Medlem Claus Ebberfeld

Jeg så også bilen på Facebook i weekenden Claus, og tænkte et øjeblik som dig. “Det var godt nok en billig vej til en Dino” – men med lidt koldt vand i blodet, så ryger der jo hurtigt 400.000 oveni, og hvorfor så ikke købe en færdig bil. Den bil er nu så eksotisk og sjælden at delene ikke ligger på hylden længere, vil jeg tro.
Pladearbejdet er vel det samme som på alle mulige andre biler, hvis man kan banke pladedelene ud selv? Men mekanik og interiør? (Håber at Dan vil kommentere lidt mere kvalificeret senere?)
Jeg tror primært projektet er af “barnfind” typen, hvor det kræver en velhavende entusiast, der er lidt ligeglad med pengene, men som gerne vil stå for at styre projektet og slutresultatet selv. Men så ville lidt kendis faktor have gavnet. Tænk hvis første ejer havde været Gina Lolobrigida havde været første ejer..?

Niels V – Nu bliver sådan et projekt ikke lavet på vilje, tålmodighed og er nul-budget alene, uanset hvordan man vælger at gribe det an, så kommer det til at koste rigtig mange penge, så kan man vælge at fordele udgiften ud på 10-20 år, men bundlinien bliver stort set den samme, tror jeg..

Uhauha, det er en kold spand vand i hovedet på drømmene om den billige luksus-GT, d’herrer!
I kendere mener simpelthen, at den kommer til at koste 400.000 oveni købssummen at renovere?

Så er det godt nok heldigt, at jeg ikke fik sendt beskeden med “bytte med velholdt Jaguar XJ12?”…

@niels-v, jeg er enig med dig i, at alt jo kan laves – om ikke andet fra bunden af. Men det er de andre vel egentlig også – så det handler mest om prisen.

Hvis man har trangen til at lave sådan en Dino, så er det jo lige før man både skulle købe en fin færdig bil – OG denne projektbil: Så har man altid en reference ved hånden samt noget at køre i, hvis projektet bliver alt for surt :-)

Claus Ebberfeld, når tilgangen til reservedele er partiel, så bliver sådan et projekt ekstremt omfattende, så med mindre du mestre pladearbejde, sadelmageri og motor renovering, så er det altsammen noget der skal andre ind over og dermed løber økonomien stærkt..

@niels-v – for 0,5 mill. kan du købe en perfekt bil – endda serie 2. Hvorfor dog så kaste sig ud i en årelang kamp med restaurering og fremskafning af korrekte dele (hvis overhovedet muligt)

@jakob356 – de der originale Cromodora fælge er en magnesiumlegering. Har de stået i en lade i 30 år uden nogen form for beskyttelse, er de vel nærmest ved at disintegrere. Nye replikaer kan dog skaffes, men i alu.
OSI og Audi Coupe er da fine, men det er – som du også skriver – lidt som at sammenligne pærer og bananer.

@claus-ebberfeld – Vi vil dig bare det bedste, og du har vist allerede et ellers meget overskueligt svensk projekt holdende i garagen på femte år, ikk’?

Mit bedste råd må fortsat være at finde en komplet og original bil. Hvilket med garanti også bliver billigere end det her projekt ender med at koste – selv når veteranafgiften er betalt. Og så er man jo kørende allerede til foråret.

Jeg så den også på Facebook, og tænkte et splitsekund over at det var en genvej til en fed bil.
Men da jeg har læst Dans tråd om et ellers velholdt eksemplar, så tør jeg ikke røre ved den.
Hvid det havde været en Jaguar E-type til den pris, turde jeg godt. Den er eksotisk, men ikke så eksotisk ;-)

@ole-jagmann – Tror der kan diskes op med flere skrækhistorier om Jaguar, en der findes om Dinoer
Serie 2 med støbejernsmotoren betegnes faktisk som både solid og ret sejlivet. Men eksempler på uheldige hændelser findes der jo altid……….

Ofte har man læst i diverse tests, at der er rynket på næsen over anvendelsen af dele fra masseproduktion, hvilket med snob-effekt skulle gøre bilen mindre eksklusiv.
Her er der lige præcis konsekvensen af, at der er anvend specifikke dele. De er ikke længere til at grave op – eller koster en formue.

