Medlem Martin Lindø Westergaard

TAK endnu en gang Martin – eller nærmere dobbelt TAK denne gang !
Lidt mærkværdigt, at to bøger med samme omhandling udkommer på dansk samtidigt. Stort, at vi danskere har et ben i hver lejr – FORD og GM

Hold da op Martin, sikken en grundig gennemgang, og sikken en historie. Tak for det…

Kap 3 i Martin Lunds bog hedder Big Bill Nudsen. Er Nudsen et forsøg fra hans side på, at lydstave den amerikanske udtale af Knudsen

Fantastisk!

Dejligt at have et fødselsdagsgaveønske på plads – det må blive “Big Bill”!

#Porsche fik aldrig nogen videregående teknisk uddannelse. #

# Porsche var som mange andre ingeniører# ???
Man bliver næppe ingeniør, uden teknisk uddannelse (ved godt titlen ikke er “beskyttet” )

og hvordan bliver han Dr. ?
Det var en masse negative vibrationer. Men som sædvane en super fin anmeldelse fra Martin, venter på meget mere fra hans hånd

Doktor titlen erhverves i Tyskland (Doktor der Ingenieurwissenschaften) efter ca. 6 års arbejde med eksempelvis udviklingen af en motor etc.
Porsche var autodidakt og modtog ikke nogen uddannelse, efter sigende sneg han sig som teenager ind til forelæsninger på Wiens Universitet, samme universitet, tildelte ham titlen som Doktor i 1917.
Han var kun 15 år da han udviklede en mere effektiv og billig generator, der gjorde at almindelige lønmodtagere kunne få elektricitet i deres hjem.

Fantastisk Martin.
Simpelthen fantastisk.

Jeg er egentlig ret vild med baggrundshistorierne når vi snakker biler. Man ender tit med en meget bedre forståelse af hvorfor de enkelte bilmodeller er præcis som de er. Hvilke tanker blev der gjort før og under udviklingen, hvad var firmaets sitiuation og hvilke eksterne påvirkninger var der fra samfundet, konkurrenterne osv.

Meget spændende historie og fint i tråd med, at begivenhederne fra dengang nu ligger så langt tilbage, at det kan beskrives nøgternt.
For de store tyske virksomheder gælder jo, at de stort set alle har en længere historie og dermed også en fortid, der rækker tilbage til perioden 1933-1945 – de var alle “fedtet ind” i uhyrlighederne i større eller mindre grad.
Selv sejrherrerne var repræsenteret, f.eks. General Motors gennem deres ejerskab af Opel, som de ejede 100% allerede fra 1931. Officielt hedder det sig vist, at man tabte kontrollen over datterselskabet gennem krigsårene. Men en kendsgerning er det, at den tyske hær var velforsynet med Opel Blitz lastbiler, der næppe blev leveret af Opel som gaver …

Tak for en meget sober og inspirerende anmeldelse af dette Enzo Ferrari værk. Tænk at det er oversat til DANSK..!
Han er jo nok en af de største og mest ikoniske figurer i bil-historien. Han har uden tvivl været en sammensat personlighed, meget passioneret omkring sine racerbiler og sikkert også psykopat en gang i mellem, når det passede ham. (Ligesom de fleste andre store ledere…)
Jeg tænker at du vel selv har siddet og læst den omgivet af orange velour i din Agnelli raket..?

…og her et tilfældigt billede af Enzo…

Fik originalen til min 40 års fødselsdag, af Gentleman-racer Jørgen Egdal. Han havde købt den på en stand ved OldtimerGrandprix på Nũrburgring. Det bliver ikke bedre, men den var fandendæleme sej at komme
igennem.
Monti.

Jeg har samme udgave som @monti, altså på originalsproget – og der er der dælme IKKE mange illustrationer i.

Men Brock Yates skriver godt, han lider ikke af politisk korrekthed og bogen er bare en guldgrube af historier.

Fedt billede, Søren W. Som jeg kan tyde billedteksten er det den italienske præsidents søn, der står foran Enzos blå 130’er ved et besøg i Maranello.
Il commendatore har så ladet sin 128’er blive i garagen den dag.

Mine forældre købte Simca 1307GLS fra ny, og den fik undervognsbehandling, også mere end en gang. Til gengæld holdt den så faktisk mange år. Mit gæt er at den nåede at fylde 20 år med plader på.
Mekanikeren havde overbevist min far om at den skulle have skiftet olie for hver 3000 km, så det fik den. Vi lånte den til Frankrig på vores første udlandsferie i 1988, og jeg husker tydeligt at jeg skiftede olien på en campingplads i en lyserød opvaskebalje foret med et stykke plastik !
Den gik godt 140 km/t i tredie gear, og ikke så meget mere i fjerde. Mit kørekort var helt nyt, så den slags skal jo afprøves.
Før 1307’eren havde vi to Sunbeam: en mørkegrøn Sunbeam 1500, og efter den en orange Chrysler-Simca 1600, som jo stadig var en Sunbeam på trods af de nye badges.

Også jeg har barndomsminder om Simca. En 1307 GLS, som meget passende blev leveret i rustbrun metallic. Det var faktisk en dejlig bil at befinde sig i. Blødt beige velour, godt lysindfald og god rumfornemmelse. Det kørte også fint – NÅR den kørte. Min far havde den 7-8 måneder, inden han blev træt af elektriske problemer, karburator der konstant skulle stilles og meget andet. Og rusten var begyndt!
Stakkels den som overtog den bil…

Jeg har en Matra fra 2000. Den bliver godt nok kaldt Renault Grand Espace, men den er bygget af Matra. Fed fed bil med en noget undervurderet motor (psa 3,0 24v)

@klaus-r mærkerne har taget revanche på tidligere tiders hyppige serviceeftersyn ved at tage 250kr literen for en liter olie, samt udskrive vanvittige værkstedsregninger. For ikke så længe siden skulle en kollega bruge en speederpedal til en 10-15år gammel VW – den kostede 6000kr. En anden skulle have skiftet en EGR køler på en Tiguan – 10000kr…. så de lider ikke

Der findes ikke den Simca jeg ikke vil ha’ !
Men fra da de (rødvinsomtågede?) jakkesæt begynder på at kaste om sig med nye navne og evendelige navneændringer, så døde også min interesse for mærket (hvad navn det nu engang så havde fået…).
Den sidste var nok Horizon.