Tiden er imod dem, så svaret er “færre og færre”. Men det betyder til gengæld lavere priser og dermed meget bil for pengene.
Ovenstående er ikke bare en holdning, men fakta baseret på observationer og analyser. Og det er på tværs af markedet – illustreret ved samtaler med bilsælgere på de nylige messer i både Fredericia og Bologna: Markedet for de ældre biler er på vej tilbage, og det er langt sværere at sælge en Porsche 356, en MGA, Lancia Appia, Jaguar XK og alt muligt andet af den slags end for få år siden.
Aaaah, De Gode Gamle Dage hvor en sportsvogn var en vogn man kunne bruge til sport. Det kan man sjovt nok stadig med de samme biler!
Nu nævner jeg eksempler fra halvtredserne og bruger også det årti i overskriften, men det gælder selvfølgelig også de endnu ældre biler, der generelt også er endnu hårdere ramt. Og hvad værre er: Det gælder også biler nyere end halvtredserne, og for eksempel ikonet over de fleste klassiske sportsvogne, Jaguar E-type og tidlige 911’ere er også blevt langt sværere at sælge. Som altid er der undtagelser, der bekræfter reglen og vi har netop i weekenden set en ny verdensrekord for en Mercedes 300 SL “mågevinge”, der jo er fra samme periode. Men alligevel: Den generelle tendens er, at de ældre biler er blevet sværere at sælge.
9,4 millioner dollars gik denne 300 SL for i weekenden. Og så skal den lige restaureres. Til gengæld var den en af de få født med aluminiumskarosseri. (Foto: RM Sotheby’s)
Den har været undervejs længe, men det nye er, at tendensen er accelereret kraftigt i løbet af de seneste par år. De bilver der kommer på markedet nu bliver yngre med en stærkt stigende fart – og sælger nemmere og dyrere. Bevares, også her er der undtagelser, men det ændrer ikke på den generelle tendens: Man har som sælger en meget nemmere opgave med en 918 Spyder end med en 356 Speedster. Eller en 911 GT3 mod en ordinær 356, for den sags skyld. For Jaguar, Lancia, Alfa Romeo og MG er det straks sværere at se lyspunkterne, da de mærker er svagere i de nyere årgange – men det er sådan set mere deres egen skyld end tidens tendens.
Men intet er jo så galt at det ikke er godt for noget, og vi jo stadig nogle stykker, der godt kan lide de (lidt) ældre klassikere. Selvom også jeg har indrømmet, at jeg ikke interesserer mig synderligt for førkrigsbiler (selvom her også findes undtagelser), så er jeg slet ikke immun overfor charmen fra en halvtredserbil, hvilket jeg både fik bekræftet i Fredericia, Bologna og på internettet. Og man kan faktisk få noget virkelig fornemt til ikke ret mange penge.
Jeg blev for eksempel nærmest forelsket i en Riley Two-Point Six fra 1959, der i sidste uge blev solgt for 50.000 svenske kroner. Den var ikke perfekt – men se lige en bil der kan bære en totonnet lakering med ligeledes totonet grønt læderinteriør, træ, chrom og selvfølgelig seks cylindre. Og en Riley! Hvornår har du sidst set en Two-Point-Six? Nej, netop – og det er måske en del af problemet. Men jeg var vild med den.
I Bologna stod jeg mellem en Lancia Flaminia Touring coupé og den oprindelige Pininfarina coupé, og sidstnævnte stod til salg til knap 30.000 Euro. En statelig vogn og langt bedre stand end Rileyen herover – ikke umiddelbart så ligetil charmerende efter min ydmyge mening – men en endnu finere bil med et langt mere moderne udtryk, trods dens design fra 1958. Er det derfor den også er ramt af prisfald? I hvert fald blev der solgt en 1960’er i Paris (bilen var sjovt nok solgt fra ny i Bologna) til 16.700 Euro. Den var jeg også forelsket i:
Den havde stået stille længe, så skulle lige have en kærlig hånd inden man tog den i brug – men alligevel: 16.700 Euro? Farvekombinationen er skøn til bilen. Men hvis det ikke er nok og andre er mere kritiske end jeg, så blev der også solgt en Jaguar XK 150 til en pris, som jeg synes er på julegaveniveau: 29.120 britiske pund. Men bemærk, at den er venstrestyret og i en lignende god farvekombination, tilsyneladende meget bedre stand – og så er det en SE 3,8 hvilket var den absolutte topmodel. Jeg var – øhja, undskyld mig igen – forelsket.
