Medlem Martin Lindø Westergaard

Måske var designet kedeligt, men en ren fornøjelse at se på, sammenlignet med mange af nutidens biler, som har et roderi af linjer, der går i alle retninger. Måske er Toyota værst på det område. Transformers har ikke levet forgæves:(

Igen en fremragende boganmeldelse, Martin!
Men tillad mig en lillebitte korrektion. Du skriver: “Endvidere var motorens køleblæser lagt ned i vandret plan…” Det var den nu ikke – det er på Chevrolet Corvair, blæserhjulet ligger vandret (med lodret aksel). På VW Type 3 er blæserhjulet flyttet til enden af krumtappen og blæser køleluften gennem omkonstruerede kølekapper, hvorved motoren kunne gøres meget lav. I modsætning til Type 1, der har et blæserhjul på enden af den remtrukne dynamo i blæserhuset, der står oven på motoren. Lige som det også er tilfældet på f.eks. Porsche 356/912. Og i en lidt anden udformning også på Porsche 911, dog her som aksialblæser i stedet for de ældre typers radialblæser.

@frans: Korrekt, motoren i Type 3 blev kaldt “pandekagemotor”, fordi den var lavere end motoren i Type 1, hvorved der blev plads til et (lavt) bagagerum over motoren bag i bilen.
Forklaring af blæsere – gerne:
En aksialblæser blæser luften langs med blæserens aksel (f.eks. VW Type 3 & 4, Porsche 911, div. Tatra-modeller og i øvrigt den lille russiske Zaz (i DK kaldet Jalta)). Alle normale kølerblæsere i vandkølede biler er også aksialblæsere.
En radialblæser blæser luften ud vinkelret på blæserakslen (f.eks. VW Type 1, Porsche 356/912. Radialblæsere benyttes i nogen udstrækning også i bilers varmeapparater til at blæse luften gennem varmelegemet og ind i kabinen.

@svend-carstensen: Mange tak for korrektionen og den uddybende forklaring – hvor er det godt at have opmærksomme læsere. Det ville vel også have gjort hele motoren uforholdsmæssigt lang, hvis blæseren lå ned? Men jeg er stadig imponeret over, at det var muligt at lave så flad en motor. Flere af de brasilianske udgaver anvendte iøvrigt Type 1-motoren med blæseren ovenpå.
@Frans: Nej, Type 4 var ment som større vogn i den øvre mellemklasse på niveauet over Type 3 og ikke som en afløser. Jeg har ikke tallene ved hånden, men jeg mener, at VW (med undtagelse af Type 2) indstillede den tyske produktion af hækmotorvogne i sommeren 1974.
Og splittelsen mellem hjerne og hjerte kender jeg godt. Jeg gik ikke til lægen (de har også travlt for tiden) så jeg tog en af hver (+ en franskmand) :-)

Korrektion:
Jeg skrev tidligere, at boxermotorerne i Type 3/4var udstyret med kølerblæser af aksialtype. Det er ikke korrekt – de er udstyret med radialblæser. Jeg tjekkede ikke, men det faktum, at blæserhjulet på disse motorer er monteret direkte på enden af krumtapakslen, fik mig til umiddelbart at også antage, at der var tale om en aksialblæser.
Men de har altså radialblæser!
Undskyld forvirringen!

Endnu en gang en god anmeldelse, Martin. Tak for den. Og så var den samtidig et lille nostalgitrip. Mine forældre havde en 1965 1600 TL fra 1969 og fire år frem, så sådan én vækker gode minder om fine køreture på ferier m.m. Den blev afhændet da min far – sådan ca. med hans egne ord fra dengang – fanname ikke gad banke mere rust på den gamle spand! :>). Et andet minde er en 14 dages bondegårdsferie i 1976 på Østfyn – Ørbæk/Svindinge – hvor vi var 5 kammesjukker afsted i to ens – lyseblå – 1600 TL’er. Fed ferie! Håber ikke at vi gjorde vejene alt for usikre:>)

Så @svend-carstensen det der fortæller forskellen mellem en aksial eller radial blæse fan, er det selve fanens konstruktion. – Altså den vinkel som fanbladene er ( grader ) vinklet på, på fanen. Fanen vil jo altid sidde ligeud på en aksel. Om den er elektrisk drevet eller mekanisk for at styrer dens center under fanens rotation på klassiske køretøjer eller Ikke? Fanen er både et kilerem hjul og blæser/fane på Volkswagen 914 som også er af pandekage typen. Det er faktisk en fin lille effektiv motorkonstruktion syntes jeg.

@njal-fredhave
Korrekt, forskellen ligger i den måde, bladene er placeret på.
En aksialblæser er populært sagt en propel, som alle kender fra bl.a. vandkølede bilers kølerventilator (uanset om den er elektrisk eller mekanisk drevet)
I en radialblæser er bladene placeret parallelt med akslen. Jeg fandt en illustration på nettet, som jeg håber jeg kan lægge ind her.

