Den norditalienske by Milano er velsignet med hele tre lufthavne, og den ene har noget særligt at byde på.
Og det er jo ikke fordi Milano er verdens største by, men af diverse historiske årsager har millionbyen alligevel tre gange flere lufthavne end København. Jeg er som oftest fløjet til Bergamo i mine forskellige bilærinder, men for nogle uger siden skulle jeg flyve fra Malpensa – og dér ligger et museum i nærheden.
Museet hedder Volandia.
Javist, Volandia er egentligt et luftfartsmuseum, hvilket også er mere end passende, når det hele ligger ikke bare lige ved siden af lufthaven men også er placeret i de gamle Aermacchibygninger. Og ja, man kan faktisk godt besøge Volandia alene for det. Det kunne jeg også sagtens have fundet på, da min første kærlighed indenfor mobilitetsmaskiner i virkeligheden var fly, og museet dækker dén historie fint af – selvfølgelig set fra en italiensk vinkel.
Hvem kan eksempelivs ikke lide en F-104 Starfighter? Dem brugte Italien også.
Men jeg var der, fordi jeg på en messe for år tilbage havde fanget, at ASI, der købte prototyperne fra Bertone efter konkursen, af – igen uvisse årsager – havde hovedparten af dem opbevaret og ikke mindst udstillet på Volandia. På mit seneste besøg på de breddegrader havde jeg derfor planlagt med lidt luft i programmet, så jeg endelig kunne komme forbi. Og dét kan jeg kun anbefale til andre at gøre ligeså: Stor var min overraskelse da jeg opdagede, at der ikke engang skal ret meget luft til, da museet viste sig at ligge i gåafstand fra lufthavnen.
Det ser ikke ud af meget – men bag disse mure…
Proceduren er en smule sær, når man kommer fra lufthavnen til fods – for man ankommer til en lukket port, hvor der står at man skal ringe til et telefonnummer. Men det gjorde jeg, og på engelsk men i passende tyk italiensk accent blev jeg lovet at en ansat ville komme ned og åbne for mig, og det skete – hvilket var ligesom at åbne porten til Himmerriget. Hvis man altså kan lide Bertone. Hvilket jeg tænker, at alle der læser dette kan. Forfatteren kan, som man kan se herunder:
ASI står for Automotoclub Storico Italiano, og med deres køb af Bertoneprototyperne gjorde de en historisk stor heltegerning for at bevare en meget vigtig del af italiensk bilhistorie på italienske hænder. Så det er kun passende af aflægge et besøg, når man lander i en italiensk lufthavn, ikke? Man skal bare vide det – og derfor fortæller jeg det til alle ViaRETRO-læsere: Malpensea er lidt mere end bare en lufthavn.
Gak ind og bliv klogere.
Egentlig er ASI flittige til at fortælle historien, da de forholdsvist ofte viser nogle af perlerne i samlingen frem: Den første gang jeg stiftede bekendtskab med dem var på en særudstilling på hjemmebanen i Padova – og sidste gang var på ViaRETRO-turen til Torino, hvor ASI og Bertone havde et stort og flot hjørne på et piazza, der var dedikeret italiensk bildesign. Og det siger næsten sig selv, at man med det tema aldrig går forgæves.
Du kan lide italiensk bildesign? Så SKAL du forbi Volandia.
Jeg tror nemlig ikke det kan overvurderes, hvor meget Italien har betydet for moderne bildesign – og måske særligt Bertone? Det sidste er nok til diskussion, men en tur på Volandia leverer bare meget krudt til det argument. Når man er på de kanter kan man jo lige slå et smut forbi Alfa Romeo-museet også, og så være heldig at se den fabelagtige Carabo, der på mange måder markerede starten på det hele. Et sted på filmrullerne har jeg et foto af mig selv, der knæler foran Carabo.
Men hvis luften i kalenderen ikke levner tid til det, så vil jeg dog sige, at Bertone Runabout på Volandia siger meget af det samme: Kileform, centermotor og glem “vi plejer at gøre…”!
Bertone Runabout er genial!
Det var Bertone fantastiske til i de sene tressere, og det må have givet hovedpiner hos Pininfarina, Ghia, Touring og stakkels Zagato, når de skulle prøve at følge trop. Bertone var flyvende dengang – hvilket er meget passende, når man ser dem igen på Volandia.
På en måde holdt det jo godt ved op i halvfjerdserne, og een af de allermest berømte “fiaskoer” fra dengang var der skam også: Bertone Tundra fra 1979 var designet til at være en Volvo, men var – selvfølgelig, kan vi sige i bagklogsskabens klare lys – alt for moderne, smart og bare pæn til at være en Volvo. Egentlig baseret på Volvo 343, men på klassisk italiensk vis bare meget mere lækker – og det kunne Volvo ikke arbejde med dengang i sluthalvfjerdserne. Men det kunne Citroën, og selvom Tundra ikke er direkte relateret så minder den dog påfaldende meget om den senere BX – ikke sandt?
Volvo Tundra fra 1979. Eller skal vi kalde den Bertone Tundra?
