Det er nærmest umuligt at ignorere Tyskland i automobilhistorien, så jeg vil mene man går glip af noget ved at gøre det.
Jeg og ViaRETRO elsker diversitet, og indenfor de sidste få uger har vi (igen) været igennem både Japan, Frankrig, Tyskland, Mexico og sågar Senegal. Det er (for) længe siden jeg har været i England og nyde deres autounivers – men til gengæld skulle jeg, når I læser disse ord, efter planen snart sætte mine fødder på italiensk jord. Dérfra kommer mange af de helt store højdepunkter, og jeg gætter på at der kommer mere derfra. Men da det jo ER Italien er det ikke sikkert det lykkes, vel?
Min gamle 1986 Alfa Romeo Giulietta Lusso 2.0 var en virkelig lækker vogn.
Det er der bare større chance for, når vi taler tysk. Jeg beundrer ærligt talt nogle gange hvor smertefrit mine nu over 95.000 kilometer i min 1984 Alpina har været – og tænker så tilbage på min på rigtigt mange måder helt og aldeles sammenlignelige 1986 Alfa Romeo Giulietta 2.0 Lusso. Direkte konkurrenter dengang – og det er de (vel?) stadig i dag, hvor de begge er klassiske biler. Giuliettaen var en fed vogn, faktisk – brunmetal med tweedstof slårt klar den hvide Alpina med de (også) funky sæder, ligesom selve grundformen på italieneren efter min mening (men det kan man sikkert diskutere) ER mere spændende end den ellers ret tidløse E30-karosse. Men hvad nu hvis jeg havde kørt 90.000 kilometer i Alfaen på knap to år?
Min nuværende 1984 Alpina C1/2.3 er også en virkelig lækker vogn. Og, vil jeg holde på, bedre.
Jamen, det er da HØJST spekulativt. Men jeg er ret overbevist om, at der var gået mere galt. Altså alene de fire elruder mod de to i tyskeren: Allerede i min superkorte ejertid af Alfaen var de bøvl med elruderne. Og bremserne. Og ting der generelt føltes som om de var ved at brække eller falde af eller begge dele. Bevares, Alpinaen har heller ikke været fejlfri: To gange har den strejket på den mange kilometer, begge gange på grund af manglende benzintilførsel. Den ene gang var relæet til benzinpumpen stået af, her for nylig var det selve pumpen. Den så meget original ud, pumpen – og hvis den virkelig har holdt i 41 år, så har den vel også udstået sin tjenestetid?
Pumpen var fra Bosch, en af verdens største underleverandører til biler – også andre en tyske.
Og så er der bare hele fornemmelsen ved Alpinaen – bilernes svar på at komme hjem til sin trygge SAS Lounge. Velkommen, jeg har savnet dig-Ja, jeg har også savnet dig-fornemmelsen. Det er rart. Og der er i dette tilfælde nul fradrag i køreglæden: Det er win-win-win. Jeg elsker den bil, der for mig beviser, at man sagtens kan have varme følelser for en tysk bil.
Ligesom jeg vil mene man kan have for mange andre tyske biler. Jeg har haft nogle stykker, og dem har jeg alle været glad for. Og ikke kun for deres kedelige pålidelighed. For sådan har det i al retfærdighed ikke altid været – og det ER heller ikke det, der driver værket for mig og min entusiasme for biler, tyske eller ej. Men de kan altså bare noget, de tyskere – og jeg vil mene, at man går glip af noget, hvis man som bilentusiast aldrig har haft en tysk bil. Hvad mener I?
Claus, jeg kan godt følge dig.
På klassiker siden er jeg jo alene til englændere, men jeg har dog slidt mange firmabiler op på vejere med 60 – 70.000 km om året gennem 35 år !
Mine første firmabiler var altid franske, da vi var et fransk firma; og tro mig de var ikke alle i lige god kvalitet; bunden blev nået med Citroën Xantia i første aftapning.
I mit sidste job, hvor jeg dog var 20 år, var der mere frit valg på hylderne, så her sneg sig hurtigt en Saab 9-3 ind. Da de ikke længere var mulige at købe/lease forelskede jeg mig i en Alfa 159, men har var svaret fra leasingselskabet: “det duer altså ikke, en Alfa kan ikke holde til at køre 60.000 pr. år !”
Så jeg endte med en VW Golf i luksus aftapning, og efter denne “sad jeg fast”; det er lidt samme følelse med VW som med din Alpina; jeg føler mig hjemme.
Så de efter følgende firmabiler blev alle VW, og i dag har jeg en VW Arteon Shooting Brake som køkkenbil :-)
@Claus – hvorfor skulle en BMW eller Alfa ikke kunne holde til at blive kørt. Min første Bertone havde jeg i 22 år, og brugte den i begyndelsen som hverdagsbil. Jeg skiftede olie, vand og normale sliddele, that’s all (efter yderligere 10 år hos ny ejer, som kørte DASU Cup løb i den, skulle motoren dog renoveres). En vel vedligeholdt bil kører sagtens mange km.
I have always been a fan of German cars, currently own two Stuttgart classics (one of each make), have owned two classic BMWs and an Audi Coupe, as well as a BMW E36 Coupe company car. For me, they are better – on average – than pretty much any others, though I confess my C123 has been a bit disappointing recently on the reliability side.
I have driven many British cars, all – with the exception of my first car, a Dolomite – company cars, and they have been generally OK; nothing specially good or bad.
One Japanese company car – a Honda Prelude – that I have to say I really liked, but Japanese cars generally don’t touch me emotionally, and one Italian company car – an Alfa 156 2.5V6, the most disastrous car I ever had. Beautiful, but disastrous.
