• Hvilken bil giver mest køreglæde? Det er et KÆMPE spørgsmål, og ligeså svært at b […]

    • Tjah, jeg kan sagtens se at førkrigsbiler kan levere en del på involvering af føreren – men der mangler jo til gengæld nok lidt præcision og præstation. Ligesom jeg er med på at prøve så meget andet, så er jeg gerne med på at prøve en førkrigssportsvogn. Men jeg kan næsten på forhånd sige, at intet fra dén kant vil kuynne slå konkurrencen vinder af pinden. Og heller ikke toreren.

      Men jo, der er selvfølgelig noget subjektivitet i denne proces.

    • I 2026 er Lotus Elise S1 30 år. Så får Lotus Elan kamp til stregen.

    • Ak, ak, en Porsche med dårlig gearkasse og en BMW med ringe turbo. Hvor er Ferrari, Maserati, Lamborghini etc. Har lige fulgt Mille Miglia, Jeg kunne sagtens finde 5 kandidater derfra :-)

    • Man kan sikkert finde hundrede andre biler der kunne være sjove at teste, det er det tyskerne kalder Qual der Wahl. Jeg synes det var et fedt arrangement at være med i og også at gå frit rundt mellem Strøjers biler er heller ikke at foragte. Kom gerne med en flok eksotiske italienere på de små fynske biveje, jeg tænker resultatet ville blive det samme når vi snakker oplevet køreglæde som summen af det hele.
      Ups jeg må hellere dukke mig.

    • Skøn læsning og seerværdigt. Dog vil jeg mene at der mangler en vinkel på køreglæde som ikke nødvendigvis inkluderer det sportslige. Selv har jeg været omkring, men når vi taler klassiske biler, så kan køreglæden også findes i noget som ikke har snablen ned i det sportslige.
      Af de biler jeg har svunget omkring så har køreglæden også været mega høj i mon tidlogeee VW T3, min Jaguar 420G og lige nu, i mon Mercedes W123 230CE.
      Derfor vil jeg foreslå at afsnit #2 af den fine paneldebat og prøvekørsler udvides og omfavner en bredere vifte af klassikere.

    • Fed film tak for den! Det er fedt at gå så direkte og subjektivt efter noget der (heldigvis) er ekstremt subjektivt. Der er selvfølgelig en million meninger om, hvilke biler der er bedre – det er jo det, der gør vores hobby sjov.
      Men sjov film og bortset fra Lancia og 205 tror jeg aldrig de modeller i filmen, kommer på min fremtidige ønskeliste, men det er bare mig 🙂 flere test af den slags i fimen kunne være sjove. Sig til Claus, hvis du mangler noget der minder om en simpel hestevogn til en test en dag.

    • Fed film og Lars Ds Lotus Elan en overlegen vinder. Sådan en må jeg prøve en gang.
      Naturligvis spiller kriterierne også ind, max 80 km/t på fynske landeveje.
      Men det er relevante betingelser. Jeg siger altid at de moderne superbiler der konkurrerer om at have over 1000 hk i praksis er ubrugelige. Man kan kun prøve dem af på forsvarlig vis på en racerbane.
      Min egen MGB GT fra 1971 kan give masser af smil under 80 km/t, det føles hurtigere end det er. Hvis man skal have lige så meget sjov i min 25 år nyere Alfa Romeo 916 Spider kommer man hurtigt væsentligt over 80 Km/t. Men den giver også masser af køreglæde og er tilmed åben. Køreglæde er kommet for at blive. Men kun i vores snævre kreds, sig det ikke til nogen udefra…

    • God aften gode bilvenner Med en vis erfaring og mere end 25 relevante biler tillader jeg mig at udnævne Alfa GTV 1750 serie1 til vinderen. Tæt forfulgt af Jaguar XK150DHC. Begge køretøjer var i topstand og det betyder rigtig meget for bedømmelsen. Vi ses på CHGP-24 Gode hilsner Lille-Snitter der står klar i køkkenet

    • Lotus Seven!
      Har selv ejet en S2 Cosworth 1964 i 20 år! Fra 1980 til ca 2000!
      “The most fun a man can have with his trousers on”

      Hilsen fra Tertre Rouge, Le Mans
      Henning Hjorth

    • Jeg elsker den 205 Rallye 1.3. Også selvom jeg i går har disset franske vogne fra den epoke i en anden tråd, så vil jeg virkelig gerne have sådan en. Må så leve med knagen og bragen fra interiøret. De andre vil altid være mig uinteressante, men jeg nyder skam at kigge på dem.