Jeg skal understrege at bilen i sig selv er formidabel og er en kørermaskine.
Jeg blev ramt af uheldige omstændigheder, men det er jo ikke fællesnævneren for modellen.
Nu er motoren i de rigtige hænder og den bliver bedre end ny, når den engang er klar..
Man kan følge udviklingen på denne blog
https://dino-coupe-com.webnode.dk/l/back-together-again/

en helt anden vinkel på det kunne jo også være at købe projektet så billigt som muligt, slagte motoren og andre dyre dele og lave en rigtig low budget dino med motor gearkasse fra en hugger fx an alfa v6 eller et eller andet billigt, gerne penselmalet og grimt karosseriarbejde.
du kan have en kørende dino for 50.000 !
kunne være en show stopper – hvis man har modet til alle de spændende samtaler man får med folk der syntes det er synd osv.

@dw : Damn! Hvor er din coupe dog smuk. Ser frem til, at den bliver vakt til live igen. Hatten af for din ved- og udholdenhed.

Skulle overskriften måske have været “Mareridtsbilen mange har råd til”, @dw ? :-)

@jensen , en restomod ud af denne bil?!? Ovenikøbet een, hvor man fjerner den ene del, der giver bilen navn? Så står verden ikke længere. Dino OG Enzo ville rotere i hver deres grav med 8000 o/min…

Personligt kan jeg nu godt lide, at den her er en Serie 1, @klaus-r : Alu-motoren er den “rigtige” i den sammenhæng, som mange ser Dinoens værdi i. At den er mere besværlig, bilen ringere, og så videre ville jeg sådan set bare tage med i handlen. Tror jeg nok. I den hypotetiske situation, at jeg stod i valget.

Claus Ebberfeld. Taget ud af kontekst, så er svaret ja..
Hvem er jeg, der tillader mig at skyde drømme om et billig Fiat Dino i sænk? Hvis man har mod på sådan, så bare giv den gas og hvem ved, måske er alle tvivlerne gjort til skamme om 5-10 år?
Måske lige gøre sig den ulejlighed at gå ind på dette link:
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=2180003485586646&id=1847465105507154
Som giver et udemærket øjebliksbillede af, hvad spareskillingerne skal bruges til fremadrettet…

Vi burde vel takke “drømmerne”, hvis verden ikke altid er så fornufts og regnearks drevet. De har til eftertidens glæde reddet masser af gamle biler og reservedele fra at ende i jernhandlerens skrotdynge. Langt hovedparten af alle biler rammer i deres liv punktet hvor deres værdi ikke retfærdiggør større reparationer, det er her “tosserne” bliver redningsmanden. Uden en sådan en i ovenstående Fiat’s liv havde folk slet behøvet at diskuterer om den nu bør reddes eller bruges som reservedele, for så havde den forlængst være smeltet om til nye konservesdåser. Der bliver også smidt masser at nye reservedele ud fordi der er minimal efterspørgsel på dem og regnearket siger at så er det dumt at bruge lagerplads på dem.

En nyrenoveret 2.0 i testbænken inden afsendelse til en forventningsfuld Dino ejer

For mange år siden var jeg ejer af en frontskadet Fiat Dino Coupé og en donorkarrosseri. Den Danske skadede blev solgt sammen med fronten af den anden Og er blevet lavet og kører her i landet Resten af den anden blev solgt som gammel jern som det var dengang i 1987 Idag hvis den var blevet opbevaret korrekt ville det være guld værd Men sådan blev mange klenodier jo behandlet dengang ja jeg har også sendt nogle Alfa Romeo samme vej Men det gør jo de overlevende værdifulde Kan være jeg skal gøre det samme ved min Moretti som er meget mere sjælden ifølge Wikipedia er der kun lavet 5 stk og hvor mange mon der har overlevet og er det projekter ligesom min

En tur til alperne med det overordnede formål at køre i bjergpas er altid en god ide!
Fotoet viser os på vej til at bestige Stelvio passet på vej til Italien i +8 eren!
Er i gang med at planlægge endnu en alpetur til sensommeren! Denne gang i 308 eren! (nej det er IKKE en Peugeot!)
Hilsen og god weekend!

Henning Hjorth

Claus,
Fornem beskrivelse, der satte tankerne på flugt, og gav et flash back til vor egen oplevelse i Alperne.
Du nævner din TR6PI, og vor TR6PI strandede bogstavelig talt ved 1600 meters højde. Vor vacuum regulerede benzinfordeler stod helt af, så vi måtte vende, og rulle ned og rense tændrør (elektroderne var nærmest usynlige pga. sod) og skifte motorolien, der var kulsort.

Hvordan klarede din TR6PI højderne??

