Med den danske 35-års-grænse kan vi i år inkludere hele 1983-årgangen i rækken af klassiske biler. Men hvis du ikke allerede har hovedpine denne 1. januar, så risikerer du at få det ved at kigge på listen over de nye klassikere.
Selvfølgelig er der lyspunkter, det er der da – og dem kommer vi til senere. Men når højdepunkterne generelt er småbiler og året så i øvrigt også indeholder det hæderkronede mærke Alfa Romeos absolutte nadir, så er tonen slået an: 1983 er bare ikke det man vil kalde en stor årgang.
Og for at tage den slemmeste Alfa Romeo nogensinde først: Ja, det handler om ARNA – det katastrofale samarbejde mellem Alfa Romeo og Nissan. Begge parter havde egentlig brug for en benzinindsprøjtning, dengang i firserne – for Nissan havde endnu ikke fået fodfæste på det europæiske marked og Alfa Romeo havde ikke et passende modtræk til Volkswagens fremstormende Golf. Samarbejdet virkede sikkert logisk og som en god idé dengang – ja, det gør det faktisk også i dag, hvor mange andre bilfabrikanter arbejder sammen på kryds og tværs.
Noget af det bedste man kan sige om dette foto af en Arna er, at det er en flot lokation.
Sagen er bare, at slutresultatet ARNA, der altså debuterede i 1983, er blevet beskrevet som “kombinationen af det værste fra de to mærker” selvom det stik modsatte var hensigten. Den korte beskrivelse ville være morsom, hvis ikke det var så tragisk, at den faktisk er sand. Bilen ligner og kører som en Nissan, men er skruet sammen og ruster som en Alfasud. Den kan også beskrivelse som “den italienske Allegro”, bortset fra at den nok er værre som bil i sin periode betragtet.
33’erens interiør. Jeg husker det som om jeg var vild med det dengang. Selvom jeg i dag ikke rigtigt kan se hvorfor.
Noget af det allersæreste ved projektet er dog, at Alfa Romeo samtidigt arbejdede med deres egen model af cirka samme størrelse – og her bliver årgang 1983 lidt mere opløftende: Alfa 33 debuterede også i 1983 og var ligesom ARNA også en videreudvikling af den gamle Alfasud-drivline – men lykkedes på alle måder meget bedre. Bevares, der er stadig tale om en bil, der primært tiltaler alfister, måske især som klassiker betragtet – men 33 var en stor succes for italienerne og der kom i dens lange levetid et par teknisk spændende varianter også.
33 som Sportwagon kunne også fås med firsernes store modefænomen, firehjulstræk.
Men som sagt er 1983 ikke mindst minierne år: En af de største i nyere tid, Peugeots 205 debuterede i denne årgang, og de første kan altså nu kaldes klassikere. Den udvikling er selvfølgelig forlængst overhalet af, at GTI-varianten er blevet anerkendt som sådan for flere år siden, men en tidlig 205 i bar model er da heller ikke uden charme – jeg hører, at der findes folk der stadig pendler i sugediesel-205’ere.
En kæmpesucces. GTI’eren ER blevet en klassiker før sin tid, men mon det sker for 1,1’erne også?
Det ved jeg faktisk med sikkerhed, at der findes folk der gør i Volkswagens Golf 2. Der utroligt nok også debuterede i 1983. Det siger måske noget om, hvor langt frem vi er kommet i tid – og hvor gode masseproducerede biler faktisk var blevet på dette tidspunkt. Måske især Golfen: Det var immervæk dén, som ARNA skulle slå – og som trøst kan man vel sige, at den ikke var den eneste, der mislykkedes.
Det ser jo enkelt nok ud, det med at bygge en god bil: Men få fabrikker fik det perfektioneret som Volkswagen gjorde det med Golf 2.
Om det gør en Golf 2 til en stor klassiker? Ikke i mine øjne. I mange år brugte jeg den som kendingsmærke: Når man kørte ud af byerne, langt ud via landevejene og drejede fra på de mindre af dem, så kom man på et tidspunkt til en gård eller bare et hus, hvor der stod en rusten, uindregistreret Golf 2, der ikke var en GTI – det var min definition på “landet”. Men de tider er vist forbi.
Det lykkedes ikke Fiat at konstruere Uno med samme modstandsdygtighed. Men det var ellers en fin bil.
Og inden nogen brokker sig over rosen af Golf 2’eren: Hvor ofte ser man nogen pendle i en Fiat Uno? Eller måske mere tolerant: Hvor ofte SER man overhovedet en Fiat Uno i dag? Ja, jeg så selv en Turbo i.e. i perfekt stand i sommer, men der var jeg også mundlam og stum over synet og har ikke set nogen siden. Men den er altså af samme årgang som Golf og var vel en næsten lige så stor salgssucces. Gud ved hvor de er henne i dag? Set med de positive briller på, så øger det gevaldigt de få tilbageværende status som klassikere.
