• Det er da luksus Peter sådan at havne med en Tom plads i carporten og ekstra likviditet..! Det lugter lidt af at have solgt en bil? Ved ikke om du har løst dit “problem”? Ellers så jeg en Jaguar XK8 coupé i racinggreen med sort kabine til salg..! Den er fed, og kan sagtens køre i vådt vinterføre. Jeg ville dog nok søbe den ind i Dinitrol hv…[Læs mere]

  • Masser af nye onlineauktionshuse – kan de være der allesammen?

    Den enes død, den andens brød, siger man. Og det er faktisk et citat, som jeg længe har drømt om at kunne skrive på ViaRETRO. I år har der været […]

    • Tak til Michael S. Lund for endnu en god artikel – denne gang om en af mine favorit US-biler. Oldsmobile Toronado fra 1966 er på så mange måder anderledes i forhold til alt andet fra Guds eget land, og på et eller andet tidspunkt skal der sådan en i garagen. Men det SKAL være den første 1966 model med de helt rene linjer, og de små detaljer der forsvandt allerede året efter.
      Jay Lenos Toronado er da fed, men det er bare ikke den ægte vare. Designeren var heldigvis ligeglad da han netop kun gik op i designet, men der forsvinder noget historik med den slags (nu snart lovlige??) ombygninger – og charmen ryger desværre samme vej.
      Når vi engang kan rejse til det store land igen, kan det jo være at der skal kigges efter Toronado. Det vil i hvert fald være en af de klassikere der vinder på det nye afgiftssystem.
      Tak for mange fine Matineer med mange fine artikler. Herfra ønskes en Glædelig Jul til alle, med håbet om at 2021 bliver et meget bedre år end 2020 viste sig af blive…..

    • Apropos Michael S. Lunds glimrende artikel om Oldsmobile Toronado kom jeg i tanke om oplevelser i Canada for mange år siden, hvor Toronadoen var en sjældenhed i DK – men i Canada almindelig (og ikke særlig efterspurgt på samme måde som den forhjulstrukne Cadillac.
      Canadierne havde simpelthen skåret bagvognen af efter fordørene og bygget et stativ til ophaling af mindre både – eller som på videoen jeg linker til: et stativ forrest til ophaling af vandflyvere som er ret almindelige i Canada!

    • Tak i lige måde @klaus-r , det er altid rart med positiv omtale og kommentarer herinde (som du er flittig til) i det hele taget, som bidrager til en debat, hvor vi bliver klogere. Jeg lagde også godt mærke til turboladerhelvedet under hjelmen på Leno’s bil (ved ikke, om der også var lattergas), min Gen. 1 Toronado skal i hvert fald være uden!

      @is , tak for rettelsen og informationen om rammen. Den med dækkene er også beskrevet i Car & Driver artiklen, som der er link til.
      Det er aldrig nemt med navngivning af bilmodeller; enten er navnet allerede taget eller betyder noget, man ikke lige havde regnet med i bestemte områder. Tag f.eks. eksemplet med Honda Fitta, det passede ikke så godt i Sverige … Hvad for en bil har du? Øhh, jeg har en …

    • Hmm, havde da forventet at se en Ferrari 330 nu her ved matine nr. 330.

      Og så lige en lille side kommentar til Claus E, der har aldrig fandtes en Amiga 64, men du er nok ikke den eneste der har taget fejl, der er ligefrem lavet en kort Wiki om det:
      https://en.wikipedia.org/wiki/Amiga_64

    • Det ved jeg, @uno , men jeg syntes bare det var længe siden du havde kommenteret :-).

      Den manglende Ferrari 330 siger vel imellem linierne meget om dens status i Ferrari-hierakiet?

    • @claus-ebberfeld Ferrari 330 GTC er skam ganske fint placeret i hierakiet. Det er en af verdens flotteste GT-bil overhovedet.
      Billedet er taget af undertegnede i 2019 da verden endnu var fri og rejsbar.

    • Også en nydelse bagfra.

    • Sjovt, jeg havde aldrig tænkt over det ekstra O i TORONADO..
      …jeg så et afsnit af Jay Lenos Garage, hvor han talte om sin Toronado. Han er i gang med at lave en restomod af sin Toronado, og overvejer at bygge den om til baghjulstræk. Så tænker jeg at hele ideen med den bil går tabt. Men utroligt at GM lavede den bil med forhjulstræk og de besværlige løsninger som kædetræk m.m. På papiret går regnestykket ikke rigtig op med de mange hk, specielle dæk o.s.v., men i virkeligheden lykkedes det, og det er jo det, der gør bilen sjov som veteran idag…

    • Den oprindelige Toronado og den sorte Cord, som @michael-s-lund har med i sin fine artikel, er sammen med Corvette 1 og 2 de eneste US-biler jeg kunne finde på at smide penge efter. De fleste klassiske US-biler har historie, kultur og særegent design nok til, at man skal være tæt på følelsestom for ikke at forstå, hvorfor hele US-bil-tingen appellerer til mange mennesker. Men jeg får det nok aldrig ind under huden. Som med så mange andre aspekter af den amerikanske kultur bliver bildesignet for flamboyant, iscenesat og for påtaget grandiøst. Det handler for meget om umiddelbart udtryk end om substans. Men den første Toronado er anderledes. Som Michael skriver er den nærmeste europæisk i sin form.
      Den skulle være velkommen her i værkstedet. Og jeg forstår, at den endda er billig…?

    • Det nødvendige foto – den nødvendige plan. Her i dagene mellem Jul og Nytår er der endelig tid til at nedfælde nogle af de planer for det kommende år.
      Berlinaen fandt din nye ejer og Eventyrbussen står nu for tur så den kan indtage de nære og fjerne landeveje …

    • Og I skal ikke snydes for det fine, tidstypiske ydre.

    • Og irl

    • @holmen og @is , jeg må sige, at I virkelig formår at få rundet en 2. Juledag af!
      Det mindste I kan gøre er at fortælle os noget mere om bilerne, som nok er forskellige, men også ligger i ca. samme ende af farveskalaen.
      @holmen , jeg kan allerede se, at T3’eren har farveafstemt interiør, men hvad mere, er det en Wasserboxer? Og tillykke med salget af Berlinaen!
      @is , Toronadoen står helt bogstaveligt knivskarpt, går ud fra at interiøret matcher i farven? Og hvordan med kølingen, er der en “duct” inde bagved til at lede luften fra de to gitre frem til køleren?

    • Der kommer en beskrivelse – snart. Det lover jeg …
      Men WBX og den noget eftertragtede DH version med indsprøjtning …

    • Det glæder vi os til, @holmen , og til at se og høre den. Jeg har prøvet at køre dieseludgaven, men aldrig set – endsige hørt – en Wasserboxer. I de tider vi lever i, sidder den lige midt i skiven – “Den første turist i Europa”!

