Aktivitet

Den hvide Corvette er sådan en “åh nej”-bil. Åh nej, fordi den frister med sine kræfter, sjældenhed, pris og køreegenskaber, men omvendt driller, fordi den altså bare har et imageproblem. Den er et kørende, pastelfarvet jakkesæt ejet af ham, der var den første i provinsbyen, der fik en cd-afspiller og et fondue-sæt.
Bilen er derfor et dilemma.
Skal man ikke bare blæse på, hvad andre mon tænker og købe den? Jo, måske. Men kan NOGEN af jer med hånden på hjertet sige, at I er 100% ligeglade med, hvilke signaler jeres biler sender til omverdenen? For valget af bil siger vel også noget om, hvilket menneske der sidder bag rattet. Eller hvad?
Jeg kunne aldrig drømme om at iklæde mig et joggingsæt, en hættetrøje, et par hvide sneaks osv. På samme måde må jeg forfængeligt indrømme, at jeg bare ikke skal køre rundt i den model Corvette. Selv om det helt sikkert er en fed bil.
Er jeg den eneste, der er så snobbet og forfængelig?

@Skaaning jo det betyder da noget hvad andre synes om ens bil. Jeg kalder det BAGERTESTEN. Ville jeg køre til bageren i denne bil?
Bageren er jo byens mødested på weekendmorgener, så,der er stor risiko for at de lokale ser din bil. Den hvide Corvette kunne jeg såmænd nok køre til bageren i, men jeg vil nok alligevel aldrig købe en…

@Skaanning
Jeg kan køre til bageren i alle biler. Jeg havde også fiat 126 som hverdagsbil og US som weekendbil samtidigt. Det er synd for vores interesse og fællesskab, når snob bliver indblandet.

Mht. bagertest, så må det nu være mere vigtigt, om man bare går og venter på at kunne køre en omvej til og fra bageren, fordi man ikke kan lade være. Det er sådan en bil, man skal gå efter, så kan det være fuldstændig ligegyldigt, hvad de andre synes. 😁

Med i historien om kvinder i biler hører Lise Nørgaard: Med mor bag rattet.
Det er en ganske underholdende bog om datidens kønsroller.

Mine herrer. Måske er “snobberi” heller ikke det rigtige ord. For det handler jo ikke om, at en Lada Niva eller en 2cv er mindre værd end en E-type. For det er de ikke i en entusiasts øjne. Mener JEG i hvert fald.
Men alle biler har en historie, et image og nogle konnotationer man bare ikke kan komme udenom. Helt som man aldrig skal følge dagens mode, skal man heller ikke købe klassisker efter, hvad andre synes. Det er jeg med på.
Men stadigvæk signalere visse biler bare ting, som man gerne vil associeres med, mens andre gør det modsatte. Det er selvsagt meget subjektivt. Men derfor kan vi jo godt tale om det. Håber jeg.

Interessant med Corvette ZR-1, det med DOHC-topstykkerne har helt undgået min opmærksomhed. Kan tværtimod huske, at jeg i Road & track eller Car and Driver læste, at man netop holdt fast i stødstængerne, for at muliggøre en lav motorhjelm …
På den anden side, er det jo nærliggende med GM-ejerskabet af Lotus og den samtidige Opel Lotus Omega.

Hvor finder du Triumph P1 til salg ?

Jeg synes @skaaning har fat i selve essensen af ZR-1’erens problem: Da den lignede den almindelige C4 så meget har havde den ikke nok “snobeffekt” – i mangel af bedre ord.

I dag som youngtimer med sikker kurs mod klassiker burde det være anderledes, synes jeg – men jeg er jo også hærdet af ejerskabet af en Mazda 626 Coupé. og deler @pboedkers holdning og ER vitterligt ligeglad!

Eller ligefrem det modsatte: I ZR-1’erens tilfælde synes jeg faktisk dens historie og teknik og alt det er ligeså spændende som selve bilen skulle være god, og jeg ville med glæde bruge tid på at forklare andre det, hvis de ikke kendte den.

Deruover er jeg helt enig med Skaaning: Joggingsæt er til jogging. Ligesom sportssko er til sport. (Medmindre man er sort rapper). Men ellers er det faktisk ikke så svært, og har dermed intet med ZR-1 at gøre.

Tjah, der er ingen annoncen for bilen, @juhle, så du må finde Dirch Glad på Facebook/internettet.