Den Civic jeg allerhelst vil have – og ja, gerne i den farve: Shuttle. Stensikker klassiker.
Det samme gælder den af de mange minibiler, som jeg allerhelst vil have: Honda Civic. Den når heller ikke Golfens rubusthed, men til gengæld har den noget andet – herunder et rigtigt frækt design. Mange vil nok mene, at det kulminerede i CRX-modellen, men dels har jeg jo haft sådan en – dels synes jeg den ekstreme Kamm-hæk er mere kontroversiel end CRX’eren mere klassiske kileform. Det er dog uomtvisteligt, at motorerne i Civic kulminerede i den lille coupé: 125 hestekræfter fra en 16-ventilet motor kunne sætte enhver Golf på plads.
Jeg kan til nød modstå en Renault 25 i de typiske farver blå, sølv og hvid. Men hvis den var brun, så ville jeg give et kontant bud!
Heldigvis er der andet er økonomibiler i årgangen, og en af de bedste er Renault 25. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvorfor, men jeg har altid godt kunne lide Renaults efterfølger til 30. Faktisk nåede jeg så vidt som til at prøvekøre en 25 Baccara V6 automatic, men farvekombinationen sølvmetallic og gråt læder ydede den ingen retfærdighed: Havde den været dobbelt- eller sågar triplebrun, så havde jeg slået til. Den kørte ovenikøbet fantastisk og der er jo bonuspoint bare for navnet.
Den magi er der imidlertid ikke mange andre af bilerne i 1983-årgangen der kan diske op med, og generelt vil jeg bare forholde mig høfligt, tilbageholdende og afventede i min velkomst af disse nye klassikere.
Den lækreste bil i 1983-årgangen?
Herunder er en komplet oversigt over de biler, der debuterede på markedet i 1983 – ifølge Wikipedia. Jeg kan ikke umiddelbart se, at der skulle være glemt noget, men jeg håber det egentlig. En superbil eller to? Omvendt står BMW M6 på listen, men det må have være en Wikipediaskribent, der har haft det ligesom jeg – “der mangler højdepunkter, jeg skriver lige M6 ind som en selvstændig model”. Men sådan kan det jo blive småt for enhver her i 1983-årgangen.
Som sædvanligt er tørre kommentarer og kloge betragtninger velkomne.
B
Godt nytår til alle. Mit nytårs fortsæt er at kommentere lidt mere end jeg har gjort i år. Undskylningerne er nok for dårlige men jeg har brugt tiden på at lave et “lille” sjovt hus i Billund bestående af 21 klodser stablet oven på hinanden.
Årgang 83 husker jeg tydeligt da jeg var ved at være færdiguddannet arkitekt og bildesign betød rigtig meget i drømmene om en karrieremulighed. Ved at beskue årets aftapninger kan man godt undre sig hvad de kære designere brugte deres kræfter på, måske Braun kaffemaskiner og lignende. Selvom jeg havde en skøn men gennemrusten Alfasud så havde jeg et godt øje til Fiat Uno turbo og 205 GTI i de kommende år som drømmebil for en ung men endte med at bytte min Alfasud med en 1750 Bertone inklusiv rød nylak for 25.000 kr ja det kunne man dengang. Jeg tænker de små fartbomber var temmelig pebrede prismæssigt allerede dengang. Min designmæssige favorit det år var absolut Honda Civic og det smerter mig i dag at se hvor gennemført grimme biler Honda laver nu, de burde skamme sig. Til gengæld er der lige landet en Honda s2000 i Autogalleriet i Risskov den er en fryd for øjet.
Jeg mangler ord… Havde glimrende glemt, alt den støj for øjet, som bilindustrien bød på i den periode.
De minder i alt sin forskrækkelighed om,hvad der sker når hestemedicin og hjemmebrændt sprinklervæske indtages i drop…?
Åh puha, hvis ikke øjelågene var tunge i forvejen, så bliver de det af at se den liste. Jeg tror jeg skal en tur ud i garagen og hive dækkenerne af nogle biler fra før 1983.
Jeg var lige ved at blive begejstret, da jeg så den nye Jeep Cherokee fra 1983, den minder om min 1996 model. Men så kom jeg til at tænke på årgangen før. En af mine venner kom faktisk til nytårsaften i går i sin 1982 Cherokee, og den ser bare så meget mere klassisk ud. (Billedet er fra i sommer).