    • Jeg havde for en årrække siden en 2,1 DJ WBX T3 som familieøse – fem børn gjorde det nødevendigt.
      En fantastisk rejsevogn – og det bliver kiksekagen aka eventyrbussen også

    • Netop, jeg har tænkt mange gange på den sang siden marts … og som Claus skrev i “Forskellighed er livets salt”, er der ingen grund til, at de klassiske biler skal køre mindre, snarere tværtimod.
      Hør også sangen i Steffen Brandts gendigtning, der har samme slutning.

    • Aaarhj, @klaus-r : “En af verdens flotteste GT-biler overhovedet”?!? Det mener du simpelthen ikke. For problemet er jo netop i en nøddeskal, at dem har Ferrari en del kandidater til – bare ikke lige denne. Jeg er helt med på at der er en del subjektivitet i det – men ikke SÅ meget.

      Vanvittigt lækre farver, @holmen!

    • @claus-ebberfeld takker – det brune fløjlsjakkesæt er taget frem (var allerede i brug) – er du på jagt efter tidstypisk fritidsgrej …
      Det blev så også et endeligt farvel til min Berlina – der med fin hjælp fra netværket herinde sikrede at hun fandt en ny ejer som ikke er helt fremmed til hverken Alfa’er, bilsvingeri eller undertegnede.
      Her afbilledet på den sidste samkomst i Autogarage hvor Berlina måtte vige pladsen til eventyrbussen.
      Og en lille anekdote – til trods for over 16.000 km i Berlinaen i ind- og udland, med rask kørsel ad adskillige større og mindre veje med varierende hastigheder, så undgik jeg fartbøder. Men der skulle der ikke andet et et hurtig smut til den anden side af sundet før eventyrbussen blev noteret for første fartbøde …
      Første i mindst tre år …

    • @claus-ebberfeld Jo – det mener jeg faktisk. Og ja, de har da flere der også aspirerer til titlen. De klarede den næsten med 250 GT Lusso, og forbedrede den med Daytona, men med 330 GTC ramte de bare GT begrebet helt perfekt for første gang – tilmed pakket fantastisk smukt ind i et dejligt (for Pininfarina) stramt design
      Let’s just agree to disagree :o)

    • Ferrari 330!
      For 4-5 år siden havde jeg “fornøjelsen” at lave et nyt ledningsnet til en Ferrari 330, og efterfølgende at montere det! Det originale ledningsnet var ikke eksisterende, så det var en proces helt fra bunden! Jeg havde jo ikke set placering af det originale ledningsnet, og hvad gør man så?
      Værkstedsbøger var ikke tilgængelige/ eksisterede ikke!
      Nå , jeg vidste at Strøjer havde en lignende bil i sin samling, og den fik jeg lov til at låne! Så var opgaven overskuelig, med en original bil stående ved siden af projektbilen! De manglende el dele fik jeg fat i på E-Bay! Der var en fyr i New York, der havde bygget en GTO på basis af en 330, og så blev der jo dele tilovers til mig! Der sidder en del Lucas eldele i sådan en gammel Ferrari, og de er til at fremskaffe! Bilen blev køreklar efter et halvt års arbejde!
      Synes at en Ferrari 330 GT 2+2 er en stor , flot bil!
      Hilsen Henning Hjorth

    • Strøjers 330 foran min værkstedsport!

      Hilsen Henning Hjorth

    • @soren-w Jay Leno er lææænge færdig med hans Toronado restomod.
      Ombygget til baghjulstræk, motor med +1000 hk via twin-turbo….the whole shabang som de siger derovre.

    • Her er den @michael-s-lund i lettere patineret tilstand.

  • Munkebjerg Sprint plejer at være på en sjov rundbane i industrikvarteret, men der var vist en virksomhedsejer der havde fået ondt i røven.
    I år var sprinten derfor flyttet ud ad byen, og strengt taget lavet om til en hillclimb, men det navn er jo optaget af løbet om søndagen. Så det hedder stadig Munkebjerg Sprint. Banen var enormt sjov og tillod…[Læs mere]

  • 8. og 9. august lykkedes det på trods af pandemien at få lov at afvikle Munkebjerg Sprint og Hillclimb, dog uden publikum og offentlig adgang til ryttergården. Det skulle desværre også vise sige at blive den eneste hillclimb weekend i 2020, så et fattigt racing år.
    Jeg var derfor fuld af forventning, da jeg tidligt lørdag morgen kørte nordpå a…[Læs mere]

  • En gang i mellem dukker der et godt tilbud op på dba, og da jeg fandt en sportsudstødning med bananmanifold til en overordentlig rimelig pris slog jeg til.
    På foto kan man tydelig se, at afgangsrøret har en større diameter.
    Da jeg monterede sportsudstydningen kunne jeg straks høre at MGen havde fået en dybere bass stemme. På vejen fornemm…[Læs mere]

  • Nå så gik året næsten. Jeg kan passende opdatere lidt mens pigerne ser Julebagedysten.
    Inden sommeren fik jeg efterspændt topstykket og benyttede også lejligheden til at stille ventilerne. Sådan en MGB motor er dejlig enkel, ikke noget med shims eller andet besværligt pjat. En skruetrækker, en fastnøgle og et søgerblad, så er man i gang.

  • 2020 er åbenbart året, hvor vi skal tænke over tingene. Herunder hvilke klassikere vi skal have og hvorfor og hvornår og hvad vi skal med dem.
    Som ViaRETRO har skrevet om før, så er der blevet kørt mindre i klas […]

    • Uha jo, med den samling ville man da være godt dækket ind. En Range Rover til skovturen, en DeTomaso Pantere til hillclimb, en Bondbug til at køre i Netto, og en gammel hodrod til Rømø Motorfestival…
      …og så var der også lige en E-type, nogle Porscher og VW busser.
      Tænker at mindre kunne gøre det..?
      Jeg fik en værktøjsvogn juleaften, så nu vil jeg sortere mit værktøj, og køre det ind i min nye garage…

    • Flot bagvæg i din nye garage, @soren-w – meget autentisk look til en Jaguar. Hvad er det for noget træ du har brugt? Det får mig jo til at tænke på den ene ting, jeg ikke lige nævnte i mine drømme – mine garagebygninger…

    • Loftet er som det er oppe i tiden beklædt med gammelt Palle-træ, som jeg købte af en fyr i Tyskland, der leverede det savet op i den rigtige længde. Bulli Freund kaldte han sig på eBay. Træet på væggene købte vi for en slik på det lokale savværk, da det havde ligget udenfor og var blevet misfarvet, hvilket var lige det look vi gerne ville have. Og så er de 20 cm bredde…

    • Det har du sådan set ret i, @christian-v , og det blev debatteret til hudløshed i kommnetarerfelterne derunder. Jeg kan godt lige skrive det igen: I teksten tager jeg forbehold for, at nogle at de dyre kan blive reddet af markedsprisafgiften, og længere nede kommenterer jeg at det nok kun er relevant for en håndfuld af de 28 eksempler.