Jaguaren er dyrest af de tre eksempler her, men nok alligevel den jeg bedst kunne se mig selv i. Blandt andet fordi den bestemt ikke lider af den “fejl”, som jeg tror er med til at drive flere bilkøbere over i de nyere biler: En XK150 SE 3,8 er stadig en hurtig bil.
Faktisk skulle den gå 218 km/t på toppen, hvilket er hurtigere end min 25 år nyere Alpina. Prisen er cirka det samme, så det er da liiige før jeg overvejer at blive ham, der går imod statistikken.
Hvad siger I derude – overvejer I nogle halvtredserbiler? Hvilke? Hvorfor? Og hvad vil I så stille op med dem?
Jeg hører til gruppen der skjult gældes over dette prisfald på ældre biler (30,40 og 50er) Da der jo er ufatteligt mange flotte biler iblandt, som ja nok ikke længere helt følger med på motorvejen, men er helt perfekt til landevejen. Og jeg ville virkeligt gerne have en Austin Healey 100, 356 A eller en Hudson Hornet osv.
Jeg dagligkørte på et tidspunkt en VW fra 1953 (nu solgt til UK), det var der ingen ben i, hvis man huskede karburatorsprit til kolde tider.
50’er biler er generelt ret hyggelige, med de runde former og små vinduer, fra før der kom store vinduer og rette linier i 60’erne.
356A har jeg ikke brug for, da jeg har en helt vidunderlig B’er, men kunne da godt forestille mig en Ford “Shoebox”, Peugeot 403 eller Jaguar Mark 1.
Jaguar MkI (som man kalder den i dag for at kende den fra MkII) har jeg også på min ønskeliste, @jakob356. Og en Healey 100, en TR2, tidlig Amazon, tidlig Karmann Ghia – og og og….
Nu har jeg jo allerede en Alfa Romeo som på billedet fra racerbanen, en Giulietta Spider SWB fra 1957. Hvorfor? Fordi den La Dolce Vita, køn, charmerende og letkørt. Stille op med den? Køre på sommerturné i Danmark og drømmen er en tur til Italien.
Men hvad er nemmest at sælge her for tiden, Claus?
En fuldstændig fantastisk bil fra halvtredserne, @alfahahn: Også på min ønskeliste!
@batman, nyere biler med sportslig karakter, lave styktal, gode originale farver og stand, power, god historie, få kilometer og så videre.
Et af problemerne med de ældre biler er at de kan være svære at være i når man er 188 cm høj!
Det gælder dog også for biler op i 60’erne.
Kunne dog dog tænke mig en Frø igen og en 356er er jo bare en skøn bil, men må jo også erkende at jeg nu også kigger mere mod 70 og 80’erne
@jensby, så skal du nok ikke kigge for langt efter Jaguar XK’ere med tag på :-).
Men du har helt ret: Dels var folk mindre dengang (men så passer det måske til nutidens damer? Bare en idé…) og dels var ergonomi generelt en videnskab, som kun de færreste bilproducenter var begyndt at interessere sig for.
Jeg har haft mindst to kunder, der var fløjet ind for udlandet for at se en Jaguar E-type coupé (fra 1961, altså tidlig model med ringest mulig ergonomi og plads) – kun for at konstatere, at de ikke kunne sidde ordentligt bag rattet. Så der ER noget om det.
Her den ekstreme version fra en bil årgang 66.
Ind/ud hjalp selvfølgelig ikke med buret. Men måtte flytte midterkonsollen da jeg ellers ikke kunne betjene pedalerne. Sædet kunne ikke komme længere tilbage eller lægges ned da motoren var bagved. Så når jeg tog styrthjelm på måtte jeg sidde med hovedet på skrå, ikke helt optimalt 😂
The trend for ’50s classics to fall in price is also clear here in the UK and perhaps the best example is the Jaguar XK. While few are as cheap as the example above, they are at least 25-30% cheaper than only 3-4 years ago.
My sweet spot for classics – like most ViaRETRO readers, I suspect – has always been the ’60s and ’70s, but I can think of a few ’50s cars that I’d be happy to own, such as a Ponton Mercedes (preferably a 220S) or a Fintail (introduced in 1959) – both can be bought for reasonable money. A 356 would also be very welcome! Oh, and a DS…and an XK150…
Forgot the 190SL, one of the most elegant cars ever made…hmm…maybe the ’50s (certainly the late ’50s) is more in my sweet spot than I thought.