Slam! Alfa Romeo ARNA på bordet som det første om morgenen på den første dag i et nyt år, men så blev man da vågen … det kunne være sjovt at se, hvad “BIL Revyen” skrev om den dengang …
Ellers er min favorit på listen også Honda Civic i tredje generation. Den var fed, da den kom frem og designet holder stadig, synes jeg.
1983 var også året, hvor Toyota lancerede 4A-GE motoren, der med sin 16-ventilede top skulle afsløre, hvad Golf 2 GTI var – en gumpetung sag.
Begge er eksempler på noget, der dengang varslede, at japanerne kunne være blevet “leaders of the pack” i bilindustrien, men som bekendt stod de ikke distancen.
Jeg har været en tur på klassiker biblioteket, for jeg syntes, at 1983 så lidt BMW-mæssigt tyndt ud. Og ganske rigtigt – 1983 var året, hvor den Claus Luthe designede (en af mine helte, som nogen måske ved) BMW E30 først for alvor gik i produktion (ca. 200.000 stk.). I de sidste par måneder af 1982 lykkedes det dem kun at producere ca. 15.000 stk. – helt efter det sædvanlige BMW-mønster. Så vil man have en første årgangs E30 er 1983 reelt året. 1983 var også året, hvor E30 kom med fire døre som den første i 3-serien.
Således “lutret” er det bare at sige godt Nytår og velkommen til et spændende 2018!
Kilde: The complete book of BMW, every model since 1950, Tony Lewin, 2004 (ISBN 0-7603-1951-0)
Godt nytår. Alfa Romeo Arna, jeg har sagt det før, jeg kunne godt tænke mig en, mest som provokation. Det ville være sjovt at rulle ind til Bella Italia i den…
Selv om Peugeot 205 nok er den mest succesrige set i bakspejlet, synes jeg egentlig at Civic og Uno er de skarpeste firser designs.
Min far købte en ny Uno 45 Fire i 1986 og det er den første bil han har passet på. Den fik Pava fra ny og blev vasket regelmæssigt. Alligevel rustede den over alt, selv torpedoen og taget.
Peugeot 205 var mere afrundet i designet og måske derfor mere tidløs. Og rustmæssigt af langt bedre kvalitet. Derfor ser man stadig Peugeot 205 på vejene…
En der er ikke rigtig nogen drømmebiler født i 1983…
Det er dog den absolut fedeste kreation ud i campingvogne her ovenfor @soren-w! Hvor kan vi se flere billeder af den?
Kunne vi ikke lave en temadag med, hvad vi hænger efter vore klassiske biler?
Ved at tage en 1983 Nissan Cherry, burde man ret enkelt kunne lave sig en Arna replika.
Så har man da haft lidt sjov ud af den årgang…
Nej, 3′ generations Civic er i mine øjne den bedste Civic, som også 3′ generations Prelude, så sådan en måtte det godt blive.
Ellers synes jeg det er at strække den, at putte konceptbiler på listen.
Godt nytår til jer alle.
Min ældste søn kører i en FIAT Uno årgang 60S 1987 – den sidste af den første serie – men den er efterhånden bygget lidt om :-)
Næh, ikke meget interessant at vælge mellem i årgang 1983. I øvrigt er det ikke interiøret i en Alfa 33, der er billede af – men en Alfa 6 :>)
Så forstår jeg bedre, hvorfor jeg ikke kunne huske hvad jeg kunne lide ved interiøret i en 33’er, @jewer !
Interessant så mange der peger på Honda Civic, der jo p.t. ikke nyder den store status i klassikerverdenen – udover lige GTI-varianterne og det vil i praksis sige CRX. Som på Wikipedias liste er opført som en separat model. Jeg husker stadig også den megen debat (eller var det bare en væg af ligegladhed?) som min gamle Civic 1,3 S (forgængergenerationen til de viste Civic) rejste.
Også interessant at ingen nævner Toyota Corolla GT Coupé (AE86): Den er jo ellers spurtet op i anseelse de sidste par år. Og er i øvrigt også en utroligt lækker sportsvogn.
Med de ord vil jeg også begive mig ud i garagen og skrue på noget fra 1972 :-)
Min kone har haft nogle af de nævnte biler som pendler bil. Efter en lang række Mini’er fik hun en brugt Honda Civic af 1. version.
Siden (da jeg var Fiat forhandler) Fiat Uno (1100 motoren fra 128) i fire år. Den fik en ny bagklap på garantien. Uno blev kåret som året bil 1983 af de europæiske motorjournalister. De næste fra Lancia Y10, Fiat 500 Sportivo og 600 Spotivo, de var langt bedre beskyttet mod rust.