      @soren-w , det er sjovt nok præcis det “misfarvede”, som jeg synes får det til at falde perfekt ind. Og så det med bredden, selvfølgelig. Det ser virkelig godt ud, dit rum. Varmt, hyggeligt, ikke for moderne – sådan et sted som man gerne vil have sine biler stående, simpelthen. Uanset om det er en De Tomaso eller en Folkevognsbus.

    • @soren-w jøsses en lækker bygning! Der må være kastet en del timer og penge i den, men resultatet er dælme blevet flot, elegant og smagfuldt.
      Har du isoleret, ordnet udluftning, varme osv? Altså taget hele turen..?
      Find meget gerne lidt flere fotos til inspiration for os andre.

    • Ja, jeg tror da der er blevet kørt MERE klassiker i 2020, måske fordi jeg har været mere Danmark end jeg plejer :-)
      Flot garage Søren, hvor mange kvm har du ?
      Jeg har faktisk brugt 1. Juledag på at rydde op på værkstedsbordet i garagen og give det bordpladeolie, et dejligt job.
      Måske var “selve garagen” et emne der kan fokuseres mere på, jeg byggede 75 kvm i 2018 og nyder dem hver dag.
      Endelig lidt om alsidighed, vi har både “dyre og fine biler” i garagen, men også en MG TF som blev købt til Pia som sommerbil, måske den der bliver brugt mest i hverdagen. Som “køkkenbil” den dag jeg bliver pensionist har jeg i efteråret købt en Jaguar S-type, jeg er sikker på den også nok skal blive kørt inden, så måske er moralen: jo mindre eksotisk, jo større brugsværdi ?

    • Mit hus er desværre for lille, så bilerne må holde udenfor i sneen.
      @soren-w Jeg glæder mig til garagewarming, men måske skal vi vaccineres først, så næste juleferie?
      I øvrigt en mega bred fransk bilsamling, jeg kunne godt bruge de fleste…
      Ikke sådan at forstå at jeg har brug for så mange.
      Har i øvrigt min MGB GT mere end nogensinde efter den har fået helårsforsikring, men nu har de saltet igen.

    • Flot garage og indhold! @soren-w !
      En E-type kan jo få alt til at se godt ud, men den garage er dælme fin i sig selv.

      Synes folks valg og anvendelse af klassikere er spændende.
      Personligt har brugt megen tid på at fundere over de optimale valg for mig.
      Jeg har en alsidig smag og elsker 1000 forskellige biler.
      Jeg bilswinger dog ikke – tror mest på langsigtede polyamourøse forhold til garageindholdet.
      Så kan der investeres lidt tid og penge i fejlretning og personlig tilpasning.
      Og så skal mine biler helst kunne tilbyde noget forskelligt.

      Derudover har jeg erkendt, at mine biler skal være brugs-egnede og ikke “museumsstykker” – det betyder, at jeg skal have råd til at drifte dem og lægge nogle kilometer på dem – afskrivning er bandlyst.
      En bil som holder stille giver mig ingen glæde – derfor har jeg (endnu) ikke turdet binde an med noget klassisk eksotisk fra UK eller Italien – frygter driftsomkostningen.
      Selvom jeg frydes over biler fra 40’erne og 50’erne er jeg (uretmæssigt?) bange for, at de er for gammeldags til at jeg for alvor gider bruge dem.

      Pt består garagen af:

      ‘74 Norton Commando 850 – lyden og udseendet – og så er jeg lidt bange for den 😀

      ‘82 Citroen CX Pallas ie Automatique – stilfuld cruising med familien i verdens bedste bil. Elsker alt ved CX S1 – en køreoplevelse ulig noget andet.

      ‘84 Land Rover One-ten – praktisk gris, DD om vinteren og off-Road-sjov.
      Min første bil – ejet den i 20 år, så de fleste skruer er efterhånden smurt med kobberfedt.

      ‘02 Jaguar XJ8 – smuk og komfortabel DD om sommeren. Den klassiske “Jaguar-sedan” fra min barndom.

      ‘03 Lotus Elise – hardcore sportsvogn – sjov og ballade på lavt driftsbudget og klar til banekørsel “out-of-the-box”.

      Ikke alle veteraner – men alle er klassikere ;-)

      Hvad har I andre holdende, og hvad er tanken bag?

    • Jeg har købt en madkasse, som jeg kan huske fra min barndoms familieudflugter i SAAB’en. Den fyldt min mor med leverpostej-madder med agurk.
      Jeg tænkte at bruge den på diverse træf.
      Bil-“samlingen” omfatter pt:
      Lotus Elite ’75 under restaurering
      Lotus Turbo Esprit ’85
      Lotus Elise ’99 700 kg/155HK
      Fiat Barchetta ’99
      Lancia Delta III ’09 minDD
      Jaguar XFS ’09 konens DD

    • @the-real-stig
      Hvordan går det med Eliten?
      Hvor langt er den fra at være færdig?
      Elite type 75 er fed. Voldsomt quirky og det næstypperste kiledesign (Esprit må være den ultimative kile).

      @dan-wils
      Fed garage – den stikker ikke i så mange retninger – indholdet er vist ret fokuseret på det sportslige 😀👍
      Tænker Esprit’en er klassikeren, 360eren er til at afreagere i og 911’eren er komfortcruiser.

    • Meget spændende tanker og proces du har været igennem dér, @dan-wils : Det er den slags jeg går og tumler med også – bare uden helt at eksekvere på det, som du har gjort. Meget inspirerende, faktisk. Og dine garagefaciliteter ligeså. faktisk!

      For pokker, jeg burde få travlt i 2021…

    • @ole-wichmann , dét er også en særdeles spændende jagt du har indledt der – den type allrounder, der altid har været noget af det mest anvendelige klassikervogntøj, som man kan tænke sig. Er spændt på at høre hvad dét projekt munder ud i.

    • Jeg kan bekræfte at garagen i det Nordsjællandske er uovertruffen. @dan-wils sørger tilmed for afholdelse af diverse arrangementer, herunder middagen der akkurat nåede at blive afholdt inden landet gik i sort.
      @ole-wichmann Nu du i forvejen er til Alfa, så kunne du jo kigge lidt på en ældre Giulia som den på billedet fra garagen. Den hvide er min, og fungerer fint som hverdagsracer, og kører også ret godt når vejen svinger. Priserne på dem varierer, men er man ikke ligeså hysterisk som mig, kan man blive glimrende kørende for rimelige penge. Jeg anerkender dog at den hverken er cabriolet eller coupe – men den kører fra de fleste af dem.