En sjov detalje med sådan en type 3 er jo i øvrigt at bagskærmene ikke er en fast del af karosseriet, men er skruet fast som man kender det fra forskærme.

@svend-carstensen Kan man ikke også tilføje at en radial blæser altid sidder i et hus, hvor den trækker luft fra midten og udblæser til siden eller omvendt. Princippet bruges også i dykpumper hvor vandet suges via undertryk ind midt i pumpen og sender ud i siden og op igennem slangen, der kræves kræfter at hæve vandet opad. Måske er radialblæseren mere kompakt og effektiv end aksial blæseren. Aksialblæseren i en bil får også hjælp af den vindmodstand som presses igennem køleren ved kørehastighed, og dermed hjælper propellen luften igennem køleren og ind i motorrummet.
Vil jeg tro.
Min far satte en tynd plade foran køleren på vores Morris 1000 om vinteren.
Her er lige et foto af en pandekage motor fra Volkswagen, helt original uden luftfilter.

jeg elsker at studere baner og især testbaner. og mit øje faldt på testbakken på billedet med de hvide VWere. imponerende !

Her en 911 / 901 Porsche med en aksial blæser og ikke en radial, vil jeg formode så. Artiklen findes her https://viaretro.dk/2017/03/porsche-901-cabriolet-1964/

Her er det en type 3 pandekage motor. Det er tydelig at se den forskellige placeringen af begge blæsefaner på motoren, til at køle ned med.

Overvejer stærkt om den bog ikke burde stå på min hylde med automobil relateret literatur. Det lyder lige den slags historisk indblink i fortiden, jeg synes er super interessant. Specialt fordi det er dansk historie. 👍

Med Martins anmeldelse og som indehaver af de to foregående udgivelser om Mercedes-Benz og Renault i Danmark, ved jeg, hvad der gerne må ligge under juletræet i år. En spændende del af dansk erhvervshistorie, jeg gerne vil vide mere om.

@jakob356 :-D Nemlig! Den ønsker jeg mig til jul.

Fantastisk. Tak for en inspirerende anmeldelse. Og helt vildt at læse om alle de mærker, der har været samlet i Danmark. Hvor ar alle de dansk “producerede” (veteran) biler hende i dag..?
Ja, den bog må gerne finde vej i d under juletræet…

Skøn anmeldelse og helt fantastiske billeder.

Jeg checkede på nrpla.de og ifølge den side er der ikke nogen Thrige personbiler registreret i Danmark.

Til gengæld eksisterer Aktieselskabet Schouw & Co stadig i bedste velgående, de blev etableret i 1878 :) Mere om deres meget interessante historie kan læses her https://www.schouw.dk/om-os/historie/

Erik

Har fået mit eksemplar udleveret og lige nået at bladre lidt, det ligner absolut en interessant bog. 👍

Endnu en fin artikel i den kendte “Lindø” kvalitet. Jeg hører vist i øvrigt til mindretallet herinde der synes at Opel er interessant. Tror lidt jeg er vokset fra alt det her med italienske supersportsvogne og rigmandsbiler.

Jeg hører til samme mindretal som @westmus
De store Opeler er interessante, synes jeg. Eneste model jeg aldrig har haft sympati for er Kadett, og visse årgange Rekord.
Du nævner noget med krigen 1940-45
Jeg mener at der var noget med at en masse rester af en Opelfabrik blev flyttet længere ind i Rusland og derved opstod Moskovitch. Den første model kunne vist nok direkte bruge reservedele fra tilsvarende Opel.
Er der noget om det?

Spændende anmeldelse, Martin. Ofte overser man, hvor moderne en bil “Kaptajnen” egentlig var ved lanceringen i flere af detaljerne. Jeg anede ikke, hvor lidt indflydelse Opel havde på designet af bilerne på den tid. Til gengæld har jeg længe haft mistanke om, at både 2,5 og 3,6 liter motorerne ligger meget tæt på Chevrolet Stovebolt-motoren.
Det kunne også være spændende at dykke nærmere ned i GM’s ageren under Hitlertiden. Jeg vidste godt, at de “tabte” kontrollen over Opel under krigen, men vidste ikke, at de gik så direkte efter at indkassere overskuddet bagefter. Gad vide hvordan det forholdt sig med Ford og deres tyske selskab?

@kai: Jo, den er god nok. Sovjetunionen erobrede i 1945 værktøjer og produktionslinjer til Opel Kadett som en form for krigsskadeerstatning, og satte den i produktion som Moskvich 400. Den var i produktion til op i 1950’erne. Jeg var i Leningrad i 1990, og der kørte de endnu rundt i trafikken, bl.a. i en firedørsudgave, som russerne selv havde fundet på.

Jeg er ikke vokset fra rigmandsbiler, @westmus , men dem lavede Opel da heldigvis også: En Admiral med V8 var ikke for bønder, og en Monza var også en overklassebil. Diplomat V8 coupé til mig, tak!