Den perfekte bil findes – men ikke til enhver lejlighed. Ganske som et par gode sko. De kan næppe være perfekte både til en travetur i skoven og til et dansegulv. Ligesom vi har flere sko, må den rigtige løsning også være flere biler…en (mindst) til hvert behov 😃

Bagertesten!
Den var jeg udsat for, for mange år siden:
Var netop færdig med at restaurere min Morgan +8 ! Vi skriver forsommer 1994! Dejlig søndag morgen, så jeg besluttede at tage den røde flotte +8`er til bageren! Der var jo altid trængsel på parkeringspladsen foran bageren, og den sidste ledige plads var nøjagtig foran butiksdøren!
Havde netop parkeret der, og var i gang med udstigning af den åbne
Morgan, da der indefra butikken trådte en “gammel kælling” ud på trappestenen og nedstirrede mig og min bil! Hun tog en cerut ud af munden, og udbrød følgende: ” Unge mand! Hvis jeg havde haft sådan en vogn, havde jeg hentet rundstykkerne eet efter et!”
Jeg var målløs, og fik hentet mit morgenbrød i en fart!
Happy motoring!
Henning Hjorth

Kære Michael S. Lund!
Er nødt til at korrigere dig!
Den omtalte ZR1 med Lotus konstruerede 4-cam topstykker har kædetræk til de 4 knastaksler! Her giver stødstænger ingen mening!
Men!! I senere Corvette ZR1 modeller er man tilbage med en centralmonteret knastaksel, hvor man bruger stødstænger!
Dette senere set-up har vist sig at levere rigeligt med trækkraft!

God aften ønskes fra Langeland!
Henning Hjorth

Meget fin analogi, @jesper-pahl.

@henning-hjorth, helt rigtigt, og det understreger yderligere den første ZR-1’s særstatus i Corvettehistorien: Motoren har aldrig været så avanceret siden. Og bare lige for forståelsens skyld: Alle ZR-1 af C4-gegerationen havde den samme motor (men den steg senere i ydelse). Mens efterfølgerne i C5, 6 og 7 ganske rigtigt vendte tilbage til een knastaksel og stødstænger.

Øh, det ved jeg da godt @henning , men jeg vidste ikke, at ZR-1 havde DOHC-motor. I bladene argumenterede de netop for traditionel aktivering af ventilerne med stødstænger og dermed implicit, at knastakslen sidder centralt og længere nede. Så budskabet var, at de holdt fast i en stødstangs V8, for ikke at øge højde og bredde.

Nå, troede lige at det var Janni Spies’ hvide Corvette, der stod til salg som ugens fund, men hendes var vist en 1984er og ikke en ZR1..?
Michael, du skriver at Bertha Benz var en af de første kvinder til at køre bil. Jeg tør næsten godt påstå at hun var DEN første? Da det var verdens første bil, Benz’ patentwagen hun tog på promotion tur..?
For øvrigt har Mercedes lavet 5 gode kopier af denne patentwagen. En af disse står (som eneste replica) på det udmærkede Haaning Collection i Bagsværd, og blev startet op af en tekniker fra Mercedes før jul. Jeg tror for øvrigt at det billede du bruger i artiklen er af nyere dato..?

Ok. Så bliver jeg den første til at sige tak for billederne af 60’er-pigerne. Kunne overkomme nogle flere. Også fra 70’erne. Politisk korrekthed er ligesom ikke slået igennem på Viaretro. Og tak for det. Så jeg forbliver medlem!
Også selv om jeg synes, det er mærkeligt, at de klub-fordele I taler om, aldrig når frem til mig. Det handler om invitationer til klubarrangementer, klistermærker m.m. i forbindelse min første indmeldelse. I forbindelse med min fortsættelse af medlemsskab (jf. jeres nylige kampagne) gælder det ydermere reverse-nål osv.
Se, jeg er revnende ligeglad med klistermærker og nåle. Men jeg synes, det er besynderligt, at det der loves, ikke holdes. Det er principielt forkert og utroværdigt.

@Soren W der er bygget et par hundrede replicaer af Benz Patentwagen, og de er bygget af Bentley!
John Bentley Engineering, der også har lavet dem som Mercedes selv har solgt til samlere.

@The Real Stig: Jeg har fundet ud, at “Med mor bag rattet” også findes som film. Husstanden betaler horrible summer til div. flow/streaming pakker og minsandten, den er med på “Dansk Filmskat” fra Nordisk Film. Så den må jeg hellere få set.

Du har temmelig sikkert ret, @Soren W , og jeg burde have tilføjet det lille: “Hvis ikke den første”. Det var et forsøg på en helgardering, for her til lands kan man let komme i uføret med den nogenlunde samtidige Hammelbil. Tænk nu, hvis en “Inga fra Elmegade” har kørt den …

Billedet fra Daimlers presseafdeling af Benz Patent-Motorwagen med Bertha bag styrepinden er 100% nyt. Det var først ca. på den tid, at det blev muligt at fotografere, uden at skulle have et helt “laboratorium” med sig. Eksponeringstiderne var også pænt lange, så det kunne være ret krævende at holde grimassen så længe.