    • @skaanning og @soeren-s-pedersen – tak for de rosende ord omkring garagen. Lidt facts: 60 m2 bygget i træ med tegltag. Isoleret betongulv og 15 cm Rockwool i vægge og tag. Opvarmes af varmepumpe, der nemt varmer de 60 m2 op, og samtidig tørrer luften ud. Det var faktisk det billigste af projektet. 11.500 for varmepumpe inkl. installation.
      Håber vi kan køre forbi på en ViaRETRO tur POSTcorona…

    • H.P Thygesen
      Det er skam også ganske hæderligt og tilmed med lift, værktøj, presse, trykluft, 12 m arbejdsbord o.m.a der skal til for at holde bilerne i tip-top stand..
      Det sagt, så bliver der blot vasket gulv og fjernet affald ugentligt, så der er pænt og ordentligt og altid klar til den der skulle have brug for det..

  • Ja, jeg kan nu bedst tilslutte mig Michaels forslag om en BMW 1 coupe, der er bare så meget 2002 over den og den kører kanon.
    Var 99,9% i bestillingsfasen af en ny som firmabil for 12-13 år siden, men da jeg skulle beslutte mig for om jeg ville betale EKSTRA for enten simpel air-con eller klima anlæg i en bil til dengang 450.000 sprang jeg fra…[Læs mere]

  • Man kan godt kalde Isdera Commendatore 112i for en enhjørning, da den er så sjælden som overhovedet muligt. Kun ét eksemplar findes og som blev præsenteret i 1993. Den kommer nu til salg på RM Sothebys årlige […]

    • Drømmebiler skal have mågevinger og skal vises med dørene åbne. Dagens bil har endda vinger over motoren, hvilket gør den helt optimal. Eller osse skal det være en Ferrari!

    • Synes ikke videre godt om dens form. Den der Erator GTE ser bedre ud.
      Kendte ikke de 2 biler, så tak for info.

    • Enig med @skaanning , Erator GTE ser smartere ud.
      Men endnu hellere originalen, en GT40!

    • @morten , for nogle år siden prøvede jeg faktisk den eksakte bil på @carsten-w ‘s billede og skrev om det her:

      Fiberfab Caribee: En mands drøm

      Det er også en drømmebil.

    • Jeg mødte Eberhard Schulz på Geneve-udstillingen i 1985. Der udstillede han en Imperator (CW 311) i rød.
      Han gav mig et par brochurer på med Isdera’s program. Jeg har dem stadig.
      Se i øvrigt filmen “Carnapping”.

    • @peter-bjoern Så vidt jeg har forstået er den hvide bygget på et chassis som Eberhard Schulz havde.
      Han lod sig overtale til at sælge det til en herre der ville bygge Commendatore nummer 2. Kort tid inde i projektet blev de uenige om udførslen af arbejdet og deres veje skilledes.
      Eberhard Schulz har skrevet et åbent brev hvor han forklarer sig, og oplyser at den hvide bil ikke kan anerkendes som en Isdera Commendatore 112i.
      Der er endda vist også brugt et stelnummer fra en Imperator for at få den på plader.

  • Nogle af verdens allersmukkeste biler kommer fra det legendariske samarbejde mellem Ferrari og Pininfarina. Men det sluttede for tre år siden – var det nu en god idé?
    Jeg omgås ordet “legendarisk” med fo […]

    • Storheden ligger i fortiden – det kan ikke udtrykkes klarere end “Thansen banjo”, som @klaus-r gør det – forfaldet er i fuld gang.
      Det ligger også klart, at VW gør hvad de kan, for at slippe af med Lamborghini og Bugatti. Man kan have sin tvivl om disse mærkers fremtid generelt, på egne ben bliver det nok mere end svært for dem at løfte fremtidens udfordringer …

    • @dan-wils , @klaus-r – jeg er enig med Dan og Klaus i betragtningerne om de gamle Ferrarier designet af Pininfarina, og Dan har en interessant pointe med interiør og cockpit, der på Testarossa ligner hjemmesløjt lavet aftenen før premieren, hvor Dinoens og 308’s cockpit er meget raffineret. Pininfarina har dog også haft nogle skæverter uden for Ferrari. Det grinede vi meget af, da jeg for snart manger siden arbejdede for Hyundai…

    • Talbot Samba Cabriolet er også fra Pininfarina :-)
      Jeg tror ombygningen var på deres fabrik.
      Jeg har stadig et Pininfarina skilt fra Samba i værktøjskassen.

    • Selvom at dagens artikel handler om Ferrari, har der sneget sig billeder af andre fabrikater ind i galleriet: Alfa Romeo er repræsenteret med bl.a Duetto’en, som jo blev præsenteret på Geneva Motor Show i marts 1966. Modellen var den sidste fra Battista Pininfarinas egen hånd, og han døde måneden efter lanceringen.

      I Geneva Motor Show 2010 viste Alfa Romeo en prototype, baseret på Duetto designet. Den fik det mærkelige navn “2uettottanta”, som jo nok virker bedre på italiensk end på dansk. Der er også et billede i galleriet af denne bil. Nedenfor kan I se hvordan Pininfarina koblede de to designs sammen.

    • @peter , nemlig – og det var for at illustrere, at Pininfarina jo også før havde formået at lave både biler til Ferrari og til andre mærker (der er også en BMW og en Peugeot i billedgalleriet).

      Nogle designs var mere vellykkede end andre, som @soren-w er inde på. Om Matrix har jeg hørt det onde rygte, at det eneste italienerne designede på den var Pininfarinaskiltet :-)

      Samba har de vist bare givet et stoftag, @ole-wichmann? Det er en doven løsning, de der har fundet på.

      Interiøret i Testarossaen har jeg nu altid godt kunnet lide. Altså, det er ikke så klassisk lækkert som i 308’eren og heller ikke et af Ferraris bedste interiørs som sådan – men jeg vil da hellere sidde i en Testarossa end i en ny Ferrari. Blandt andet har den jo en gearstang!

    • Samba er jo en lettere ombygget Peugeot 104, som er designet af – nej, ikke Pininfarina (selv om designhuset og Peugeot har lavet en del sammen), men derimod Paolo Martin. Han arbejdede til gengæld hos Pininfarina i de år hvor udviklingsarbejdet med model 104 foregik, så det er da tæt på. Samme Paolo Martin har – i sin tid hos Pininfarina – designet flere andre, bl.a. Fiat 130 Coupe, Rolls Royce Carmarque, Lancia Beta Monte Carlo, og sandelig også Ferrari Modulo, som altså aldrig kom forbi showbil stadiet.
      For lige at få os tilbage på Ferrari sporet, så bør Leonardi Fiovaranti altså nævnes. Han står bag nogle af de mest ikoniske Ferrari-Pininfarina designs overhovedet.