    • Fremragende video! Faktisk et overraskende resultat, på papiret “burde” både E30 M3 eller 911 (endda i fineste aftapning) gøre rent bord.

      @Claus N jeg er helt enig, er kæmpe fan af Peugeot’s fantastiske 205ere. Jeg har selv ejet 1,9 GTI, men den sjoveste Peugeot var en af min brors biler, nemlig en helt tidlig 106 1,3 Rallye. Ultralav vægt og den fine 1,3 der rask væk tog en 7.300 omdrejninger.

      Iøvrigt passende opvarmning til Le Mans 2024!

    • Har aldrig prøvet en Elan desværre, men nu bliver jeg da interesseret. Har naturligvis hørt alt om dens styrker osv, men dens “kit-car” fornemmelse har altid naget mig lidt. Men måske tager jeg fejl. Skal ikke købe ny bil nu og her, men den må på listen! Meget må jo bero på, at det er et veljusteret og velkørende eksemplar, man får prøvet første gang, så man ikke bliver skræmt væk. Men der må jo findes gode Elans derude…

    • Så enig med dig @peter-r.

      Dengang 106 Rallye 1.3 var ny, var jeg passager i sådan en på en tur fra Odense-den tyske grænse-Odense. Bilen havde, da vi startede i Odense, kørt under 1.000 km. Ikke desto mindre fik den fuld pedal på turen, særligt hjemturen står, som noget helt vildt og vanvittigt for mig.

      Turen fra grænsen og hjem til Odense kørte vi på ca. 50 minutter. I dag vil den tur blive betegnet som vanvidskørsel. Det var overhalinger inden om i nødsporet osv., så kan man vist tænke sig til resten. Den rundede vist lige 1.000 km, inden vi nåede hjem, så mente ejeren at “nu er motoren vist kørt til”.

      Hvis jeg ikke husker helt galt, vejer 205 Rallye 1.3 mindre end 106 Rallye 1.3, men derfor har 106’eren bestemt stadig en lav egenvægt. 106 og 205 Rallye 1.3 er to biler, jeg har et stort hjerte for.

    • @Claus N Nu blev jeg sgu’ lige nysgerrig på vægten – jeg var overbevist om, at 106eren var lettere. Men 205 (794kg) og 106 (816kg). Opgivelserne skal tages med et gran salt, da oplysningerne divergerer en smule. Men det ændrer ikke på, at 205eren er lettere.

      Noget af en tur fra grænsen til Odense….man kan da sige, den blev kørt til;-)

      Jeg har også som dig, et stort hjerte for de små Peugeot’er. Iøvrigt kunne jeg også godt bruge en Citroën AX Sport, alternativt GT. Men det er en helt anden historie.

    • Tak, allesammen – glæder mig, at I synes om den og ikke mindst har tænkt videre over temaet. Som jo ganske rigtigt ikke er helt objektivt.

      I min optik er køreglæde målbart ved det der spontane udbrud man som chauffør kan komme med, når man sidder bag rattet af noget ekstraordinært godt og uvægerligt tænker eller ligefrem siger højt for sig selv “hold kæft det her kører godt!”. Der er overhovedet ingen tvivl om, at den fornemmelse havde vi ALLE bag rattet af Lars’ 1966 Lotus Elan, og derfor er den en fortjent vinder.

      Kunne der have været andre biler med i opløbet? Selvfølgelig kunne der det. Men jeg ved at de nævnte alternativer IKKE ville give den fornemmelse: Jeg elsker selv 1750 GTV og Jaguar XK und so weiter, og javist kører de godt. For en sportssaloon og en halvtredserbil. Men de giver ikke dén der fornemmelse – mener jeg.

      Kunne kriterierne og præmisserne for testen have været anderledes? Naturligvis. Men havde der været en racerbane involveret, så havde Lotusen stadig vundet: Dens balance er genial, og det ville bare være blevet endnu tydeligere på en bane.

      Kunne sportslighed have spillet en mindre rolle? Bestemt. Jeg havde jo en Jaguar XJ12 og kan virkelig skrive under på, at den også gav en enorm køreglæde – inklusiv (nogle gange) den der fornemmelse af “det kører jo sindssygt godt”. Men aldrig så intensivt eller ofte som den lile Elan eller for den sags skyld den orange RS eller sågar nogle af de modernere.

      Jeg tænker køreglæde som en ting, der ligesom “at være lykkelig” består af en opsamling af momenter, hvor man har en følelse af, at nu kører det godt og måske ligefrem ikke kan blive bedre. Og så ganger man antallet af de øjeblikke med intensiteten. Så vinder Elan faktisk helt objektivt.