Hvad der er en klassisk bil i dag var en hverdagsbil engang. Og det er morsomt for mig at huske hvordan min
Far og farfar omtalte Marina, Allegro, Vauxhall, Princess, Rover Maestro ect. De havde jo autoværksted og bilhandel- brugte Volvo’er fra København. Når min far omtale sin fars mest underlige handlinger så er der to som altid går igen. Og ja @claus ebberfeld, dengang da han købte en Triumph 2000. Det har været omkring 1980-81 jeg kan nemlig lige erindre at jeg var lille og optaget af det runde instrument med de 3-4 firkantede lamper i forskellige farver. Citat “Den blev hurtig afhændet igen, magen til spand , for helvede hvor var den ringe og så var der sku en som ringede 20 år efter og sagde han havde den stående og om jeg ikke var interesseret i den. Nej fandeme nej” 😂 Den bil er simpelhen den som der vendes tilbage til som en dårlig bil. Nr. 2 var en Fiat 126 han kom hjem med fra auktionen i Vejle Citat “hvad fanden ville han da med den, jeg sagde også til ham, den står du selv for. Og den endte da også i Vejle igen” Hvor fed den end er så tør jeg nok aldrig købe en Triumph 2500 eller konkurrenten Rover P6 med mindre min far bliver kremeret, så han da i det mindste ikke vende sig.
Ikke nok med det, da min far solgte og fik arbejde hos Toyota i Esbjerg så stod der i flere år en Triumph GT6 som Citat “man bare ventede på en idiot ville falde for og det gjorde der sku” 🤣

Skøn historie, @sbla – men din fars Triumph må have været en mandagsbil, tror jeg: Måske var det en senere Mk2 fra dengang hvor British Leyland havde tabt sutten og ALT blev ringere?

Min 2.5 PI var fra 1969 og altså forgængeren (i dag kendt som “Mk1”), og dengang var BL-forfaldet ikke rigtigt sat ind endnu. Trods avanceret teknik som indsprøjtning (ALLE havde skrækhistorier om det gamle Lucasanlæg…) strandede den kun een gang på alle mine kilometer – da et forhjulsophæng knækkede. Jeg var dælme glad for den bil.

Og det samme med min senere Triumph GT6: Den var IKKE købt i Esbjerg, så det kan ikke have været mig der var idioten!

Min Triumph PI .er solgt og den bliver i klubben, hos et medlem på midtsjælland.

Tillykke med salget, @Dirch. Hvis den har givet den bare halvt så meget glæde som jeg havde af den, så har I haft nogle gode år…

På de gode dage runder jeg 1300km i 3leren.. Det er sjovt nok også den bil jeg er kørt tør I flest gange. Den kan køre. 100km +/- efter forhold og årstid når den gule lampe begynder at lyse..

Rækkeviddeangst! Det var godt nok et frækt og moderne ord på Viaretro! Er det fordi Søren nævnte den nye Mustang?

En af mine kollegaer gjorde mig forleden opmærksom på at der kun var en bil uden rækkeviddeangst på billedet, og det var ikke min Alfa :-)

Hov, det var naturligvis kun min Alfa der ikke led af rækkeviddeangst, der var lige et ikke for meget ovenfor

Fantastisk Video :-)

Min daglige køkkenbil, som er en VW Passat diesel, kører oftest over 1.000km på en tankfuld.

Nåede også omkring gasbilerne i starten af 80’erne – Ford Taunus 2,0V6 med automatgear.., max 7-8km/l gas; og her skulle jeg om i bagagerummet og aflæse tankniveauet…

Men det der mangler i denne snak om el – benzin – diesel – gas drift er VÆGTEN.

En Golf 7 vejer i dag det samme som en Buick Skylark i 60’erne; så selvfølgelig skal der energi til at flytte bilen fremad.

Som sommerbil kører jeg både Morgan 4/4 og Lotus Elise; og mange tror det er “benzin uhyrer”; men NEJ her er det muligt at køre op til 15 km/l uden at “køre pænt”.. alene pga. den lave vægt.

Som kontrast har jeg erfaret, at der er en “100 euro grænse på Eurocard’et for brug på en tankstation” når Aston’en tager op til 80l. V-power :-)

God weekend herfra :-)

@bo, efter min Lupo 3L fik jeg en A2 3L, og den skulle jo faktisk være endnu mere økonomisk. Men min var en tidlig udgave, og de havde kun en 20 liter stor (lille) tank, så selv om den teoretiske rækkevidde var 700 kilometer, så tankede jeg som regel alligevel hveranden dag: Jeg kørte knap 300 kilometer om dagen og gad ikke have rækkeviddeangst. Lampen begyndte at lyse med cirka 1,5 liter tilbage, hvilket i sig selv var en skræmmende tanke.

@ole-wichmann, jeg overvejede at blokere ham efter den episode og nu skal du ikke også begynde!

@henrik-kusk, ingen taler jo om selve vægten mere, men der er konstant en masse PR om at “brugen af kulfiber har sparet 10 kilo bla bla…” – hvilket er cirka det samme som der står på chipsposer i lightudgaven, hvor der er “20% færre kalorier”.

