Aktivitet

Tak for den gode artikel om “Verdens bedste bil”!

Første gang jeg så en Range Rover var i tv-serien “De uheldige helte”, hvor bilen blev kørt fra asfaltvejen direkte ind over de tilstødende marker i uforandret tempo! Tror det var i 1972-73!

Tænkte, sådan en måtte jeg eje! Det tog dog lang tid at spare sammen, og først i 1977 kunne jeg sætte mig bag rattet i en Bahamagul bil! Det var dog ikke kun bilen der var gul, men også nummerpladerne! Det hjalp jo noget på prisen!

Har siden da altid kørt Range Rover af -en -eller- anden slags!

Hilsen Henning Hjorth

Det bekræfter jo min teori om at Range Rover-kørere er konservative mennesker, @henning-hjorth ! Tak for rapporten fra den virkelige verden.

Man kan diskutere hvem der kom først med SUV længe og man kan også lade være for det var Jeep Wagoneer – både i form af kombinationen luksus (AC, automatgear, servostyring og el-ruder) og 4×4 og med at bruge “SUV” (Sport Utility Vehicle) i deres reklamer for bilen….og så snakker vi ikke mere om det :-) ….men Range Rover er en fin bil også. Min ynglings Wagoneer er året 1977 (runde lygter og permanent 4×4).

Uhh.. Michaels fantastiske Range Rover!
Mødte på min vej i dag, disse skønne engelske damer…

Land Rover

Haha, @thomas-pedersen – præcis den er jo også en fin kandidat, ligesom IH’en. Kronologien er jo på deres side. Min pointe er bare, at Range Rover rammer tættere på det vi i dag forbinder med en SUV, hvor de andre er firehjulstrukne stationcars på semi-truck basis.

I virkeligheden er det nok tomato-tomato. En talemåde, der fungerer utroligt dårligt på skrift, kan jeg lige se.

Den Jeep du viser er så vidt jeg kan se fra midthalvfjerdserne, hvor bilen var blevet strammet lidt op: Den fra 1965 var knap så funky.

Sådan en havde min onkel i 80’erne. Den kørte på gas og tanken optog en ret stor del af varerummet. Men der var plads til hans trommesæt, hvilket var det krav om rummelighed han havde til den.

Det lyder ikke som om din onkel var i kernemålgruppen, @kim-nielsen . Men han slog måske på trommer til de allerfjerneste halballer?

Det nødvendige foto! (aner ikke hvor det først blev af) af den smukke Range Rover

@claus-ebberfeld Han var helt sikkert ikke din definition på en fra kernemålgruppen. Da han købte den første Range Rover (han havde en rød før den på billedet) var han tømrersvend, boede i et parcelhus og spillede i et firemandsorkester der spillede en blanding af tidens hits, klassikere og dansktop til hal- telt- og krobal, by- og firmafest, større private fester osv. Så jeg vil mene at der normalt var astfalt hele vejen hen til spillestedet.
Han købte den faktisk fordi han mente at den pga sit alu-karrosseri var mere korrosionsbestandig end den Simca 1307 han havde købt forinden. Det må den også have været, for han kørte Range Rover i mange år. Jeg husker dog at den nederste bagklap på den gule blev skiftet på et tidspunkt. Den var egentlig pæn nok udvendigt, men inderdelen som var af stål, var dælme mør.
I øvrigt tror jeg at købergruppen herhjemme var lidt atypisk pga vores afgiftsystem som gav muligheden for at få den på gule plader.

Gas! Det var og er besværligt! Få tankstationer. Anlægget optag megen plads og var ikke altid lige nemt at placerer i bilen. Dårlig og usikker start af motoren, så mage benyttede det trick at starte op på benzin og så slå over når motoren var drift varm. Nedsat motorydelse da det i mange tilfælde var nødvendigt at sænke kompressionen for at undgå tændingsbanken. Mange var ikke trykke ved at suse rund med en stor trykflaske inde i bilen, og sidst men ikke mindst værdi tab på bilen! Ja sådan kunne jeg blive ved.