    • Fuldstændigt enig, @klaus-r : Fioravanti var lige præcis hovedkraften bag min favorit, Daytonaen fra 1968. Den var en radikal modernisering af Ferraris formsprog med de bløde kurver og jeg har bare ALTID været vild med den bil, en ûber-GT om der nogensinde var været sådan een.

  • En skøn julehistorie

    Julen gør mig blød i sjælen og jeg er i denne tid bliver jeg let rørstrømsk når det gælder hjertevarme historier. På nettet var jeg faldet over nedenstående fortælling om en amerikansk […]

    • Så kom jeg i julehumør, det billede af de glade forældre foran deres gamle bil er skønt. Hvis jeg skal finde mine forældres allerførste bil er det en hvid Ford Anglia 100E fra samme år som jeg er født – det ville være fantastisk hvis den stadig findes, men tror det næppe.
      Billedet af Mercedes flippene fra Le Mans 99 er stadig noget af det vildeste jeg kan huske at have set fra motorløb, de lever stadig på youtube.

    • …og dejligt at der ikke findes en BMW 329..!?!

    • Hmm, så lykkedes det alligevel @kaj , men til beroligelse for @soren-w lukker dette BMW “Window of Opportunity” for denne gang – 330 og 335 er for nye …

      Jeg synes sådan en “Badewanne Taunus” sidder lige i skabet med sit rene og skarpe Uwe Bahnsen design. Så selv et meget fint eksemplar på Kulturhavnen i Helsingør sidste år.

    • @michael-s-lund , så ejeren ud til at have et bedre liv?

    • Jeg så ham ikke Claus, men vi ved jo, at livet generelt er bedre, når man har en klassisk bil! Han var sikkert henne for at drikke en kop ViaRETRO-kaffe☕️😉

    • Nemlig, @michael-s-lund : Måske endda med hele den glade familie, Lille-Per, onklen, konen og dem alle!

      @soren-w , der kommer mere BMW senere, det kan jeg godt love dig…der er så mange jeg stadig skal prøve.

    • For nu at efterabe @kaj så er en BMW 335 ikke nødvendigvis for ny:>) https://www.supercars.net/blog/1939-bmw-335/

    • Man kan bare sætte sig ned og udregne, hvornår en given bil med et givent tal i modelnavnet bliver omtalt og beskrevet. Er det noget inden Volvo 340/343/345 ? Og så kommer der noget med MB 350 og 380. Ind imellem en Ferrari 365.
      Ak, ja, vi er nok alle døde, inden tiden kommer til den glemte Mazda 929 coupe…
      Men hvad med biler uden cifre i navnet? Hvordan kan de få lov at optræde i en weekendmartine?
      Det ligner en strukturel krænkelse af biler uden cifre! Jeg har aftalt med hende den alternativt begavede frue fra Kunstakademiet, at vi som protest smider en Ferrari 250 GTO i havnen. Den er jo bare så privileige-blind i forhold til en Fiat Regatta…fy for hulen!
      Men jeg ville da så gerne høre den omtalte 929 omtalt her på VR… men det bliver nok graven, selv om jeg ikke er videre gammel…

    • Ups, du har ret @jewer . Det smuttede lige med den 335, faktisk har jeg selv en bog, hvori den er omtalt. Efter lanceringen i 1939 blev der kun produceret 415 stk – krigen tog den. Men hvem kørte i dem? Det gjorde forskellige topofficerer og andre i toppen af NS-hierakiet. En af dem var Heinrich Himmler, som havde en 335 Cabriolet.

    • Vi må – om man så at sige – bare tænke kreativt @skaanning , så skal du nok få din 929 Coupé-historie. Den såkaldte serie-HB blev præsenteret i 1981, så vidt jeg kan se. 40-års fødselsdagen er således lige rundt om hjørnet. Den kan være tættere på, end du aner, så hold lige hestene, før du og akademi-fruen kyler en 250 GTO i havnen ;-)

  • Hejsa guys.

    Mangler I en net radio blandt mange net radioer eventuelt til garagen, automobilos’en eller bare at have med sig. Så tjek ind her: http://www.radio-danmark.dk/au/totally-radio-70s
    Her findes et hav af udvalg og genre. Find en du kan lide og se om den tilfredsstiller jeres behov. Pist. Linket er bare et eksempel. Men musikken passer…[Læs mere]

  • Det er smukke billeder og en sjov beretning fra dengang da Dick Catron forsøgte at sætte ny hastighedsrekord på Bonneville saltsletten i 1963.

    Dick Catrons tog til Bonneville Salt Flats i 1963 med amb […]

    • Fantastisk stemningsfulde billeder. Og jeg var faktisk med på saltsletten i 1963! Eller, jeg er faktisk årgang 1963, og min salig far kørte den gang i en 2 taks SAAB i hvid, dog med færre klistermærker…
      Tænker at det tætteste vi når på stemningen herhjemme er Rømø Motorfestival…

    • En cool farvesammensætning med rød på hvid !

    • Ak ,ja ! Havde planlagt at se Land Speed Records på Bonneville i forbindelse med en større rundtur i det vestlige USA!
      Men vejrguderne ville det anderledes! Saltsletten stod under vand, da vi ankom! Ludere og lommetyve gik arbejdsløse rundt i Wendover! (nærmeste by)! Men så snart vi må igen, står USA på rejseprogrammet! Håber Hertz stadig udlejer Corvetter til den tid……!
      Hilsen Henning Hjorth

    • Det var tider må man sige.
      At forestille sig lyden af en tunet Saab 2-takter, på saltsletten…….det må ha´ lydt som
      en bisværm af enorme proportioner!

    • Hvide biler var tydeligvis trendy den gang, selv @soren-w ‘s billed viser en hvid bil. 😎

    • Åh ja Søren W jeg kommer også fra et SAAB hjem hvor min far startede i 60erne med en 96 og fulgte med indtil han pludselig købte en Honda Civic i 90 erne. Jeg fortsatte så de næste 20 år med familietraditionen, har stadig en fin 95 2.3 turbo som nok snart kommer til salg da min datter mener den bruger for meget benzin til hendes pendlerkørsel. Findes der mon købere til sådan en?
      Jeg er vild med de gamle smalnæsede SAABer men husker også lyden og at de skulle have olie i benzinen hele tiden. Tror I ham svenskeren med den røde vil bytte lige over?

    • Mine 2 yndlings onkler, Henry og Kaj, kørte begge Saab 2 takter i tresserne. Jeg var vildt facineret af det der “friløb” som jeg ikke helt forstod som 5-7 årig. Da så onkel Kaj fik en Stationcar, hvor vores fiskestænger kunne ligge uden at skilles ad, blev verden ikke bedre.
      Monti.

