantastisk flid, som Michelotti lagde for dagen. En af mine favoritter er Triumph Herald. Som barn husker at jeg at min onkel købte en, og selvom jeg ikke kendte til hverken italienske designere eller historien, fornemmede jeg at designet var anderledes – og fikst. Og så hjælper det jo også at man kunne se den i sine Tintin bøger.

Tak for en fortræffelig historie. Det har været interessant at møde sønnen med de mange gode fortællinger fra dengang hans far designede et væld af biler.

Jeg har altid godt kunnet lide den lille Innocenti 950 med den meget karakteristiske front. Der kører en hejhjemme – hvid og temmelig rusten. men den er ikke til at tage fejl af. Gad vide, vor den er henne idag..

hvor

I øvrigt utroligt frækt, at Alpine aldrig betalte for designet af den utroligt vellykkede A110.
Nu da Alpine er relanceret burde de rette op på det. Mon de læser ViaRETRO?
Eller måske @peterplys og hans venner i Alpineklubben kan hjælpe?

Udførlig og charmerende beskrivelse af Pandaen, Keld. Har du stadigvæk din bil? I min barndom i 70erne kørte min far i Fiat. Han havde 3 stk. Fiat 127, før han gik over til Fiat Uno. Jeg husker Fiat som meget stilfulde og veldesignede biler, og med funky brochurer og markedsføring. Drømmen var en Fiat Ritmo eller 131 Sport. Idag har de stort set kun Nuovo 500 som rykker, selvom den nuværende Panda faktisk også er nydelig i designet.
Jeg var i sommer på vej til Vejle for at købe en Panda 4×4, men sælger snød mig. Han havde solgt den dagen før…

Fin artikel. Sjovt nok har jeg lige læst om Panda’en i Auto-Italia, hvor de har en kort oversigt, der viser ca. 30 varianter herunder en Panda Abarth. Bare jeg kunne finde en Panda Abarth 4×4 med double sunroof :-)

Panda er et mesterværk i al sin enkelhed.
Men det kan resten af familien ikke se, så jeg får nok aldrig en.
Da vi for et par år siden var i Italien, kunne jeg ikke lade være at forevige to Giugiaro skønheder side om side.

Fin situation du har fanget dér, @Ole-Jagmann: Det er simpelthen forskellen på form og funktion!

Dejlig artikel
Der hvor vi holder til i det sydlige Italien er Panda nok stadig den bil der er flest af på vejene. De kører bare og tilfredsstiller det behov for transport som mange på landet har.
Jeg lurer selv på at købe en 4×4 til lokal brug, de er nemme og billige at fixe, de passer til de smalle veje og koster minimalt i skatter og forsikring.
Alt i alt en italiensk Ritter Sport – Pratico quadrato bene 🤜🤛

Det er en rigtig god historie, og jeg kan godt forstå, at Giugiaro anser den som sit bedste design. Hans Panda er netop, hvad der i dag er en hel disciplin: Frugal (sparsommelig) innovation, hvor øvelsen er at tilbyde helt basale funktioner med så få midler som muligt. Netop i nyere tid – og i vores del af verden – er der en tendens til, at produkter bliver stadig mere komplicerede. Det er faktisk ikke så let at gøre det modsatte. Flere har gjort sig dens slags anstrengelser, for at komme ind på markederne i udviklingslandene (f.eks. Indien). Bl.a. Claas (de kan jo godt lave avancerede mejetærskere) med deres Crop Tiger, som er enkel og dermed billig og let at reparere med forhåndenværende værktøj.

Dejlig fantastisk vogn. Selvom jeg aldrig har prøvet at køre i en, så er den bare helt igennem elskelig. Fordi den er så enkel. Fordi den er så godt designet. Fordi den er en FIAT.

Hvis der tropper sådan en op til Cars & Coffee, så vil jeg “hænge over den” hele dagen! Ligeså med Renault 4, som der heldigvis af og til dukker en op af.

Ferrari, Lamborghini, Dodge Viper, Corvetterne, Mercedeserne, BMW’erne, Audi’erne er mig altså så uinteressante. Jeg kigger ikke ret meget på dem faktisk…

Et fantastisk billede af l’avvocato. Han var sikkert ikke nem at bide skeer med.

Han har i øvrigt selv kørt Panda.

@jakob356
Jeg kender ikke så meget til Panda og 2CV, men jeg ved at friskluftklapperne på Land Rover og Renault 4 er for frisk luft direkte til kabinen. Altså uden om varmeapparatet.
Pandaens system ligner det på Renault 5, med friskluftindtag lige under forruden og luftindtag til varmeapparat i motorhjelmen.
Jeg tænker at det er simplere at lave, selvom det virker som at det var 2 forskellige afdelinger der tog sig af varme- og friskluftsystem. Men samtidig med den fordel at hvis kølingen af motoren er på overarbejde, kan man skrue op for varmen OG samtidig få kølig luft til kabine :-)

Jeg havde på samme tidspunkt en Range Rover 1982 og en Panda af samme årgang. Det var som to brødre, bare i forskellig størrelse, men i næsten samme design – det funktionelle.