Jeg har altid haft et indre billede af Roger Moore når jeg ser en Bahamagul Range Rover, og det er der jo næsten redegjort for i et af de første svar.
Lavede han også reklame for den bil, i sin “fritid”?

E-type med eldrift…..never i min levetid som ejer. Aston Martin har lige lavet en hvid RHD Volante om med tilsvarende eldrift og alle org delene i en kasse ved siden af til køber…..
Anyway, min LHD OTS 1971 ser 2, E-type er til salg, med org motor og matching numbers, hvis I savner en rustfri donor til et el projekt eller blot til at nyde som den er…. Telf 23732126 Mvh Michael

Hvis nogen vil købe den for at lave den til eldrift, så ved du jo godt hvad du skal sige, @michaelv8 :-)

Stakkels dem!

Man burde rykke DIREKTE i fængsel for at ødelægge en E-type!! 😡

@jakob356 , den der retrofremtidsmotorcykel virker bekendt, men jeg kan bare ikke lige komme på hvad det er?

@claus-ebberfeld – MZ

Hvor kan vi lige se den ?? Tænker det kunne måske være en fin adventsgave…

Som XJ40-ejer gennem mange år har jeg både oplevet hvor god en bil det faktisk er samt folks fordomme.
Der er virkelig mange, der mener at vide meget om driftsikkerhed og kvalitet på disse modeller, men når det kommer til stykket har de formentlig ikke engang været tæt på at sidde i en. Jeg kan kun tale for min egen 1992’er, men den har trillet 13 år og 160.000km hos mig, og det er først de sidste par år, at der har været reparationer af betydning.
Modellen er ved at være sjælden, de internationale priser er stigende især på LHD og Danmark er fyldt med sure, gamle mænd.
Mit bedste bud er at eksportere den. Skat mener formentlig stadig at enhver Jaguar er kostbar, så man vil nok endda kunne få en del afgift retur.
Herunder de firkantede linier i en anden vinkel fra en lille tur til Toscana.

Hm kender ikke helt nok til XJ40 til at kunne kloge mig på, hvorfor det er svært at komme af med sådan en svend. Umiddelbart må det jo være en BEDRE bil end end serie I og II – men er det en bedre klassiker som vi ofte nævner her?

Jeg tror ikke det er et problem kun for XJ40, da man også kan købe en BMW 7-serie (E32) og Mercedes S-klasse 140 for ret små penge. Bilerne er måske for nye til at klassikerfolket synes de er sjove – og de købere der gerne vil have noget specielt, men ikke kan gå total på kompromis med anvendeligheden, kigger ikke den vej, pga. benzinøkonomi, driftsomkostninger og et måske lidt kedeligt udseende.

Leo har ret, Danmark er fuldt af sure gamle mænd.

Jeg har haft 2 XJ40 som hverdagsbil, og det er fantastiske biler, meget bedre bygget end de tidligere serier men med meget mere elektronik. Jeg oplevede dog mest fejl på de mekaniske sliddele og rust.
Det kantede 80er design var ikke populært i starten men har vundet ved at blive ældre. XJ40 var noget så sjældent som en fremadskuende Jaguar, hvor de senere modeller blev retro.
Hvis den virkelig er mint og med dansk afgift, bør den koste over 100K.
Men hvor er der et link til en annonce på den aktuelle bil?

For 10 år siden eksporterede jeg en 1986er 3.6. De grim lak og fik 54000 tilbage i afgift. Så slap jeg for de sure gamle mænd…

Hvor dælen er den sat til salg henne? En nær mint Jaguar XJ40 til 20.000 kr lyder slet ikke som værende usælgelig – men det kommer selvfølgelig an på, om der er dansk registreringsafgift på bilen, så er det en hel anden sag.