@manstrup, din bil er med i afstemningen om Årets Klassiker! Har du stemt? :-)

Stem på Årets Klassiker fra 1987-årgangen

Nu har jeg stemt, selvom min egen lige har et par år endnu inden klassiker-status. Fantastisk vinterbil på nye pigdæk ind for sæson’en, nu må det gerne sne lidt en gang i mellem :-)

I en GT eller stationcar er rækkevidden meget relevant.
I en åben sportsvogn skal der bare være til en runde på Nordschleife – resten er dead weight.

@the-real-stig, jeg synes faktisk også idéen fra reklamen med at afstanden om til børnene er relevant i en stationcar.

Men trods det er jeg hundrede procent sikker på at min Caprice Estate skulle være en benzin-V8’er…

Da jeg var ansat hos Hans Lystrup A/S fik vi omkring 1980 10 stk. Oldsmobile Delta 88 Royale Brougham – ja det hed de sgu’ – på lager med henblik på salg som hyrevogne, de var rimeligt billige og meget veludstyrede i forhold til konkurrenterne, men motorerne var som beskrevet ikke de mest driftssikre, vi havde dog en af dem som da den kom til service kørte upåklageligt, dog var det eneste der ikke var slidt startermotoren – vognmanden forklarede, at de var tre mand om bilen og den kørte i døgndrift og motoren blev ALDRIG stoppet!
Det er mit indtryk, at de lige så stille forsvandt ud af markedet netop grundet af motorernes svaghed i forhold til bl.a. Mercedes-Benz, men en flot bil var det!

Emnet minder mig om en oplevelse i midt 80’erne. Min kæreste og jeg var på tur i Spanien i en Saab 99 og på vej hjem kørte vi til Andorra for at handle, men det viste sig at der var bank lukke dag, det var jo før Visa- kort og kontantautomater, så vi brugte vores sidste penge på en tank benzin og måtte så køre af landeveje da vi ikke havde penge til motorvej. Vi måtte igennem hver eneste lille by og der var byfest i de fleste, så det gik vildt langsomt, da vi ud på aftenen fandt en resteplads, at overnatte på havde vi ifølge km tælleren kun kørt få 100km det var utroligt med den tid vi havde brugt, men tank måleren viste også en næsten fuld tank – så det.
Næste dag fik vi skaffet penge og kørte ind på den første tank på motorvejen, for jeg syntes nu det var sært, der fyldte jeg 56L på tanken, der officielt kunne rumme 55L. Tank måler og km tæller var gået i stykke på samme tid. Der havde vi rækkevidde angst resten af vejen hjem.

@ Wentzel
Har sådan en Oldsmobile Delta Royal diesel stående på lager.
1982 model og indregistreret som ny i Danmark.
Cremefarvet.
Den motor lød bare godt dengang før en aksel gik i stykker i den.

Mvh.

Anede ikke at de også var nået til Danmark, de her: 5,7 liters diesel lyder komplet udansk. Tak for rapporterne fra den virkelige verden, @skaaning og @Òli.

Spændende historie fra den virkelige verden, @peter-falkenstrøm, tusind tak. Danmark som “potentielt spændende marked” for nye biler bør på mange måder løfte et øjenbryn hist og her!

Nu glæder vi os allerede til foråret!

Jeg har kørt sportsvogn, men desværre ikke kysset med Faye Dunaway. Hvis man skal have et buzz moment ud af det, skal det nok også snart være. Hun er ved at være en ældre dame på 81 år.

Jeg hader rutschebaner og shopping, så det er nok derfor jeg er endt i sportsvogne.
Et af mine største buzz moments er når jeg holder til start i hillclimb og lygterne slukker og jeg skal have kobling og speederbevægelserne til at gå op i en højere enhed og lave en hurtig start.
Så er man på…

Godt du lavede den afrunding Claus, for Fords analyse virker som en tynd kop te? (Og godt du ikke nævner den nyeste aftapning af Mustang, tænker at den kære Steve ikke får et buzz moment, han roterer i sin grav?)
Men som dine fotos illustrerer, så er det største buzz moment i en gammel Corvette, når man bliver overhalet af en E-type :-)
Glæder mig til forår…

Man kan argumentere for, at moderne sportsvogne med ABS, ESP, Traction Control, Launch Control og Torque Vectoring tager lidt af Buzz’en ud af oplevelsen.

Jeg sætter stor pris på en lille omvej i min Elise uden alle disse dikkedarer på vej hjem fra arbejde (pre Corona) via snoede veje uden Berlingoer, hvor man kan planlægge et godt sving med indstyring – apex – acceleration ud af kurven, hvor man ramte den lige i solar plexus. Er der en lille fugtig plet, der som altid kan rumme en spændende oplevelse, er der lidt mere Buzz, når man føler at bilen næsten slog dig ihjel.

Derfor har den afbildede Ford Mustang nok også kunnet levere en del Buzz med tromlebremser, stiv bagaksel og bladfjedre, når den mødte ét af disse hersens sving.