      Som nævnt i videoen var jeg som en af to dommere delt imellem Elan og RS og jeg tror også jeg fik sagt, at RS’eren er en mere komplet bil. Hvilket dybest set vil sige, at den er bedre til alt det kedelige. Det giver så bare ingen point målt på de rene lykkemomenter, vel? En RS vil helt klart være bedre til at klare en tur til Nürburgring med bagage og alt det – men en Elan vil også kunne det, og lur mig om ikke også selv dén tur vil give flere smilende øjeblikke for chaufføren? MEGET teoretisk og hypotetisk spørgsmål, undskyld! Men faktum er, at selv ergonomien i Elanen er langt bedre end man skulle tro.

      Det ER let at afskrive Elan som et legetøj i forhold til alle de andre. Men det er forkert: Den er en rigtig bil og en helt ufattelig kompetent sportsvogn. Jeg vil faktisk gerne bruge ordet genial her. Som klassisk sportsvogn anskaffet til formålet om at skaffe chaufføren køreglæde. så bliver det ikke bedre. Og jeg var faktisk overrasket over både min egen reaktion men ikke mindst over hvor enige vi fem var om lige netop dén bil.

      Men prøv lige at tænk over det engang: Denne 1966’er slog en M3 og en Delta Integrale, som begge er både velkørende og meget nyere og mere avancerede. Og selvfølgelig hurtigere. Ligesom der VIL være situationer, hvor de kører bedre end en Elan. Autobahn og snedækkede hårnåle, eksempelvis. Men på de uperfekte og glatte landeveje som vi kørte på var Elanen ikke bare sjovere, men efter min mening også BEDRE. Det sidste er endda på en måde ligegyldigt, da det jo var den rene køreglæde det handlede om. Og dét leverede den lille Lotus i rå mængder.

      @niels-v, kunne noget endnu ældre være ligeså køreglad? Jamen, det vil jeg egentlig ikke afvise. Men jeg har godt nok mere end svært ved at forestille mig, at noget skulle slå Elan af pinden helt overordnet, når alt fra motor til gearkasse til styring og undervogn og komfort og design er så overjordisk velafstemt.

      @the-real-stig, Elisen var faktisk potentiel i youngtimerkategorien, men faldt for kravet om at alle kandidaterne skulle være fra forskellige mærker.

      @alfa-hahn, BMW’en har ikke en ringe turbo, men slet ingen. At de ældre Maserati og Ferrari og så videre (sjovt du ikke nævner Mercedes, der står for Mille Miglias mest berømte sejr?) skulle køre bedre end en Elan tror jeg er udpræget ønsketænkning, da det jo er velkendt at bilerne dengang havde hver deres svagheder. Men send en testbil herover, så giver jeg det gerne et skud. Husk dog at gadebiler og racerbiler ikke er det samme.

      205’eren var en af dagens største overraskelser, og jeg tror alle var glade for, at vi tog dén frem for den ligeledes nominerede GTI. På mange måder var 205’eren den bil, der mindede mest om Elan – den fungerede bare ikke ligeså godt. Utroligt nok. I min optik understreger det bare hvor fortjent en vinder Elan er.

      Jeg ved det tog Lars flere år at finde den rigtige, men omvendt har han så også haft den i over ti år, @skaanning. Det tror jeg roligt du kan tænke videre over.

    • Virkelig god video – tak for den.
      Dejligt også med et kompetent panel, som taler lige ud af posen.

      At udvælge kandidater er begrænsningens kunst – og I har valgt nogle rigtig fine og interessante biler.
      Som Lotus-fanboy fryder det mig selvfølgelig at se Elan rende med titlen.
      Men jeg er ikke i tvivl om, at alle bilerne er superfede med hver deres kvaliteter.

      205 er bare et godt design – den kigger jeg langt efter.
      Men alle biler (og næsten alle kandidaterne, kunne godt bo her på matriklen.

    • Så er FDM motor classic kommet og man kan læse mere om bilerne. Det er godt nok mange rosende ord min Emma får, den rødmer helt, men heldigvis deles roserne også med de andre biler. Jeg må hellere ringe til forsikringen og få sat værdien op.

      Jeg kunne stadig godt tænke mig en 911er, hvorfor købte jeg ikke den der var til salg i 1980erne hos Center Auto, den kostede ikke spidsen af jetjaweren, men jeg valgte en 1750GTV i stedet til 19.000 kr og det fortrød jeg ikke. I dag ville jeg ikke have råd, måske til Alfaen, der også er steget betragteligt i pris.