Men hvis ingen andre er interesseret, så synes jeg det lyder som en handel, jeg gerne ville gøre – kontakt mig gerne!

Billeder og flere oplysninger vil garanteret fremme salget :-)

Skønt køretøj til en god pris !

@ole-jagmann ja det er faktisk ret morsomt at se Jaguars XJ-serie design igennem årene. Efter XJ40 laver de jo nærmest en kopi af XJ serie I. Det er nærmest det samme design frem til x358 som lukker og slukker i 2009. Det er jo en periode på over 40 år. Det viser naturligvis hvor godt designet den oprindelige XJ-serie egentlig var når man kan beholde grundtegningen i så mange år. På den måde kan man sige at XJ40 var den “specielle” og først fik en egentlig efterfølge i den nyest XJ-serie der dog godt nok savner den elegante stil fra de tidlige XJ-serier.

Hvis med plader/kørende – så kan jeg godt tage den, hvis den er så fin.

Nå – og jeg der lige skulle til at melde mig i koret af potentielle liebhavere………

Egentlig er jeg jo ikke gammel nok til Jaguar i almindelighed, men sådan en kunne vel sagtens overtage tjansen som hverdagsbil, eller??? (her må de kyndige lige byde ind)

Men 60-90K ændrer jo situationen lidt, om end det stadig ligner utroligt meget bil for pengene, selv om den anslåede værdi spænder over +/- 50%-33%. Og hvad har sådan en kørt af km, når den fortsat er mint?

Jeg kan kun sige at man helt klart bliver et bedre menneske af at køre Jaguar. Det gælder sikkert også XJ40-varianten, som tiden har været nådig ved.

Dens stærke side er efter min mening interiøret, der blev opdateret i den bedste firserstil og langt overgår både BMW og Mercedes i luksusfornemmelse.

Den konkrete salgsproces’ svage side er de mange uklarheder: Hvad er det for en bil, hvad er “tæt på mint” udover en smag, hvad koster den og er den i det hele taget til salg eller ikke? Vi spørger tit til diverse mangler i Ugens Fund-annoncer, og i dette tilfælde er der mange – ja, faktisk er der jo ikke engang en annonce.

Jeg må tilstå at jeg også misforstod mailen fra Nikolaj – men da jeg HAR en Jaguar, så tænkte jeg ikke mere over det.

Men som sagt: Enhver Jaguar er bedre end ingen Jaguar. Og fakta om bilen er bedre end ingen fakta.

Jeg ved godt at der er delte meninger om xj 40, men jeg synes, at det er den smukkeste jaguar xj model, og at den har et ganske tidsløst design. Hvor en xj serie3 blev en grim kantet serie 1 har Xj 40 et smukt afrundet kantet design. Solgte desværre min 92’er for et par år siden til den latterlige sum af 27.000 kr. nysynet. Hvorefter, den blev “eksporteret”, og den nye ejer fik 66.000 kr. tilbage i afgift. Et skatte hul, der forhåbentlig er lukket.

Jeg havde min til salg et halvt år til 35.000 kr, inden der kom en for at se på den. Så de er svære at sælge, ligesom andre større biler der ikke har opnået veteranstatus.

Hovhov, @janc ! Når du skriver “Hvor en xj serie3 blev en grim kantet serie 1” så må jeg protestere!

Jeg er enig i, at Serie 1 og 2 er endnu smukkere, men det gør i mine øjne bestemt ikke en Serie 3 grim. Og jeg PRØVER her at være objektiv og se bort fra min egen Serie 3…

En kantet formulering, mener faktisk ikke at en serie 3 er grim, kun at det var en mindre heldig opdatering af de forrige modeller.

