Aktivitet

Da min svoger overtog en ejendom i Bregnør – som læsere af Jørn Riels bøger vil kende beliggenheden af ( i andre må slå det op ) – stod der en Lamborghini havetraktor i skuret. Til sidst var den gennemrustet og er nu erstattet af en Husqvarna robot.
Jeg har også haft flere havetraktorer til en 5000 m2 plæne. Vi er nu på nr. 4. Vælg så stor en motor som muligt. Den er mest økonomisk og holder længst.
Den sidste er købt brugt, og har faktisk kørt godt. Den er med 130 cm skjold dog lidt svær at bakse rundt.

Det ligger da lige til speederfoden med sådan en havetraktor, Claus. Den kan også noget, som en robotklipper aldrig kommer i nærheden af: Du kan stille op til traktortræk med den!
Var selv til et traktortræk på http://www.museumsgaarden.dk på Møn for nogle år siden, hvor der også var havetraktortræk.
Et godt sted at starte, for hvis det nu fænger, kan du altid skifte over til noget større.
Man skal ikke til det for tit, men det er sgu sjovt med sådan et traktortræk en gang imellem. Fed dieselrøg, jorden gungrer bogstaveligt talt og det knaser mellem tænderne.

Jeg ved ikke helt om det er overkill til 5.000 kvadratmeter – men prøv at gugle slagleklipper. Sådan en køber du – må kunne fås brugt til en fornuftig penge. Dernæst køber du en gammel aflagt firehjulstrækker – Pajero, Trooper el lign. – med træk! Så spænder du blot slagleklipperen bag – og så er det ellers ud over plænen.

rent faktisk findes der en “arbejd nøgen i haven dag”. første lørdag i maj, og
natur(rist)ligvis er det noget der stammer fra guds eget land.

nå for at være lidt seriøs så køb en med skærebord foran. den kan komme skarpt rundt om hjørner, flagstænger og under buske.

Tak for tips – jeg har allerede lært noget nyt, @audifirs …

Har kørt meget med alle mulige forskellige store og små traktorer og diverse haveredskaber.
Jeg kan kun istemme som audifirs. Det gør klipperiet så meget nemmere at klipperen er foran og maskinen har centerstyring.
Det jo næsten sportsligt !
Store grankogler har dog flere gange fået hevet drivremmen af (?), men så må den bare på igen.
Jeg ved ikke lige hvorfor grankogler og remme er så dårlig en blanding…
Husqvarna eller Stiga !

Men den frontklipper ser dog frygteligt moderne ud!

billedet var bare for at illustrere princippet, men farven er da retro.

Fordelen med en decideret havetraktor – bortset fra udseendet – er nok at den er nemmere at bruge til andre ting end blot klipning af græs, der kan nemlig monteres diverse redskaber bag på, såsom rive, påhængsvogn mm. Modellen med frontklipper – en såkaldt “Rider” kan næsten kun bruges til plæneklipning – efter min erfaring…..

Ridere er overlegne til plænen, men ikke så gode til de øvrige opgaver.
Ridere koster typisk det dobbelte ifht. motorstørrelse/skærebordsbredde.
Ridere har hæk-/centermotor – det er måske for moderne.
Husqvarna er fine/dyre. Stiga er efter min erfaring ikke pengene værd. Den var et dyrt bekendtskab.
Lige nu har jeg en Craftsman 24 HK købt brugt med mange driftstimer. Det er en solid arbejdshest.

Jeg skal helt sikkert IKKE rive gårdsplads med håndkraft, @klaus-r : Efter min erfaring er der mindre meditativ effekt ved det end ved at slå græs, men til gengæld er det langt hårdere :-). Og værst: Mindre effektivt.