Mvh.

Peter T. Böwadt

For at gøre det originalt nok, skal det vel gennemføres i en VW boble, en 1100, fra ikke senere end midt-tresserne…

Jeg har kørt 2 alpeture hvert år de sidste 10 år. 1 gang i familie peugeot på vej til Cannes, og som regel ad Gran National Route, og 1 gang om året i gammel Porsche sammen med 3-5 andre Porscher. 2 forskellige ture pga. selskab og hastighed. Det er fantastisk at stå på toppen, men vi finder ofte en “sidevej” opad og kører så langt vi kan komme og bare ned igen. Der er ofte ingen trafik og oplevelsen faktisk større. Sidste kørte vi en rundtur flere gange fra begge sider. Det var Furka pass, Grimsel pass og Sustenpass. Turen, som tog et par timer, blev bedre og bedre hver gang. Vi boede i Hasliberg den dag. Et år boede vi i uvernet-Fours og der udgår veje til 3 forskellige pas.

Men @dw, taler det ikke for at dele 15 pas lidt op? 6-8 timer “i sadlen” lyder alligevel af ret meget. Og jeg tager normalt heller ikke på ferie for at have en stram tidsplan at leve op til :-)

@peter-t-bowadt , min 2.5PI kunne ikke gå i tomgang oppe i de største højder, men ellers var der ingen problemer. Første gang det skete blev jeg noget forskrækket, men når man kom ned i normale højder igen, så kørte den også normalt igen.

@iwan , jeg læste faktisk om en af jeres ture i et gammelt Porsche klubblad i går: Snekæder blev nævnt som et ønskværdigt ekstraudstyr – det var lidt udenfor sæsonen…men spændende lød det bestemt til.

@claus-ebberfeld, jeg vil anbefale at dele dem op, med mindre du og fruen, planlægger 2-3 uger i Alperne..
Tro det eller ej, men det er faktisk udmattende at køre sådanne pas, så planlæg dem i vil køre og tag resten en anden god gang..
De har alle deres at byde på, stærkest for mig, står turen til Col de Turini, som var helt i en kategori for sig selv…

forrige år havde vi en overnatning i Livigno. Da vi kørte derfra spruttede og hakkede min bil og jeg var klar til at skubbe dem hjem til DK. Det viste sig at de 2 andre der var fristet at noget ekstrem billigt benzin i Livigno, havde samme oplevelse og det forsvandt da vi fik plads til noget ordentlig benzin, men tankevækkende at der virkelig sælges benzin som ikke duer. Så tank kun på ordentlige stationer.

Jeg var det lidt forrige år i min 159’er, (som måske en model der kunne gå hen at blive klassisk), her var den store kørefornøjelse primært i de pas hvor trafikken ikke var for slem.
Ellers var jeg på denne tur tilbage i 2002 i en E34 M5 sammen med 8 andre biler.
https://www.m5board.com/vbulletin/race-stories/19770-e34-m5-meeting-swiss-alps-5-7-july-part-1-a.html hvor vi faktisk overnattede på Hotel Belvedere på sidste aftenen
(Billedet er ikke fra denne tur)
Skal man holde pauser er det min erfaring der er for at spise, drikke, eller se noget. F.eks. et slot, en vinbonde eller lign. Et motorløb er også et godkendt afbræk som regel.

(P.S klø på, alle pas skal køres, men bo evt. tæt på Stelvio en af dagene så I kan nå en tur op og ned inden morgenmaden)

Jeg takker for input, d’herrer. Som jeg tolker jeres historier så er den almene holdning, at fire dage med femten pas ud i een køre er i overkanten til en ferietur af denne slags.

Jeg skal i tænkeboks, kan jeg høre. Måske kan vi tage to dage med pas i starten og to dage med pas i slutningen af en ferie? Der er noget at arbejde med, så tak!

Overvej at tage og køre et par dage, tag derefter til en fransk eller Italiensk by og nyd lidt kultur (bilmuseum/teater/mad/SPA) og tag et par pas på retur vejen.

Eksempelvis kunne man tage nogle gode pas og suse til italien. Opleve Alfa museet f.eks. Tage til Genova og opleve lidt hverdags italien i Columbus’ fødeby, og få noget Pasta med Pesto Genovese, Derefter til Venedig (Bo i Mestre på et sted med parkering, og tag bussen til Venedig – klart billigst!)