Om jeg vil have en bil fra halvtredserne ?
Måske, en Volvo PV544 eller Jaguar Mk2 kan begge nås at komme med i det angivne årti.
Min første bil var en Opel Kadett A, og for nogle år siden så jeg en flot Kadett A Coupe til salg og var sikker på at den måtte jeg eje; lige indtil jeg prøvede den og konkludere at jeg ALDRIG ville få kørt i den, charmen kunne ikke opveje manglen på køreglæde.
Men hvor er US-bilerne fra 50-erne henne i denne debat ? – her kan mand da virkelig tale om “den gyldne ære” som jo også inspirerede Europa i slut halvtredseren og tresserne; tænk på Opel P1, Ford Taunus P2, Volvo Amazon …
Endelig, jeg har jo primært Morgan mand, og selv om 4/4 modellerne udspringer i såvel design og teknik fra 1936, er de IKKE UDEN KØREGLÆDE :-)
Det er “teenageværelse-plakat”-syndromet. Når ungerne er fløjet fra reden, og man får økonomisk overskud, vil mange realisere deres drøm fra teenagetiden.
Dem, der var teenagere i 50’erne, er i dag 75 – 85 år. Der købes ikke mange biler i den alder. Tværtimod dukker mange op på auktioner fra dødsboer.
En halvtredserbil? Ja tak!
Jeg kan bare nævne:
Simca Vedette
Alfa Romeo 1900
Lancia Aurelia
Chevrolet Bel Air
Borgward Isabella
En klassisk bil, som skal stå i min garage skal tilbyde en køreoplevelse, som gør at jeg får brugt bilen.
Et charmerende design eller nostalgi alene er ikke nok – så ville jeg lynhurtigt få lavet et “museum” af biler, som aldrig blev kørt.
XK120/140 har i mange år spøgt i drømmegaragen.
I OTS eller coupé form synes jeg, at XK er en af verdens smukkeste biler.
At modellen falder i pris, betyder at den måske en dag flytter fra drømmegaragen til kældergaragen.
Nogen som har førstehåndsviden om, hvordan en XK kører i moderne trafik?
Tungt bæst uden servo eller rapfodet racekat?
Begge dele, @fisherking77: En XK er efter min mening både et tungt bæst uden servo OG rapfodet racekat. Den skal selvfølgelig være manuel, men så mangler man altså heller ikke en en almindelig 3,4-liters kræfter – på landevej og motorvej er sådan een altså hurtig. Især når man så tænker på, at der både skal bruges kræfter på styring og bremse – flere end man er vant til.
Jeg solgte en åben XK140 fra arbejdet her på Vestfyn og kørte den over til køberen på Sjælland en sensommerdag. Skøn tur hvor jeg overhalede masser af moderne biler på motorvejen via en lille nedgearing ud af overdrive – bare lækkert! På landevejen skulle man arbejde lidt mere, men det var bare charmerende og bilen er jo smuk. I kø i det indre København? Måske knap så sjov. Men er der nogle biler, hvor det ER sjov?!?
Her i september lå jeg bag en XK140/150 et godt stykke igennem Tyskland, den så ikke ud til at have nogen problemer med at holde 130km/t konstant.
Til den med ”Teenagerværelset drømmen” lige som med så meget andet, så bliver man jo klogere med alderen, men det kunne jo være, at nogen ville falde for de ældre biler hvis man udvidede deres horisont.
Der er ikke den helt store diversitet, når man ser hvad der kommer på de danske træf og hvad der er til salg her hjemme.
Det kunne tyde på en hvis Lemminge effekt, med antallet af E typer, 911’er, Fiat 500, MG B osv. Hvilket gør nogen måske går glip af nogen ellers fantastiske og sjove biler.
Det er næppe helt så enkelt som @the-real-stig antyder: Plakatænomenet findes selvfølgelig og er en del af forklaringen, men der er alligevel en del, der falder udenfor den rene aldersafhængighed – og jeg ved tilfældigvis, at @niels-v er en af dem. Mine egne ultimative drømmebiler passer heller ikke med teorien: Der stod ikke noget i Anders And-bladene om Lancia Stratos, da den var aktuel, men jeg ved alligevel i dag, at den er toppen af alting bilmæssigt. Basta.