Jeg er til gengæld enig i det med den rigtige traktorfacon: Så smager det lidt af fugl, det ser mindre moderne ud – og ikke mindst, så synes jeg faktisk det er ret vigtigt med den rive dér, som det måske fremgår…

Det ender nok med sådan en her :-)

En brugt Stiga park (15-20hk) med 110-125cm skærebord går du ikke fejl af.

http://www.veteranposten.dk/visAnn.asp?Id=300835
Var det ikke noget @claus-ebberfeld 😀

Du er da godt nok svært forelsket i Toyota for tiden Michael. Skal der snart en i garagen?
Nå men til navnet Carina på bagsmækken af en Toyota: Danmark var som bekendt det førstemand i Europa til at importere Toyota, og i mange år var Toyota Danmarks mest solgte bilmærke. Ikke mindst på grund af Otto Hees evner. Japanerne kom derfor meget i Danmark, og havde stor respekt for firmaets indsats. Toyota havde på det tidspunkt valgt at kalde deres personbiler noget med “C”, og var hele tiden på jagt efter navne startende på “C”. På en af turene rundt i Danmark, passerede man en madrasfabrik, der hed Carina, og en af japanerne spurgte, hvad det var. Og da han fik at vide at Carina var et dansk pigenavn, tog han det med hjem, og det endte på bagklappen på en af Toyotas modeller, der senere blev en af Danmarks mest solgte bilmodeller i 80’erne. Sådan har jeg hørt historien fra en af mine ældre kollegaer den gang….

Den 308 er et godt eksempel på, hvorfor man skal holde sig fra heftige ombygninger. Hvad mon de skærme og fælge har kostet inkl. arbejde og maler? 150k ? Mange penge i hvert fald. Sjovt nok er bilen her i 2019 sandsynligvis et tilsvarende beløb mindre værd pga selvsamme skærme og fælge. Skæbnens ironi.
Og gad vide hvor mange bondegårde det koster at føre den tilbage til originale specs?
Medmindre man synes, at den er fed, som den er nu, kan den hurtigt vise sig at være meget dyr.

Søren – god tur. En kammerat kørte en længere ferietur i sin DS23 Pallas og havde problemer som dit – det blev klaret med et nyt brændstoffilter.
Sport

Jeg tror nemlig du i grove træk har helt ret, @skaanning : Ombygningen og modifikationerne har i sin tid nok kostet omtrent det samme som bilen i dag er mindre værd end en skarp original. Og det er helt sikkert derfor den er den billigste 308 GTS på markedet.

Men hvis man kan lide den som den er (eller bare kan LEVE med den som den er), så skal man jo heller intet gøre ved den. Udover altså at sælge de skrækkelige fælge (ellere rettere: De er jo fine nok – bare på en anden bil…) og skifte dem til nogle mere perioderigtige.

Bilen vil sikkert altid være blandt de billigste 308’ere på markedet, så man skal ikke købe den som investering. Men fordi man gerne vil have en “billig” Ferrari. De overvejelser skal man have gjort sig inden man fortsætter: Hvis man tror man kan bygge den om til en fin original for mindre end forskellen i pris op til sådan een, så tager man nok fejl…

Grundlæggende er vi jo enige, @claus-ebberfeld. Men jeg mener faktisk ikke, at bilen er et “fund”.
Jo, hvis man er til brian-agtig ombygning af en bil, der allerede som standard er spektakulær og opsigtsvækkende.
Jeg tror, at stort set alle, der har økonomi og lyst til at købe en knap 40 år gammel Ferrari, vil gå efter en original. Sådan en vil nok koste 200-250k mere end Ugens Fund, men det vil så også være en regulær og eftertragtet bil i al fremtid. Modsat bemeldte bil som er noget sjusk. I det prisleje skal tingene være i orden.
Så forleden på en Citroen GS i uoriginal grøn metallak. Til 35k er det fint og endda passende til perioden. Men når langt over en halv million er på spil, dur gøgl og pjat ikke.

mjah, både og, @skaanning: Ærligt talt skal sådan en bil jo både ses og prøves for man kan være sikker på, at den er god nok – det er jo ikke kun karosseriarbejde der er dyrt på den.

Men husk lige at denne er med afgift, og derfor skal sammenlignes med andre 308’ere til salg til 425.000 eller mindre. Dé plejer ikke at være ret spændende at se på.

Så jeg tror prisen er rigtig. Det er bare bilen, der er lidt forkert. Og det må man så leve med.

Men lur mig om ikke os der findes en del, der faktisk synes det er fedt med 275’er-dæk bagpå. Selvom der burde sidde 205/70 14 :-). Måske nogle af alle dem, der har Magnus Walkered deres 911’ere er modne til at steppe op til denne Ferrari?