    • Desværre er der i de sidste mange år drevet rovdrift på saltsletten, hvilket har medført at den i flere sæsoner har været umulig af køre på.
      Sidst jeg var på Bonneville var i 2015, og på Harley’en var det decideret farligt at køre ud i den oversvømmede saltlage. Faktisk havde jeg en halv aftale med Lars Oktan om at møde ham (og hans Nimbus) derovre, men hans køretur blev også aflyst.
      Det kunne have været fedt at være ung dengang det var på saltsletten det foregik, men man kom ikke derud uden Far som chauffør – der er ca. halvanden times kørsel fra Salt Lake City derud, og det går bogstaveligt talt gennem “the middle of nowhere”. Og så skal man præcis samme vej hjem igen…..

    • Elsker det specielle design, så har lagt en 93B 1959 på lager til jeg får tid :-). Tror nu det bliver et rally inspireret projekt. Men lyden ved rekordforsøg er ubeskrivelig.

    • Og for dem der ikke nåede det i aftes på DR2 så kan den genses på flere kanaler – dilemmaet mellem Saab vs Volvo.
      En mand der hedder Ove:

  • Mikael Breiding blev registreret som medlem 5 år, 8 måneder siden

  • Dansk historisk motorsports to store fyrtårne fik begge en hård medfart i 2020. CRAA i Århus måtte bøje sig for forårets hårde nedlukninger, mens CHGP i København forsøgte sig med at skubbe arrangem […]

    • Helt enig med @jakob356
      Er bestemt tilhænger af bybanerne. Økonomien i form af flere tilskuere kræver sikkert, at klasser for nye biler deltager, ellers er jeg bestemt ikke tilhænger af Legend, TCR e.l. klasser til historiske motorløb.
      Ideen omkring lufthavne er nok den der holder bedst på den lange bane(!). Vi har en del nedlagte militærlufthavne, som vil være fantastiske til motorløb.
      Jeg mener at huske, at Niels Brøchner, før han lavede Classic Race Aarhus, havde planer om at omdanne den nedlagte del af Tirstrup lufthavn til en permanent racerbane. Selvom Niels var genial til at få politisk opbakning, lykkedes det dog ikke.
      Men han fik skabt CRAA, hvilket i sig selv er enestående.

    • Hovsa, jeg glemte konklusionen:
      Hvis det skal have nogen gang på jord, skal der utvivlsomt involveres en repræsentant for politikervældet. Vi skal altså have fundet en der både er dygtig og bil/motorsportsinteresseret, og gerne (måske helst) en fra rød stue. Men findes det?

    • Jeg er nabo til CHGP ( bor mindre end 100 meter fra banen) og får derfor fribilletter, som jeg og min kone sætter stor pris på; også selv om vi begge stemmer rødt:)
      Men der er mange i nabolaget som er modstandere, der er alt muligt i vejen med et sådant arrangement, støj, forurening, spærrede veje osv.
      Vanløse Lokaludvalg lavede en undersøgelse i udvalgets område, som vist nok viste, at der var flest der var imod.
      Men jeg vil gerne have arrangementet, men kan godt undvære legend bilerne.

    • Ærgeligt at tanken bag en østjysk Goodwood ved at lave en bane kun til klassiske biler ved Wedelslund gods ikke lykkedes. Man kan sagtens ane potentialet til et par årlige arrangementer lige som i Goodwood. En klassisk raceweekend, en hill climp event, en speed event og selvfølgelig med flyopvisning og alt det andet show der følger med. Folk og fæ og erhvervslivet i hele midtjylland kunne nok godt lokkes til med den rigtige markedsføring, men anlæg og drift af banen kræver en milliardær. Måske noget for Anders Holch, Henrik Lind eller andre med penge og passion. Men men men der bor jo folk forholdsvis tæt på og så dør sådan en ide jo allerede i opstarten.
      Jeg synes stadig havnearealer er de mest velegnede også i Århus.

    • Det er rigtigt at der bliver mindre klasser med gamle biler, mindre eksotikere og mere showgøgl ala Legend cars. Alt sammen ikke så fedt, og Corona får måske endnu flere til at falde fra. Sixtyfivers har gjort det godt de sidste år, men skifter nu fra København til Aarhus?!? Indercirklen med klubberne incl. ViaRETRO fungerer dog godt i København. Den har Aarhus endnu ikke løftet til samme højder.
      Nå, håber bare, der bliver et eller andet klassisk race i 2021..?

    • Krydstogt terminalen i KBH ville være et perfekt sted lige pt, og det varer nok lidt tid inden der kommer gang i den industri igen. Men ellers er Avedøre Holme som Jakob skriver helt perfekt – der bor ikke mange derude.

      Hvis det ikke er Classic Race så bliver det ikke i byen, det vil være umuligt politisk at få lov til at lave en weekend med alm race, Formel 1 var et fint eksempel på det, Formel E kunne måske være lykkedes.

      Måske der bare skal lidt (mange) flere udenoms aktiviter omkring de eksisterende baner som JR og RD og laves historiske weekender på de faciliteter?

      ps, håber bare der bliver ræs næste år – endte med at følge F1 i TV så sulten var jeg

    • Jeg er meget imponeret over Goodwood, det er der stil over, og så er det konsekvent gennemført klassisk, ikke noget Legend her. Det kunne man godt lade sig inspirere af, men Danmark er nok ikke “stor nok” til, at det kan lade sig gøre.

      Det kunne være spændende med et rigtig gadeløb “Danmark rundt” inspireret af Mille Miglia og Targa Florio. Der er mange fine steder i Danmark at vise frem. Der er da også et par baner man kan besøge for at få lidt rigtig race ind over.

    • @jensby Enig, hvorfor ikke lave bruge de baner vi har, inkl. Knutstorp :-)

    • Ja det er næsten som i en gammel Jesper Klein ting, hvor Akraft diskusteres
      Forsker: Der er overhovedet ikke nogen som helt fare ved Akraft
      Reportere: jo, men kan man placere et værk alle steder ?
      Forsker: Jo jo sagtens…
      Reporter: Også på rådhuspladsen ?
      Forsker: Jammen nej.. der bor vi jo.

      Til byløb, måske udtaget Formula E trækker meget store veksler på beboer og andre – det ER vanskeligt og bør egentlig også være vanskelig

    • Uanset hvor man placere et stort arrangement med larmende køretøjer vil der være utilfredse naboer. Det er vel af samme grund at de danske motorsportsbaner har et begrænset antal specielle”støjdage”? Uanset hvad slags køretøjer der indgår vil der være nogen der synes det skulle være gjort et anderledes valg. Gætter på arrangørene af de nævnte gaderace gør hvad de kan for at tilfredstille flest muligt, inden for hvad der reelt er fysisk og økonomisk muligt. Det ville jo egentlig være dumt at fjerne de moderne klasser hvis det nu er dem der rent faktisk gør det muligt at få arrangementerne til at hænge økonomisk sammen. DTC har jo f.eks tidligere bragt tv transmissioner med sig. Lidt ligesom når man ser hoppeborge til alle mulige arrangementer, fordi arrangørene ved at når der er underholdning til de mindste giver det automatisk også flere voksne besøgene som bruger penge.