Efterfølgene tager I til Dolomitterne via San Boldo.
Herefter kan I tage den mod øst via Berchtesgaden og Salzburg, eller lige op via schloss neuswanstein.(og evt. Nördlingen og Rotenburg ob der tauber)

BONUS:
Tager I forbi Berchtesgaden og Kehsteinhaus. Så glem ikke https://www.rossfeldpanoramastrasse.de/en/
Og evt. også https://www.schwarzwald-panoramastrasse.de/Karte

Enig Claus, jeg ville tage den brune Ferrari hele dagen lang. Nothing beats an original…

Ja jeg ville ikke være i tvivl, hvor pengene skulle hen, hvis valget stod mellem de to. Et stk. Ferrari til mig tak. Aaahmen bare kommandobroen på sådan en 400, må være et helt fantastisk sted at sætte nøglen ind – og lægge sine Ray Ban Aviator (med gult glas naturligvis). Jeg kan levende forstille mig, køre sydpå med V12’eren let bumlende ude foran. Lancia’en er dog heller ikke uden evner, og man ville jo være publikum-favorit til samtlige havne-biltræf rundt om i landet. Jeg synes når replikaen er så godt lavet, af en så sjælden bil, så giver det mening for mig.

Dén Ferrari er simpelthen bare for lækker! 😋

Jeg ved ikke om jeg ville kunne leve med en replica, for man vil unægteligt støde på nogle som ville være i stand til at gennemskue eens “bluff”. Forøvrigt også ærgerligt at en så sjælden bil som en Beta Monte Carlo er blevet ødelagt for at lave den. Værst er det med de tåber, som ville have en Ferrari 250 GTO og så skærer en 250 GTE eller 330 GTS op – dén slags burde være forbudt!
Det kunne evt give mening, hvis eens drømmebil var en DeLorean, som jo var elendigt bygget ab fabrik. Hér kunne man jo lave den perfekte selv..

@sorensen Jeg læste den anden dag at nogen vil til at bygge Delorean igen. Om det så skal betragtes som en original, en recreation eller en replika ved jeg ikke?
Vedr. Dagens emne, jeg tager til enhver tid også en brunmetallic original frem for en hvid replika.

Jeg står med et ben i hver lejr, og kan lide dem begge. Personligt vil jeg nok ikke få brugt Lancia’en særligt meget, og kan bedre se mig selv køre til Italien i Ferrari’en – så i sidste ende jeg vælger anvendeligheden og specielt V12 motoren :-)

Har det afslappet med replika’er – bare de er lavet tilpas ordentligt og “taler” til mig.

Original Ferrari !!

@henrik jeg undrer mig også over Strøjers mange kopier. Han har vel sine grunde, men jeg synes nu, det er lidt “snyd”.

Ferrarien er utrolig lækker – og særligt i brun. Har set en håndfuld af dem i virkeligheden, og de fremstår noget mere potente og barske, end hvad de ovenstående fotos giver udtryk for.
Ville gerne eje en – også selv den nok er ganske dyr at holde rullende…

Fidusen med replikaer er vel tit at man modsat med originalen, så har en bil man tør bruge. Støjer som flere nævner er nok mere til at have meget legetøj der må bruges, end til at eje nogle få meget kostbare museumsgenstande.

Altså hvis nogen her kan bygge mig en replika til rimelige penge af en Maserati 450S Zagato uden at ødelægge en original 450S , så vil jeg godt gå i banken og spørge om jeg må låne til en ny bil.
I det her tilfælde så synes jeg at man skal udnytte at original her betyder billigst og helt sikkert også bedst, med mindre man kører “replika-rally” (findes sådan noget egentlig?)….

Læste det som om at Ferrarien var 20000 Euro billigere og det er den ikke. Ved ikke om det er en 90000 Euro bil, men man skal nok overveje det grundigt for der skal ikke meget rysten på hænderne på børserne til før den er halveret i pris over night.

Ferrarien er så tidlig og så lækker jeg aldrig ville få tvivlen.
Den skulle stå ved siden af en SM i Drømmegaragen og så kunne jeg tvivle inden turen til Italien 😀

Det med replikaer har vel også noget med tradition og mærker at gøre.
Der er næppe mange, der rynker på næsen af en Cobra-replika. De er jo stort set alle replikaer. Og alverdens custom-kits er “tilladt”. Som jeg forstår det, går snakken i de kredse mere på, hvilket firma der laver de bedste kopier, end hvorvidt man skal køre original Cobra eller replika.
Der findes også en række Porsche 356-kopier. Her deles vandene nok lidt mere, men kopi-bilerne har deres segment trods alt.
Men forestil jer en Rolls Royce kopi. Er det ikke utænkeligt?
Så det afhænger måske også af mærket, dets historie osv.
Nå, jeg må videre i værkstedet med min Berlingo-replika!