Forklaringen er, at Citroën også brugte Bertones hjælp, da de skulle formgive deres kommende salgsucces – som vi i dag kender som BX. Der som bekendt blev en succes. Det kan ikke rigtigt undre nogen, at Bertone lod idéer fra den ene prototype flyde over i den næste produktionsbil – thi det er ligesom hele idéen med prototyper, ikke? Det er bare ikke altid vi tænker over, at det kan ske på tværs af mærker – men det ser man meget tydeligt i det store opbud af prototyper på Volandia.
Og ALLE brugte Bertone dengang – ja, man kan nærmest undre sig over, hvordan de kunne gå konkurs! Men okay det var så også først senere. Jeg vil mene, at de sene tresserne var Bertones absolutte højdepunkt og at de langt ind i halvfjerdserne og firserne var en designnaturkraft, som man måtte regne med. Selv britiske Jaguar var omkring Bertone med prototypen herunder – men det meget britiske navn Ascot:
Hvis vi lige skal komme tilbage til Citroën og noget hvor vi alle kan være med: Ja, den XM som jeg for nylig bekendte min kærlighed til er også designet af Bertone og kan også ses på Volandia. Den kritiske entusiast kan så sige, at det jo ikke er noget særligt at se en XM – men det bliver det, så man ser den i selskab med eksempelvis Ascot og som besøgende prøver at forstå de kreative urkræfter, der drev Bertone frem og op.
XM’eren stod i samme lokale som Acsot – og det er vel ingen ringe bedrift, når den kommer godt ud af dén sammenligning?
Et designhus designer dog alt for penge, og selvfølgelig var det ikke sensationelt det hele. Med mindre man kiggede godt efter. Alle ved jo, at Fiat X1/9 også er et Bertone-design, ikkesandt? Hvis ikke man vidste det før, så gør det nok op for een, når man har set Runabout-prototypen. Men at Bertone også arbejdede med alternative varianter over den lille centermotorsportsvogn var ganske spændende at se. Og kontrasten til de helt store fra Lamborghini – Miura og Countach – var bare slående. Tænk lige over, at eet designhus tegnede dem alle.
De kræsne feinschmeckere kender måske allerede de hidtil nævnte biler, men det rigtigt spændende ved Volandias samling af Bertoneprototyper er ikke mindst dem man måske aldrig har set før – endsige hørt om. Nu havde jeg faktisk før forholdsvist nyligt (også på ViaRETRO-turen til Torino i efteråret…) set Bertones Lamborghini Genesis, og synes stadig den er voldsomt lækker. Altså en kassevogn med V12 kan ikke rigtigt være kedelig, men Bertones design på toppen af det er jo nærmest sensationelt. Det er den til højre i billedet:
Men prototypers skæbne er jo nu engang at være prøveklud, og nogle gange (måske oftere end det modsatte, faktisk?), så bliver det bare ikke til noget. Om det er for for radikalt, for tidligt, for dyrt, småt eller upraktisk kan nogle gange være svært at sige – men det interessante ved ASIs samling på Volandia er, at det hele er her på een gang, og så kan man jo selv prøve at være dommer over hvorfor det ikke blev til mere. Og det kan være svært, når man står overfor noget hvor man tænker at “det kunne være blevet den første lækre elbil”, den smukkeste Aston Martin eller den offroader, som BMW (etc…) aldrig byggede. Og ved siden af dem (eller nær ved…) står så alt fra Fiat Punto Cabriolet til Volvo 780 – hvor man nærmest ikke KAN lade være med at tænke at vi alle burde have noget designet af Bertone.
Dén tanke er svær at slippe efter et besøg på Volandia – og det er som sagt meget, meget nemt, hvis man flyver fra Milano Malpensa. Det gør jeg igen om et par uger, og det er lige før jeg tænker at jeg vil aflægge et besøg igen. Tippet er hermed givet videre, og jeg kan ikke forestille mig nogen bilentusiast vil tage skuffet derfra. Herunder lidt blandede indtryk – og dertil kommer mine varmeste anbefalinger:
Fantastisk historie, og fantastisk at det meste af Bertone-samlingen er reddet. Desværre var der uenighed blandt arvingerne til Nuccio Bertone, så en del af de spændende prototyper; Lancia Stratos Zero, Lancia Sibilo, Lamborghini Marzal og andre blev i starten af 2010’erne solgt til private via auktioner. Italienske ASI gør meget for at bevare bilhistorien i Italien – vi burde have noget tilsvarende i Danmark, som har økonomi og ressourcer til at bevare de vigtigste bilhistoriske bilmodeller i Danmark. Museer og private samlere i Danmark gør meget, men vi mangler et organ med politisk magt.
Men vi skal glæde os over Bertone-samlingen i Malpensa, og den skal besøges ved lejlighed.
Fantastisk sted, tak for tippet, dét må jeg selvfølgelig ned og se.
Jeg har været stor fan af Bertone, siden jeg første gang så en Alfa Romeo “Bertone”.