Mange tak for en god artikel. Som flere har nævnt, fik den også mig til at længes mod forår og sportsvogn. Men tankerne sprang straks videre….Buzz Moments….hvor jeg finder mine, og hvad det er, der får mig til at nyde livet. En skøn tankerække, der straks gjorde min dag bedre – faktisk blev den nærmest i sig selv til et Buzz Moment.
Mange tak for det ;)

Kørsel i sportsvogn er altid et buzz moment. Men kørsel i ÅBEN sportsvogn er sommeraften er BIG buzz moment.
Ser man bort fra aktiviteter med meget lidt tøj på, er der intet, der bringer mere ubesmittet glæde med sig.
Jeg har for mange år siden droppet at analysere og italesætte dette fænomen og denne glæde. Modsat så mamge andre ting i livet skal det fænomen IKKE intellektualiseres og underkastes redegørelser.
Det skal bare nydes, opleves og…være.

Er helt enig med Skaaning omkring BIG buzz moment i åben sportsvogn. Købte en sådan i 2019 fordi nu skulle det være med en åben bil – den første nogensinde. Og har ikke fortrudt et øjeblik. Hver tur en fornøjelse med masser af luft og lys omkring sig. Perfekt, og nu venter man kun på foråret.

Fin artikel om buzz moments. 😁👍
Jeg er dog heller ikke enig i rækkefølgen på listen. Yndlingsserier ligger ikke højt på min liste. Og Shopping, der er vi klart under 0, nok omkring -3 vil jeg tro. Rutchebanen er jeg heller ikke sååå meget for længere.
Men kørsel i sportsvogn, lidenskabelig kys (osv), god mad og god vin – det rykker!

Enig med Skaaning og Torben at kørsel i åben sportsvogn giver ekstra BUZZ. Da jeg i 2021 købte min Alfa Romeo Spider, sagde jeg til mig selv “ det skulle du have gjort for længe siden”.

Og listen bærer nok præg af at være amerikansk. De ved jo ikke hvad en rigtig sportsvogn er, så måske derfor vinder rutschebaner.
Tænk hvis listen var lavet i Italien eller England?

Der er kys, Emma Peel og Lotus Elan så er der ikke brug for mere buzz

Undersøgelsen er så vidt jeg husker faktisk lavet i Tyskland, @ole-wichmann. Var det Aachen og et universitet involveret? Det har jeg glemt, og personligt ville jeg faktisk gerne have set lidt mere om metoden også.

Men den overordnede konklusion (også den der står for min egen del) er der selvfølgelig ikke tvivl om, og egentligt vidste jeg jo godt, at mange af jer derude OGSÅ vidste det. Jeg er i øvrigt helt enig i, at kørsel i ÅBEN klassiker yderligere forstærker effekten. Som dog alligevel – i modsætning til rigtig medicin – simpelthen ikke KAN overdoseres.

Men jeg er glad for at @jesper-pahl så indirekte påpeger, at der er endnu flere kilder og at man sagtens kan tænke videre over noget, selvom det er indlysende i sig selv.

@soren-w, sssschh! ALDRIG nævne den nye Mustang…

Det behøvede de da ikke bruge penge på og spørge Fords Discipline Leader i Fysiologi, Dr. Harry Witchel om, de kunne da bare have spurgt mig 😎

Er der kommet snavs på siden igen?
Sådanne pop-ups får jeg ihvertfald ikke på andre sider. Tilgå fra mobilen.

Det, der gør den åbne sportsvogn så særlig, er, at rumfornemmelsen, lyset og forbindelsen til naturen og omgivelserne er SÅ anderledes end turen i den daglige slæde med tag. Jovist, det kan trække i nakken, og det støjer lidt, men det opvejes uendeligt af den åbne himmel lige over hovedet.
SELVFØLGELIG er en lukket klassisk sportsvogn også en lækker ting. Klart. Man føler sig mindre klemt inde, end når man i ny og næ bliver nødt til at hive stoffet op på en ellers åben bil. Og på visse bilmodeller er designet bedre med fast tag. E-type f.eks.
Men når taget er nede, temperaturen er god og solnedgangen er i sigte, kan intet slå den åbne bil.

Det ser godt nok ud som der er noget skidt…

og popups uanset hvad jeg trykker på, der åbnes nye faner. Pæne piger dog, men de sveder så meget at de har taget en del af deres tøj af. ;)

Ja, vi har da vist noget indblanding fra fremmede magter igen.
Putin er presset for tiden, så han angriber på mange fronter… 💣

Måske er det en af de nye varianter alle konstant snakker om?

Søren skriver, at han har lukket hullet. Tøhø.

En anden mulighed er, at det er fordi @soren-w nævnte den nye Mustang. Men så har han også selv været ude om det.