The thing is, I really like Italian classics – or perhaps more accurately, I like the idea of them; after all, an Alfa Bertone or Lancia Fulvia, for example, would be a fine classic for my garage and I love the look of them both, but my fingers got badly burnt with the 156 and when there is only room for one or two classics at a time, my default is German, something which is perhaps not unrelated to my being half German.
My father ran a Citroen GS and a Volvo 144, both of which I drove quite a lot back in the day – I liked them both – and can think of a number of French classics I would be happy to own, but it comes back to how many and how often to change them…and there are still many German cars I would like…like @henrik-driver, perhaps I have also “got stuck”. Maybe one day I will take a chance on an Italian again.
Min hidtil eneste tyske bil var en Porsche 924 turbo. Smuk bil, men med den typiske grundige selvfølgelighed, der kendetegner mange tyske biler. Styretøjet var tungt uden al for megen føling med vejen. Det var ikke en bil, hvor man tager en omvej på vej hjem alene for at ramme apeks og accelerere på vejen ud af svinget.
Jeg solgte den efter 2 mdr. til en rallykører. Den har siden kørt Montecarlo Historique.
Konen havde en BMW 320e. Glimrende bil, men meeget spartansk i udstyret – og alt var sort. Så er en grå vinterdag mere spændende.
Efter min mening er der mere sjæl i andre landes biler.
Ignorant eller fattigrøv?
Jeg har aldrig haft en tysk bil, hverken klassiker eller hverdagsbil.
Som klassiker kunne jeg godt se mig selv i en Porsche 911 (selvom den er endnu mere mangfoldig end MGB), men jeg har ikke råd. Så ignorant eller fattigrøv?
Man kan jo også kalde det ignorant kun at køre rundt i en Alpina?
I øvrigt oplever jeg ikke flere problemer i mine engelske, italienske eller franske hverdagsbiler end folk gør i tyske. Det er en skrøne!
Men jeg har intet imod tyske biler (kun russiske, kinesiske og amerikanske p.t.) og det er mangfoldigheden der gør ViaRETRO spændende.
Det lykkedes mig at ankomme til Italien, og sandelig om ikke også tyske biler har sneget sig ind på det område, hvor italienerne engang var suveræne: Fikse bybiler. Akja! Nedenstående er dog en tysker, hvor det måske er blevet lidt for meget:
@alfahahn og andre – jeg tror på mange måder GTV “Bertone-coupe” er Peak Alfa, som man siger på nydansk. Derfor tror jeg faktisk mere på dén over 100.000 km end Nuova Giulietta, Lusso eller ej. Og jeg villle i princippet elske at bruge en GTV på samme måde: MEN! Jeg sidder ikke godt i en GTV, der ikke er noget ergonomisk vidunder. Så det vil alene af den årsag ikke fungere. Hvorimod jeg har kørt hjem fra Polen i eet ryk og direkte på arbejde i Alpinaen.
Når man taler firmabiler, @ole-wichmann, så er det imidlertid også et spørgsmål om bønnetællerne gør: Det er lidt et særligt område – især som klassikere :-). Nu ved jeg godt at bønnetællerne generelt ikke er i særlig høj kurs på ViaRETRO, men det vil også være ignorantisk ikke at anerkende, at de generelt er rigtigt gode til at tælle bønner og læse statistikker. Og til at være fri for de følelser vi andre lægger i emnet.
Nu mener jeg bare ikke der rigtigt findes nogle statistikker over fyrre år gamle biler? Ret mig gerne, hvis jeg tager fejl.
Og faktisk vil jeg ikke udelukke, at man med tiden kan rette de fejl, der måske på bybiler gav dem et dårligt ry? Ret mig igen gerne, hvis dét er for jubeloptimistisk!
Jeg er ignorant. Jeg har aldrig ejet en tysk bil. Det har jeg det fint med. 911 er for almindelig, resten har lidt svært ved at vække min interesse. Fine biler, ingen tvivl, men at have en selv ?
I øvrigt overhalede jeg i dag 2 tyske biler på den 3-sporede E20 ved Fredericia i dag. Umiddelbart ikke noget særligt, men jeg måtte ud i tredje spor i min 50 år gamle 2-cylindrede, franske bil, og de trak ikke ind bagefter. Tilfældigt at det var tyske biler ? Næppe ! ;o)
@ce det virker som et deja vu.
.. som Allan Olsen synger i sin sang Aston Martin 66:
Oprindelig kørte han Audi
Han har altid været vild med tyskerne
Altså ikke med selve tyskerne
Men deres biler må man bøje sig for..
@tony-wawryk: What went wrong with your 156?
@leo-jensen, sjovt nok kan jeg sagtens forstå hvad du mener med det med “men at have en selv”. Også det med ikke at trække ind – eller en anden fordom, den med at BMW’er aldrig bruger blinklysene. Dét kan jeg så berette, at jeg for ikke at puste mere til fordomme selv bruger mine blinklys på Alpinaen forholdsvist konsekvent.
For et par år siden måtte jeg køre en kammarats BMW hjem, da vi var ude og købe en Mazda MX5 til ham. Den kørte såmænd udemærket, og til min store overraskelse havde den en afviser stilk. Flot at de har installeret det til gæster!
Lidt ligesom de engelske pub ejere der har installeret håndvaske til udlændinge på toiletterne…
Nuvel mine herrer – jeg har brugt Alfa 75 2.0 som dagligbil og W123 280C og W107 500SL-88. Alle 3 gav daglig køreglæde på hver deres måde. Jeg er kørt hjem en sen nattetime fra et spillejob i Alfa 75 uden at frygte et nedbrud. Klassiske biler kan bruges som dagligbil hvis man sørger for at de er serviceret og vedligeholdt korrekt.