Ferrari 365 GT4 2+2; den første Ferrari jeg mødte in the flesh. Jeg har vel været en 10 år gammel, og dér i Algade, Aalborg på p-pladsen ved Danske Bank, stod den! Også brun og på svenske plader. Jeg gik flere omgang om den. Et ægte wauu øjeblik, og det er det stadig. Kongevogn!

Jeg kørte nu gerne, som Benjamin, til havnetræf i Monte Carloen. Den udgiver sig ikke for at være en original 037er, det er for åbentlyst. Jeg ser det som lidt spoiler/sticker tuning der har taget fart. Jeg mindes at have set almindelige Opel Mantaer med i200 stafferinger, og der er også sat guldfælge på en del Subaru Imprezaer. Det er i den kategori jeg ser Lanciaen….helt ude på fløjen vel at mærke.
Claus, Totip bemaling til mig, tak ;-)

@skaanning, Cobra’en findes jo også som original replika. De er bygget i moderne tid og er udstyret med autoriseret Shelby stelnummer.
Det er vel stort set kun eftertragtede sportsvogn og racerbiler man ser replikaer af? 356 speedster blev jo så kraftigt hjulpet af at den kunne bygges oven på en gammel boble.

En man som Jay Leno som vist ellers har penge nok til gamle biler og er yderst interesseret i det historiske omkring bilerne taler faktisk positivt for replika’er: https://www.hagerty.com/articles-videos/articles/2019/01/10/jay-leno-says-enjoy-true-replicas

Er en Caterham en Replica, en Continuation eller helt sin egen?
“Original” dækker i hvert fald både over bil og ejer.

Har en god og kær kollega, som bruge mottoet

Heller original, end en dårlig kopi !

@henrik så er en Foreman P4 også sin egen og slet ikke en Ferrari P4.

Whatever rocks your boat. Nogen foretrækker originale, andre foretrækker replikaer feks pga pris, tilgænglighed eller anvendelighed. Personlig ejer jeg både originale og en replika. Glæden ved at køre i min Porsche 914/6 “replika” er ikke mindre blot fordi den engang var 4 cylindret. Til gengæld har jeg +500k (som er differencen mellem replika og en original) jeg så kan bruge på andet legetøj. At replikaer kan hidse folk så meget op at de mener det er en skændsel og bør forbydes er egentlig kun morsomt…
Personligt foretrækker jeg Lancia’en af de to, når jeg nu ikke har råd til en (original) Fiat 131 Abarth Gr4

Der er flere opfattelser af originalt og replika, men jeg mener at have skrevet det før i dette forum: en replika eller rekreation kan aldrig blive til den originale vare. Henrik beskriver det meget korrekt som Rolex ved Gardasøen og jeg plejer at sige, hvis jeg skulle se Mona Lisa maleri på Louvre ville jeg ikke lade mig spise af med at se på en fotostat som der efterfølgende også kan købes ved udgangen for 15 eur. Det SKAL være den ægte vare og derfor kommer jeg heller ikke længere på Hr. Strøjers museum pga. for mange kopier. Har man ikke råd til den ægte Rolex så lad være at købe den i Thailand ( eller Gardasøen ).

Jo, jeg kunne godt nyde at se godt håndværk for en replica, men det afgørende er, at man bliver informeret om at det ikke er den ægte vare og det glemmes i nogle tilfælde f.eks. på et kendt fynsk museum/udstilling af biler. Jeg ville gerne se den Lancia 037 og tror også at fabrikken Pur Sang fremstiller meget fine biler, men igen, jeg vil vide at jeg kigger på noget nyere kopi. Bliver du tilbudt et Rolex for 100 eur. er du nok straks klar over at den er helt gal og en hjemløs med en Vuitton taske får også lamper til at blinke.

Til dem med de meget firkantede meninger omkring original- og replikabiler, hvor meget må en original bil så være restaureret/repareret før det ikke længere er en original bil? Personligt er jeg positiv omkring replika biler, men heller samtidigt stærkt mod “It’s only original once”. Hvor meget af lærredet på Mona Liza må der være udskiftet og hvor meget af billedet være ny opmalet før det ikke er den originale Mona Liza mere, men mere er blevet til en kopi?