Så må jeg protestere igen, @janc – nu mod brugen af formuleringen “mindre heldig” :-)

Til dem der ikke har hørt om det så har Sommer’s museum i Nærum en særudstilling om Jaguar XJ6. Absolut et besøg værd.

http://www.sommersautomobilemuseum.dk/saerudstillinger/

Hele vores hobby drejer sig om følelser og passion. Man kan have mange personlige grunde til at købe den ene eller den anden model, årgang, familierelationer,første kys……
Hvis fornuften tager over kan vi ligesågodt blive voksen.

Det er umuligt at sammenligne de to biler men ville sælge min sidste år fortrød og tog den tilbage fra forhandleren sad hele vejen hjem og tænkte det gør jeg ikke mere 944er på alle måder en fantastisk køremaskine men den har ikke lyden og eftermælet fra de store sejre men det er en bil man bare nyder at køre .

ubs !!!

Ferdinand Porsche havde jo altid som udgangspunkt for at lave en kvalitets sportsvogn til folket. Det rationale kom de nok for tæt på folket med i form af 924 designet, efter at have gennem årtier opbygget et kvalitets renomme igennem racerløb sejre i LeMans og som reklamen også viser ( en jetset bus med en 911… ikke et rugbrød). 944 derimod løfter kvalitets og ydeevne i design og fremtoning betydeligt… fed bil, men ikke snyg som en 911…928 er bilen der rammer plet igen…

Tja, en god 944 turbo skal man vel efterhånden over 200K for at købe, og en fornuftig 911 fra 70erne kan fås for 350.000 og opefter, så helt dobbelt op behøver det ikke være.
Jeg har godt nok kun en 924, men det er trods alt den, som 944 turbo er baseret på. Jeg har også en 911, og i forhold til den mangler min 924 totalt karisma. Største anke er den kønsløse, men driftssikre motor. Det råder 944 turbo så bod på både med flere HK og mere, der kan gå galt. Men nogen boxer 6er bliver det aldrig. Og så er der hele legenden omkring 911, det har 944 ikke. Det er kun sjældent man bruger topfart og accelerationsevne til fulde, men karisma bruger man hver gang man kører og for den sags skyld bare kigger på bilen. Så Peter: Køb, køb, køb…

911, ingen over og ingen ved siden af – uanset hvad papiret iøvrigt siger.
Min første oplevelse med 911 var en mørkebrun Carrera fra ’76, som tilhørte min windsurfinginstruktør dengang først i 80’erne.
Vi skulle til Mols og surfe, men det var absolut intet problem at få et par 14-årige knægte ind på bagsædet, selvom vi nok sad tæt.
Sikke en oplevelse, ikke mindst da den fik lov til at strække benene – lyd, læder og luksus.
Sidste år var jeg så heldig at få minderne genoplivet i en ’75’er, som en kammerat har investeret i – stadig en intens oplevelse, både ude og inde.

Fantastisk beskrivelse Bjørn,- kan ikke være uenig på nogen måde.
Lyden, lugten og følelsen af en 6 cyl luftkølet boxer er noget af det fedeste.

Fortryder stadig jeg solgte min for 4 år siden.

@bjoern-stegger , det var som at være der selv – tak for historien.

@soren-w , Peter er meget specifik: Det skal være en 3,2 Carrera og endda helst med den nye gearkasse. Den får man ikke for 350 af de lange.

@heine-hansen , tak også for dit kontrapunkt, der netop illustrerer hvor god 944 er.

Sagen er vist bare, at det handler om noget andet :-).

Interessant at læse indlæg fra folk, der normalt ikke skriver så meget her på siden. Tak for det.
Er vi ikke grundlæggende tilbage ved den evige snak? Hvorfor give mange penge for en gammel bil, der skal passes, plejes og fikses i både for og bag, når man kan købe en 120% driftssikker Ford Focus til 180k?
Ja, hvorfor?
Hvorfor skifte en lækker 944 til en 911. Ja, hvorfor?
Fordi rationaliteten heldigvis i ny og næ sættes ud af spil, og følelserne tager over. En 944 er en “super god” bil. Let at holde, kører godt, er stabil osv. En 911 er måske mindre “god” i det daglige, men den er til gengæld “magisk”. Den er…..en 911. Punktum.
Det er lidt som forskellen på en “god” kvinde og en “magisk” kvinde. Den historie kender vi alle til, tror jeg.
Peter skal købe den 911! Men undlad min bil/kvinde-analogi hvis ikke MeToo skal dukke op med fakler!