Dejligt når den slags huller bliver støbt efter, så der ikke kommer mere af den slags yngel. 😉

Hej Søren, Meget interessant at høre din faglige mening om den nye Ferrari SP3 Daytona. Som almindelig bil (og Ferrari) fan var jeg lidt rystet, da jeg så SP3 på billeder første gang. Jeg forstod simpelthen ikke bilens ekstreme hoftesvej, og jeg forstår det stadigvæk ikke. Jeg synes simpelthen at den “suger maven for langt ind”, det skærer bilen over i to, og har ikke den samme skønhed som tidligere Ferrarier luftindtag som på Dino 206 og Ferrari 308GTB, og til dels senere Ferrarier.
Jeg har også stadigvæk svært ved at se inspirationen fra den skønne 330er. Din sammenligning med Pininfarinas P5 giver meget mere mening. Men den mangler også det ekstreme hoftesvaj. Kan du sætte lidt flere ord på dit syn på hoftesvajet? Og tak for en fagmands syn på bilen. Bliv endelig ved med det…

Det er da en fantastisk artikel, tusind tak Søren. Jeg kan lide det hele – også bilerne :-)

Super spændende fagligt indspark på design forklaret og illustreret. Interessant med betydningen af “karakterlinjen” upside down som en del af downforce egenskaberne. Jeg kan fuldt tilslutte mig betegnelsen af SP3-designet som svulstigt (for meget efter min smag …). Moderne, men alligevel med homage.

Jeg er pudsigt nok enig med ALLE ovenstående herrer, og som jeg skrev i forordet hjalp Søren Essendrops analyse mig til bedre at forstå SP3 Daytona. Og det er jo helt klart en god ting.

Det betyder bare ikke, at jeg også kan LIDE den. “Svulstig” er for mig en plusord (som i øvrigt også passer fint på forbilledbilerne), men jeg synes netop SP3 overdriver det og derved nærmere bliver “oppustet”. @soren-w‘s analogi med at “suge maven for meget ind” passer desværre perfekt.

Nu kan man lige knap få en original Ferrari 330 P for samme pris for en SP3, men hvis man stod og skulle vælge, så synes jeg det er ret let.

Det er lige nogen niveauer over hvad jeg overhovedet forstår, det her.
Mit lille pip er fælgene.
Jeg finder dem direkte grimme, de gør bilen til noget helt andet.
De er for kastestjerne-karateagtige, de dominerer alt.
Jeg har det på samme måde når jeg ser nogen af de andre superbiler, jeg ikke kan stave til (Uno er glad for mærket).

@kai, jeg tror du er inde på noget af det rigtige, og dermed er det måske slet ikke Ferraris eller Lamborghinis skyld, men bare “tiden”, som Søren Essendrop jo også er inde på rummer meget af den slags.

Men igen: Efter hans analyse forstår jeg bedre Ferraris balancegang mellem retro og modernitet. Og så er der jo lige den kæmpe begrænsning, at Icona-bilerne er baseret på seriebilernes teknik, hvorfor de grundlæggende rammer simpelthen er givet på forhånd – for eksempel de enorme størrelser moderne biler har. Også deres hjul.

Med hensyn til selve hjuldesignet går jeg ud fra, at de simpelthen har opgivet at lave noget, der er ligeså lækkert som de oprindelige Cromodorahjul?

Skøn artikel
Jeg synes der foregår lidt for meget på den bil, mine øjne får aldrig fred så de kan nyde den overordnede form og funktion. Ferrari er desværre i min bog gået ned af den samme Batmanvej som Lamborghini tog for længe siden

Så hellere den her fra et besøg hos en forhandler i Mellemøsten

Der var den, det beskrivende ord!
Fælgene ligner noget der passer bedst, og kun, på Batmobiler.
Se på Jensbys billede, hvor smukke fælgene er, men de tager ikke opmærksomheden helt væk fra resten af bilen.

Tak til Søren for at lade os komme bag design og begreb “Homage” til forgængerne.
Smag er jo som bekendt forskellig og hvis jeg ikke havde læst Søren Essendrop forklaring, ville jeg bare tænke, her har vi en pyntet/ overdækket Formel 1bil med 2 sæder og rigeligt med blær til dem der har den smag….

Gid det var så vel, @keld: En Formel 1-bil med tolv cylindre har vi ikke set (eller hørt!) i mange år.

Eller en racersportsvogn, for den sags skyld (diesel tæller ikke). Ja, det er faktisk noget af det bedste man kan sige om SP3’eren efter min mening – at den har en tolvcylindret sugemotor placeret centralt, ligesom en rigtig superbil.

Hvad er der nu i vejen med svulstige former for og bag og en lækker smal talje. Personligt foretrækker jeg også den gamle original, men skulle opkomlingen komme inden for rækkevidde, så kunne jeg nu godt!

Spændende og velskrevet artikel. Som retro-mand er de flotteste biler naturligvis de gamle. Men den faglige vinkel rent designmæssigt er selvsagt det centrale her. Og tak for det.
Glimrende artikel.