Haha, jeg havde ment det som en spøg med udpegningen af min Rover 3500 til 2.000 kroner som Ugens Reservedelsbil, men så kom jeg lige til at se en Rover 2600 – til 10.000. Forbavsende lignende foto af den i annoncen og fed farve i øvrigt – men en 2600, som sagt. Det er den slags der giver mig lyst til selv at købe min reservedelsbil! Øøhh. Nånej…

Rigtig sjov artikel om Carina og navnet, jeg har hørt Søren W’s beskrivelse før og hælder til at det er rigtigt med madras-fabrikken. Bilen er i dag mere sjælden i Danmark (TA12 og facelifted TA14) end den teknisk svarende Celica TA22/23 (1971-1977). For interesserede af mærkets historie, så har Otto Hee’s søn skrevet en udmærket bog “Mit Liv Som Hee-Man” som på meget ærlig vis beskriver livet i Erla Auto’s omtumlede start med mislykkede forsøg på import af flere forskellige mærker, indtil starten med Toyota i 1963, som i en kort periode også omfattede salg i Sverige.

@rasmus-anker, det var selvfølgelig et sats, men da nu Carinaparken dækker over så mange numre, regnede jeg med, at kombinationen Carina og en Carina i carporten måtte gå op et sted ;-)

@kim-soerensen, jeg har faktisk benyttet mig flittigt af “Mit liv som Hee-Man” af Lars Hee. Jeg angiver den også som reference i forrige Matiné, hvor jeg citerer fra den om Toyota 2000 GT.
Og tak for Erla Auto-Import billedet!

En “Carina”-madras – “ROFL” – det gør bare historien endnu bedre og rigtig, når du har den fra så tæt på kilden, Søren.
Heldigt for japanerne med navnesammenfaldet til stjernebilledet, det lyder ligesom lidt mere storladent end en madras …
Jeg kan så ikke lade være med et spekulere på, hvordan madrassen kom til at hedde “Carina”?
Vi må satse på, at det også kommer fra stjernebilledet, eller …
“Jeg er så frisk og udhvilet her til morgen, lå på “Carina” i nat …!”

Ellers vil jeg gerne have en Celica ST i en rigtig 70’er-farve. Så fornylig inde på FB, at der var en på et træf på havnen i Faaborg, som ikke så helt tosset ud …
Kommer til Sydfyn på ferie i første uge af september, måske den også dukker op der …

God tur hjem Søren, jeg havde helt glemt at Gudinden havde overvintret i Spanien. Jeg håber i får en mekanisk problemfri tur, så I kan nyde rejsens øvrige (kulinariske) udfordringer. Vi ses i København første weekend i august…

Charles og Ray Eames har lavet en herlig lille animeret film om konceptet i Dulles:

Ideen er da grundliggende rigtig, den skal bare eksekveres up-to-date.

Kære Søren Navntoft!
Du skriver, at de rullende lounges ikke længere er i brug i Dulles. Men det er formentlig ikke korrekt. De ER stadig i brug. Eller det var de ihvertfald torsdag aften den 1. november 2018, da vi landede i Washington DC Dulles International Airport med Icelandair FI 645 fra Reykjavik/København. En mærkelig og anderledes oplevelse at skulle anvende sådan en rullende lounge. Men også ganske grotesk, da den gamle 6 cylindrede voldsomt larmende amerikanske lastbilmotor på max. omdrejninger skulle pumpe hydraulikken og hele den gigantiske og menneskepropfyldte rullende lounge mange meter op i luften til next level – i et tempo, der virkede pinligt langsomt og utidsvarende – ikke mindst i forhold til støjniveauet…..

Hvordan skal “den værste veteranbiler” tolkes?
En bil der i dagens Danmark har en alder over 35 år og som har været i mit ejerskab som veteran?
Eller
En bil jeg har ejet da jeg var yngre og som i dag ville have været over 35 år gammel?

Hmm, jeg har kun ejet én bil indregistreret som veteran og den er stadig i mit ejerskab, en dejlig SAAB 96 V4 1975’er.
Eftersom det er den eneste jeg ejer har jeg aldrig haft en “har ejet” veteran og kan derfor ikke fortælle om den værste jeg har ejet – for SAAB er kun glæde.