Enig, @skaanning – og så skal han måske sælge sin 944 Turbo til mig :-). Den tager jeg lige med ham på tomandshånd…

@claus-ebberfeld nu ved jeg ikke, hvor lummer man må være her på Viaretro, men hvis jeg drager en stilfærdig og politisk ukorrekt sammenligning mellem dine biler og kvindetyper, er du så ikke dækket mere end godt ind? Nogle har til gården (Alpine), nogle til gaden (SLC,XJ12) , andre midt imellem. Hvad skal du med en 944? Hvad kan hun…dvs den, som de andre ikke kan dække? Dejlig vogn, men alligevel.
Uha, hvor jeg modsiger mig selv i forhold til min første mail! Men det sagde D.H. Lawrence, at man gerne må….i ny og næ!

Man skal ikke altid købe, det man ønsker – man risikerer at blive slemt skuffet. I værste fald forsvinder interessen.
944 turbo er da helt sikkert en bedre bil. Jeg kan umiddelbart kun finde een fordel til 911’eren – lyden.
Meen (baseret på min egen 924 turbo , og en kort tur i en 944 turbo), en 944 er en GT-bil – ikke en sportsvogn. Fordi undervognen og styretøjet er alt for godmodigt sat op. Det er ikke en bil, man tager en stor omvej på vej hjem, for at finde den store køreoplevelse. Det er ikke en bil, hvor man tilrettelægger et sving med nedbremsning, indstyring, apex, acceleration med en fornemmelse af:”Det gik godtnok stærkt, og bilen forsøgte at slå mig ihjel”. Hjertet banker.
Måske er 911’eren netop på det punkt bedre?

@skaanning , her på ViaRETRO må man være MEGET lummer: Vi er mig bekendt det eneste medie i Danmark, hvor det stadig er tilladt.

@the-real-stig , der er trods alt et par fordele mere: 911 har et absolut fantastisk styretøj, karosseriet er bedre bygget (ifølge testen fra 1985) og faktisk er rullekomforten også bedre i 911, ifølge samme kilde.

Men derudover har du ret i det med motoren, for selvom den luftkølede bokser i 1985 var over tyve år gammelkendt som konstruktion og til dels lydbillede, så dedikerer den gamle test et helt afsnit (ret langt) til at beskrive 3,2-motoren og alle dens dyder frem for turboen: Udover lyden er boxeren også mere økonomisk og “hängt besser am Gas”, som tyskerne siger.

Lige som Bjørns fine førstegangs oplevelse af en 911 blev jeg også bjergtaget i min barndom i Esbjerg hvor jeg som lille knægt brugte tiden med at daske rundt på havnen. Ved Fanøfærgen så jeg første gang en tysk 911 i køen og jeg husker den stadig som værende mørk brun. Senere så jeg dem ofte på Autobahn når de strøg forbi vores SAAB på ferieturen sydpå. Måske Du husker galt med året Bjørn, i min 911er bibel står at første serie løb af samlebåndet september 64 og formentligt først kom til salg i Sverige senere, måtte lige tjekke. Jeg tror min først 911er oplevelse først må have været i 67-68 men det er jo en halv menneskealder siden. Jeg skulle nok have købt en dengang mine frie midler og bilens pris passede bedre sammen nu er afstanden blevet alt for stor, men jeg nyder dem da hvergang jeg ser en til træf eller på messerne.