Hmm, hjulene er vel bare som alle andre moderne biler, ligner noget fra T-hansen kataloget.
Gællerne generer også mig, de er for meget, men måske fordi de bliver pivsvære at holde rene ;)

Tak, Michael! Tak for en rigtig god historie om de gode, gamle analoge instrumenter som mange af os nok i virkeligheden holder utroligt meget af at nye synet af. Vi kender jo alle producenter af navn og måske ikke hvordan de er blevet til. Sjovt at luftfarten og det maritime behov for adgang til mekaniske motordata er gået forud for vores elskede biler. I den digitale verden vi befinder os i, er vigtigheden for at nyde det analoge blevet endnu mere tydeligt. Hurra for mekaniske urværk og visere

Uha…den Jensen er sgu dejlig. Man skulle intuitivt tro, at den farvekombination ville se sær ud, men det dur faktisk! Ja, der skal penge efter den, og det hjælper heller ikke, at den er højrestyret, men til den pris er der luft i budgettet.
Men bilen skal nok gennemgås grundigt med en kender for at fastslå arbejedets omfang. Og nej, det er ikke en hurtig sportsvogn. Og for mig er det fint. Som årene går bliver jeg mere og mere ligeglad med ræs og fart. Det handler ikke om at ankomme først, men at ankomme med stil.
Når jeg ser på Det Nødvendige Foto ønsker jeg igen igen, at jeg havde været en ung mand dengang i 1970’erne.
Men det blev til 1990’erne i stedet. Knap så spændende….

Det er aldrig helt lykkedes for mig, det med bilklubvenner, men det er nok hverken bilklubberne eller bilernes skyld, jeg er bare prærieulvtypen der helst kører alene udover stepperne. Jeg har ellers givet det chancen i Alfa klub, i Lotus klub, i motorsportklub, i dasu orienteringsløb, i viaretro, i classic car club, i Autogalleriet m.fl. Jeg har efterhånden fundet ud af at jeg nok ikke er til biltræf, sammenkomster eller køreture i karavaner og faktisk heller ikke til at stå og sparke dæk eller møder i sponsortelte med fadøl og saltstænger og så er man jo fortabt i klassikerkredse. Jeg nyder dog ofte ture til klassiske biludstillinger. Men det lyder jo som om I har det fedt så jeg går nok glip af en masse oplevelser og giver det gerne en chance eller to til, selv en ulv har jo behov for nogle at hyle sammen med.

Biler har også her givet venner ud over det sædvanlige og samtidig en masse som vel kan kaldes bekendtskaber. Det være sig igennem ræs, bilklubber eller mere uformelle arrangementer.
Jeg har endda haft fornøjelsen af at være sammen med ovennævnte Prærieulv en tur i Sverige for at kigge bil og fik ved den lejlighed kørt i Elan for første gang,
Det er lidt op og ned med det sociale engagement alt efter hvad livet ellers kaster efter en, men det er sikkert at det altid er en fornøjelse at mødes omkring de gamle biler.

De klassiske biler er det, som i pædagogikken er kendt som det fælles tredje. Det er ikke for ingenting, at de første venskaber grundlægges i skolen, mens det senere i livet bliver sværere, for hvor kan man på samme intense måde være sammen … det skulle da lige være på arbejdspladsen …
I ViaRETRO er der bredden i bilparken, som @Ole skriver. Dermed er chancen så meget desto større for at kunne finde nogen, som også har andre værdier at kunne være fælles om udover bilerne – det har jeg selv med stor glæde konstateret.

@Michael tak for udredning af instrumentering meget interesant ,jeg vil flashe denne …

Tak for rosen @Lasse . Det er nok naturligt at – i første omgang – søfart har drevet behovet for instrumentering, for at kunne kende sin position. Det var et nødvendigt værktøj, bl.a. for at kunne opretholde det engelske imperium “hvor solen aldrig gik ned”. Selv i dag er tiden fastlagt på en given længdegrad ud fra GMT (UTC) +/- x-antal timer. Næste skridt blev luftfart, hvor navigationen gik fra 2- til 3-dimensioner.

Nå, det med størrelsen…

Du må ved lejlighed vise resten af bilen @Keld , udsynet bag rattet til Veglia instrumenterne er rigtig godt.

Keld Jørgensen.
Fine instrumenter du har. Dog kan jeg se, at olietemperaturen er noget lav.
Jeg er lidt nysgerring. Jeg tror, jeg kender den bil, du har. Det må være en Neckar 1500 Coupe TS. Hvis det er den bil, jeg tænker på, har den kørt i Barrit, og jeg har været en del indblandet i renoveringen af den. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt nærmere. Hilsen Kurt Krogh 53 28 28 26

Godt spørgsmål med hvad de gjorde i USA, @Bisgaard ! Men mon ikke “the big three” klarede det selv – AC Delco for GMs vedkommende … måske vi kan få nogle af US-bil eksperterne på banen …

Det er helt klart et smagfuldt layout, du har foran dig i den nyeste, @Soren . Selvom jeg godt kan lide den engelske måde at gøre det på.