Arna blev aldrig markedsført i Danmark, så sådan en har jeg ikke prøvet. Men Alfa 33 var en virkelig dejlig bil. Min var en 1,5 IE med en sports udstødning (uden Kat). Den kørte jeg i ca. 5 år/150k km uden problemer. Solgte den til en kollega, som også kørte 5 år og vist også ca. 150k km.
Tror godt jeg kunne lokkes til sådan en M6. En kæmpe kanon på min fars arbejde havde sådan en, så har altid haft et godt øje til den. Ved dog ikke rigtig om jeg kan “bære” sådan en.
Forstår dig godt med den skrækkelige Arna @ole-jagmann. Det vil være et fedt prank at komme til Alfa-møde i sådan en! Som triumph-mand har jeg tit haft lyst til at købe en Acclaim (hvis de ellers ikke er fortid), og troppe op i den til møder og se, hvad de fine herrer med TR5 og TR6 Pi (tilhører selv det selskab) ville sige!
Ja, 1983 er lidt sløj. Snuppede nok også en Honda, men federe er de heller ikke.
BMW M6 er forrygende, men man kan godt se, at den står på tærsklen af “spoiler-tiden”. Selve grunddesignet er helt i top, men jeg synes bedre om krom end skørter og matsorte sager.
Så det blev nok 635 csi, jeg købte. Med omgående afmontering af den lille hækspoiler! Helligbrøde?
Nu var der jo lige den forskel, @skaanning , at Triumph Acclaim faktisk ikke var en dårlig bil. Sådan een har jeg også altid godt kunnet tænke mig. Men den er jo også en ÆGTE klassiker :-)
Jeg synes en del af dem er fede alfa33/uno/AE86/205/golf2/civic – mindes især 1,5gt lidt anonyme biler, men “vigtige” synes jeg. Det er vel blandt disse, at de fedeste gti biler blev lavet?
En beige Citroën BX 16TRS, eller en guldmetallic Mercedes-Benz 230 W123, kunne jeg sagtens bruge fra den årgang!
Godt nytår.
Kom Renault 25 ikke først i 1984? Den vil nok være mit førstevalg herover, hvis ikke jeg ville satse alt på frygtelighedsfaktoren og vælge en Arna.
Det ser ud til at Wikipedia definerer en bils fødselsår som det år, hvor den blev præsenteret offentligt, @martin-lindoe-westergaard . Hvilket jo også giver god mening, synes jeg. Renault 25 kom godt nok først til salg i marts 1984 (ja, det var jeg lige nødt til at slå op – så meget Renault 25-nørd er jeg heller ikke…), men blev faktisk præsenteret året før.Og for at bidrage til forvirringen, så blev den nummer to i Årets Bil 1985.
Super valg, ellers: Jeg kan lige se dig en en R25 Baccara.
Skal snobberiet fortsætte Arna kan da ikke være så dårligt et køb Men de er nok for billige og tro Alfister kører ikke klonede biler Vedr de ruster væk det skyldes vel at de stod ude i den frie natur ind til de blev solgt ikke 2-3 uger men år ligesom Domi opbevarede Jaguar og Rover og andre på en græsmark ved Varde med samme problem på dette tidspunkt og nogle år forinden Claus Ebberfeld det du ikke kan huske vedr Instrumentgruppe på Alfa Romeo 33 var at de sad på ratstammen og fulgte med når man hævede eller sænkede rattet det gjorde de ind til facelift i 87 model som fik et helt andet instrumentbord som også var mere rengøringsvenligt Alfa Romeo 33 af første aftapning havde også en meget blød undervognsopsætning så Alfasuds gode svingegenskaber forsvandt Det blev bedre med facelift i 87 modellen
Godt Nytår… OK så ,melder jeg mig også til flokken der synes man er liiige lovlig hård ved Arna… Egentlig var Nissan Cherry jo en køn bil, og en af de første jap’s hvor den amerikanske stil var erstattet af et mere no-nonsense look. På den måde synes jeg faktisk den kunne minde om en tidlig Golf… glatte flader, kileform, rigeligt glas, et “letbenet” udtryk. Og den eneste visuelle forskel til en Arna er faktisk trekanten.
Det kan da godt være den var noget skrammel, men den var også en tidlig udgave af nutidig bilindustris shoppen hos hinanden, og det er da signifikant. Og der er sq da en del klassikere der egentlig er noget skrammel.
Det er sjovt at tænke på hvilket eftermæle den havde haft hvis den nu var blevet en kæmpe succes.
Jeg synes i øvrigt at Golf 2 er langt mere helstøbt end Golf 1.. så tag mig ikke for alvorligt