En XJ6 serie 1 i sølv har altid været cool i mine øjne, måske fordi jeg har haft en i Matchbox udgave som dreng?
Bilen her ser generelt pæn ud, men ser ud til at have en meget mat venstre fordør? Og så frygter jeg altid hvad sådan en gang forkromede skærmkanter skjuler? Og kølergitteret foran er fra en V12. Det originale serie 1 er pænere men sjældent at finde i god stand.
Prisen er der som sådan ikke så meget at sige til, men det er deromkring de ligger, så kig på flere, og køb den absolut bedste…
JAGmann har også sin til salg, et lige så godt ugens fund:

Tror aldrig jeg har kørt i december – men MK IX skulle i dag på vinterkoloni – da der opstod uforudset garagebehov…

@soren-w, sjovt – synes V12 grillen er så meget mere elegant.
Med manuelt gear er særlig SI med 2” karb ret let til bens…

Hov, @soren-w : Jeg havde ikke set JAGmanns XJ6 er sat ned? Og det er jo en af de biler, der er noget så sjældent som originalt original. Udmærket tip for de XJ6-løse også.

Nu foretrækker jeg selv automatgear i de her biler, men som @lars-t-madsen også skriver, så er en tidlig XJ6 med manuelt gear faktisk en noget anden køreoplevelse. Ikke på en ubehagelig måde!

R5 havde plast (glasfiber) kofangere 72… Chevrolet Corvette, IFA/Trabant, Lotus, Citroen var fremme med fiber karrosser i 50erne…

@kim, du redder dagen. Når det nu ikke kan blive den “quatrelle”, så kunne det måske gå med en R5 “cinq” i første generation. Bunden er jo i princippet det samme, og jeg har altid syntes godt om R5 – måske man skulle finde en TS-model …
Men ellers havde Citroën Visa i den første udgave også en god plastnæse mm.

Laber farve til den Visa, @michael-s-lund ! Men næppe original. Så en Dyanne i næsten samme farve til træffet i Ribe sidste sommer. Lækkert vogntøj.
Den runde Ritmo…ak, ja. Køn er den ikke, og køredynamisk må den være lige så spændende som en kolossal opvask søndag morgen med tømmermænd.
Med årene er jeg kommet til at holde af mange af de glemte hverdagsbiler, og et stykke hen ad vejen, er det takket være Viaretro og måske mest @claus-ebberfeld, som gentagne gange hiver netop den slags biler frem. Og tak for det. Men Ritmo (og også Daihatsu Charade – sorry, Ebberfeld) er biler, der understreger pointen om, at biler ikke pr. natur bliver fede, blot fordi de er gamle. Men det er jo subjektivt….

@michael-s-lund der en 1. generation 652cc Visa til salg i DBA, mere rustikt bliver det næppe. luftkølet 35hk bokser og varmgalvet karrosse. og den rigtige plastfront. Jeg ved fra pålidelig kilde at den lille bokser kan tunes til 90hk, eller udskiftes med en BMW bokser på 1200cc..som så kan tunes til 154hk.. https://www.dba.dk/citroen-visa-11-benzin/id-1046026622/

Jeg synes bestemt ikke den første Ritmo var grim, og er faktisk ret vild med de frække detaljer som @michael-s-lund så fint dissekerer i sin kulturanalyse: De indlagte forlygter, de runde dørhåndtag, fælgene. Faktisk synes jeg de tre facelift af modellen gang på gang udvandede de oprindelige frække design. Jeg havde jo en Ritmo 100S (come on, @skaanning , den VAR da fed!?!) i en smuk metalrød, men må indrømme at jeg altid ønskede en af de tidligere i en funky halvfjerdserfarve.

Fremragende reklamevideo for Ritmoen, i øvrigt!