Helt enig i rosen til @mslund for artiklen om urene. En meget, meget væsentlig ting ved æstetikken i en klassisk bil – og endnu mere ved det at køre en.

Mange hylder nye bilers gigantiske pladderskærme, men jeg synes det er sørgeligt med det sorte gravlook, når der ikke er liv i bilen. Så længe jeg kan vil jeg insistere på biler med rigtige baggrundsbelyste instrumenter med dirrende visere. Hvis jeg en dag bliver tvunget over i andet, så kan man vel stadig købe tilbehørsinstrumenter?

Mht. til den viste Alpine A310 (jeg tror den er senere end min, og den har i øvrigt forkert farve på rat og panel) med forskellige producenter på speedometer og omdrejningstæller: På min egen fra 1978 er begge faktisk fra Veglia. Akja, småproducenters lod var vel at tage hvad de kunne få.

Godt nytår Anders! Er det så her man upassende skal spørge hvorfor du blev nødt til at gøre din hobby til din levevej? 🤡

Kan ikke påstå, at jeg er medlem af bemeldte klub. Og jeg overlever nok også uden. Men jeg har da fået serveret både mad og drikke af nogle tiltalende unge damer i uniform, mens jeg har været oppe i højden. Men den slags skøn kalas, som @Monti beskriver, var forlængst historie, da jeg blev ung-voksen i medio-90’erne. Måske en slags forsmag på politisk korrekthed…?
Foretrækker dog at blive ved jorden. Og helst i en klassisk bil. Og helst med min kone. Og helst en lun sommeraften med en flaske rødvin ventende derhjemme. Det kan ingen smålummer klub slå.
Anyway, fin artikel. Og sikke et fantastisk karriereskift, @Anders Bildt! Den har du dælme skåret godt!

Det havde nok været mere diskret og komfortabelt at blive medlem af klubben ombord på en Pan Am Clipper / Boing 314.
Det bliver også beskrevet i Ken Folletts bog Nat over havet.

@kjeld-jensen, jeg tænker måske det er en del af attraktionen, at det er sådan lidt risikabelt? Men enig, jeg sætter også selv stor pris på nogenlunde ordentlig komfort – i mange situationer. Det næste de fjerne på Ryanair MÅ være toiletterne, og så er det jo slut med deres klub.

Men ellers synes jeg det et ganske fascinerende at tænke på, at Mile High Club for det første findes og dernæst at den altid vil findes – da den jo i virkeligheden ikke er en rigtig klub (eller i så fald en meget uformel een – hvem vil stå frem som formand?), men mere sådan en græsrodsbevægelse, der ikke rigtig kan forgå. Og jeg kommer også til at tænke på det berømte Grouche Marx-citat: “Jeg vil ikke være medlem af en klub, der vil acceptere mig som medlem”.

@Monti – Det var jo dengang der var noget ved at rejse med fly. Det var en begivenhed. En oplevelse. Også selvom man måske ikke forsøgte at opnå medlemskab af MHC. ;-)
Nu til dags virker det mere som om at samtlige flyselskaber bare sigter efter laveste fællesnævner. En synd og skam.

@Ole JAGmann – Og ovenstående er så en del af svaret til dit spørgsmål. Magien forsvandt ved flyindustrien. Men i skarp kontrast, så synes jeg kun at magien ved klassiske biler vokser. Og så må man jo bare finde andre fine klubber man kan være medlem af… æhrm… såsom Klub ViaRETRO. :-)

@Skaanning – Manga tak! Jeg er skam også ualmindeligt tilfreds med udfaldet af mit karriereskift.

@Kjeld Jensen og @Claus Ebberfeld – Jeg kan oplyse at Ryanair har skam i fuld alvor søgt om tilladelse til at fjerne alle sæderne i flyet. De mente at passagerne bare kunne stå op ligesom man gør i bybusser. De fik heldigvis et klingende NEJ af sikkerhedsmæssig grunde.

Fantastisk artikel og ja det er sjovt at genfinde noget ældre materiale! Jeg har lige videresendt artiklen til mine kollegaer og især møntet på 2 yngre kvinder, det var ved at bryde sammen af grin til sidste sociale arrangement. Jeg kom I min Milla miglia blazer og de troende at logoet var et symbol på at jeg tilhørte Mile High Club 🙈 jeg må vel ret beset være smigret 🤭.

@jacob – det kan jo også bare være, at de ikke kunne forestille sig at du havde kørt Mille Miglia..?

Jeg har altid syntes at denne artikel var een af de bedre på ViaRETRO, @02anders, og jeg kan se den er kategoriseret under “kultur”. Spørgsmålet er, om ikke også den skulle under “tips & tricks”?

@Jacob L. – Glad for at artiklen bragte glæde. Men ville nu mene at der er ligeså høj status i at være medlem af Club Mille Miglia!

@Claus Ebberfeld – Dette er da kultur på aller højeste niveau! ;-) Men bevares, man kunne sagtens retfærdiggøre at kategorisere den under Tips & Tricks også…