Så fornyligt en igangværende restaurering af en veteran, hvor stortset det eneste man havde valgt at genbruge fra den originale bil var instrumentbrædt og det øverste del af topedovæggen. Resten blev smidt væk og erstattet af nye dele/dele fra andre biler. Uanset hvor perfekt den kommer til at ligne en fabriksny bil, er det så en original bil?

Jeg mener godt at sammenligningen med Rolex kan bruges fordi en kopi/replika af bil er en forfalskning hvis den skal forestille at være en original og ejeren IKKE oplyser bedraget. Men Westmus, det er en gråzone og selv de lærde i det velanskrevne italienske bilblad Ruoteclassiche er ikke enige. Jeg har fulgt deres skriverier omkring det punkt og de har ingen facitliste. De spørger om den er original blot stelnummer forefindes og derefter opbygges af nye dele osv. men intet klart svar.

@torben-evo, facit er vel netop at “original” mht gamle biler er lidt som at sælge elastik i metermål. Der findes en lille mængde biler som er HELT urørte og står 100% som da de forlod fabrikken, de har som regel ekstremt få km på tælleren. Resten er elastikker …..

Sammenligning med billig Rolex kopi holder ikke. Replikaer ofte er optimeret i forhold til originalen, tag feks Cobra og GT40, og som iøvrigt er produceret i så få eksemplarer at de ikke kan købes for menneskepenge. Jeg tror nu også at der er langt de færreste ejere af replika biler som er ude på at snyde, fortie eller bedrage.

Det ER en gråzone, som flere har sagt.
En Porsche 356 bygget på en boble er ren replika. Det er IKKE en Porsche, og bliver det aldrig. Men kan da helt sikker have sjov med bilen alligevel.
En Porsche 914/4 med en 6 cyl motor er en “uægte” og ombygget bil. Men en replika synes jeg ikke, det er. For det er jo som udgangspunkt vitterlig en Porsche 914.
Bytter man f.eks. snekker ud med rack i en 50’er bil, er den i min verden stadig “ægte”. Den bare gjort lidt lettere at leve med.
Sådan lyder min 25-øres-visdom…!

I dette tilfælde er der jo intet at være i tvivl om – originalen til enhver tid.
Skøn klassisk GT Ferrari V12 i en pragtkombination af eksteriør og interiør.
Stillet op mod en tam (om end flot udført) kopi af et rally-ikon, er sagen afgjort omgående. Skal man endelig køre kopi, skal den da læne sig væsentligt mere op ad den ægte vare, hvilket den her jo slet ikke engang forsøger.

Jeg er jo så heldig at have en 99,5% original 1973 Porsche 911S og en 99% Uoriginal 1973 911RS replica – og må tilstå at jeg har laaaangt mere glæde af min replika. Nok mest fordi jeg kører den og bruger den præcis som har lyst. Og fordi jeg ændrer og opgraderer på den konstant som jeg har lyst – og måske fordi den efterhånden af netop samme grund snart er blevet mere “original” og speciel – end min originale…som jeg hidtil næsten ikke turde/nænne at bruge som den fortjener (det bliver dog heldigvis ændret i næste sæsson) ..Mao: Replica = frihed til at gøre som du har lyst. Originalitet = fastlås og med kronisk frygt for at spolere et klenodie.

Billeder af rullefeltsmålinger før og efter, @thomas !

Nåja, det burde jeg måske have skrevet, @jakob356 : Spitfiren har et originalt Stage 2-topstykke med fire indsugningsporte mod normalt to på 1147-motorerne. Det er også meget højere komprimeret – og så er der to dobbelte Webere, bananmanifold, anden knast og andre ventiler. Og SÅ var den på 85 hestekræfter. Senere fik den en vildere knast og ydede så 101. Det var ikke uden problemer, så nu er knasten lidt mildere igen, men jeg har ikke fået bilen målt siden, så ved ikke hvad den yder. De eksperimenter jeg har lavet med udstødninger har stort set ikke gjort nogen forskel – udover at dem der skulle formode at give mere effekt larmer!

Men jeg ved i hvert fald i dag, at en ordentlig (analog og gammeldags) motortuning ikke bare er sådan lige…

…mere moderne motorer med digital styring har jeg ingen erfaring med. Men hér kan man vel ikke ikke bare få 10% med en anden udstødning?

