Medlem Claus Ebberfeld

Kaj var min gode kollega og ven. Vi mistede ham desværre i 2019. Kaj var Citroën entusiast og havde på et tidspunkt hele tre SM’er stående i garagen. Jeg husker at det var en skræmmende oplevelse at kigge i morterrummet: Totalt fyldt op med slanger, ledninger og dimser, som lå hulter til bulter.

Nå, men hvis jeg skulle vælge, ville jeg springe over den dekadente SM og den mindre vellykkede Frua prototype og så hoppe direkte på en Khamsin!

Frua’s prototype er da nydelig.
Men den er ligesom set før, ikke ?

Jeg kan kun indskyde en bemærkning, at jeg ikke synes det skal være meningen, at en Citroën skal ligne en standard-nydelig Italiensk bil.
Der er intet ved Frua’en, som fortæller mig, at det er en Citroën.
Men meget som ville få til at tænke “Maserati”…

Ja, SM’en har nogle designdetaljer som virker lidt for tunge og ude af proportion, hvis det var et elegant Italiensk sportscoupé design.
Men de detaljer er vigtige for at bilen får sin helt særlige Citroën-Franske karakter, at den ikke bare er én som de andre, men er noget helt særligt, noget unikt, noget (som burde være) banebrydende.
Jeg har også stået og stirret ned i motorrummet på en SM og tænkt “Merde!!!”. Det ligner at et antal ingeniørkontorer på skift har smidt deres stumper ned i motorrummet, hvor de nu lige kunne presse det ned, uden hensyntagen til hvad de andre skulle have derned også.
Har man en smule OCD, giver den slags næseblod af stress.

Citroen SM bliver jeg aldrig træt af at se på.
Den har de fantastiske linier, der gør at man tilgiver det er ikke fungerer.
Jeg kommer ofte til at tænke på en dolk når jeg ser SMen i profil; der der håndlavede, perfekt balancerede dolk. der ligger som formet i din hånd.
Og interiøret…..uh la laa!

Citroën SM er som en stor Citroën – fra den tid – skal være … og mere til. Naturligvis er der altid en mindre heldig detalje, og her er det den lidt for ornamenterede bagende.
Frua kreationen forstår jeg ikke, selvom jeg er imponeret af, hvor lav fronten er. Men det skyldes selvfølgelig den “centrale” frontmotor bag forakslen. Derfor er det for mig helt uforståeligt, at den skal se ud som om, den har centralmotor foran bagakslen. Resultatet er en unødvendig lang bagklap, som levner et bagsæde, hvor der højst er plads til “mors lille Ole” eller en cairn terrier.
Et Nardi-rat er som altid pænt. Det ville jeg pille ud, og i stedet sætte en matchende sort plastikkringle i, inden jeg solgte den videre.

En Maserati er fed.
En Citroën, der har Maserati motor er eksotisk.
En Citroën med Maserati motor, der ligner en Maserati giver ingen mening, (så vælger de fleste nok en ægte Maserati).
Så jeg vælger Citroën SM, der på trods af teknikken er en vaskeægte ekscentrisk Citroën…

Njal H. Fredhave IKKESÅ SLEM !!!!

Michael, jeg er ikke lille og min hund er en Westhighlandwhiteterrier.

Jeg føler mig ikke værdig til at kritisere noget som helst på Citroën SM, jeg elsker den betingelsesløst.
Fruaen er “bare” endnu en Maserati (Merak), the real thing til mig tak.

Her er den overornamenterede hæk, @njal-h-fredhave : Alt er designet, intet ladt i fred – det er også galt, og øjet finder intetsteds ro.

Men bortset fra det synes jeg mange er lidt vel hårde ved Fruas opstramning: Jeg kan stadig godt lide formerne, og sjældenhedsværdien er jo helt i top. En rigtig Khamsin er for mig noget lidt andet igen. Herunder simplthen et mere helstøbt design.

Begge er ret dejlige, hver for sig. Hvis jeg nu stiller mig selv spørgsmålet: “Hvilket af de to designs vil jeg helst undvære?” Altså som i hvis det aldrig var blevet til….Jeg ville aldrig stemme SM ud. Den er alt det jeg elsker ved “rigtigt” bildesign. Fantastisk og med de små store fejl, som bare gør det hele endnu mere arrogant og fantastisk. Ja tak!