Jeg er blevet ligeså imponeret af Giuigiaro, og han havde jo en aktie eller to i Bertonen, ligesom den mere moderne AR Brera. Jeg faldt også over Ferrari Dino 308 GT4, designet af Bertone huset. Det er en gennemgående tråd, at jeg falder for det, Bertone står bag.
Det er jeg vældig tilfreds med, og jeg glæder mig til Volandia, taaak!!
@tocoman Det var nu ikke på grund af nogen uenighed blandt arvingerne, men derimod på grund af svindel oppe på direktionsgangen der pludselig efterlod Lilli Bertone og Stile Bertone med en meget stor skattegæld til den Italienske stat som gjorde at de basalt set gik konkurs. Deres bilsamling blev så vurderet, og Stratos Zero, Lamborghini Marzal samt Bravo, Athon og Corvair Testudo blev samlet vurderet som værende ligeså meget værd som de øvrige biler. Lamborghini fabrikken blev så tilbudt at købe de forskellige prototyper, som de pænt takkede nej til, hvorefter det endte med at RM Sotheby’s solgte de få udvalgte dyre biler på deres 2011 Villa d’Estes auktion.
Det lykkedes så senere ASI at overtage den resterende del af samlingen.
What a fine collection – will have to visit if/when I next fly to Milan. The Lancia Stratos Zero turned up at the NEC Classic in 2022 on the Lancia Owners’ Club stand – easily the most dramatic car at the show, and about as extreme a wedge as you could imagine. Underneath that astonishing profile was a Lancia Fulvia.
The Stratos Zero never fails to amaze, @tony-wawryk: I’ve seen it at Retromobile and luckily it is often shown.
@tocoman og @alfahahn, I vil ikke gå skuffede derfra, det garanterer jeg. Giugiaro er jo berømt for at sige, at hans bedste design nogensinde er den oprindelige Fiat Panda – men det har jo også en del at gøre med øvelsen om at tænke indenfor boksen. Hvis jeg skulle se hans meritter udefra, så vil jeg nok hellere pege på netop Alfa Romeo “Bertone-coupéen” fra 1963 som hans mest fuldendte værk. Men gør mig lige den tjeneste, hvis du skulle møde ham, at spørge hvad han synes om Brera :-)
@uno, Corvair Testudo står jo på cirka de samme breddegrader, da den i dag er en del af Giugiaros egen samling – og jeg så den under samme besøg: Endnu et vildt design – og en bil der tydeligt illustrerer, hvorfor nogle prototyper forbliver just det.
Iøvrigt, @tocoman, sjovt du nævner Lancia Sibilo: Dén så jeg (med stor begejstring) på et andet museum, som jeg også har skrevet en artikel om, og som i dén grad også er et besøg værd – læs eller genlæs reportagen her: https://viaretro.dk/2022/05/museums-mandag-biler-og-kunst-i-eet-hus/
Lige lidt bonusinfo: Bertone er genopstået som ultra niche producent af hundedyre sportsvogne på hylden over Ferrari o.l. De har også en moderne version af Runabout på vej. For noget tid siden skrev jeg nogle pressemeddelelser for dem og lavede lidt content til deres website. Bag det nye Bertone står de to belgisk/franske Ricci-brødre, der har tjente deres penge på at etablere og sidenhen sælge en stor ingeniørvirksomhed, der leverer knowhow til bil- og flyindustrien:
https://bertone.it/runabout/
Jeg må have gjort noget rigtigt så, jeg ejer nemlig allerede en bil, som, i hvert fald delvist, er designet af Bertone-huset (det oprindelige altså).
Og så elsker jeg alt ved Runabaout’en samt alle Opel-prototyperne, men Slalom især.
Så vidt jeg husker, så var det døtrene til Nuccio på den ene side i familiedramaet og moderen til døtrene/Nuccios hustru på den anden side, som ikke var helt enige om, det nu var en god idé at erklære Bertone konkurs. Men i hvert fald et tab af dimensioner.
@arne-vollertsen, den genopstandelse skrev ViaRETRO om her: https://viaretro.dk/2025/03/bertone-runabout-bliver-endelig-til-noget-eller-noget/
Og som det fremgår af min tekst, så mener jeg mest (alene?) det er navnet Runabout, der er genopstået. I dén model er der i hvert fald ikke meget tilbage af ånden fra den oprindelige. Måske ville min skepsis blive gjort til skamme hvis man så kunne sige “nej, men designet er ligeså genialt som originalen” – men det kan man ikke.
@claus-n, det er tankevækkende, så mange prototyper Bertone lavede for Opel – og hvor få med noget der bare lignede Bertoneindsflydelse i sidste ende nåede produktionen. Du HAR gjort noget rigtigt.
@ce mon ikke det er bønnetællerne i Detroit, der bestemte det? Jeg tror det i hvert fald. Og føler ikke det er meget bedre nu under PSA/Stellantis.
Mener kun det er Kadett E Cabriolet, Astra F Cabriolet samt Astra G Coupé og Cabriolet, Bertone fik på gaden af Opelbiler.
Så ja det er ikke mange holdt op imod prototyperne.