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post En handskerumsklapanalyse fra Corvette til Honda Det er ikke hundrede procent videnskabeligt – men det er […] Vis

    Selvfølgelig gør du det, @stefan – og du har bestemt fat i noget med perioden og alderen. De fleste af mine illustrationer af (det jeg finder) charmerende japanske kabiner er jo af ældre dato. Men faktisk er amerikanske biler fra halvfjerdserne jo heller ikke uden charme og jeg husker da med glæde den Chevrolet Monte Carlo med chrom og ånd…[Læs mere]

  • En handskerumsklapanalyse fra Corvette til Honda Det er ikke hundrede procent videnskabeligt – men det er […]

    • Jeg står gerne ved min udtalelse. Måske den er mere korrekt, hvis man kommer op i noget lidt nyere – særligt fra 90’erne og frem. Der skal virkelig noget til, hvis man skal blive ophidset i en toyota.. Her er et billede fra en corolla, ikke super ophidsende..

    • @Holm
      At man kommer frem og at alting virker er jo dejligt, men ikke noget der hæver pulsen (i hvert fald ikke hos mig)
      Det er lidt som kartofler – det går sjældent galt, men er ofte død kedeligt.
      Jeg kunne dog godt tænke mig en celica-supra, corolla AE82/86, Honda civic 1,5 GT, Prelude, Mitsubishi Sigma, Starion, 3000gt, Nissan Skyline, Mazda 929 osv så det er ikke fordi jeg jeg ikke gider japanske biler (heller ikke dem). M
      Min pointe var bare, at det er normalt accepteret, at japanske biler gerne må være kedelige. Kan være jeg tager fejl? tror det nu ikke.

    • Selvfølgelig gør du det, @stefan – og du har bestemt fat i noget med perioden og alderen. De fleste af mine illustrationer af (det jeg finder) charmerende japanske kabiner er jo af ældre dato. Men faktisk er amerikanske biler fra halvfjerdserne jo heller ikke uden charme og jeg husker da med glæde den Chevrolet Monte Carlo med chrom og åndenåd og velour jeg engang kørte hjem fra Aarhus.

      Kvalitetsfornemmelse havde dén dog hellere ikke, og derfor står jeg bestemt også ved min tekst herover. Jeg synes vi begge har ret!

      Lige netop Toyota Carina af de senere årgange har altid stået for mig som en af verdens absolut kedeligste biler, @holm. Men de ældre Carina kan noget både inde og ude.

      Dette billede skulle være fra en senfirser Chrysler Voyager: Dét synes jeg er fedt og på højde med det bedste/værste japanske! Men det er måske også bare mig.

      Desuden går det bare på looket: Jeg har aldrig rørt ved en Voyager…

    • Smart skal det være. I konens Jaguar XF er der en finger-touch-knap, der åbner handskerummet. Hvem har nogen sinde fundet på den tåbelige ide? Ofte har jeg opgivet at åbne handskerummet.

    • @the-real-stig Jaguar formoder jeg?

      Franske vogne fra 1980’erne og 1990’erne. Hård plast for både øjne, ører og fingre, som knager og brager alle vegne. Samme er gældende for italienske vogne fra samme epoke. Det er blandt andet derfor, jeg har det “lidt” stramt med sydeuropæerne…

    • Som tyskerne så rigtigt siger, Was nicht drin ist, kann nicht kaputt gehen … Vi der kører 2CV lever skam højt på det – og det gælder også handskerumsklapkategorien.

  • In reply to: Tony Wawryk wrote a new post Classic Concours in the Heart of London A sister event to the Hampton Court […] Vis

    I would have enjoyed a lot at that show, @niels-v. And you are right: Not least the Grifo!

  • In reply to: ViaRETRO wrote a new post Weekend Matiné Nr. 510 Jeg elsker Datsun! Men har aldrig haft en. Jeg har […] Vis

    Den forreste Bagheera i dit billede er rigtig flot, @tocoman. Men den (dem) jeg faldt over var et par i lyseblå non-metallak – virkelig en funky farve til den lille Matra. Det er dem på billedet herunder:

    Og nu jeg tænker over det skrev jeg faktisk en lille ting, der knytter sig op af @jakob356‘s holdning om at motorkraft nogle gange er ov…[Læs mere]

  • In reply to: ViaRETRO wrote a new post Weekend Matiné Nr. 510 Jeg elsker Datsun! Men har aldrig haft en. Jeg har […] Vis

    God historie, @henrik-kjær. Jeg så netop på Le Mans (Classic!) sidste år det skønneste par Bagheera i pastelblå med lignende kontraster i interiøret og på de lækreste alufælge. Jeg var klar på stedet!