Nu er det jo ikke sikkert, at udstødningen er flaskehalsen i det konkrete tilfælde.
En standard motor har afstemte komponenter. Når man piller ved elementer, ændrer man på balancen. Kunsten er, at sætte ind, hvor man får det forventede udbytte.
Hvis man vil tune trinvis, skal man lægge en plan – helst baseret på andres dyrekøbte erfaringer.

@claus-ebberfeld Jeg melder mig i koret af gentlemen. Såvel @thomas og @the-real-stig har på få linier fat i det væsentlige.
En Sportudstødning kan vel i enkelte tilfælde godt give en effektforøglse på 10%, men det er ikke eksakt videnskab.
Eks. På min 1971 Opel GT vil det IKKE give 10% ekstra effekt udstødningsmanifolden ersærdelse effektiv på de gamle CIH motorer, mens den restriktive del primært ligge
begravet i indsugningsmanifolden.
Jeg tror lyden giver en perception af flere kræfter og synes man lyden lækker og står udstødningen alligevel til en udskiftning så bevares, men flere kræfter..- Not so much.

En ViaRETRO læser, det må så være mig, havde lagt XK8 annoncen op. Mest som svar på den trætte XJ-S, der havde fundet vej til ugens fund???
Nu har jeg selv haft en Jaguar XK8 magen til den i annoncen. Sådan en XK8 er ikke en sportsvogn, men en smuk GT vogn med komfortabel undervogn, blød V8er og automatgear. Og den mangler på ingenmåde den påståede 10% forøgelse af effekten. Men hvis man skal sige noget negativt om XK8 er det at den næsten er for lydløs og afdæmpet mht. udstødningslyd. (Efterfølgeren XK fik meget mere knald på lyden)
Så grunden til at skifte til sportsudstødning skulle efter min mening være for at få mere lyd. Måske kan den mindre dæmpning også give mere effekt, men så er det nok i forbindelse med en justering af motorstyringen, så den passer med den mindre modstand i potterne..? Anyway, pointen bør være federe lyd…

Moderne bil: min nye Giulia kan “chiptunes” til +80hk og så kan man sætte dobbelte lydpotter på for syns og lyds skyld.
Klassisk bil: min gamle Giulia får kun flere heste ved at få mere benzin og luft gennem motoren, med andre knaster, justering af karburatorer og tænding mv. Hvis man så skaber bedre mulighed for også at komme ordentlig af med luften igen, kan det godt give 10 HK mere.

Nu er jeg ikke ekspert, men min tidligere klassiker (Triumph TR6 PI CR) var monteret et såkaldt Triumph Stage 2 set-up. Det betyder, at hele udstødningen fra og MED manifold havde lidt større diameter, blødere sving og 2 potter ude bagerst.
Har prøvet flere andre PI CR-biler, og der ikke tvivl om, at min havde mere power. Ikke voldsomt, men klart mærkbart.
Ham der købte bilen konstaterede da også efter få kilometers kørsel, at bilen var den hurtigste TR6, han havde prøvet.
Udstødningssystemet sad på, da jeg købte den, så jeg ved ikke, hvordan den gik med det originale.
Men noget tyder på, at det i hvert fald på denne og med dette system faktisk har en effekt. Men systemet selvfølgelig også mere end bare et par potter…
Men generelt tror jeg, man skal være træde varsomt. Der er mange dele og indstillinger, der skal danse i takt, før en mulig effekt. Og der er sikkert lige så mange dubiøse producenter, der lover guld og grønne skove…

…beklager lidt manglende bi-ord m.m. i mit indlæg. Børn på skødet osv….
@ulrik er det mig, du spørger?

@skaanning , et Stage Two-topstykke til en Spitfire 1147 er noget andet end de tuningstopstykker, som forskellige (britiske) firmaer tilbyder modificeret i Stage One, Two og så videre: Det er et helt andet topstykke – som jeg skrev herover har det fire indsugningsporte i stedet for to. Det HEDDER Stage Two og kunne købes som tilbehør ab fabrik omkring 1964, da fabrikken skulle have det godkendt til deres Le Mans-motorer. Det er skrevet ind i homologeringsattesten for en Spitfire til 1965-klassen.

Der er lavet omkring hundrede af de topstykker topstykker og dét at min bil havde det var den primære årsag til at jeg købte den. Nogle ganske, ganske få af dem var i aluminium – dét er det mest sjældne stykke tuningsgrej til en rigtig historisk Spitfire.