    • Jeg tror det er en god ide at tænke disse arrangementer ud af de store byer, ja ud af byerne i det hele taget. De fleste beboere ønsker dem ikke, mange potentielle tilskuere bliver væk da de ikke orker at bøvle med at finde parkering eller sidde i kø på vej til og fra. Jeg tænker også at det kan gøres billigere uden for byerne eller i det mindste uden for midtbyerne. Det årlige (eller er det hvert andet år?) airshow tiltrækker mange tusinde mennesker på militære lufthavne langt fra byerne, det bør et klassisk race også kunne.

    • Tror også hvis der kunne laves enighed om noget Goodwood noget (Rømø, som lidt nyere spiller snuser lidt til tanken) men der bør kunne findes plads ved en herregår / slot , dem har vi jo mange af !!!

    • Personligt er jeg heller ikke vild med Legends og andre moderne klasser som en del af “historisk motorsport”. Jeg tror bare, vi bliver nødt til at indse, at arrangementer a la Goodwood ikke er realistiske i Danmark. Økonomien er i forvejen anstrengt og uden Legends og hoppeborge, går det ikke.
      Man kan drage en parallel til industrimesser, hvor markedet i Tyskland er så meget større, at det giver mening at have specialiserede messer, mens vi i Danmark har HI i Herning og Automatik i Brøndbyhallen, som begge viser en lille del af alt og ingenting.
      Når vi på et tidspunkt får en hverdag tilbage, der minder mere om det vi kender, tror jeg tendensen vil fortsætte, desværre.
      På den side kan vi jo også se, at mindre arrangementer, som f.eks. Munkebjerg Hill Climb, kan eksistere.

    • Modena Cento Ore – hvor man kører rally på offentlig vej mellem 5 racerbaner, hvor man så kører race. Det skal man nok til Italien for at opleve.

    • Helt enig med @klaus-r. Classic Carpark er også for mig en stor del af sådan et arrangement. Det fungerede rigtig fint i Århus, hvor man kunne holde udenfor området på Tangkrogen.
      Og så synes jeg at man til sådan et arrangement skulle invitere nogle af klassikerne fra Classic Carpark ind på nogle opvisningsrunder på banen. Det synes jeg vil være sjovere end Legends og DTC og andre ting. Evt med et nummer (evt magnetskilt) på døren, så @Ebberfeldt kan fortælle publikum hvilke modeller der kører rundt lige nu.
      Fint at gå rundt og kigge på Carpark, men det er altid sjovere at se og høre bilerne når de bevæger sig. Ligesom Gentlemens Corner sidste gang.
      Nu har jeg aldrig været til Goodwood men det må være den perfekte begivenhed. Ræs på banen og klassiker gæsteparkering rundt om.

    • Mange af de historiske kører på husholdningsbudget Og pris for at deltage er steget med årene Modsat af hvad Niels lovede i Aarhus Og deltagerne blev flyttet ned på Tang krogen langt væk fra banen hvis man skal se de andre køre De nye biler har fået de bedste pit pladser på strandvejen Og sidste år blev overnatning forbudt i pitten og det lig en udgift mere ligesom hygge med de andre deltagere forsvinder om aftenen Og risiko for dyre skader er også større end ved deltagelse på permanente anlæg

  • Jeg må lige forsvare den kære Saab 900 cab, Peter!

    Du kalder den “tung”, ser jeg, men jeg vil nu nærmere kalde den “solid” – for sådan føles den i sin kørsel. Men ikke tung som en gammel Volvo 242.
    Nuvel, den er da ikke så agil som en Lotus, men det skal man jo heller ikke forvente.
    “Kedelig” siger du også. Ikke enig. Designet både ude og inde…[Læs mere]

  • Tak for de gode input. Tænker nu ikke den kommer til at køre meget i sne eller på is. Det er jo stort afskaffet. Men til gengæld nok mere i salt og regn.

    Anyway – efter en del skrivebordsanalyse og granskning af min mave fornemmelse, er jeg nået frem til følgende foreløbige delkonklusioner på de nominerede modeller:

    Coupe:
    Alfa GT 3.2 – Motor…[Læs mere]

  • Arh – det kan s’gu egentlig også godt være at jeg er lidt forkert på den. Jeg havde kun V6’erne i tankerne – som kun kunne fås med firhjulstræk i de første 3-4 produktionsår. Og Brera er kønnere:>)

  • De findes stadig, disse oversete perler, der byder på både sjældenhed, historie, teknik og æstetik til en fornuftig penge. Tror jeg da nok. 
    Det med prisen ved vi nemlig først på tirsdag, for dagens bil er i skri […]

    • Jamen den gad jeg da godt have, Alfetta GT/GTV er en af mine favoritter, og så den ultimative. Men jeg ville have den til at bruge, også til hillclimb og den slags, ikke investering.

    • Det ene udelukker jo ikke det andet, @ole-wichmann

    • Jo, jo, men den er lidt muggen i kanterne :)
      Det skræmmer selvfølgelig ikke en ægte “Alfist” ;)

    • Ikke noget for mig, men det er sådan en bil, der bare SKAL ende hos en Alfist og IKKE en eller en investeringsmand. Og hvis prisen ikke stikker af, burde den da også kunne lande hos en ægte fan af mærket.
      Og den slags holder jeg meget af.
      Sjovt nok fik jeg tilsendt et link til en anden GTV i går. Den ser lækker ud, og en “almindelig” GTV synes jeg virkelig godt om, men prisen er heftig… er der nogen, der kender den?

      https://www.bilbasen.dk/brugt/bil/alfa-romeo/gtv/25-v6-3d/4893129

    • @morten-alsoe , den er bedre end den brune Mitsubishi Sapporo coupé, der blev Ugens Fund :-).

    • @skaanning – Den ser rigtigt godt ud den GTV6, så prisen er ikke meget ved siden af. De skriver at tandremmen blev skiftet i 2014, så tandremmen ville jeg få skiftet inden motoren startes. Skifteintervallet på de Busso motorer er 3-4 år. Det er heldigvis ikke så dyrt, da der er god plads i modsætning til de senere modeller hvor motoren ligger på tværs. Den skal naturligvis checkes grundigt for rust.

    • @jewer tak for info. Er ikke stærk i Alfa, og hænger nok lidt ved i historien om dårlig kvalitet. Kører pt. Porsche, og er blevet glad for den indiskutable kvalitet i alt fra A til Z.
      Men sådan en GTV frister nu alligevel. Den er sgu lækker. Kunne godt lave en lummer analogi med kvinder som tema, men jeg vil ikke anholdes af MeToo-folkene…

    • Det ville ellers ikke være så svært at skrive metoo-delen med ind i analogien, @skaanning :-).