Jeg bliver nysgerrig efter at vide hvilket liv den bil har haft. Er den bygget på bestilling af en “rigtig” privat ejer som har kørt i den? Eller har den stået gemt væk i en kælder altid, bortset fra når den har været udstillet?

Tænk hvis de superrige idag fattede noget som helst og fik bygget lækre biler på bestilling? Uanset om de kan godkendes til gaden eller ræs. Tænker at man godt kan betale bøden, hvis man har en milliard eller hundrede i baglommen…Det eneste jeg har set i den retning er at imbecile idioter får lakeret deres latterlige “plastik- og kulfibermobiler” i bladguld og kører rundt i London med 800 hk, der aldrig bliver rørt!

Njal H. Fredhave – DET må du meget undskylde, kunne aldrig finde på, at kommentere på stavning. Det var blot ment som kommentar til dit . Den er da ikke så slemt” jo den er netop frygtelig – speciel i den korte version – SORRY igen

@claus-ebberfeld – Du har nok ret Claus, vi er lidt hårde ved Fruas design. Nu har jeg kigget på den igen, og det er faktisk en meget elegant sportsvogn, med skarpe linier og bl.a. Elegante små baglygter.
Problemet, der forstyrrer os mest er nok at den er bygget på en SM. SM’en er jo en dekadentplayboyGTcruiser, designet til at transportere dig og elskerinden hurtigt og komfortabelt på en forlænget weekend til den store Penthouse lejlighed i Monaco. Fruas version ligner mere en fuldblods sportsvogn. Natklub stemningen forsvandt, ikke mindst i interiøret. Så bilen blev noget helt andet. Eller sagt på en anden måde, hvilken en af de to ville du helst smide skødesløst op ad fortovet foran din lokale stripklub, imens du lige gik ind for at få en enkelt Dubbonet fredag aften..?

Jamen, jeg ville personligt helst smide Frua-kreationen foran stripklubben, @soren-w : Det er først på vejen hjem at dens mere kedelige interiør bliver et problem :-).

Og jeg kan egentligt ikke se nogen grund til, at Fruaen skulle køre væsentligt mindre komfortabelt end dens ophav, for der er mig bekendt ikke ændret i undervognen udover at akselafstanden er kortere. Den er lettere end originalen, men det er nok mest et biprodukt af at den er mindre, tænker jeg.

@kim-nielsen , det er Fruas egen kreation, og jeg mener at baggrunden var, at Maserati (der dengang var ejet af Citroën) i de sene tressere overvejede at bygge en mindre sportsvogn – sikkert ligesom Dino og 911. Det blev så senere til Merak, og dermed et helt andet design – bortset fra stolperne bagud, der på ret genial vis jo definerer en taglinie, der ikke er der.

Prototypen kom på private hænder kort efter udstillingen i 1972, og har mig bekendt været det siden – den var sidst på auktion hos Bonhams i 2012.

Jeg fandt i øvrigt en grundigere præsentation af den her – på fransk: https://www.youtube.com/watch?v=lIiCfq5P-NU

Fin video, tak for det. Så langt mit franske rækker, lød det til at bilen faktisk er bygget på et forkortet Citroën DS chassis? …med mekanikken fra en SM?
Bilen ser lidt højbenet ud, når den kører med hydraulikaffjedringen i fuld funktion. Det hjælper så heller ikke, at den nederste del er blevet malet sort på et tidspunkt. Og sikken nogle upassende sidespejle den har fået monteret…

@claus-ebberfeld Tak for info. Fin video, selvom jeg ikke får noget særligt ud af det franske.
Men det ser da ud til at den bliver brugt i et vist omfang. Det er dejligt. Kunne se at kilometertælleren stod på 42000 km (men har ikke flere cifre).
Sort/hvid-billedet med damen på fronten gav mig associationer til Spanien, sikkert fordi der står San Miguel på bygningen i baggrunden. Det passer åbenbart fint med at den har “boet” i Madrid. Så meget fik jeg da ud af det franske.

Næh, vi er jo alle vokset til med tiden @ole-wichmann ;-)
I og for sig kunne det være sjovt at genoptage den gamle Rogers Søgaard metode i biltests, hvor han altid “satte” sine 183 cm bag sig selv.
Hvilke klassikere kan tilbyde et ordentligt bagsæde, og hvilke klassikere bør køres af andre end een selv?