Jeg er fan af bauhaus design, Dieter Rahms og efterfølgende den farveglade og lidt mere svungne men stadigvæk minimalistiske Verner Panton. Og derfor er jeg også fan af den oprindelige Ritmo. Den åbenlyse blanding af plast og metal og runde og kantede linier som Michael så udemærket beskriver gør Ritmoen speciel selvom det er en konventionel hatchback. Jeg husker at jeg som stor teenager var til Ritmo premiere med min far hos den lokale “Poul-FIAT” i Faaborg, hvor vi fik en prøvetur i en blå udgave. Det var en fed oplevelse. Vi bør alle bruge de næste 10 år på at finde en perfekt Ritmo Mk. 1 til gemmerne. Når den bliver 50 kommer priserne til at eksplodere, ligesom Jaguar XJ6 :-)

Jeg solgte FIAT i min tidligere karriere – dog efter Ritmo tiden. Til gengæld kom de nogen gange i bytte på det store antal Tipo der blev solgt i staren af 90’erne.
Der var seks års garanti mod rustgennemtæring på FIAT dengang, og sådan en Ritmo kunne inden for denne garanti lige nå at få udskiftet alle fire døre – for anden gang.
Resten af bilen var som regel heller ikke noget værd, og langt størstedelen af dem der blev byttet ind, blev prissat til et sæt måtter, en større radio, eller lignende.
Det eneste der reelt var noget værd, var mekanikken – resten af bilen var simpelt hen noget utroligt skrammel af meget ringe kvalitet.
Men den første havde et design der ikke er overgået i den bilklasse, men som desværre blev mere og mere udvandet med diverse facelifts.
Jeg tror dog aldrig at den nogensinde ligefrem kommer til at eksplodere i pris………..

Jeg er meget enig i de seneste kommentarer:

1.
Jeg er selv ret vild med FIAT Ritmo, men det skal klart være en af første generation, da den fik “poleret kanterne af” og vel er et af de værste eksempler på, hvordan det oprindelige koncept kan udvandes.

2.
Den falder helt i tråd med tidens stil, der videreførte funktionalismens enkle former i nye materialer og pangfarver.

3.
Priserne på første generation skal nok gå op, når folk får øjnene op for den og pga. af sjældenhed (jeg finder kun een af første generation inde på mobile.de – en 125TC Abarth til €23,5k, hvis det ikke skal være cabriolet’er).

Selv stiftede jeg for første gang bekendtskab med FIAT Ritmo i første generation under et “dannelses-besøg” som ung studerende på Louisiana i Norsjælland, hvor der var en særudstilling for moderne brugskunst – det eneste jeg husker er FIAT Ritmoen, der var en af udstillingsgenstandene og i samme blå farve som på et af billederne.

Jeg elsker den originale Ritmo Mk1 med dens funky design. Sidst i 80’erne købte jeg en orange 65hk med grå kofangere. Efter at jeg havde skiftet nederste halvdel af karosseriet malede jeg den koksgrå, det var hipt dengang, i dag havde jeg beholdt den i orange.

Tak til Søren for at nævne min XJ6. Efter at jeg har sænket prisen til vinterniveau er interessen stor!

Hvis jeg starter løvblæseren op kl. 06 om morgenen, bliver jeg formentlig hurtig skudt efter. Nabobilerne vil nok også bande over udført arbejde.

Men FIAT Ritmo 1 var og er jeg vild med.
Dejligt design.
I det ydre, for i det indre er det ganske forfærdeligt kedeligt.
Hvilket desværre er tilfældet for langt de fleste biler i perioden 1970’erne til 1990’erne (ikke at alle derefter kunne mestre noget ergonomisk og flot).
Det meste var sort plast, hos nogle garneret med diverse grå kulører og skulle det være lidt anderledes, så nogle brune farver.
Der var ganske få som kortvarigt turde benytte røde og blå farver, men bønnetællerne har nok fået kvalt den slags løssluppenhed.
Havde Ritmo dog blot bevaret sit formgivningsmæssige mod indendøre.