Hvis man kigget tilbage i min bilhistorie vil man bl.a. finde en Morris Mascot Mini 1000 fra 1970. Selv om bilen dengang kun var mellem og 13 og 21 år gammel da jeg kørte i den, krævede den en del arbejde at holde kørende som hverdagsbil. Hvis det ikke var mekanisk der var noget galt var der helt sikkert noget der var rustet i stykker. Man var aldrig helt sikker på at komme både ud og hjem når man kørte i den.

Min dårligste klassiker var en Moris Mascot. Bilen var super sjov, men der var ALTID noget galt. Især med elektronikken. Lysstyrken i forlygter var afhængig af hvor meget man trykkede på speederen. En slags fartadaptiv lysføring. Ikke særlig fedt og ikke noget jeg nogensinde fik lavet ordentligt, selvom den konstant var til mekaniker. Jeg ser tit sådan nogle små coopere og tænker at jeg gerne ville eje en igen, men jeg tror alligevel jeg blev for skræmt. Jeg havde også en guldfarvet Mercedes w123 som var en drøm at køre i, men hver dag man kom ned til den var der faldet et eller andet af pga rust. Den var godt nok svær at holde i live rustmæssigt.

Alt afhænger jo af øjnene (ejerens altså) der ser, og hvad der er drøm for den ene, er mareridt for den anden.
Dine oplevelser med Citroen SM står f.eks. i diametral modsætning en god god ven fra Norge, der har haft en sådan i mange år – og ganske uden alenlange lister i handskerummet, og truende mekaniske nedbrud i horisonten.

Min værste klassiker må uden tvivl være en Alfa Romeo Montreal, hvor det ganske enkelt bare ikke spillede mellem os – ægte “dårlig karma” bil. Drømmebilen åbenbarede sig som et mareridt, og konsekvensen blev truffet på baggrund af dette. Det værste var dog, at jeg havde solgt en anden drømmebil, for at få netop en Montreal. Kunne man dog bare gøre nogle ting om igen…….
Ellers har jeg været ret lykkeligt befriet for den slags oplevelser, på trods af alle brud på regler om IKKE at opsøge sin ungdoms drømmebiler.

Om man kan betragte det som køb af en veteranbil ved jeg ikke, men min første bil – Hillman Sunbird 1600 årgang 1962 – købt en mørk aften hos en skummel brugtbilforhandler på Gammel Køge Landevej i Hvidovre i november 1969 var kærlighed ved første blik. Jeg fik en kammerat til at køre den hjem dajeg endnu ikke havde fået mit kørekort, men ak da den kom ind i hallen på den lokale tankstation og der kom lys på åbenbarede skavankerne sig: Batteriet faldet sammen, ingen inderskærme i motorrummet – de var tæret væk, motoren kunne dårligt slæbe bilen afsted og den hang i bremserne! Der blev skiftet en toppakning, men motoren var slidt op og der var ikke megen kompression, undervejs på en tur til Jylland havde jeg STORE problemer med at køre op gennem Grejs dalen ved Vejle og i løbet af ferien brændte nogle ledninger underinstrumentbordet der var trukket til ekstralygterne! Jeg kørte i den et års tid hvorefter den afgik ved en stille død og blev afhentet af en autoophugger og udskiftet med en meget fin og nysynet Morris Oxford 1960

Min Fiat Argenta havde konstant vand i dørene. Når vi lukkede dem skvulpede og klukkede de som en båd i Nyhavn. På trods af, at jeg borede huller og åbnede dræn i bunden af dørene, var hurtigt alt ved det gamle igen. Alle lamper i instrumentbrættet lyste jævnligt, hvorefter vi måtte gøre som i Windows – køre ind til siden og genstarte…

Ja undskyld mig, men er der ikke af overstående historier mest historier FØR bilerne var veteran altså historier om den værste brugs bil,
Min værste veteran var en Renauelt fuego eller måske en Porsche 924

Fiat Dino 2400 Coupé, må være mit Trafalgar, uden sammenligning.
Bilen som, siden jeg fik øjnene op for den, var en milepæl i min klassiker samling, italiensk, smuk og med en historie som måler sig med andre og mere eksotiske mærker.
Ligeså forførende, må den også sandes at være det værste lort jeg nogensinde har kastet penge efter og det er tilmed en bil, som er i overordentlig god og original stand..
Jeg plejer at sammenligne den med en gammel ungdomskæreste, pisse lækker men en forfærdelig kælling…

Min første bil var en Fiat X1/9 5speed 1979. Jeg købte den brugt i 1985 – altså kun 6 år gammel. Alligevel var rusten i gang.
Derudover var der problemer med benzinpumpen og automatchokeren om vinteren. På et tidspunkt inden 100.000 km skulle den have ny motor.
Min økonomi var ikke til de høje udgifter, så liebhaveriet blev noget ramponeret.
Siden har mit dogme i klassiske biler været, at de ikke må kunne ruste.
Til gengæld har jeg ejet meget få “almindelige” biler.