Lancia Aurelia, jatak, @martin-lw: Også en af de helt store. For mig. Men de bliver også billigere, så en skønne dag…
@ce
Tak for førstehåndsberetningen.
Dejligt at høre, at sådan en XK stadig kan begå sig i trafikken !
Så lever den stadig i drømmegaragen.
Der bliver jo færre og færre biltosser, da unge mennesker kun i ringe omfang interesserer sig for biler.
Samtidig bliver der flere og flere velhavere, som kan kappes om nogle af de attraktive biler.
Tror derfor at de bedste biler (stand, model, specifikation, farve) stadig vil finde ejere (og stige i værdi), selvom de er fra 30’erne, 40’erne eller 50’erne.
Tror heller ikke at bunden vil gå ud af markedet på fx XK – bilen er på få år blevet ret dyr – så et tilbagefald er ikke helt urimeligt, hvis man ser det på 5-10 års sigt.
En E-type S1, Stratos, Aston eller 911 GT3 skal nok finde ejere i fremtiden.
Ikoniske biler fra øverste hylde.
E-type 2+2, MGB, Bobler eller alm hverdagsbiler får nok svært ved at finde et publikum.
For den type biler kan man godt formode, at markedet på et tidspunkt kollapser.
Den med at det er drømmebiler fra ens ungdom eller barndom man er interesseret i senere, når de er gamle gælder sikkert for en del, men langt fra alle. Jeg er født lige før 1960’erne sluttede, men jeg har altid fundet 1950’er og 1960’erne bilerne mest interessante som klassikere. Man så dem om barn/ung indimellem i trafikken og især 1950er bilerne forekom lidt eksotiske. Så 1950er biler, ja tak ! Sjovt nok er mine to klassikere fra 1973 og 1939, men den fra 1973 er i det mindste designet midt i 1950’erne, da det er en Citroen DS. Næste klassiker måtte meget gerne være fra 1950’erne eller 1960’erne. Rigtigt mange af dem ville jeg finde interessante, men man må jo begrænse sig. En britisk klassiker som den Riley 2.6 ville jeg bestemt finde interessant. Utrolig sjælden, hvilket i sig selv kan være attraktivt og endda i en del tilfælde uden at sjældenhed har særlig indflydelse på prisen: Jeg tror faktisk aldrig de trods sjældenhed har været særligt dyre, men 50.000 svenske kroner er virkeligt ikke meget. Så det kunne være fristende at prøve, hvis man havde ordentlig opbevaringsplads.
Det er jo rart for folk, der har interesse i 50’er og 60’er biler, at en del af dem falder i pris. Så kan man måskr få købt til en lav pris.
Men man skal lige huske på, at bilen kan være faldet endnu, hvis man vil sælge nogle år senere. Og publikum kan være blevet endnu mindre.
Samlet set kan det blive en dyr og svær forretning….
@skaanning, det er sandt. Jeg tror ligesom @fisherking77 også, at de bedste biler også vil finde købere i fremtiden – og han nævner som eksempel Jaguar E-type Serie 1, som er en bil der til fulde lever op til prædikatet “Ikon” og i øvrigt stadig er en fremragende sportsvogn hvor man da slet ikke mangler kræfter. Men jeg må indrømme, at jeg er blevet overrasket over at selv rigtigt fine eksemplarer af disse også er faldet en hel del i pris.
Så jo, det kan godt ske og i lyset af markedet lige nu kan det også være de falder yderligere. Men at købe en Porsche GT3 i stedet for er jo i hvert fald ikke løsningen, hvis man drømmer om en klassisk Jaguar, og det synes jeg altid er værd at have med i betragtningerne: De fleste af os har jo klassiske biler for oplevelsernes skyld, ikke for alt muligt andet. Og som @niels-v er inde på, at giver halvtredserbiler (og endnu ældre, selvfølgelig) nogle oplevelser, som intet andet gør i dag.
Der er en GT3 meget tættere på en hverdagsbil, vil jeg mene.
Hvis nogle tror det er gratis, eller ligefrem indtægtsgivende, at have klassiker, har de vist misforstået konceptet.
Køb den, kør den, nyd den og tag alle glæderne med :-)
@henrik-kusk, kloge ord. Meget kloge, faktisk: Efter den metode kan man KUN vinde.