    Ja, jeg spottede også VORES gamle Triumph i Michaels galleri, @02anders :-)

  • In reply to: ViaRETRO wrote a new post Weekend Matiné Nr. 510 Jeg elsker Datsun! Men har aldrig haft en. Jeg har […] Vis

    Joeh, der er der faktisk nogle der gør med X1/9’eren, @jakob356 – men bortset fra det har du da helt ret, og det er jo også min konklusion i teksten herover: En Bagheera ER da møgcharmerende og jeg ville sådan set også gerne have een – ligesom så meget andet.

    Kan man kalde den “Poor Man’s McLaren F1”?

  • In reply to: ViaRETRO wrote a new post Weekend Matiné Nr. 510 Jeg elsker Datsun! Men har aldrig haft en. Jeg har […] Vis

    Det ved jeg nu ikke, @alfahahn – men under alle omstændigheder er det jo ikke Datsuns skyld, men den ejer der har købt og monteret dem. Se mandagens artikel…

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Verdens billigste restomod: Alfa Romeo Sprint Det er intet mindre end en af mine […] Vis

    På mange måder også en god idé, @john-skov-larsen. Og i hvert fald sympatisk. Måske kan man få den rustbeskyttet bedre end fra ny, hvis man spørger pænt?

    Restomods og Klubsport-racere er helt klart nært beslægtede, @alfahahn!

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt. Men dagens gamle nyhed vil nok chokere op imod 70% af ViaRETROs læsere. Jeg elsker Alfa Romeos gamle V6’er. Helst som 2,5 l […] Vis

    Jamen, jeg plejer at sige en 180 graders V-12, for så ved alle nørder hvad jeg mener. Det er min erfaring, at det er den benævnelse, der giver mindst bøvl med Kloge Åger. Men bemærk, at jeg skriver “mindst” :-). Men jeg kan godt se, at på engelsk lyder “flat twelve” udmærket og giver jo også mening – og så kan man jo bare lade være med at høre ef…[Læs mere]

  • Træftræthed? Nej, ingenlunde! Sæsonen er virkelig i gang nu – men det […]

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Verdens billigste restomod: Alfa Romeo Sprint Det er intet mindre end en af mine […] Vis

    @holm, jeg kan skam også godt lide en Alfasud Sprint – men det er Almaen jo HELLER ikke rigtigt mere.

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt. Men dagens gamle nyhed vil nok chokere op imod 70% af ViaRETROs læsere. Jeg elsker Alfa Romeos gamle V6’er. Helst som 2,5 l […] Vis

    @jon-petersen, betegnelsen “en flad tolver” lyder bare forkert på dansk :-)

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Morgensur Mandag: Upassende fælge – hvad er det? Egentlig elsker jeg jo fælge og de […] Vis

    @holmen, tankevækkende: For sporty? Måske ville det faktisk hjælpe at komme ned på den originale dækstørrelse. Alvorligt talt.

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Morgensur Mandag: Upassende fælge – hvad er det? Egentlig elsker jeg jo fælge og de […] Vis

    Jeg er helt med, @peter-r: Og herunder lige et foto af den omtalte fælg/dæk-kombination på en (anden) E24. Bare lækkert!

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Verdens billigste restomod: Alfa Romeo Sprint Det er intet mindre end en af mine […] Vis

    Præcis, @kai: Alene den motor er så populær, at de burde kunne lykkes med den også – i midten!

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Morgensur Mandag: Upassende fælge – hvad er det? Egentlig elsker jeg jo fælge og de […] Vis

    @niels-v, princippet på De Tomasoen dér er eksakt det samme som på den Maserati Merak jeg viste et bilede af længere oppe: Fælgens oprindelige design er stort set bibeholdt, men bare i en større diameter.

    Og jeg mener det samme: For stor diameter både udseendemæssigt og i forhold til halvfjerdserbilers undervogne. Måske medmindre de er modif…[Læs mere]

  • In reply to: Claus Ebberfeld wrote a new post Morgensur Mandag: Upassende fælge – hvad er det? Egentlig elsker jeg jo fælge og de […] Vis

    Fælgene på din 944 er da heller ikke grimme, @holmen – de passer bare ikke på en 944. Der er sikkert andre biler, hvor de vil være en forbedring :-). Fuchs på din nye Mercedes er en virkelig fint lavet fælg, næsten kunst: Tillykke!

    Undskyld, @peter-r: Det var frit efter hukommelsen! Men jeg elskede det look den fik på TRX-fælgene. Jeg indrømme…[Læs mere]

  • Hent mere