@claus-ebberfeld Forstår skam godt, at du måtte have den så! Og jeg håber da meget, at bemeldte bil får nogle kilometer på dækkene snart.
Når jeg taler Stage 2 osv. handler det om de kits, som Moss, Revington osv. nu til dags sælger. Og der er vi (som du ved) ikke inde og pille i topstykket. Her taler vi kun manifold og udstødning.
Men måske begrebet blev forstået anderledes før i tiden..?

Ja, det er jo en af de ting som jeg overvejer for 2019, @skaanning :-).

Moss solgte i sin tid TriumphTune, der også havde noget der hed Stage Two-topstykker: De var modificeret med portning og måske også større ventiler – det husker jeg ikke helt præcist, men de var helt sikkert ikke standard. Så det kan “Stage Two” OGSÅ betyde. Forvirringen er selvfølgelig total, når fabrikken lavede et helt eget topstykke med samme benævnelse.

Ja, @claus-ebberfeld, Triumph Tune var dengang også en mulighed. Den 3. ejer af min forhenværende bil fik i 1982 en omgang Triumph Tune i motoren. Hele turen. Rullefelt viste 179 hk. Men den motor var naturligvis umulig at leve med og døde efter 5 år. Efterfølgende kom der en standard CR-motor med de omtalte Stage 2 ændringer i. Så blev alt godt og harmonisk igen. Så, ja, det er forvirrende.
Håber for dig, at du kan få ræset i din sjældne Spit i år. Det fortjener den vel? Og en Spit er jo den perfekte cocktail i forhold til en ret lille motor og en alligevel heftig kørsel.
Midt mellem 12 cyl-Jaguar og guldfælge på din MB, må du ikke glemme din fine Spitfire!

Da jeg købte min TR6 var den udstyret med 3 stk Weber 40 DCOE, sportsknast, K&N luftfiltre og rustfri bananmanifold… – og den gik ad helvede til!
Min er en årg ‘74 med den lave kompression, og det dur altså ikke bare at spule ekstra benzin ind i systemet, hvis ikke man har tilpasset resten af motoren til det, så den ikke brækker sig. Det har krævet mange ærgrelser, fejlslagne forsøg og investeringer at få den til at køre. Løsningen blev: UD med Webere, bananmanifold, sportsknast og på med 2 stk SU HS6 og nu virker skidtet. Bevares, hurtig er den ikke, men i en klassiker er turen mellem A og B jo vigtigere end hvor hurtigt man kommer fra A til B.
@claus-ebberfeld Een af mine go’e venner har en Spitfire. Han havde også læst om sportsudstødning, K&N luftfilter osv, som ku’ gi’ 10 HK mere… – men som han endte med at konkludere, ville det måske være mere effektivt, hvis han bare tabte sig 10 kg istedet…😂😂😂

Her er der Phil Collins toner, for dem der ønsker kvindelig hjælp til at komme i tilbagelænet fredags stemmning. Nærmest musikalsk “simplify, then add lightness”.

Fra nu af vil jeg kun tænke på BMW 325 Touring, når jeg hører det nummer, @westmus …

Da jeg købte min Peugeot 504 coupe automatique årgang 1972 i 1976 søgte jeg lidt på historien bag bilen, da der på det tidspunkt kun var ca. 10 af den slags modeller i Danmark – og kun en med automatgear – nemlig min :-) Der fandt jeg ud af at bilen var solgt på grænseplader som ny til cykelrytteren Ole Ritter, men om det påvirkede prisen tror jeg nu ikke :-)
Billedet forestiller ikke min bil, men en tilsvarende.

Larkin Poe er kraftigt anbefalelsesværdige!

Til den bil kan det da kun være “You can’t Harry love” (som selvfølgelig ikke er et oprindeligt Phil Collins nummer, men bare passer godt til bilen).

God weekend

Cyrry, Hairy, Harry, Hurry (jeg er træt af bedrevidende æbleprodukter!)

Jeg vil hellere have 2CV’en

Den er sikkert også flere penge værd, @leo-jensen – din snu spekulant :-).

Næ, det er muligt at den omtalte kendiseffekt simpelthen ikke virker i Danmark, @wentzel: Hvis ikke Ole Ritter i 1976 kunne, hvem kunne så? Jeg kender faktisk ingen eksempler på danske kendisser, hvis bil er solgt dyrere på grund af deres ejerskab.

@claus-ebberfeld, nu har Danmark også en ret begrænset mængde verdensstjerner. Hvis jeg ikke har misforstået det, blev Olsenbanden bilen da vist handlet til “overpris” sidst den skiftede ejer.

I denne musikvideo kører han i en Anglia? Den er fra hans egen samling.