“Det ligner umiddelbart et virvar af vinkler sat op imod hinanden – men der er mening med galskaben”
I modsætning til i dag, hvor bilerne buler udad og indad i skøn forvirring, med fake luftindtag, fake diffusere og fake udstødninger.
De bedste designs er smukke i sig selv og har ikke brug for alle disse gimmicks.

Wow, den Bertone udstilling ville jeg gerne have set. Der er mange fantastiske prototyper.
Giugiaro er jo mesteren, men Bertone kan også være med.
Tak fordi du deler oplevelsen med os.

Fornøjelsen var helt på min side, @ole-wichmann . Bogstaveligt talt!

Til dels enig, @the-real-stig : Men alt kan jo overdrives. Og ja, grænsen er generelt passeret for mange år siden. Jeg er specielt begejstret for Gandinis tilgang til designets indre aspekter også, og det er måske også lige præcis det der gør, at hans ting er så holdbare. Altså designmæssigt!

Tænk hvis han og Bertone også havde interesseret sig for rustbeskyttelse…

Der er vist et foto af forsiden på et magasin der hedder “Style Auto” nr 33! Det er prototypen på Lotus Esprit mesterligt designet af Giugiaro og bygget på et modificerert Lotus Europa Chassis/ backbone! Bemærk hvor tæt prototypen er på det endelige produkt, Lotus Esprit S1! Genialt og tidløst design! Har stadig det viste magasin i mine gemmer, men har desværre solgt begge de 2 Esprit der har været i min varetægt! (1 stk Commemorative JPS S2 og 1 stk S3 Turbo i Calypso red!) Man må jo gå af med en “bamse”, når der skal en ny ind!
Hilsen og go´weekend
Henning Hjorth

Fantastisk med de Bertone prototyper, jeg ser Citroën BX i et helt andet lys nu.
Hidtil har jeg set den som bare en typisk 80’er bil, hvor det ikke kunne blive kantet og plastik agtigt nok. Men hold da op, hvor Gandini fik leget med de ikke krumme skærmkanter, det skarpe knæk fra A-stolpen over i taget mv. Det ses også i Volvo Tundra og Ferrari Rainbow.
Vinklingen af de tre linjer i bagerste skræmkasse på Ferrarien, har han nok tænkt, at det bare blev ved den. Men nej, Citroën gik meget tæt på det i den sjældne BX Sport!

Nedenstående sakset fra Wiki, var nede og se det sidste år, Bertone udstillingen havde alt for lidt plads men en kæmpe oplevelse.

Volandia Park and Flight Museum is the largest Italian aeronautical museum, as well as one of the largest in Europe. Volandia displays over 100 aircraft on a total area of over 250,000 m² – 32,000 m² of which indoor -. The museum, located in Somma Lombardo and adjacent to the Milan-Malpensa Airport, is placed in the buildings of the historic Officine Aeronautiche Caproni 1910.
Since its foundation in 2010, the park-museum has been enriched with numerous collections, including the Luciano Piazzai Modeling Collection, the Ogliari Collection and the Flaminio Bertoni Museum; it also houses the Gruppo Bertone Collection, which brings together some of the most famous cars designed by the Turin car body shop.

Jeg var på Retromobile i 1997 også dengang var det imponerende og en spadseretur til bl.a. Eifeltårnet mm. var det en minderig Parisertur som jeg da overvejer at gøre om – og måske tage min hustru med ??

Jeg kan berette, at Eiffeltårnet også står der endnu, @wentzel :-). Det ligger faktisk mere eller mindre på gåruten fra messecentret til Bonhams’ auktion i det smukke Grand Palais. Vælger man et hotel i det område, så kan det ikke gå helt galt. Heller ikke for medbragte hustruer.

Det giver minder om en svunden tid… i byernes by… Fine billeder…Jeg vidste nu ikke at Grand Palais bliver brugt til denne udstilling… En dag har vi det hele i garagen … bedre end mirakel whip…det kommer med VR…

@claus-ebberfeld – hvis du nu ikke vil have en Ferrari Daytona i rød, så kunne sådan en hvis med grønt indtræk da godt gå? (Bortset fra de sorte fender lister)

@soren-w , det kunne den helt klart. Især fordi det du kalder sorte fenderlister var meget bedre i virkeligheden: Det var Pininfarinas klassiske fordybning i flanken, der simpelthen var malet i kontrastfarven grøn. Det virkede!