I 1973 efter en totalskade opel rekord 6 skulle jeg have noget næsten nyt og køre langt på literen købte en 3 år gammel Morris Mascot Hu ha den skulle have olie samtidig med at den skulle tankes i 1974 skulle den have den helt store tur nye paneler bagbro forskærme og trekanter og en hellakering plus hovedreparation af motor Så det blev sgu et dyrt bekendtskab i de 1.5 år Senere fik jeg engang en Citroën Gs i bytte nysynet Men det værste klamp i rustrep og plasticspartel og el problemer Så Engelsk og Fransk bil teknologi står meget lavt hos mig

Ifølge Jalopnik, så ville Toyota godt have brugt deres 2000GT, men var bange for regn
https://jalopnik.com/toyota-found-this-old-celica-convertible-to-haul-the-le-1835545849

Aha, den baggrund kendte jeg ikke, @jeppe : Min pointe holder dog stadigvæk, kan jeg se – for så er det jo endnu vigtigere at holde liv i flere forskellige klassikere…

Uha ja, biler kan ikke tåle regnvejr, LeMans budgetter eller ej!
…men Celica en sportsvogn..? Næppe…

Jeg må indrømme at jeg tænkte det samme, da jeg læste den forkølede forklaring, @soren-w : Hvis jeg var Toyota havde jeg ALDRIG ladet den slippe ud!

Med en Celica demonstrerede de netop, at de var med fremme i skoene på youngtimerbølgen. Og publikum forstod det faktisk så udmærket: Den var ret populær.

Og enig: Det er ikke en sportsvogn, og det tænkte jeg faktisk allerede da jeg skrev det, hvor jeg blev enig med mig selv om at det skulle rettes til “sportslig bil”. Det lød bare ikke så godt, og så kom jeg fra det igen.

Er det anvendeligheden, der udelukker den fra det gode (sportsvogns-) selskab, eller er den bare for almindelig?

Celica synes jeg rammer midt imellem GT og sportsvogn på flere måder, men hvis jeg nu spurgte om Alfas Bertone også er en sportsvogn, og hvis ikke hvad så med den samtidige spider?

@lars – ja det er jo et svært emne du tager op der Lars. Når jeg oponerer imod at Celica er en sportsvogn, er det bl.a ud fra nogle af de elementer du nævner. Ikke at jeg har noget imod Celicaen. Men grundlæggende er Celicaen vel bygget på basis af en familiebil, der blot har fået et coupé karosseri, så den er blevet mere upraktisk. Køreegenskaberne er dermed også tæt på en familiebil. – men hvor gå grænsen? En Golf 1 GTI kører godt, men er ikke en sportsvogn, men en hot hatch.
En Triumph Spitfire er vel en sportsvogn, men køreegenskaberne er mangelfulde? Personligt mener jeg heller ikke en Bertone Alfa er en sportsvogn, men en sporty coupé, hvorimod den spideren er en sportsvogn. Det er mit bud, men jeg påberåber mig ikke at have det endegyldige svar…

Der er jo, ligesom med klassikerbegrebet i sig selv, ingen entydig defintion af sportsvogn, @lars – selvom mange har prøvet. I min mest gammeldags forståelse af begrebet er en sportsvogn en bil til sport – altså motorsport. Derfor er en Celica ikke en sportsvogn – og da slet ikke en cabriolet.

Men selv i en mere moderne forståelse af begrebet kan jeg ikke se en Celica nogensinde kan gøre sig fortjent til titlen. Toyota selv kaldte den jo en GT, og den køber jeg derimod 100 – sportsLIG er den selvfølgelig også. Men ingen sportsVOGN.

Jeg testede en Celica GT i 2012 og elskede den: https://viaretro.dk/2012/09/fremskridt.