      En opdateringen på buddene: Der er her tirsdag morgen 12 timer tilbage af auktionen, og den er stadig kun budt i 13.250 USD. Det synes jeg stadig er et lavt udgangspunkt for aftenens slutspurt.

    • Uhh… lækker og behørigt “klistermærketunet”hvad kan man forlange mere? (det er jo ikke fredag endnu).

    • Jeg er fristet – meget fristet. Er spændt på hvad den ender på, og tror at der stadig sidder nogle stykker og holder kortene (og budene) tæt til kroppen.
      Mener at der for nogle år siden gik en tilsvarende for over 30K Euro.

    • @sven Jeg må indrømme at jeg selv er lidt i tvivl, men de Turbodelta jeg har set solgt på andre auktioner, har ikke et “D” i stelnummeret.
      Sælger er spurgt om ægtheden længere nede i salgstråden, dog uden at svare – hvilket jo naturligvis ikke er betryggende. Samtidig undrer jeg mig også over, at budene ikke allerede er kommet længere op.
      Oprindeligt var det også på tale at denne Turbodelta ombygning skulle kunne foretages af den sælgende forhandler, og der er vist flere ombyggede GTV i omløb med dette sæt monteret. Hvis jeg havde en ægte Turbodelta, ville jeg da også for længst have fået stelnummeret verificeret ved FCA Heritage, netop for at undgå enhver tvivl.

    • Sælger har svaret dette mht Turbodelta

      norinofu (The Seller) 60
      @michele.mortarino there is no mention of the words “autodelta” or “corversion kit” in the registration papers of the car.
      The car is homologated as a Alfa Romeo “116” with exceptions to the standard homologation mentioned.
      Specifically mentioned: engine, turbo, carburetor, airbox, aluminum wheels.
      Homologation date: April 1979
      Homologation Date as a historic vehicle: September 2015
      Tire size options 165 and 185, Engine Power 150 HP and top speed 203 KMH are listed in the standard fields of the registration papers.

      Hope this helps

      Ved så ikke om det bekræfter eller afkræfter originaliteten. Det er under alle en lækker bil og da den er i Europa tvivler jeg på at det bliver amerikanerne der byder den op, så måske en chance for en god julegave

    • @jensby Som @sven skriver mangler der jo netop et billede af typepladen til at bekræfte bilens originalitet. Det har jeg bedt sælger om at fremsende. Desuden er jeg lidt uforstående overfor at man sætter sådan en sjældenhed til salg, uden at have dokumentation fra FCA Heritage på bilens originalitet.
      Der må være flere med samme tanker, da bilen fortsat ikke er budt ret højt op. Foreløbig er den jo næsten billigere end en standard GTV i fornuftig stand……

    • Du har helt ret, der er en original til salg på Subito
      https://www.subito.it/auto/alfa-romeo-alfetta-gtv-turbodelta-anno-1979-reggio-emilia-360605434.htm

      Ved godt det er en original rallybil, men prisen er også en anden………

    • @jensby , jeg kiggede også på de rallybiler der er eller har været til salg, og det er trods alt noget HELT andet.

      Når det er sagt, så solgte Artcurial (tror jeg det var ) en Turbodelta for 36.000 Euro og et andet hus een for 20-25.000 stykker tilbage i 2016-2014.

      Jeg tror @klaus-r er inde på noget af det rigtige med spørgsmålet om den er bygget af Autodelta eller har fået eftermonteret et kit hos en forhandler.

    • Jeps, her er Artcurials bil, hvor man i fotogalleriet kan se nærbilleder af stelnummeret: https://www.artcurial.com/en/lot-1979-alfa-romeo-2000-gtv-turbodelta-coupe-no-reserve-2400-518#popin-active

      36.000 Euro, nemlig.

    • Det virkelig mærkelige ved Artcurial bilen er at den blev produceret i 77 og solgt i 79 og at hele homologeringen foregik i 79!

    • Det er efterhånden min konklusion @claus-ebberfeld – også fordi han åbenbart ikke har tænkt sig at poste en billede af typepladen.
      @jensby At der er “ged” i stelnumrenes rækkefølge på Alfa Romeo specialmodeller, skal man ikke tage så tungt. Bilerne er homologeret i 1979 da alle 400 var bygget færdige, og det har formentlig taget Autodelta lidt tid.
      Uden sammenligning i øvrigt kører nogle af de sidste Montreal modeller rundt med nogle af de tidligste stelnumre, da de først leverede karrosserier jo havnede inderst i bunken.

    • @sven Prisen er også derefter, men billederne er desværre elendige. Til gengæld er der ACI på bilen – og måske sælger så også har et certifikat fra FCA.
      Tror efterhånden godt vi kan afskrive artiklens bil som en kopivare

    • Så kom der svar på min forespørgsel om originalitet. Det udrydder vist enhver tvivl om at bilen er en replica – havde den været ægte, havde han naturligvis et billede af den:

      I am sorry, but I cannot provide you with a close up picture of the type plate before the end of the auction.
      The car is in the garage at the other end of town, and I cannot make it there back and forth in time.

      Alfa Heritage cannot provide a certificate of originality for the turbodelta cars, because they do not have according documentation to do so.

      Thank you very much for your interest and have a good day
      Michael

    • “Replika” vil jeg nu ikke kalde det, @klaus-r : Hvis den er lavet i 1979, så er det jo nok netop et af de forhandlermonterede kit, og det blev jo også til en Turbodelta. Bare ikke bygget af Autodelta?

      Prisen er nu krøbet op på 22.500 USD med halvanden time tilbage, og det virker mere rigtigt.

      I linket til den italienske bil til vilde 68.000 Euro står der godt nok noget om, at Turbodeltabilerne havde eget stelnummer, men på denne side (https://www.automobilismo.it/alfa-romeo-alfetta-gtv-turbodelta-1-introduzione-auto-5415) står nærmere det som sælgeren siger: Alfa / Autodelta havde ikke styr på hvad der var hvad, så i dag er det svært at sige. Hvis basisbilerne er taget fra den almindelige serieproduktion, så har de måske netop IKKE haft egne stelnumre? Meget usikkerhed, i hvert fald.

      Men hvis den tyske bils papirer fra 1979 siger at den har turbo og 150 heste, så er den under alle omstændigheder noget særligt, ikke?

    • Og så er den solgt: 29.999 USD var højeste bud.

  • Aha, @jewer – jeg har kun kørt dem med forhjulstræk. Men ligemeget, jeg er sikker på at en TT er bedre end sådan en overvægtig solstatsposeur i sne alligevel. Og TT’er er også kønnere.

  • Hent mere