Og bilen var solgt fra ny i den kombination og i dag restaureret tilbage til original – det var den bedste af alle messens Daytonaer.

Ebberfeld, kan du ikke tage den lyseblå BMW E9 fra galleriet med hjem til mig? Den ser sgu lækker ud.
Skal have solgt min aldrende Adrian campingvogn, og de 15k, jeg får for den, burde da fint kunne dække prisen på E9’eren. Sådan cirka, ikke?

Spøg til side. Hvis jeg var til den udstilling, tror jeg, det meste af min tid ville blive brugt i p-huset blandt de “rigtige” biler.
Rent æstetisk og historisk er det skønt at se på de her biler til 2-3-4 millioner, men det bliver lidt fjernt, uvirkeligt og museums-agtigt i længden. Det gør de bilerne i p-huset aldrig.

Ja dyre biler i hallerne var der nok af. Man blev jo helt opstemt, når man så en dublet til en af dem hjemme i garagen! P-huset var specielt og sort af mennesker lørdag eftermiddag. Skulle man have en rustfri hverdagsklassiker med få kilometer, der var til at betale, var det her ude man skulle kigge. Min favorit var den fine Peugeot 204 cabriolet. Dog stod der, at der skulle laves rust i bunden…

Ja, den var ganske fræk, @jakob356 – meeeen efter min mening lige over grænsen for patina.

@skaanning , helt så hårdt vil jeg ikke trække det op: Den herunder stod INDE i hallerne til 14.900 – og blev solgt. Den tikker alle bokse, synes jeg.

Og så bliver man jo aldrig træf af Miura, vil jeg mene…

@claus-ebberfeld – Jeg foretrækker personligt Daytona over Miura…

Altså, @soren-w – på mange måder er jeg enig med dig, men altså i rød…

@soren-w jeg har nærstuderet den tyske tekst på 204 cabrioen, og jeg mener at der står at svejsearbejdet blev udført før den tyske TüV. Så kunne vi jo (også) godt have haft den med hjem.
For mit vedkommende var der Mazzer af tilbud….men jeg tør ikke
En 304 Break var nu også ret lækker. Den indbød til masser af bagagerumslir!

Mmmmm….

@anders-prip, Ja Anders, dit taxatyske slår til igen. Du har ret. Den var lige til at køre hjem i. Den havner dog i 100.000 kr. Mogens i Odense har stadigvæk den fine mørkegrønne til salg til 50.000 mere, og den er væsentligt flottere, så igen skal man overveje hvilken vej man vil gå…?

Ja vi ses. 4 forventningsfulde viaretromaner mødes i Odense i morgen 07.45 og kører mod Bremen.
Det nye Octane har for øvrigt også en klassisk sammenligning.

Rivaler husker jeg særligt fra barndommens villavej, hvor Sierra og Ascona C kæmpede mod hinanden.
Ascona’en var for de mere tilbageholdende, mens den lidt mere særprægede Sierra var for de friske.
Længere nede ad vejen boede der herre, der konsekvent kørte SAAB. Han var selvfølgelig vejens særling!
Senere dukkede en spritny Citroen BX op. Det var noget eksotisk noget for os drenge…

Nogen gange kan det være svært at finde rivaler til en bil. Her et forsøg på at sammenligne Elan med en Tiger. 1000 pund mere vægt og 50 ekstra heste og dobbelt op på cylindre. Dejlige biler begge to på hver sin måde og testen afsluttes med følgende citat:

As a design, the Elan is one of the most important sports cars of all, second only to the E-type in the way it made competition-car performance and behaviour practical for road use. It was a truly modern sporting car, which set standards that remained a benchmark for decades. There was nothing like it – but then there was nothing quite like the Sunbeam Tiger, either.

Billedet kom ikke med

Jeg har altid været fascineret af spørgsmålet, hvorfor valgte en køber af den klassiker man har idag 30+ år senere at købe præcis den bil og ikke den anden?

Det sjoveste er hvis man kun tager udgangspunkt i pris, og ikke lader sig forføre af at typen også skal passe sammen (se eksemplerne i artiklen her)

Svaret bliver jeg måske klogere på lørdag på messen, så måske vi ses i menneskemylderet?